Kermit

En utrolig rodet arbejdsdag i går, et smut forbi en tandlæge fordi jeg har bøvl med en meget følsom tand (som åbenbart bare lige skal have lidt tid), og derefter var det i en bil og til en bilforhandler nordpå sammen med min veninde for at se om vi kunne lave en handel på en bil. Det endte med at blive en farce, desværre. Vi havde talt en del om hvad der ville gøre at hun var tilfreds med handlen, og det var egentlig bare at de skulle give sig en anelse. De gik med til at polere en ridse væk og give det første serviceeftersyn med gratis. Som bilmarkedet er lige nu, er det ret meget hvad man kan forvente. Hun vil også have Android Auto i, og sælger sagde at det var der allerede. Jeg havde dog undersøgt det inden, og det var ikke tilfældet. Så mens han lige regnede på det hele, gik vi ud for lige at tale sammen og undersøge om hun kunne koble sin telefon til Android Auto i bilen. Mens vi sad og talte blev vi enige om at det var ret fint det hele. Han havde i søndags gået med til 135.000 for hendes bil, hvilket er 5000 højere end andre steder, kombineret med at hun ikke skulle betale første service. Android Auto var der intet af, hvilket vi nok godt vidste - og kom bag på bilsælgeren, men som han sagde "Jeg bruger iPhone, så jeg ved det faktisk ikke". Taget i betragtning af at forhandleren har specialiseret sig i grønne biler, og nok har 30-40 af den model vi kiggede på på lager, så var det sgu lidt sløjt. Nå, da vi kom ud af bilen bemærkede jeg at hjulene faktisk var mere hakkede end jeg først lige havde set. Der var også en del ridser på den ene hjulkasse, og så dukkede der en kæmpe ridse op foran også. Tilbage til kontoret, hvor vi lige nævnte for ham og viste et par billeder. Det blev han næsten lidt irriteret over, for han havde ikke set ridsen foran, og det skal siges at bilen i øjeblikket bliver kørt af et par familiemedlemmer. Da han kom retur ændrede stemningen sig markant. Han ville gerne skifte hjulkassen bagpå, den foran ville han ikke gøre noget ved fordi det var så lidt, og ridsen foran ville han heller ikke gøre noget ved. Det var okay, vi opridsede så lige tilbudet - 1. service, udskiftning af hjulkassen, fiksning af ridse på siden, og så de 135.000 for hendes bil. Og så blev det lidt grimt. For han grinede lidt forlegent, og sagde at han ikke kunne give 135 for den. Han kunne kun give 125k, og begyndte at tale om markedet. Det skal siges at vi var deroppe i søndags hvor han inspicerede bilen og sagde 130 til 135k, hvor jeg sagde at det lød som 135, hvorefter han sagde "Det kan vi nok godt finde ud af, men så er jeg også flink" og at det kunne gå ud med ridserne på fælgene. Der var ingen undskyldning, ingenting. Bare arrogance. Det var næsten som om at nu var det blevet for meget for ham. Vi gik udenfor og talte om det igen, og blev enige om at det ikke var det værd, plus at vi havde mistet respekten for ham sådan som han havde opført sig. Vi gik fra handlen, også velvidende at der holder en anden bil i det jyske der også lever op til hendes ønsker og krav, som samtidig er 10k billigere, har kørt færre km og er en 23 frem for en 22 model. Den i nordsjælland havde bare en lidt federe farve og farve på sæderne, men ikke til den merpris. Så på søndag drøner vi til Jylland for at kigge nærmere på den de har holdende derovre. Jeg havde egentlig planlagt at skulle prøve en i4 35 de havde stående, men havde ikke lyst til at støtte forretningen længere. Så vi kørte 300 meter længere ned af vejen, og stoppede hos Jan Nygaard. Her blev vi mødt helt anderledes af sælger. Vi gik en tur i biksen, snakkede biler, kunne man mærke forskel på en 35 og 40? Han sagde nej. Han fandt en bil frem, kom med nøglerne og sagde god tur. Langt fra så brutal som M50'eren er, men rigeligt fin til hverdag. Formåede endda at få den til at skride ud med bagenden på de let våde veje - en fordel ved baghjulstræk frem for træk på alle fire hjul. Vil jeg savne den ekstreme acceleration i M50'eren? Bestemt. Men 98% af min kørsel er med balanceret speederfod, og det er måske endda lavt sat. Det jeg kan lide ved i4'eren er måden den kører på, udseendet og interiøret. 35'eren gør det hele, bare billigere. Så med mindre der sker noget drastisk, så vælger vi nok sådan en.

