Så er både jeg og min bedre halvdel snart forbi de to uger siden vaccinationen. Så hvis de har ramt rigtigt, bider årets influenza forhåbentlig ikke på os. Sidste år gik min kone virkelig ned med flaget. Den var ond.
I dag kan jeg løbe en længere tur midt på dagen - forhåbentlig i lys og sol. Af en eller anden grund synes jeg, at det er blevet meget mørkt meget tidligt i år, men det er jo nok - i sagens natur - ikke andeledes, end det plejer at være. Men jeg glæder mig i hvert fald til at tanke lidt D-vitamin i dag.
Jeg priser mig lykkelig over, at jeg ikke lider af decideret vinterdepression, men alligevel går det hele lidt i mol, når lyset forsvinder. Man tænker måske ikke så meget over det som barn og ung, men med alderen er det virkelig dæmret for mig, hvor langt nordpå vi alligevel bor. Om et par måneder kryber solen kun lige op over horisonten (forudsat at den overhovedet viser sig). Måske ikke ligefrem polarmørke, men alligevel ...
Nå, videre i teksten.