Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    6,181
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    360

Henrik S. last won the day on February 5

Henrik S. had the most liked content!

Profile Information

  • Køn
    Mand
  • Sted
    Frederiksberg

Recent Profile Visitors

The recent visitors block is disabled and is not being shown to other users.

Henrik S.'s Achievements

Medlem

Medlem (7/7)

1.9k

Reputation

  1. Enig med de foregående. Gregers, du flirter lidt for meget med dystre tanker. Jeg ved sgu ikke, hvad løsningen er, men synes både forslagene om terapi og mulighederne inden for den medicinske verden kan være fornuftige. Men det kræver, at du tager det første skridt. Så hvorfor ikke bare tage det første skridt lige nu og her? Det kunne jo bestå i at tale med de dygtige folk hos https://www.livslinien.dk/ - jeg kan se, at de er på tlf. 70 201 201 klokken 11-05, og at deres onlinechat er åben klokken 17-21 i dag. Kontakt dem, og luk op for dine tanker!
  2. Jeps, det er et skønt terræn, som jeg har brugt tidligere og nu finder tilbage til for at arbejde lidt mere målrettet med pulsen. Frederiksberg Have og Søndermarken kombineret er noget af et 'legeland' til løb, for man kan løbe fladt, bakket og kombinere tingene efter forgodtbefindende. Kort, langt, alt er muligt, og som noget unikt midt i byen, er man dejlig fri for bil- OG cykeltrafik. Bruger også fra tid til anden fortovet nede fra krydset Vesterbrogade/Pile Allé og så hele vejen langs med Søndermarken op til lyssignalet ved Carlsbergs nye hovedkvarter. Stigningen er ikke helt så voldsom, men til gengæld kan man arbejde over en længere strækning på 420-440 meter. Der er stort set aldrig mennesker på det fortov, så det er også en fin og fokuseret løbebane.
  3. LIFE HACK: Brug Søndermarken, hvis du skal have pulsen op og ikke lige har Rocky Mountains uden for hoveddøren. Jeg fortsætter i sporet med at finde veje til at få pulsen og én af dem er afgjort at tonse op og ned ad bakkerne i Søndermarken. Ja, ja, du griner, men Søndermarken har i tidernes morgen lagt terræn til DM i crossløb. Der er ikke ild i fodsålerne (endnu), men små, stejle stigninger er afgjort måden at presse pulsen på. Jeg noterer mig, at jeg for 5-6 år siden kunne kæmpe mig op i nærheden af 140/minut, mens det i dag indtil videre holder hårdt at ramme 130/minut. Desto mere grund er der vist til at fortsætte med denne her taktik. Noterer mig også, at der går en rum tid, inden pulsen falder ned igen, hvilket også er et tegn på sløj form. Meeeen det går fremad.
  4. En nærmest endeløst lang januar har været præget af god, gammeldags disciplin. Mandag og fredag står jeg for den lange frokosttur med hunden, da min bedre halvdel er anderswo engagiert, men jeg har trænet/motioneret 'et eller andet' alle de øvrige dage. Derfor er jeg allerede nu et helt andet sted end i november/januar. Jeg har holdt fast i 2-3 gange styrketræning om ugen, 2 gange spinning, et par udendørs cykelture hen over måneden og så ellers lidt løbeture for resten af pengene. Der er ikke sat nye hverken tempo- eller distancerekorder, men jeg kan mærke på kroppen, at vedholdenhed og hyppighed gør en forskel for mig lige nu. Samtidig må jeg jo tage konsekvensen af min (foreløbige) beslutning om indgreb og leve med at bruge bælte til at holde den lille bule på plads under træning. Og jeg ved sgu ikke ... når der ikke rigtig er noget valg, er det på en måde lettere. Det har faktisk fungeret fint nok, og jeg kan både løbe og cykle til husbehov. Brokken er så heller ikke værre, end at jeg i det daglige ikke mærker så meget til den. Her kan jeg undvære bæltet og nøjes med at tage det på som en sikring, når jeg skal løfte bæreposer eller træne. Er i øvrigt ved at være igennem de første kapitler i Joe Friels bog +50 og hurtig. Det sjove er, at januars træning med nogle pulstoppe på løbeturen og på spinningcykel, lidt cardio og jævnlig styrketræning ligger meget tæt på hans anbefalinger i forhold til at bevare en god form med alderen.
