Motion i balance™

Henrik S.

Recommended Posts

Ift. væsken så afhænger det meget af temperaturen. Men væskemængden, er så vidt jeg ved, uændret. Så man indtager samme mængde væske som man hele tiden har skulle, bare med meget mere kulhydrat i. 

Link to comment
Share on other sites

Har for øvrigt fundet en virkelig billig mountainbike på Buycyle, som jeg har budt ind på. Det skal lige prøves igen efter sommeren som alternativ/supplement til landevejen, selv om jeg ikke har været den skarpeste MTB'er på skovstierne tidligere. Til sølle 170 € tænker jeg ikke, at jeg løber den store risiko 
:beerchug:

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...
Posted (edited)

Hov! Skylder lige en tilbagemelding på røntgen af min fod: Der var intet at komme efter. Ikke det fjerneste tegn på aktuel eller tidligere stressfraktur, og det er jo fint nok. Til gengæld går jagten så videre på, hvad bøvlet kan skyldes. Indtil videre holder jeg mig til cykleriet, for jeg kan mærke, at løb i større mængder vil provokere det til at komme tilbage. Prøver nok at finde en rigtig god sportsfys til den videre dialog.

Det er i øvrigt rart at have en læge, der rykker hurtigt på tingene. Jeg fik taget røntgen torsdag morgen. Samme morgen ville der komme en læge på røntgenklinikken, se på billederne og sende dem videre til min praktiserende læge. Han er så på ferie, men en af de andre læger fik sparket tilbagemeldingen fra klinikken videre, så der lå en mail til mig i portalen samme eftermiddag. Det er da fornemt at få det afklaret så snappy.

Det gennemgående ord fra specialisten var 'upåfaldende'. Mine knogler i foden var 'upåfaldende'. Der er tegn på let slidgigt i storetåen, men det var også 'upåfaldende' (formodentlig alderen taget i betragtning). Jeg så i øvrigt på billederne, da de var taget og var rent ud sagt forbløffet over, hvilket virvar af små knogler vi har i foden. Der er godt nok mange! Utroligt, at det overhovedet kan fungere. Vi er smart skruet sammen!

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

På 30.7.2024 at 10:41 , Henrik S. skrev:

Mine knogler i foden var 'upåfaldende'.

He he, en lidt sjov måde at sige "normal"

Men ja, hvis man tænker på hvad foden belastes med, forstår man ikke den virker. Og egenligt totalt overset legemsdel i forhold til betydningen..

Link to comment
Share on other sites

På 31.7.2024 at 12:20 , vestjyden skrev:

He he, en lidt sjov måde at sige "normal"

Ja, nogle ord er lidt 'stive' og officielle. Det er også kun i teoritimerne, mens man tager kørekort, at man så ofte bruger ordet 'agtpåGIvenhed'. Når man nærmer sig et kryds, skal man være 'agtpåGIvende'. Det er ikke et ord, men sidenhen bruger særligt mange gange :raisebrow:

Link to comment
Share on other sites

På 30.7.2024 at 10:41 , Henrik S. skrev:

Hov! Skylder lige en tilbagemelding på røntgen af min fod: Der var intet at komme efter. Ikke det fjerneste tegn på aktuel eller tidligere stressfraktur, og det er jo fint nok. Til gengæld går jagten så videre på, hvad bøvlet kan skyldes. Indtil videre holder jeg mig til cykleriet, for jeg kan mærke, at løb i større mængder vil provokere det til at komme tilbage. Prøver nok at finde en rigtig god sportsfys til den videre dialog.

Det er i øvrigt rart at have en læge, der rykker hurtigt på tingene. Jeg fik taget røntgen torsdag morgen. Samme morgen ville der komme en læge på røntgenklinikken, se på billederne og sende dem videre til min praktiserende læge. Han er så på ferie, men en af de andre læger fik sparket tilbagemeldingen fra klinikken videre, så der lå en mail til mig i portalen samme eftermiddag. Det er da fornemt at få det afklaret så snappy.

