-
Posts
7,187 -
Joined
-
Last visited
-
Days Won
140
Content Type
Profiles
Forums
Gallery
Articles
Everything posted by Kermit
-
Og hvis du alligevel er i det prisleje, så skal du måske også et smut forbi Birkerød og kigge på denne: https://www.fribikeshop.dk/prod/77-290369/scott-addict-30-prism-komodo-racercykel
-
VO2max intervaller på menuen, ud til Flyvestationen, opvarmning, og så igang med første sæt af 3 VO2max intervaller. 1. interval: 346 watt i snit, 147 i puls 2. interval: 351 watt i snit, 145 i puls 3. interval: 353 watt i snit, 145 i puls Så en omgangs pause, lige over 10 minutter. 4. interval: 358 watt i snit, 147 i puls 5. interval: nåede 20-30 sekunder og så stoppede jeg Hele mit baghjul holdt salsafest og slingrede fra side til side. Jeg stoppede for at se om der var en løs eger, men kunne simpelthen ikke finde den. Så gik det op for mig at der simpelthen manglede en eger. Nippel, eger, det hele var væk, så et eller andet sted på Flyvestationen ligger der nok en eger. Jeg humpede hjemad, og så tog jeg resten af sessionen på hjemmetræneren. 5. interval: 348 watt i snit, 142 i puls 6. interval: 344 watt i snit, 144 i puls I alt blev det til 2 timer og 22 minutters kørsel.
-
Varmesession i går, hvor jeg ramte varmezone 3 allerede efter 24 minutter - det har jeg vidst ikke prøvet før. Men møglækkert at det skete så hurtigt. I alt 1,5 time, med 1 time og 5 minutter i varmezone 3. Dagens menu byder på VO2max intervaller, og hold op hvor jeg oprigtigt glæder mig til at skulle ud og køre dem.
-
Der er en ny vlog oppe https://youtu.be/z-IAo-OeCQM?si=8H3M1E__noECCD0O
-
Jeg så for nylig en video med Jesse Coyle, som er den ene del af The Nero Show på Youtube. Han er også cykeltræner, og havde en video der hed noget ala "7 mistakes that are causing you gains". Mange af tingene har jeg allerede styr på, men han kom ind på vigtigheden i at indtage kulhydrater LIGE efter træning. Altså inden for de første 10 minutter af endt træning. Han havde lavet et skema så man relativt hurtigt kunne gennemskue hvor mange gram kulhydrat man skal have ind, og det er altså nogle ret solide mængder. Jeg screenshottede hans skema, det opfordrede han faktisk til, og lavede mit eget skema. Min træning i går var i 121-180 min kategorien, og min samlede TSS var 168. Det krævede lige lidt tankevirksomhed med 2 timer og 20 minutters træning, men nåede frem til at det måtte være det samme som 8x 20 minutter. Så dividere 168 med 8 og så gange med 3 for at få en time - 72 TSS i timen. Så ca. 90 gram kulhydrat efter træning. Det blev til en 45 grams gel, en dåsecola, og så 15 vingummibamser (Haribo har regnet den ud, og hver vingummibamse indeholder ca. 1 gram kulhydrat ). Fordelen ved at gøre det på den måde skulle være at man får fyldt depoterne op umiddelbart efter træning, som gør at man er klar til træningen dagen efter. Derudover gør den ekstreme mængde sukker på meget kort tid, at man ikke har de vilde cravings efterfølgende.
-
I de gode gamle gamle gamle dage tror jeg at jeg kom på den anden side af 1500 watt en gang eller to, og ja du har helt ret i at her kom spurterne på den forkerte side af nogle intervaller der virkelig dræner mig. Derudover kan jeg aldrig ramme lige så gode watt til solotræning, eller dedikeret sprinttræning, som jeg kan på en fællestur med en skiltespurt. De bedste watt jeg har produceret har altid været til fællestræninger. Og den sidste undskyldning i denne omgang - de første gange i løbet af en sæson jeg er ude på cyklen igen, er jeg altid lidt mere forsigtig. Det er som om jeg lige skal være sikker på at cyklen nu også er skruet ordentligt sammen inden jeg begynder at rive for meget i styret
-
I går var det ikke så prangende, omkring 1100-1200 watt.
