Henrik S.

... og her den følgende om de ekstroverte: https://www.zetland.dk/historie/sFvQ3USV-ae2KvJdE-90797?fbclid=IwY2xjawLTVZVleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFWZkVXSW9uS0txNmNDeFJZAR6OK7mrUHFYKovsNPzoLFP3msR4JMtMQVS8_fjXX2yox6om_UJYOZGY5LiL6g_aem_YVaPq8m-nJr3AE9sm9rYOg

Meget god artikel om det at være til den introverte side: https://www.zetland.dk/historie/sZEOr4IH-ae2KvJdE-d9a79?series_id=16130ba1-bd63-402d-bfe3-9810b0510930&fbclid=IwY2xjawLTVU5leHRuA2FlbQIxMABicmlkETFWZkVXSW9uS0txNmNDeFJZAR6YVyU8_7ScOCoMCfqu2q7wcGprOH_z1C1CGKWqtnr7fnkmlFO3lxt9nl-Apw_aem_dJ_JI2iiCq5cWouFhju6SA

Okay, respekt!

Har lavet et lille minieksperiment med min atrieflimren. Her på matriklen har vi en 3-4 uger været fuldstændig alkoholfri - ikke sådan bevidst, snarere tilfældigt. Men det har været godt for trivsel og nattesøvn. Hende hjertesygeplejersken, jeg var hos for nogle uger siden, fortalte, at atrieflimren ofte kommer ud af det blå, men hvis man endelig skulle pege på noget, så kunne alkohol måske være en udløsende faktor. I forrige uge havde jeg en del flimren, mens den seneste uge har været næste flimmerfri. Så nu lavede jeg et eksperiment ved at nappe 1-1,5 glas vin til maden i går. Det gjorde mig ærlig talt en lille smule omtåget men ikke skyggen af flimmer i nat. Lidt dårligere nattesøvn og et lidt mærket hoved her til morgen, men nul flimmer. Så kan den da i hvert fald hakkes af. Rent bortset fra det, så er det bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt man kan vænne sig til og fra alkohol. Ikke, at jeg nogensinde har været højere oppe end et 'normalt' forbrug, men det er noget af en øjenåbner, hvor nemt - og billigt! - man får en lille blæser på, når kroppen har vænnet sig helt fra.

Hoola Bandoola Band?

Det er sagen i en nøddeskal. Jeg kan blive helt svimmel over at tænke på, hvad jeg nåede i døgnets 24 timer i alderen 30-45. Man var godt nok effektiv, mens alting buldrede om ørerne på en. Man har dårligt tid til at nyde det, og så vidt jeg ved, viser undersøgelser også, at det er en periode, hvor man generelt er ret utilfreds med livet og tilværelsen. Det er vigtigt at stoppe op og klappe sig selv på skuldrene en gang imellem i stedet for at vente på 50'erne og 60'erne, hvor selvsamme undersøgelser viser en stor stigning i tilfredsheden.

Lyder spændende alt sammen. Godt med fokus på vægten. Tror, du nærmer dig den alder, hvor min vægt begyndte at stikke lidt af og var svær at få tæmmet igen.

Ja, de fleste er formodentlig inde i en eller anden form for behandlingsforløb og har en dialog med en læge, når de får prøvesvar, så det er nok som regel uproblematisk. Men jeg tænker nogle gange over problemstillingen, når jeg hører om nogen, der som en fast rutine får en årlig 'physical', hvor de får tal på alt muligt mellem himmel og jord. På den ene side kan det tage noget i opløbet. På den anden side kan det give bekymring over noget, der måske er uden betydning.

Jeps, det er det også. Der kommer man sateme ikke langt frem pr. omdrejning

X2

Få timer efter foreligger alle prøvesvarene på Min Sundhedsplatform, og samtlige tal ligger lige midt i det grønne område. Alt er, som det skal være. Så jeg er stadig imponeret over hastigheden og tilgængeligheden. Men det er jo heller ikke uproblematisk. For hvad nu, hvis man som borger/patient får prøvesvar på blodprøver, hvor nogle af tallene har store udsving og ligger i 'kritiske' zoner. Så får man tallene ufiltreret i appen uden at få lægens kommentarer og vurderinger, og det kan sikkert give anledning til bekymringer. Nå, blot en tanke. Åbenhed og hurtighed er godt, men for nogle er det måske bedst at få resultaterne serveret ledsaget af en lægefaglig vurdering. Jeg får jo fx en syndflod af tal ifm. årskontrol af blodtrykket, og for nogle år siden lå et enkelt af tallene uden for 'det normale'. Da jeg spurgte lægen, sagde han, at det tal var fuldstændig ligegyldigt, og se, det var jo rart at vide. Det er vist en standende debat, om man altid skal vide alt om alting, når det gælder egen sundhed. For viden om potentielle risici kan måske også give bekymringer, forringet livskvalitet og ja, måske endda større risiko for at blive syg. Det er ikke et helt nemt dilemma.

37 x 33 burde nu nok for dig over de stejleste stykker. De (alt for få) gange, jeg har prøvet kræfter med rigtige bjerge, har jeg vist haft 34 x 28 som det mindste panikgear. Det var rigeligt.

Uh, spændende planer. Har kun besejret Stelvio i bil, men det er altså outstanding terræn, og jeg var dybt misundelig på dem, der ankom til toppen på cykel.

Nej, der har godt være langt mellem elbiler, der får pulsen i vejret. Vi har et minimalt plads- og kørselsbehov, så hvis jeg skulle købe en lige nu og her, ville jeg overveje en Renault 5. Den ser altså fin ud IRL. Men nu har vi en Ford, der åbenbart har tænkt sig at køre evigt, så det bliver ikke lige med det samme.

Ahaaa, sådan en fætter. Den skulle være lækker. Tillykke med den.