Lidt blandet update. Fik styrketrænet mandag. Kom ud på cyklen i går, men måtte droppe træningen undervejs. Først og fremmest var mit hoved ikke med, og det skal det være til 4x5 minutter VO2max og 2x2 minutter all out. Dernæst var stængerne lidt stegte efter mandagens styrketræning, og vigtigst af alt - jeg kørte i de nye DMT sko jeg købte på Mallorca. De er desværre lidt for smalle til mig. Jeg havde smidt min normale sål i, og det klemte foden fuldstændig vanvittigt, også fordi selve modellen i sig selv er høj i svangen, og mine indlæg giver ekstra støtte netop der. Så det var en mast fod, og det gjorde simpelthen for ondt at køre igennem. Det er bedre med deres standardsål, men tror jeg ender med at sælge dem. Hellere have nogle der kan få glæde af skoen, end mig der synes de ser fede ud, men som får ømme fusser af dem. Jeg prøver at deltage i aftenens cykelløb, men det kommer lidt an på det hele, da jeg er alene med ungerne i dag. Og så har tankerne været fuldt sat ind på ny bil. Jeg har en veninde der endelig har taget springet til en elbil, som jeg prøver at hjælpe på vej, så hende skal jeg med i dag og forsøge at få lavet en handel på en Mini Cooper SE. Vi prøvede den i weekenden, og det var en virkelig god oplevelse. Rækkevidden er til grin, WLTP på 230 km, men det er ikke noget problem for hende. Ville jeg heller ikke have. Vores egne biler står også til udskiftning næste år, og efter en venlig opsang fra godsejeren, samt lidt elementær Excel gennemgang, så har jeg egentlig skiftet fokus. Hvad der startede med at vi skulle have 2x leasede elbiler, hvoraf den ene skulle være en sjov og hurtig familiebil, og den anden lidt mindre, blev det pludselig erstattet med en tanke om en fornuftig familiebil på el ala en Polestar 2 (kan købes lettere brugt for under 200k) og så en rigtig sjov benzinbil med manuelt gear til det sjove. Mange tanker frem og tilbage, men endte egentlig med det mere fornuftige valg: køb af en lettere brugt familiebil, f.eks. en BMW i4, hvor prisen skal være den rette, og så kombineret med en mindre elbil ala en Mini Cooper SE som kan være den sjove bil til de små veje. Det er fandme meget frem og tilbage. Har fundet to biler der kan være vores primære biler, for har overraskende mange præferencer når det kommer til biler. Begge er BMW i4. Begge er grønne med lysbrune lædersæder og soltag. Udfordringen er at den ene er en edrive35 og den anden en M50. Med en Mini Cooper SE i indkørslen, kan jeg sagtens leve med en edrive35 udgave, men den lader til at have lidt mindre udstyr end M50'eren. Der er ca. 100k forskel på de to. Og har jeg lært noget om bilsælgere de seneste par dage, så er det at de må have kronede dage. De er tæt på umulige at få fat på, og svarer slet ikke på mail :D Har i første omgang sendt en låneansøgning afsted til vores bank på den dyre model, for kan vi blive godkendt til den, kan vi også blive godkendt til den billigere. Men jeg ved også at det altid er en kamp når vi taler finansiering med vores bank. På trods af et meget fornuftigt rådighedsbeløb, en pæn friværdi, og en solid betalingsbaggrund, så er det som om de er hysterisk forsigtige hver gang vi skal låne penge af dem.