-
Klokkede tidligt ud fra arbejde for at komme ud og nyde solskinsvejret. Var alt for optimistisk ift. påklædningen, for vinden var markant koldere end jeg havde vurderet. Kørte ud til Flyvestationen, kørte lidt opvarmning, og så stod den ellers på 3x12 minutter lige under FTP. Som tidligere nævnt mistænker jeg min Tacx Neo for at måle lidt lavere end både min Quarq og Magene wattmåler, så jeg lagde 10 watt oveni tallene i dag. 1. interval - 283 watt 2. interval - 289 watt 3. interval - 289 watt Jeg valgte også lige at køre 5x 6/54 efterfølgende inden jeg vendte snuden hjemad. I alt blev det til 2 timer og 20 minutter med 214 watt i snit.
-
Faktisk også lang tid siden jeg for alvor har besøgt en cykelbutik for at gå rundt og kigge på cyklerne. Har flere gange taget mig i at overveje at tage i Heino eller Service Course for at kigge cykler, men det er aldrig blevet til noget. Men det er nok ikke mere end 10-15 år siden at jeg kunne rende rundt i Heino og kigge på cykler, tjekke geargrupper, dele, stumper etc. Jeg ville droppe tanken om at købe nyt, med mindre du kan finde det dobbelte beløb af hvad du har afsat. 20k så kunne det være Pronghorn - https://pronghorn.dk/produkt/carbon-aero-road-roed-shimano-105-7120-2x12-smaa-skoenhedsfejl-i-lak Det er måske lidt udover den comfortzone, men nu har jeg læst flere succeshistorier om folk der har købt fra Buycycle, og der er altså et par gode køb. Cannondale SuperSix Evo Ultegra Di2 - https://buycycle.com/da-dk/product/supersix-evo-ultegra-di2-2018-14167 Trek Emonda med Dura Ace Di2 - https://buycycle.com/da-dk/product/slr-9-20196999b4b0128b3-68210 Wilier - https://buycycle.com/da-dk/product/cento1-air-dura-ace-di268a1dc8f9204b-99993 Og jeg kunne blive ved.
-
Efter at have givet Blackice gode råd om biler og påklædning, var tanken åbenbart tom, så ingen træning i går. Jeg formåede endda at falde i søvn i sofaen fordi jeg ikke havde noget at tage mig til - heldigvis kun lige en 15-20 min. I dag tager jeg hul på sidste blok mod Mallorca, og jeg glæder mig utrolig meget til at komme ud på landevejen i dag på cykelrytterens fødselsdag (3/3) og få nogle intervaller under bæltet.
-
Er spændt på at høre hvordan den tager sig ud i virkeligheden, for den ser altså lidt tarvelig ud.
-
I øvrigt synes jeg at hvad end du ender med af mærke, så skal du have en kasket, polo eller jakke med det pågældende bilmærke. Og så er det jo oplagt at besøge https://formulaauto.dk/events/carsncoffee-lyngby-2/
-
Sjovt du siger det, for da jeg kørte på arbejde i morges var det faktisk en af de ting jeg havde i tankerne. Da jeg kørte licens var det nu at sommerraceren kom frem, dog med andre hjul og dæk (for det er stadig for tidligt til race dæk), for man skulle lige vænne sig til cyklen igen inden sæsonstarten i starten af april. I år har jeg det lidt anderledes. Jeg har 3 cykler at vælge imellem, min normale sommercykel er også vintercykel (den har bare skærmsæt på), og cyklen jeg skal køre Mallorca på står i hjemmetræneren. Så det er en anderledes følelse, men der er ikke lang tid til at de hurtige hjul og dæk ryger på.
