Motion i balance™


Henrik S.

Recommended Posts

1 time siden, Kermit skrev:

Springet er blevet for stort. 

Ja, og samtidig er det næst- eller tredjebedste blevet bedre. Det ser man alle vegne, synes jeg. Også inden for fx mobiltelefoner, hvor det virkelig er svært retfærdiggøre at give 14 eller 16.000 for det ypperste, når de billigere modeller gør det fremragende.

Link to comment
Share on other sites

10 timer siden, Bjergtrold skrev:

... og så har jeg egentlig opdaget, at det mere er gode madvaner alle dage, som er vigtige og så nogle rigtig gode pas i weekenden og så måske 1-2 ekstra i løbet af ugen

Ja, jeg tror også, det var derfor, at den artikel ramte mig. Jeg har i efterhånden mange måneder ligget en hel del under min normale træningsmængde, og jeg har overhovedet ikke taget på. Det er maden, der gør det. Og hvis det er træningsindsatsen hen over hele ugen, der er afgørende, så vil jeg i det hele taget prøve at slappe lidt mere af i hverdagen. Er der tid til en løbe- eller cykeltur, er det fint. Hvis ikke, så giver jeg den lidt mere gas i weekenden.

Link to comment
Share on other sites

Den tredje uge på vej mod næste besøg hos fyssen er overstået, og jeg landede på 13 points ud af 19 denne gang. Det er fint nok at holde sig selv lidt i nakken på den måde. Det betyder også, at jeg får gjort mine øvelser, og jeg bilder mig ind, at jeg er ved at have nogenlunde styr på anklen. Mine (små) løbeture gør i hvert fald ikke rigtig nogen forskel længere, og det gør en kæmpe forskel bare at kunne holde sig i gang. Til gengæld udvikler min lyskebrok sig gradvist, så ... never a dull day :raisebrow:

Link to comment
Share on other sites

Denne uge havner på 14 points ud af 19 mulige. Har fået lavet mine øvelser, taget nogle overskuelige løbeture og har sågar været af sted på cyklen i dag. Har været virkelig dårlig til at hanke op i mig selv og komme af sted på cyklen de senere uger og blev lige mindet om, hvor dejligt det er. Indtil videre må sommerhuscyklen holde for, og det er også helt OK. Næste skridt bliver at tage MTB'en en tur ud i Hareskoven.

Link to comment
Share on other sites

Der er minsandten en, der har en (meget støvet) Carlton til salg inde på en FB-side. Det var præcis det stel, jeg købte, da jeg skulle opgradere min allerførste tunge racercykel til noget, der var bygget i Reynolds 531-rør og trods alt var lidt lettere. Den er åbenbart bare støvet (og ikke rusten), så den kunne være et fint og meget nostalgisk valg som hverdagscykel. MEN der blev solgt en del af dem dengang, så der er nok flere, der har søde minder om sådan en engelsk fætter og byder prisen op :raisebrow:

465142425_10234259861903093_805582888424873193_n.jpg

Link to comment
Share on other sites

Endnu en uge, denne gang med 11 træningspoints ud af 19 mulige. Har sprunget øvelserne over et par gange og nogle af løbeturene. Til gengæld har jeg været to gange af sted på cyklen. Det er jo ikke lange ture - sådan noget 30-40 km stykker - men fordelen er, at jeg kan gøre det uden at genere min lyskebrok, og derfor er det favoritten lige for tiden.

Min lyskebrok er ikke katastrofalt dårlig, men går langsomt ned ad bakke hele tiden. Den giver en lille udposning i lysken, som ikke er rar at løbe med. Så kan jeg tage et bælte på, der holder udposningen på plads, men det er heller ikke rart at løbe med. Men når man cykler, så sidder man jo i princippet ned, og så er der absolut ingen problemer.

Så det er ikke bare et bump i lysken, men et bump på vejen. Det irriterende er, at sådan en lyskebrok ikke kan trænes væk eller pludselig bliver bedre af sig selv. Den bliver stille og roligt mere irriterende med tiden, indtil man en dag får nok og bliver opereret (hvis ikke det pludselig skal ske akut). Jeg må konferere med lægen til min næste årskontrol.