Du har tydeligvis ikke set Blackice's squat form. Jeg synes lige vi skal mindes det gyldne citat fra Athlete X: "Dit squat er måske det værste squat jeg til dato har set."

Gør du dig egentlig i nogen form for vitaminer?

Lidt logopdatering. Mandag tog jeg en helt offdag, inklusiv fra arbejde. Var ikke rigtig syg, og samtidig var jeg fuldstændig energiforladt. Jeg har et meget tydeligt tegn når jeg bliver stresset, og det er at jeg får tics i mit venstre øje. Det brød ud for fuld smadder mandag, så der er ingen tvivl om at "sygdommen" var baseret på noget generel træthed og et sind der måske er presset for tiden. Det er jeg også. Sagens kerne er at jeg er i et barselsvikariat i øjeblikket, og det løber til og med december. Det har jeg været indstillet på fra starten af. Da jeg blev ansat fik jeg af vide at de havde en virkelig god track record på at fastansætte barselsvikarer. Mentalt har jeg været indstillet på at tage snakken med dem til august når jeg er ca. halvvejs igennem min kontrakt for at se om jeg skal begynde at søge videre eller kan blive der. Så skete der ting og sager. Først blev organisationen ændret et par gange, og hende der sad i vores DK team og var team lead, nu er rykket op og sidder som lead for det nordiske team, hvilket betyder at vi lidt mangler hende på gulvet i DK. De opgaver er blevet fordelt ud på mig og vores studentermedhjælpere. Samtidig har hun været ret åben omkring at hun synes jeg skal søge nogle af de stillinger der bliver slået op internt, for at sikre at jeg ikke kun er på en barselskontrakt - super fedt faktisk. Jeg har derfor søgt en af de interne stillinger, og har været til to samtaler omkring den. Den er så i et andet team og et andet fokus - lige nu sidder jeg i mobility (biler - som er mega fedt), og den anden stilling er i recommerce (tænk DBA). Det har skabt nogle tanker hos mig - for lige nu sidder jeg i et team hvor jeg virkelig kan bruge min interesseviden i markedsføringen, og jeg kan mærke at jeg kan udfordre andre i vores måde at lave markedsføring på fordi jeg har den viden. Det er ret perfekt. Men det er en begrænset stilling på tiden. Og samtidig er det blevet meldt ud at der nok skal spares lidt penge hist og pist, så jeg har ikke de store forventninger til at kunne blive fastansat i det nuværende team. Alt i alt er hele den her process med at søge videre, bare startet markant tidligere end jeg havde troet og forventet, og det har også bragt mig en anelse ud af balance. Det har i hvert fald ikke været så sjovt som det plejer at gå på arbejde, men kan også mærke at det begynder at gå i den rigtige retning igen. Med andre ord - det var ret godt lige at trække stikket for en stund, og lige lade det mentale overskud indfinde sig igen. Tirsdag havde jeg lige under 2 timer på hjemmetræneren i zone 2 - ret kedeligt. Onsdag var der DCU forårscup på en flad etape. Det endte med at blive super frustrerende, for Zwift er stadig dominerende på w/kg, hvilket gjorde at en rytter på 60 kg og minimal peak power endte med næsten at tage alle de indlagte spurter. Tror personen blev 1'er på tre af spurterne, 2'er på 5 af dem - og der var 9 spurter i alt. Endte med at sende en protest til DCU fordi personen havde holdt 3,6 w/kg, hvor vi andre havde holdt mellem 2,7 og 3,2 w/kg. Det er ikke personens skyld, men mere måden DCU har inddelt kategorierne efter. Desværre var der ikke så meget at komme efter, men fik en fin forklaring. Men det tager altså toppen af motivationen når en rytter på den måde kan lukke alle angreb ned uden problemer, og så samtidig vinder det hele. Og næste etape er så en bjergetape, hvor styrken kommer endnu mere til sin ret. Torsdag var det på kværnen og med halvtrætte ben finde ud til flyvestationen og køre intervaller. Den stod på 3x12 minutter 100-103% af FTP. 1. interval: 316 watt i snit (ca. 102%) 2. interval: 320 watt i snit (ca. 103%) 3. interval: 311 watt i snit (ca. 100%) Herefter var det hjemover, og køre en varmesession. Havde helt glemt hvor røvkedeligt det er. I alt blev det til 3 timer og 20 minutters træning i går.