Det gennemgående ord fra specialisten var 'upåfaldende'. Mine knogler i foden var 'upåfaldende'. Der er tegn på let slidgigt i storetåen, men det var også 'upåfaldende' (formodentlig alderen taget i betragtning). Jeg så i øvrigt på billederne, da de var taget og var rent ud sagt forbløffet over, hvilket virvar af små knogler vi har i foden. Der er godt nok mange! Utroligt, at det overhovedet kan fungere. Vi er smart skruet sammen!

Fortsat god bedring med det og stress fraktur eller ej, så lyder det da som om, at aflastningen i en periode har været god :hippy: 

Link to comment
Share on other sites

Posted (edited)

... i øvrigt ikke meget at berette fra de seneste to uger, hvor den har stået på ferie i det lille fritidshus. Det er blevet til nogle cykelture på landet og så masser af fysisk slid og slæb med fliser og mursten, maling af hus, omplantning af træer, flytning af tunge genstande generelt plus naturligvis masser af gåture med hunden. 

Den gode nyhed er, at min krop overhovedet ikke har været øm, selv om der virkelig er blevet taget fat og arbejdet med en god belastning langt ud over, hvad sådan en lille kontormus som mig normalt gør. 

Den knap så gode nyhed er, at jeg stadig mærker lidt til min ankel, så lige nu er jeg lidt i tvivl om, hvad løb egentlig gør/ikke gør ved sagen. Næste stop bliver nok hos en god sportsfys.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Posted (edited)
7 minutter siden, Bjergtrold skrev:

Fortsat god bedring med det og stress fraktur eller ej, så lyder det da som om, at aflastningen i en periode har været god 

Ja, men ikke 100 procent god (jvf. ovenstående opslag), men jagten går videre :beerchug:

Tanken er at fortsætte med noget cykeltræning (når det ikke regner). Så vil jeg prøve at være mere striks med den styrketræning med elastik, jeg har forsømt, plus måske supplere med lidt joggeture med is på stedet bagefter. Det er jo slet ikke en dramatisk smerte, men snarere en lidt irriterende ømhed.

Jeg vil høre min læge, om ikke han kan give en henvisning til en god fys/sportsklinik.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Hov! Mangler også en anden tilbagemelding: Den før nævnte deal på Buycycle med en billig MTB gik i vasken. Pludselig stod den som solgt til anden side. Jeg bød så ind på en anden, og så viste det sig, at den første vist ikke var solgt alligevel. Nå, men bordet fanger, så nu venter jeg på den anden, som jeg bød ind på, og hvor købet gik igennem. Den blev så ikke overraskende lidt dyrere :raisebrow: men eftersom alt tyder på, at jeg skal supplere med cykeltræning en rum tid endnu, bliver det godt at have en MTB i stalden til efterår og vinter. Når den engang lander, skal den vist lige have lidt service og kærlighed, men lige nu kan jeg da egentlig godt se frem til at tosse lidt rundt i skovene for afvekslingens skyld. Man har dem vel også nogenlunde for sig selv, når nu samtlige af landets motionscyklister har investeret i gravel bikes i stedet for :cool:

Link to comment
Share on other sites

9 timer siden, kahlua-kalv skrev:

Har du prøvet med tung exentrisk træning af ankel/fod? 

Det er faktisk en del af den elastiktræning, som jeg har forsømt lidt. Her skal jeg også stå på trappe og løfte op og ned med belastning - på samme måde, som når man skal bekæmpe en akillessenebetændelse. Det vil jeg gøre mere samvittighedsfuldt i de kommende uger.

Link to comment
Share on other sites

Nå, jeg må sige, at min læge ikke sidder på hænderne. Skrev i formiddags, at jeg var glad for, at der ikke var noget træthedsbrud på røntgenbillederne, og at jeg som sidste 'skud i bøssen' godt kunne tænke mig at opsøge en fys/sportsklinik for at se, om de kan byde ind med noget. Og vupti, nu ligger der en henvisning. Næste udfordring bliver så at finde en klinik i nærheden, hvor man kan finde en fys, der kan sætte fingeren på det ømme punkt (tø-hø) ...