 

Link to comment
Share on other sites

Jeg har slet ikke nogen ide om, hvor lang tid ud i fremtiden sådan en operation kan/skal foregå, så jeg har indstillet mig på, at motionen indtil videre bliver mest på cykel. Det første søndag til et par impulsive, sjove og forbløffende billige cykelindkøb. Jeg har affundet mig med, at jeg gerne vil have nogle løbende cykelprojekter, og nu, hvor der skal trædes lidt mere i pedalerne, kan det jo tilmed bruges til noget. Det vender jeg alt sammen tilbage til.

Link to comment
Share on other sites

Så blev den hvide Carlton vasket, smurt og pumpet. Der skal ikke laves noget ved den. Som i INTET. Selv dækkene holder luft. Det var sgu en billig daily driver til 1350 københavnske dollars. Og så har stellet stor affektionsværdi, da jeg kørte på sådan et som 2. års ungdomsrytter i sæsonen 1976. 

PXL_20241105.jpg

Link to comment
Share on other sites

Carlton blev købt af Raleigh helt tilbage i start-60'erne, men mærket fik lov til at køre videre op gennem 70'erne, inden de lukkede endeligt i 1981, hvor al produktion blev flyttet til Raleigh. I 70'erne, hvor det her stel stammer fra, var der noget forvirring, og cyklerne blev brandet på kryds og tværs. Dette her Carlton Competition-stel har fx et Raleigh-R på kronrøret. Stellet er i øvrigt bygget i Reynolds 531-rør, inkl. forgaflen. Man kunne strengt taget godt montere den op som racercykel med noget Campagnolo fra dengang, men jeg har nu tænkt mig bare at beholde som dagligcykel indtil videre.

PXL_20241105_110755.jpg

Link to comment
Share on other sites

2 timer siden, Kermit skrev:

Den er godt nok flot - tillykke med den. 

Ja tak. Den er overraskende fin og lige til at køre på. Og så har stellet en vis sentimental værdi. Cykling er vist en af de få sportsgrene, hvor folk kan blive helt fugtige i øjenkrogen over at gense noget gammelt udstyr, de tidligere har haft :biggrin:

Link to comment
Share on other sites

Som tidligere nævnt: Med udsigten til mere cykling fik jeg to budgetcykler op under neglene. Den ene var den fine, hvide Carlton, og her er den anden: en god gammel Scott CR1 Pro til bare 2900 dask. Jeg har jo sommerhuscyklen til de træls ture efterår og vinter, så denne her bliver vinterprojektet, jeg kan hygge mig med. 

Jeg ser tre muligheder:

  1. Beholde som den er - den 100 procent køreklar
  2. Skifte krank, hjul og skiftere ud til Ultegra 6800 ligesom de bremser og skiftegreb, der sidder på den
  3. Udstyre den med Shimano Dura-Ace 7800, som den formodentlig er blevet leveret med back in the day
  4. Gå efter eksotiske letvægtskomponenter - stellet er virkelig let, så det er også en mulighed at lave en 'letvægter'

Hælder nok mest til bare at opgradere de kiksede dele til Ultegra. Delene kan finde brugte og billigt. Og så kan hjul og krank komme over på sommerhuscyklen, så det også bliver en opgradering af den.

IMG_20241108_10525.jpg

Link to comment
Share on other sites

En anden ting, jeg også lige skal overveje i (gen)opbygningen, er styret. Der er sat sådan et 'moderne' styr på, der er smalt og går lidt udad i bukningen. Det ved jeg sgu ikke lige, om jeg kan vænne mig til, men det må komme an på en prøve.

Link to comment
Share on other sites

25 minutter siden, Henrik S. skrev:

En anden ting, jeg også lige skal overveje i (gen)opbygningen, er styret. Der er sat sådan et 'moderne' styr på, der er smalt og går lidt udad i bukningen. Det ved jeg sgu ikke lige, om jeg kan vænne mig til, men det må komme an på en prøve.

Sidder du ikke oppe i grebet 99% af tiden?

