Kermit

Det er faktisk ret sjovt hvordan GCN dominerede alt hvad der hed cykling for år tilbage, og nu begynder der er at komme alle de her Youtubere der alle har deres vinkel. Jeg kan også anbefale: Nero Cycling - handler meget om alt hvad der foregår i cykelverdenen med løb, udstyr etc. RCA/Road Cycling Academy - handler meget om træning, udstyr, og ikke mindst bikefit. Tracevelo - handler MEGET om udstyr fra Kina, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer Alt sammen relativt håndholdt, men bare fedt content hvor man ikke hele tiden sidder og tænker "Gad vide hvad de får for at sige det", som man ofte gør på GCN. Det er faktisk lidt som om GCN har udtømt den kilde de startede med, og deres content bliver mere og mere gentagelse af noget de har gjort før, eller noget der minder alt for meget om et dårlig spin-off på TopGear.

Det er altid en fed fornemmelse, når man lige kanter sig udenom det værste sygdom, når dem man har omkring sig bliver ramt. Jeg bliver selv totalt hysterisk når ungerne eller min kone er syge, mest af alt fordi jeg ved at der nærmest ikke skal nok til for at jeg rager det til mig.

Hjemme igen, og desværre ikke helt til det vi havde håbet på. Da vi kom hjem kunne vi nemlig konstatere at der havde været ubudne gæster. De var kommet ind igennem et kældervindue, og løbet ud igennem vores havedør. Intet var heldigvis ødelagt, udover et par hasper til vinduerne. De har taget ligegyldige ting som et par ure, solbriller, kontanter, kameraer og sådan, men ikke noget af større affektionsværdi. Vores fjernsyn hang stadig på væggen, så udover det ubehagelige i at andre havde været inde i vores hus og rode alting til, så tror jeg vi er sluppet ret heldigt. Lidt træning er det også blevet til, og i dag fik jeg kørt en FTP. Højst overraskende endte jeg et godt sted inde i 400 watts intervallet, og kunne regne mig frem til en FTP på ca. 292 watt. Så 14 watt højere end det var i starten af august. Det er jeg ret godt tilfreds med, især med tanke på at jeg har haft en uges ferie hvor der kun er lavet styrketræning. Efterfølgende skulle der hives noget luft ind, og så endte jeg med at køre et løb, hvor jeg bare var med. Ingen ambitioner om noget som helst. I alt blev det til 2 timer og 15 minutters træning.

Sardinien er ret magisk, og kan godt forstå at det lokkede landkrabben i vandet.

Der er gået ferie i loggen. Vi har sidste dag på Sardinien i dag, eller det er faktisk i morgen, men vi flyver hjemad 10.30 eller sådan noget i morgen, så vi har reelt set kun lige en morgenmad og så går turen til lufthavnen. Vejret har været meget blæsende de første dage, men varmt nok. De seneste par dage har vinden lagt sig meget, og det har været rigeligt varmt til shorts og korte ærmer. Jeg har fået trænet hver dag, og har fået opbygget en rutine. Op kl. 6.30, ned i deres træningssal hvor der er vægtstænger, skiver, og et fint rack. Generelt har jeg trænet omkring en times tid hver dag, og har afsluttet det med en tur i en ret kold pool på taget. Der har været noget nærmest terapeutisk ved at være den første der hopper i poolen, mens solen kun lige har løftet sig over bjergene.

Sidste styrketræning i går inden vi rammer Sardinien senere på ugen. Solid session. Lørdag fik jeg kørt lige under 3 timers zone 2 hvor jeg bare nød det gode vejr. Jeg har også fået gjort min ene S-Works klar til at ryge i hjemmetræneren. Spritny kæde og kassette der har fået den helt store tur med lampeolie, og efterfølgende har fået Ceramic Speed UFO drip indoor/track på, så den burde være så effektiv, have så lavt slid som muligt, og også holde sig ren i lang tid. Velofit lavede en længere podcast om kædevoks for en uges tid siden der faktisk har fået mig til at overveje om jeg skal gå i den retning. Generelt snakker de om at levetid på kæde og kassette på 2-3 gange det normale. Samtidig fik jeg vasket cyklen godt ned, og givet den en coating der skulle være meget vand- og snavsafvisende. Det er selvfølgelig begrænset hvor meget vand og snavs der kommer på den, men det hele tæller.