Link to comment
Share on other sites

Det flåede Lizard Skin-styrbånd er den sidste påmindelse om den lille saltomortale, jeg tog i Ballerup tidligere på foråret. Jeg har ladet det sidde på indtil videre for at minde mig selv om, at jeg skal se mig for :raisebrow: MEN nu skal det vist skiftes, og heldigvis har jeg noget tilsvarende styrbånd til at ligge et eller andet sted. Har i dag været nede for at køre et par runder på Avedøre Holme, og det viste sig, at det kan man faktisk også godt på en hverdag. Så meget trafik er der så heller ikke. Der er heldigvis en lille smule mere fut i benene end for nogle måneder tilbage, og jeg nyder faktisk de små cykelture. Det er ikke rekordtempo, men der er dog marginalt mere bund i trådet.

IMG_20240806.jpg

Link to comment
Share on other sites

Det er en hyggelig cafétur, Matt Stephens er på med en Greg Lemond i en noget tungere udgave end tilbage i 1980'erne og 1990'erne. Lemond kan fortælle mange gode anekdoter fra dengang, og omkring 24:00 nørder de igennem om Lemonds promotion af Oakley back in the day. Oakley kæmpede for at slå igennem og var ved at kæntre rent finansielt. Så Lemond valgte at tage imod 25.000 USD for tre år i stedet for deres andet tilbud, som var 10 % af Oakley og 1 USD/brille. Det sidste ville have indbragt ham over 200 mio. USD allerede i 1990'erne :sleepy:

Link to comment
Share on other sites

20 timer siden, Henrik S. skrev:

Det flåede Lizard Skin-styrbånd er den sidste påmindelse om den lille saltomortale, jeg tog i Ballerup tidligere på foråret. Jeg har ladet det sidde på indtil videre for at minde mig selv om, at jeg skal se mig for :raisebrow: MEN nu skal det vist skiftes, og heldigvis har jeg noget tilsvarende styrbånd til at ligge et eller andet sted. Har i dag været nede for at køre et par runder på Avedøre Holme, og det viste sig, at det kan man faktisk også godt på en hverdag. Så meget trafik er der så heller ikke. Der er heldigvis en lille smule mere fut i benene end for nogle måneder tilbage, og jeg nyder faktisk de små cykelture. Det er ikke rekordtempo, men der er dog marginalt mere bund i trådet.

IMG_20240806.jpg

Hvad er årsagen til elektrikertapen på grebet?

Link to comment
Share on other sites

2 timer siden, Henrik S. skrev:

Oakley kæmpede for at slå igennem og var ved at kæntre rent finansielt. Så Lemond valgte at tage imod 25.000 USD for tre år i stedet for deres andet tilbud, som var 10 % af Oakley og 1 USD/brille. Det sidste ville have indbragt ham over 200 mio. USD allerede i 1990'erne :sleepy:

Samme historie har Magic Johnson, da han i 1980'erne skulle lave en aftale med et skofirma. Der var tilbud fra Converse, Adidas og Nike. Nike var helt nyt, så de kunne ikke tilbyde ham så mange penge som de andre. Han blev tilbud 100.000 dollars for hvert år de lavede en aftale, 1 dollar pr. sko der blev solgt og 100.000 aktier. Regner man frem til sidste år, hvor historien for alvor kom frem, så havde Magic Johnson været 5,2 mia dollars værd fra Nike alene......

Han valgte selvfølgelig Converse, for som han sagde - når man vokser op fattigt, så tager man altid pengene. 

Link to comment
Share on other sites

14 minutter siden, Kermit skrev:

Der er sikkert mange af dens slags historier. De første pladeselskabers afvisning af The Beatles er klassikere. Og så er der Ronald Wayne, den tredje grundlægger af Apple /ved siden af Jobs og Woz). Han var ældre end de to andre, havde brug for penge til en camper og fik først 800 USD og siden en check på 1500 USD for sin andel. Havde han beholdt sin andel, var han blevet mangemilliardær.

https://www.cultofmac.com/475927/ron-wayne-quits-apple/

Link to comment
Share on other sites

Er kommet i tanker om en glimrende sportsklinik på Bülowsvej, jeg brugte engang for 100 år siden. Har bestilt tid hos dem i næste uge, så bliver det spændende, hvad de siger. Bruger tiden indtil da til en blanding af lidt løb og lidt cykling samt en kraftig opskalering af mine elastikøvelser for anklen plus ispose på efter de korte løbeture. Så jeg smider alt efter den på nær køkkenvasken - og lige nu har den det faktisk ganske godt.