  5. Tænker, det er en oldboys-rytter i Sorø BC, der har tænkt: "Fuck det, mand, jeg gider ikke mere. Nu vil jeg ryge og drikke og nyde livet." Og så er cyklen solgt, og bogen røget til genbrug
  6. By the way: Fandt ved et tilfælde den danske version af Joe Friels bog i Rød Kors-butikken i Sorø for en flad 10'er. Jeg tror lige, jeg vil genbesøge den for at opfriske alle de gode argumenter for at få pulsen op og styrketræne - selv i en moden alder P.t. er det ikke de lange ekspeditioner, det bliver til på cyklen eller i løbeskoene, og presser jeg pulsen lidt til spinning, kan jeg mærke, at det kniber. Så det er jo nok netop dét, jeg skal. Det samme på løbeturen den anden dag, hvor jeg satte lidt tempo på langs Damhussøen på Roskildevejen. Det var ikke voldsomt, men kunne da godt gøre en gammel mand forpustet. Joe Friel har i bogen samler bunker af evidens for, at det betaler sig at fastholde pres på pulsen og styrke, som jeg husker det. Det vil jeg læse op på igen.
  7. Jeps, det passer meget godt. Min egen teori er, at det bl.a. bidrager til en vægt uden de vilde udsving. Men under alle omstændigheder er det bare dét, jeg trives bedst med.
  8. Jeg trives bedst med faste sengetider (og det har jeg i øvrigt altid gjort). Eneste ulempe er, hvis det fra tid til anden alligevel glipper på grund af en komsammen, der trækker ud, eller en hund, der bliver sløj midt om natten. Så dingler jeg rundt som en tømmermandsramt allike næste dag og er helt ude af den.
  9. 'Hemmeligheden' er nok søvnen, der også ligger stabilt (på nær den 25.).
  10. Indtil videre går det meget godt med mit Garmin Body Battery i år. Den 19.-20. januar var jeg en smule småsløj, og den 25. januar strejkede løbeuret simpelthen. Bortset fra de outliers ser det meget fornuftigt ud.
  11. 'Sundhedsvæsen' er da en ret bred definition. Mon ikke, der er nogle praktiske funktioner, hvor man ikke har kropskontakt? Du er næppe den eneste, der ville have det svært med det (det ville jeg også have, tror jeg), så jeg vil forvente, der er taget højde for det. Vent nu at se. De vil næppe sætte nogen på opgaver, der virker grænseoverskridende for personen.
  12. Var på Bispebjerg i går og fik en undersøgelse og en snak med en læge, der gjorde det glimrende. Ikke alene kom jeg til klokken 13:00:dut som aftalt; hun kunne også fortælle mig, at der kun er omkring 8 ugers ventetid på brokoperationer i det offentlige system. Det, synes jeg faktisk, er ret kort tid. Så jeg har stadig et glimrende indtryk af det danske sundhedsvæsen Selve brokporten er ikke blevet større, selv om symptomerne er blevet lidt værre (uden at være dramatisk-akutte). Dernæst gennemgik hun hele lektien vedr. operation i lysken og bekræftede mit indtryk. Det er ikke et 100 % rutineindgreb med 100 % garanti for 100 % symptomfri nirvana bagefter. Hun malede ikke fanden på væggen, men det var heller ikke et skønmaleri. Så på den måde blev bolden spillet tilbage til mig. Jeg kunne trykke på knappen med alt, hvad det indebærer. Eller jeg kunne vælge leve med de symptomer, jeg kender og afvente, hvordan det skrider fremad. Og efter lidt betænkningstid kom kyllingen op i mig, og jeg besluttede at vente lidt endnu. Lige nu har jeg jo også fundet nogle fixes, så jeg trods alt får bevæget mig. Det var interessant at få skubbet beslutningen tilbage i hovedet; så må man sgu gøre sine prioriteter op. Jeg havde måske tænkt, at lægen havde kigget på situationen og sagt, at jeg bare skulle 'under kniven' hurtigst muligt, men dér er vi ikke. Nu er jeg godt orienteret, og så kan jeg løbende opveje det mod symptomerne og trykke på knappen, hvis det hele bliver for besværligt.
  13. Det bliver sgu nok hverdag hos bikefittere inden for nogle år