Henrik S.

Har aftalt med min fys, at jeg selv melder ind og booker en tid i den sidste halvdel af november, når jeg synes, tiden er inde til det. Det giver mig en 6-7 uger i alt til at holde snuden i sporet med ankeløvelser og træning. Jeg kan mærke, at det alligevel kræver struktur og vedholdenhed, så nu har jeg lavet et ugeprogram, hvor hvert øvelses- eller træningspas belønnes med 1 point. Så kan jeg gøre op, hvor mange points i forhold til det maksimale antal, jeg kommer op på i hver uge. Det kan forhåbentlig holde mig til ilden, for selv uden mål har jeg åbenbart behov for en eller anden struktur at forholde mig til.

Lyder som en rigtig ferie I øvrigt er jeg selv 112 % landkrabbe, men den eneste ferie, vi nogensinde har været på, hvor jeg var virkelig meget ude at bade, var faktisk på Sardinien. Boede i San Teodoro, hvor der var den mest fantastiske strand.

Jeg er i øvrigt oftere og oftere landet på Cade Media, når det gælder cykelrelateret stof på YouTube. Den er mere skrabet end GCN (nogensinde har været), men den kan alligevel noget, der gør, at jeg tit lige skal ind at tjekke, hvad de har fundet på. https://www.youtube.com/@Cade_Media

Ja, det ændrer 'dynamikken' på en eller anden måde. Man får en forklaring på to niveauer, og jeg blev da i hvert fald lidt klogere på, hvad der sker i hovedet på en god fys, når han tumler rundt med ens gamle kadaver.

OBS! Ingen årstid uden lidt rotation i cykelflåden Jeg har jo stærkt begrænset plads her på matriklen, og der hænger en MTB i udhuset ved siden af raceren. Så nu har jeg faktisk skudt Storck-raceren af sted, mens jeg kunne få lidt for den og har til gengæld trukket sommerhusraceren hjem og op på væggen i udhuset. Den har jeg tænkt mig at sætte skærme på, og så må den sammen med mountainbiken stå for den sure cykeltræning i efteråret og til vinter. Alt er derfor barberet ned til et minimum, så jeg er klar til nogle slidsomme og mørke uger og måneder i regn og kulde. Altså, jeg kan jo godt gribe mig i, allerede nu at glæde mig til februar/marts, når lyset vender tilbage, men der er nu også noget hyggeligt, ja, hyggeligt ved den mørke årstid, hvor man trækker huen ned om ørerne og bare skal holde snuden i plovfuren uden at tænke alt for meget over tingene.

Har været omkring fyssen en gang til. Min ankel er landet et andet sted nu, hvor jeg har lidt konstant modstand/ømhed (dog kun sådan 1-2 på en skala fra 0 til 10), og der er ikke de store udsving længere. Mine indlæg i løbeskoene gør, at jeg kan løbe, uden at det rigtigt påvirker ankel og ledbånd i negativ retning. Løberiet skal næppe overdrives, men det er da skønt at kunne løbe lidt til husbehov. Fyssen var tilfreds med tingenes tilstand, og vi har nu iværksat angrebsbølge 2. Den handler om at øge mobiliteten ved at træne/strække akillessenen. Det betyder en ekstra øvelse oven i de andre, men det er fint med mig. For jeg har begrænset mobilitet i min venstre ankel. Derfor tyer den venstre ankel til at falde indad på foden for at kompensere, og så får vi balladen med ledbåndene på indersiden af foden. Min fys spurgte, om han måtte tage en fys-studerende med til konsultationen, og sådan noget er altid fint med mig. Det viste sig at være en ekstra bonus, for undervejs forklarede han sine overvejelser over for den studerende, og på den måde fik jeg også alle mellemregningerne med, mens jeg lå på briksen, og han rumsterede rundt med min fod. Virkelig interessant og en ekstra dimension. Konklusionen er, at jeg fint kan løbe lidt - suppleret af cykelture - og at jeg skal holde fokus på mine øvelser. Så skal jeg omkring fyssen igen ultimo november. Jeg har tænkt mig at sætte resten af året af til at få anklen på højkant igen og er glad for, at jeg åbenbart fint kan arbejde lidt på en grundform. Så må vi se, hvad næste år bringer. Konsultationen bekræftede mig i øvrigt i, at jeg ar landet hos en p....dygtig fys. Kæft, han er god.

Hold da op, det er jo lige oppe over. Det bliver spændende at følge med på FB-gruppen.

Lyder da godt og positivt Du har nok allerede fokus på det, men husk også 'de små skridt fremad' for konditionen, du kan opnå uden at belaste biostilladset for meget. Det kan være svømning, cykling og gang.

Præcis, man går lige ud og lige ud og lige ud ... og så til venstre på en fin, grøn cykelsti til Zaventem. Jeg fik hørt et par podcasts undervejs og så en lidt anden side af byen end den centrale 'turist-kvadratkilometer'.

*jeg trippede altså IKKE hele vejen derud med en larmende rullekuffert. [kan stadig ikke rette i opslag ]

Jeg tror for øvrigt, det er første gang, jeg nogensinde er gået ud til en lufthavn for at flyve hjem. Men altså, de andre var fløjet hjem (til Billund), og selv efter at have set de sidste seværdigheder var der stadig tid til overs (tiden går langsomt, når den bare skal overstås). Så fandt jeg ud af, at der kun var 12 km derud, og da jeg er i skarp hundetræning, var det jo ikke meget. Og som en ekstra bonus får man set helt andre og nogle steder ret charmerende sider af byen. PS: Jeg havde pakket let i en lille rygsæk, så jeg trippede altså hele vejen derud med en larmende rullekuffert

Angående motionen, så gik der af gode grunde lidt ged i det i weekenden. Har gået en del skridt - blandt andet gik jeg ud til lufthavnen søndag, da jeg skulle flyve hjem - men egentlig motion i form af løbeture var der ikke plads til programmet. Ellers går de her uger med mine øvelser og lidt løb og alt for lidt cykling. Men det er min oplevelse, at jeg måske er ved at 'komme lidt oven på' min skavank i anklen. De ledbånd vil nok altid være et svagt punkt, men jeg tror, jeg er ved at mestre det på et fornuftigt niveau. Det kan jeg diskutere med fyssen, jeg har en aftale med på fredag.

Sådan ser tung nattesøvn åbenbart ud. Efter en weekend i Bruxelles med alt for meget god mad og belgisk øl - og alt for lidt søvn - landede jeg i Kastrup sent søndag aften. Så det er først her natten mellem og tirsdag, at jeg har fået sovet igennem. Vågner med en fornemmelse af at have været nede i et sort hul, og det bekræfter uret (som i dette tilfælde er mit Google-ur, så det ser lidt anderledes ud). Rammer ret hurtigt dyb søvn og får lidt senere en uhørt lang, dyb søvn. Derimod næsten ingen REM-søvn (som jeg plejer at have mest af), så der er ingen drømme at huske. Meget atypisk, men nok et udtryk for, at kroppen indhenter det forsømte. Men det giver altså en blytung krop i dag og et tungt hoved, fordi drømmene ikke har fået ryddet op på øverste etage. Bliver nok bedre op ad dagen.

Jeg har lige brugt en hel weekend på at undre mig over, at jeg pludselig stod med en G&T i hånden, en Ricard i glasset eller en belgisk øl af de store til maden

Oh yes, Art of Noise. Fabulous.