Link to comment
Share on other sites

Har fulgt samme linje som beskrevet ovenfor i over en uge nu med aktivitet næsten hver dag med enten løb eller cykling. Har holdt fast i elastikøvelserne af anklen 2-3 gange om dagen plus en ispose på efter løbeturene, og det kan  åbenbart godt holde anklen i skak. Det kan jo godt være, at det bliver sådan fremover, at jeg skal 'være efter den', og så må det blive sådan. Nu må vi se, hvad den nye fys siger i morgen.

Link to comment
Share on other sites

Selv om jeg har guffet godter i ferien og fået rigelig mad, er vægten kun hoppet et kilo op til 77-77,5 kg., så det er ingen katastrofe. Det har været 14 dage uden voldsom træningsindsats, men som tidligere beskrevet med en del slid, slæb og håndværk, så det har åbenbart - næsten - udlignet hinanden.

For nogle dage siden var der en beboer her i området, der havde stillet en badevægt med fedtprocentmåling ud til storskrald, men den var placeret for sig selv, så min tanke var, at den sikkert fungerede. Jeg gjorde den fint ren, kom batterier, og voila, minsandten om den ikke fungerede, som den skulle.

Den slags måling er vist ikke synderlig præcis, men den giver mig en fedtprocent på omkring 19-20 stykker, og det passer sikkert meget godt. 

Link to comment
Share on other sites

Nå, men så kom jeg da ellers lige i menneskehænder inde på Bülowsvej Fysioterapi. Har været hos en yngre fys, som virkede meget kompetent. Han havde rent faktisk læst den oplysningsseddel, jeg havde udfyldt på forhånd, og vidste nogenlunde med det samme, hvad han gik efter.

Som jeg før har været inde på, så er min højre side langt stærkere end venstre side, og det er nok den (formodentlig medfødte) skavank, der er ophavsmand til balladen. Med tiden er jag faldet mere indad på min venstre fod, og det har højre fod kompenseret for, og så bliver det bare værre.

Det er så kommet dertil, at det har givet noget irritation og væskeansamling på indersiden af venstre fod, som har sat sig mere permanent, og da han kunne sætte fingeren præcist på det sted, hvor det gør naller, var han meget sikker i sin sag. Det virker også 'rigtigt', når jeg ser en illustration af de ledbånd, der driller.

De skal nu aflastes, så jeg har fået instruktioner i at tape korrekt op før en løbetur og har derudover fået øvelser til at træne ledbåndene og få rettet op på foden. Senere skal der måske indlæg til. Indtil videre skal jeg være flittig og lave mine øvelser og så kun løbe en tur hver tredje dag (men gerne cykling de andre dage).

Jeg tror, vi har ramt det, der driller, og det er naturligvis rart. Navnlig, da fyssen er ret overbevist om, at vi kan rette op på tingene. Har foreløbig fået tid til opfølgning fredag den 30. august, så må vi se, om det går den rigtige vej.

Han målte i øvrigt omkredsen af mine (ikke særlig imponerende) lægge, og den højre er 2 cm større end den venstre. Det er jo et tydeligt tegn på, at jeg har overkompenseret igennem længere tid.

3490f0_fe6faa79d3d34d8fbab9c492adf030f5~mv2.webp

Link to comment
Share on other sites

Det lyder som gode tegn mht. til at få styr på det.

Jeg tror at MOL har slået en bøvs i forbindelse med en opdatering.
Jeg har her til aften tre ulæste indlæg tidligere et det jeg skrev tidligere, hvor de ikke var at se.
Jeg var også logget ud og grafikken er anderledes og “overskriften” på den rubrik jeg skriver i er NY URL - Forumem.
 
Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.