Nå, et af de lidt mere interessante indlæg. Det handler om arbejde, og der skal man jo altid passe på når man ikke ligefrem er anonym og alle kan læse med. Modsat så er det også noget der fylder hos mig. Vi tager chancen. En af de ting der har fyldt hos mig den seneste måneds tid er at jeg har været i spil til et job. Det var et job hvor jeg for en gangs skyld skød højere end jeg normalt ville have gjort, og det har krævet en del af mig mentalt egentlig at indse at jeg var klar til den stilling. Efter den første snak, hvor jeg var meget åben omkring min egen usikkerhed, sad jeg med en god fornemmelse for jeg var faktisk blevet grebet i min usikkerhed, og ved anden samtale sagde de direkte at jeg var klar til stillingen, den position, og at de også var indstillet på at tage mig ind på holdet, selvom de egentlig havde søgt en mere færdig profil. Samtidig havde jeg gået og tænkt over det hele, og kunne mærke at jeg blev mere og mere klar til det, og egentlig glædede ved tanken om at tage det skridt. Fra anden samtale skulle der også være en 3. samtale, hvor man skulle møde direktøren. Jeg var blandt de to sidste, og på en måde havde vi mange af de samme kvaliteter, men vi var samtidig meget forskellige. Det tog lang tid at få lavet en aftale med direktøren,og jeg måtte rykke for at få en aftale i bogen en enkelt gang. Fin samtale, hvor jeg efterfølgende havde en rigtig god fornemmelse. Svaret var at de ville komme retur senest i slutningen af denne uge. Og så gik det i stå igen. Jeg skrev allerede et par dage efter samtalen, at jeg stadig var på. I onsdags, en uge efter samtalen, endte jeg med at ringe til dem da jeg stadig ikke havde hørt noget. Forklaringen var at der havde været en produktlancering der havde taget al deres tid - det havde jo været fedt hvis de havde kommunikeret det. Men at de ville sætte sig sammen torsdag (i går), og finde en løsning, for de var heller ikke tilfredse med at det var trukket i langdrag. I går kom opkaldet så. Jeg fik ikke jobbet. Det havde været super tæt, og de havde skiftet mening flere gange i processen. Jeg fik nogle fine ord med på vejen, og hende jeg snakkede med var nærmest undskyldende i sin tone. Meldingen tog fuldstændig pusten fra mig. Jeg kan ikke mindes at jeg har været så skuffet over et afslag, jeg røg bare helt i kulkælderen for fuld smadder. Alle de positive tanker, alle de gode følelser jeg havde haft undervejs og den helt rigtige mavefornemmelse. Det hele var bare væk som med et trylleslag. Det var bare et perfekt match, alt var linet op, og så bliver man lige slået på målstregen. Kan jeg tage en masse med fra processen? Bestemt. Jeg har indset at jeg egentlig er klar til en stilling af den kaliber, og har også mulighed for at søge muligheder internt hvor jeg er nu. For jeg er faktisk ret glad for mit nuværende job, og søgte egentlig kun stillingen fordi det var en mulighed, og fordi jeg altid har ment at man bør udforske sine muligheder når man er glad for hvor man er - for så har man reelt set ikke travlt med at komme videre. Men det ændrer ikke på at det var en koldere spand vand end jeg havde regnet med. Samtidig sidder jeg med en fornemmelse af at den ikke er helt lukket, i øvrigt for første gang nogensinde.

Det er sgu også nogle dejlige ure. Det er egentlig sjovt at der er mærker der ikke siger en noget, det er vel lidt som med cykling Jeg har også cykelmærker der ikke siger mig det fjerneste, ligesom jeg også har urmærker nu der intet gør for mig. Men det giver heldigvis noget kulør på markedet. En af de ting jeg faldt for ved uret var udseendet. Det jeg godt kan lide ved Longines er at de har en meget rig historie, og at de har lavet nogle ure der er blevet båret ved historiske lejligheder. Det taler på en måde til mig.

Man kan sige meget om kineserne, men al frygt bliver gjort til skamme om kundeservice. Som sagt bytter de styret uden noget. De har allerede haft fat i leverandøren, som sender et nyt styr til dem med det samme, og så sender de det mod Europa i næste uge. I urverdenen er det også lykkedes mig at smide en bestilling afsted, og burde modtage uret i slutningen af oktober.

Det har du helt og aldeles ret i. Fik lige taget et billede af revnen, og den er ret tydelig.

Skulle ud og køre i går, men da jeg kørte ud af indkørslen var det som om der var noget galt med forenden af cyklen, den virkede meget flexy. Tilbage til huset, ekstra luft i dækkene, som dog allerede var på 4 bar. Kørte afsted og måtte så stoppe lidt efter AB's baner, fordi jeg ikke følte mig helt sikker. Tilbage til huset, løsne styr og topcap og stramme op igen, det hjalp heller ikke. Kigge på egerne der virkede lidt flexy, men ikke så flexy. Besluttede mig for at køre afsted alligevel. Kørte i lidt under 2 timer og med 33 km/t i snit. Her til morgen prøvede jeg med et andet forhjul - stadig samme flex. Løsnede topcappen og så en revne i styret. Ikke lige det jeg havde håbet på. Sendte billeder til Pandapodium som reagerede prompte - der kommer et nyt styr. De skal lige have "styr" på leverandøren om der er et styr på lager i min størrelse de kan få sendt afsted. Under alle omstændigheder bliver der ikke kørt mere på den cykel før der er et nyt styr. Derfor man skal have flere cykler :D