Jeg mærkede det allerede lørdag, søndag var det mere tydeligt, og i dag var den god nok. Jeg er blevet syg. Heldigvis ikke noget voldsomt, men bare en krop der er mere øm end den plejer at være, og et mentalt overskud der er forsvundet. Jeg nyser en del, men er heldigvis uden ondt i halsen og sådan. Så har trukket stikket for i dag, og ser hvor det lander henne. Håber at en dag på langs, helt nede i tempo og med lidt ekstra vitaminer er det der skal til for et hurtigt rebound.

Tak tak. Det skal bestemt bruges - til hvad ved jeg dog ikke helt konkret endnu. Så lige nu er det på onsdagsløbene på Zwift (der er 3 tilbage), en enkeltstart her i juni, og så er det egentlig forberedelse mod næste års Mallorca 312.

Lørdag skulle jeg køre en ftp test, men jeg var lidt off i kroppen. Det afholdt mig dog ikke fra at give det et skud, men valgte allerede fra starten af at køre en længere opvarmning end normalt. Derfor endte jeg med at have kørt en times tid før jeg ramte flyvestationen. Herefter kørte jeg min sædvanlige opvarmning, og så igang med testen. I starten følte jeg faktisk at jeg havde okay overskud, og besluttede mig for at køre lidt over mit target i modvinden, og så lidt under i medvinden. Den første omgang var fin, men så begyndte benene at brokke sig lidt. Næste omgang var mere lidende, og da jeg kørte ud på hvad der ville være 3. omgang, var det bare om at hive det sidste ud i omkring 4 minutter. Lige inden langsiden ophørte var de 20 minutter gået, og jeg kunne slå ud og virkelig lade smerten ramme. Men en positiv smerte, for jeg havde holdt 326 watt i de 20 minutter - hvilket er langt det bedste jeg har kørt siden 2018. En FTP omkring 310 watt er jeg virkelig tilfreds med, og omkring 10 watt højere end da jeg testede den lige omkring 1. april - som så også var indendørs. Efterfølgende var det hjemad, og turen sluttede med 2 timer og 23 minutters cykling, 73,7 km.

Vi starter med biler. For weekenden har stået i bilernes tegn. Fredag var jeg med en veninde ude og prøvekøre BMW i4 edrive40 og M60. Vi tog hver vores bil, koblede telefonerne på, talte mens vi kørte, bytte bil halvvejs ude, og så samme vej retur. Det blev ret hurtigt tydeligt for mig at M60'eren med flere heste var den der tiltrak mig mest, selvom jeg sad med et håb om at edrive40 ville være rigeligt. Den er ikke langsom, men de sidste mange biler jeg har haft har været virkelig rappe, og helt samme raphed var der bare ikke over edrive40. Havde måske også været lidt urealistisk, for vores gamle Alfa Romeo Giulia havde et sted mellem 300 og 320 hk, og vejede vel reelt set 3-400 kg mindre end i4'eren. I dag havde jeg så familien med ude, og lod min kone starte med at køre. Hun var heldigvis også positivt stemt, også det faktum at bilen er en anelse mindre end vores BYD, som gør den lidt mere agil at køre i. Så næste skridt er nu at få undersøgt noget forsikring, og finde ud af nogle farver. Har også sat Blackice igang med at kigge på nogle modeller fra det tyske, for at give et bud på det. Ift. farver står den mellem Cape York Green metallic, Fire Red metallic eller Portimao Blue metallic. Så grønlig, rød eller blå. I dag var jeg faktisk også et smut forbi Cars and Coffee hos Formula Auto og se nogle "rigtige" biler. Det kildede alle de rette steder at høre en 30 år gammel Ferrari 355 med Challenge udstødning give den gas. Selv mit bud på Blackices næste hyggebil, en Alfa Romeo 4C, var derude og lød guddommelig da den kørte forbi! Fuldstændig vanvittigt at der kan skabes så god lyd af en 1,8 liters motor med 240 hk.