 

Jeg ville gå med model 1 og så skifte løbende, men det er måske for nemt...

Link to comment
Share on other sites

22 minutter siden, Gregers TF skrev:

Scott CR1 - det var jo min første racer købt fra ny.
Med Dura Ace var den halvdyr, men stadig til at betale dengang, inden priserne gik bananas.

Jamen, det er måske denne her? Den er i hvert fald fra Heino.

Link to comment
Share on other sites

5 minutter siden, kahlua-kalv skrev:

Sidder du ikke oppe i grebet 99% af tiden?

Jo, det er vist ikke meget galt. Umiddelbart føles det her meget behageligt, og man får lidt mere samling på armene på den måde. Ikke at aerodynamik er min største bekymring :raisebrow:

Link to comment
Share on other sites

1 time siden, Gregers TF skrev:

Hele rammen var sort og den blev smadret dengang jeg blev kør ned bagfra i Tikøb for mange år siden. Kunne ellers have været spøjst.

Ah, ja, så taler sandsynligheden for, at det ikke er den :cool:

Det har da ellers været en ganske fornem investering som første nye, komplette cykel. Jeg cyklede jo rigtig meget 2005-10, og dengang var denne model rimelig hot. Jeg tror, at selve modellen blev introduceret omkring 2003-04-stykker, og den fungerede en del år som deres lette flagskib, indtil Addict kom på markedet.

I øvrigt har jeg altid troet, at Scott var ærkeamerikansk ligesom Cannondale og Trek, men mærket er vist (oprindeligt) schweizisk.

Link to comment
Share on other sites

Kan huske jeg var helt skudt i den Scott tilbage i 2006/2008. Husker det som om den helt sorte kom med Dura Ace, den sorte og grå som du har her kom med Ultegra, og så fandtes der en der var blå og sort der kom med 105. Det var tæskefede cykler til en meget skarp pris, hvor de færreste kunne være med. Addict modellen var kommet på det tidspunkt, og blev reference rammen når der skulle testes stiffness to weight, hvor den virkelig var i en klasse for sig. 

Link to comment
Share on other sites

På 8.11.2024 at 14:32 , Kermit skrev:

Kan huske jeg var helt skudt i den Scott tilbage i 2006/2008. 

Jeg trænede lidt i ABC i 2005/06, hvor der også var et par af de hurtige, der kørte på sådan en CR1. Den var hot. Der var også nogle, der kørte på Kuota. De var ret sprøde, men er vist helt væk i dag.

Link to comment
Share on other sites

Sidste uge gik fuldstændig op i hat og briller, så jeg fik aldrig tal på, hvor meget jeg har fået bevæget mig, men det har ikke været meget. En enkelt løbetur og to cykelture er det i hvert fald blevet til. Der har været så meget andet, og midt i det hele er årets andet barnebarn landet den 7. november. Så nu har begge sønner fået sig en datter, den ene kom den 4. juni og den anden landede så her den 7. november. De er sunde og raske, så det er jo skønt. Klanen bliver større og større.

Den irriterende lyskebrok er knap så velkommen. Det er bare en lille udposning, og det gør overhovedet ikke ondt eller noget, men er bare 'en sten i skoen', der er irriterende at løbe med. Det er nok også derfor, jeg har sjoflet ledbåndsøvelserne lidt i denne uge under devisen 'det kan jo være lige meget', hvis jeg alligevel ikke rigtig skal løbe. Skæbnens ironi er så, at ledbåndene i foden får så meget ro, at de er ved at falde til ro af sig selv. Jeg kan bare ikke bruge dem til noget :raisebrow:

Når man løber, sætter tyngdekraften jo ind og gør brokket mere mærkbart. Det kan godt være, at jeg kan løbe alt det, jeg vil, men det føles forkert. Det er ligesom at starte på en køretur til Rom med et hjul, der rasler. Det kan da godt være man kommer frem. Det kan også være, at man må vende om i Rødby. Eller få bilen repareret i Hannover. Der venter jo nok en operation for at få det fikset engang i fremtiden, men indtil da må det være cyklen, der holder for.

 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.