Og som om jeg ikke havde udgiftstunge hobbyer nok, så har jeg på det seneste kastet kærlighed på ure. Jeg har altid haft en interesse i ure, men mere på et "det her er pænt" niveau, mere end "det her er mekanik". Men før sommerferien ramte noget mig, og jeg har siden da set utallige Youtube videoer, læst artikler etc om ure. Jeg er på ingen måde nørd endnu, men kan godt mærke at det fylder en del hos mig. Tiden er derfor også inde til at få købt mig et rigtigt ur, eller et mekanisk ur nok nærmere. Der blev skrabet penge sammen til min fødselsdag, og så vil jeg også gerne skyde lidt ekstra i selv for at markere noget jeg nok skal komme ind på senere. Fra start af var det Tudor der fangede min interesse, og specielt deres Black Bay 58 modeller. Fra nye er de udenfor mit budget, men brugt er det muligt. Samtidig har jeg været forbi Longines, Oris, Rado, Zodiac, Certina, Mido, Tissot, Seiko, Christopher Ward, Tag Heuer, og sikkert flere endnu. Jeg tog en dag hvor jeg rendte rundt i København og fik prøvet en del ure og snakket med nogle super fine mennesker. Første erfaring jeg gjorde mig var at Klarlund passer mit temperament bedre end Hvelplund. Næste erfaring var at et Tudor Black Bay 58 ikke er det jeg leder efter - jeg synes simpelthen det bliver for småt på mit håndled. Derimod er et Tudor Pelagos mere mig, men stadig lidt til den "kedelige" side. Efter at have prøvet at utal af ure, har jeg efterhånden fået kredset mine valg meget ind. Det første ur jeg for alvor forelskede mig i på turen var et Longines Hydroconquest 43 mm. Super flot, meget stilet, og bestemt indenfor mig budget på max 25.000 kroner, og helst under 20.000 kroner. Men da sælgeren så lagde GMT udgaven frem af samme ur, kom tvivlen også snigende. For jeg blev bestemt betaget af at værket var et niveau højere oppe, og rent visuelt tiltalte det mig virkelig. Det fås i to farver jeg synes er interessante, hvoraf det blå er det lidt konservative, og det grøn/sorte i virkeligheden læner sig lidt op af udtrykket fra et Tudor Black Bay 58. Jeg blev også kastet over i et Longines Zulu Time, som vidst har samme værk i, men som er COSC certificeret. Igen et super flot ur, men jeg tror jeg mest har været tiltrukket af dykkerudtrykket fra Hydroconquest serien. Jeg har ikke landet hvilket ur jeg helt ender med endnu, og det skifter lidt fra tid til anden. Tudor Pelagos spøger stadig, men det er mere ud fra at Tudor taler til mig, at det måske er et mere "sikkert" mærke at købe, for selve designet er relativt konservativt. Faktisk kan jeg bedst lide deres LHD udgave, som er lavet til at have på højre håndled. Men det er virkelig en spændende verden at kaste sig ud i.

Styrketræning her til morgen. Lidt dødløft, lidt bænkpress og så bare lidt hygge derfra. Lettere vægte for lige at komme ind i rytmen igen - har ikke styrketrænet i et par uger. Først fordi der skulle fokuseres på cykling, og dernæst grundet sygdom. Men skal igang igen nu, også fordi vi skal på ferie d. 25. september, og hvor hotellet faktisk har et ret fint træningscenter. Så tænker at kunne få styrketrænet 30-45 minutter hver dag mens vi er afsted.

Jeg undgik ikke sygdommen helt. Reelt set havde jeg feber det meste af lørdagen, kom igennem søndagens fødselsdagsfest på canadiske piller, og sluttede aftenen af med en seriøs omgang tynd mave. Det fortsatte mandag, inklusiv feber, og tog også lige tirsdag og onsdag med. I dag har jeg følt mig okay tilpas, så håber det er ovre nu.

For fanden da også Gregers. Sikke noget rod det hele, men med din tavshed, føler jeg egentlig at udfaldet skyldtes noget mindre alvorligt end jeg først frygtede. Ja det er sgu noget lort at være styrtet, også med de efterveer der kommer til at være nu, men det er et midlertidigt bump på vejen. Så én ting er hvad lægerne siger, noget andet er hvad der kan lade sig gøre. Så husk at kom på benene nu, men ikke at tage én læges udsagn som den absolutte sandhed. Så selv med en ICD i systemet, så tænker jeg at det bestemt ikke bør være slutningen for det der fungerer som dit mentale frirum. Så nyd roen lige nu - ingen smækkende døre fra naboerne og guitarsoloer når du skal sove. Og gør det til et mål at du skal kunne styrketræne og cykle igen - på dine præmisser.