Det skal siges at jeg generelt hader at være til tandlæge, men jeg har åbenbart en evne til at slå det fra når jeg ligger i stolen. Jeg er dog stadig ikke på niveau med min far, som vidst aldrig er blevet bedøvet. Der skal jeg ofte bede om lidt ekstra

Og så tilbage til biler. Jeg har virkelig nørdet BMW i4 igennem de seneste par dage. Ikke at jeg er blevet særlig meget klogere, men der er stor mulighed for at det bliver sådan en. Lige nu kører BMW desværre ingen leasingkampagne på edrive40 udgaven, men kun på edrive35 og M60. Det er lidt en skam, for selvom der ikke er den store forskel på edrive35 og edrive40 ift. performance (6 sekunder vs 5,6 sekunder fra 0-100), så er rækkevidden noget kortere på den lille model samtidig med at batteriet er mindre. Ladehastighed ved DC er også lidt lavere, så jeg tror egentlig at jeg ville stå med en følelse af at jeg havde købt lidt for billigt. Det hjælper heller ikke på det at kigger man på leasingpriserne. 35'eren Fully Charged koster 295.000 over 4 år, hvor M60'eren koster 329.000 over 4 år. Så 34.000 kroner i forskel over 4 år. Så lige nu læner jeg mig ret meget over mod M60'eren, selvom den bliver tung. 600 hk er langt mere end hvad jeg nogensinde får behov for i dagligdagen, men modsat ville jeg føle at jeg fik markant mere for pengene. Og midt i ligger edrive40 så. Jeg håber at jeg kan få testet edrive40 mod M60'eren på samme dag, så jeg for alvor kan mærke forskellen, og om edrive40 kan være løsningen. Den kan så ikke leases, men så må jeg kigge ind i brugte udgaver. Jeg har skrevet en del med ChatGPT om hvilken udgave der er den bedste til mig, og den bliver ved med at vende retur med 40'eren. Den er lettere og baghjulstrukket, og har stadig 340 hk at gøre godt med. Den er ikke voldsomt hurtig, men den er heller ikke langsom. Kigger jeg på de brugte udgaver der findes, så starter priserne fra ca. 320.000 kroner for en 3 år gammel 40'er med 63.000 km på tælleren. Det er bestemt ikke dumt. Sweetspottet lader til at være mellem 350k og 400k, men her bliver der både plads til edrive40 modeller og M50 modeller. Trods alt også en slags penge. Samtidig fik jeg set en video af Hyundai Ioniq 6 N, som ikke er særlig køn, men for hulen hvor ser den underholdende ud at køre i. Jeg ved at 5'eren kan skaffes allerede nu, men som primær bil tror jeg den bliver for upraktisk på en måde. Men jeg håber på sin vis at andre producenter tænker nogle af de samme tanker når de fremadrettet producerer biler.

Dagen startede hos tandlægen. Havde to huller der skulle fikses, endte faktisk med at der også lige var en ekstra fyldning der også fik lidt kærlighed. I alt endte jeg med at ligge i stolen i næsten to timer. Det er ikke sådan at jeg synes det er rart at være til tandlæge, og jeg tænker ofte at nu må de gerne stoppe med at bore. Men min Whoop har registreret en lur i en times tid mens jeg har ligget i tandlægestolen. Det stemmer ret godt overens med min egen opfattelse, for der var flere gange hvor jeg tog mig selv i ikke rigtig at høre hvad tandlægen sagde fordi jeg havde tankerne et helt andet sted. Jeg skulle egentlig have trænet i dag, men jeg er simpelthen for træt. Både af tandlægen i morges, men også efter styrketræning søndag, en benåbner mandag, VO2max intervaller tirsdag, og så Zwift race i går aftes med virkelig god intensitet på. Planen er så at jeg i morgen kører en benåbner, og så forsøger med en FTP test på lørdag. Jeg fik også en melding om at jeg var udtaget til vægtkontrol efter løbet i går. Jeg synes det er mega fedt at DCU rent faktisk holder øje med det, og jeg synes egentlig man burde skulle opdatere sin vægt dagen før et løb med video så der er styr på det. Heldigvis kunne jeg hoppe på vægten og reelt være et kg lettere end det det jeg havde opgivet i Zwift appen.

Og så var der lidt video fra Mallorca 312 https://youtu.be/WKtns2cJ2Ow?si=SlanFW937jHsMs0C

DCU har lavet en løbsserie på Zwift kaldet Forårsligaen. 4 løb på 4 onsdage på 4 forskellige ruter. Ret interessant har valgt 4 ruter til 4 forskellige rytterprofiler. Jeg meldte mig til tidligere i dag, og efter en times opvarmning var det igang med løbet. Jeg er blevet placeret i en kategori der hedder Platinum, og vi var 9 ryttere til start. Ruten blev kaldt Punch, og der har DCU haft puncheurs i tankerne. Jeg vil dog sige at selve ruten var lige til den hårde side - små 30 km og over 500 højdemetre. Jeg kom godt med i frontgruppen, og allerede kort efter start kom de første stigninger. Her blev gruppen også tyndet noget ud, det skal siges at vi havde start med 2 eller 3 andre grupper. Undervejs i løbet var der et par forsøg på at komme væk, og jeg gjorde også mit forsøg efter ca. 1/3 af løbet. Jeg kom afsted sammen med en anden, men vi blev hentet ind stille og roligt af gruppen bag os. Halvvejs i løbet var det kun ryttere fra min gruppe, og så lige en fra gruppen under, der sad med i fronten. Jeg var lige ved at miste fronten på en af bakkerne, men fik hentet lidt ind på en nedkørsel og så lukket det sidste på bakken. På den sidste store stigning fik jeg holdt et tryk hele vejen til toppen der gjorde at der kun var én anden der kunne følge. Med andre dryssede ud af bagenden, og vi havde vidst omkring 10 sekunder på toppen og omkring 6 km til mål. Vi holdt den kørende og oparbejdede et forspring på omkring 15 sekunder og fulgtes hele vejen frem til den sidste stigning. Her gik ham den anden i front, og satte et okay tempo omkring 4 w/kg. Med omkring 600 meter til mål valgte jeg at træde igennem. Jeg fik åbnet et hul, og jeg kunne se på hans tal at han prøvede at følge med, men at der ikke blev presset samme watt ud. Da jeg nærmede mig toppen fik jeg en begyndende krampe i højre ben, som jeg fik kørt mig igennem, og kunne køre over stregen som suveræn vinder med 11 sekunder ned til nummer to og 41 sekunder til nummer 3. Ham der blev nummer 2 lå ellers kun få sekunder efter mig ved omkring 200 meter til mål, så der må han være gået helt i stå. Der var også nogle indlagte spurter jeg slet ikke havde styr på, men alligevel lader det til at DCU's eventside ikke er helt opdateret med point og sådan endnu. Selve løbet blev kørt med 266 watt i snit og 303 i normalized power i 51,5 minut. Næste afdeling skulle hedder Sprint, så det bliver spændende om den passer mig bedre.

Har din AI træner taget livet af dig eller hvad sker der?