-
Den kriblen du mærker i cykelbenene, bliver nok kun forstærket den næste måneds tid med forårsklassikerne og forhåbentlig bedre/lunere vejr.
-
Enig i et 911'eren desværre har mistet noget af sin særlighed. Der er ustyrligt mange 911'ere, også rigtig mange af de nyere, så man gider knap nok dreje hovedet når man ser en på gaden i dag. Så hvis du endelig skulle gøre det, så skal du tilbage og have noget 930, 964 eller 993 så det får lidt karakter.
-
Z4'eren er i hvert fald den mest karakterfulde af dem alle. Og hvis du skal have det sjovt tænker jeg også det er den der er sjovest.
-
Du ender sikkert også at skulle betale formueskat af den, så måske en skidt investering :D
-
Kan godt forstå du vil fravælge en V8'er, især når du kan tilvælge en V10'er. 600 hk, tag der kan tages af, gearknop i bøgetræ, baghjulstræk.
-
Fik også lige klaret styrketræningen i går, så det endte med en ret produktiv dag. Først varmetræning, så vaske bil, og så styrketræning til at runde det hele af. Styrketræningen virkede let, så det var en god fornemmelse.
-
Status for februar Februar sluttede med 43 timer og 48 minutters træning - hvor de 39 timer og 22 minutter var cykling. En ret solid mængde, og ca. 4,5 times mere tid på cyklen end i januar, med færre dage. Vægten omkring 91,4 kg. Den ryger forhåbentlig længere ned i løbet af marts måned. HRV og RHR er et rigtig godt sted, og jeg håber på at jeg kan fortsætte den positive tendens i den kommende måned. Der er lagt op til en relativ hård blok de næste 4 uger, men forhåbentlig også lidt flere træninger udendørs. Nu skal den lige have det sidste skud for forhåbentlig at smide lidt vægt og presse formen opad inden nedtrapningen starter i april. Det bliver i hvert fald en spændende måned at komme igang med.
-
Sidste vinterdag og forår i luften - jeg røg på rammen udenfor i går og kørte et smut nordpå i et par timer. Ikke det store at berette - det var fugtigt, men lunt, og egentlig bare ret fantastisk at komme ud i den friske luft igen. 2 timer, 56,6 km - ret easy. Det krævede derimod lidt motivation at hoppe på hjemmetræneren i dag, og køre varmetræning. Da jeg endelig kom igang virkede den ikke så kvælende som frygtet, og de 1,5 time gik faktisk relativt hurtigt, og igen ca. 60 minutter i varmezone 3. I alt 1,5 time.
-
I forlængelse af ovenstående, så opstod der en kuriositet inden min træning i dag. Som sagt vejede jeg 92 kg i morges - selvfølgelig efter toiletbesøg og det hele. Så spiste jeg morgenmad og fik lidt at drikke, og hoppede ned på hjemmetræneren. Inden det skete, hoppede jeg på vægten så jeg kunne tracke hvor meget væske jeg tabte. Og det her er så inden jeg begynder at træne, og vægten sagde: 92 kg. Det krævede lidt kløen i håret, men også et lille håb om at min vægt måske har stået lidt skævt i morges da jeg skulle vejes, og derfor har vist en for høj vægt. Anyways - det finder jeg nok ud af i morgen, for min reelle vægt burde så nok være 6-700 gram lavere. På cyklen kom jeg i hvert fald, og der er to måder at få varmen på - mekanisk load eller ved at tage mere tøj på. I dagens anledning valgte jeg tage et ekstra lag på. Det fungerede fuldstændig som planlagt - efter en halv time ramte jeg varmezone 3, og kom hurtigt op igennem zonen så jeg lå på den anden side af 4,5. Den toppede ud lige omkring 5,8 og blev så omkring 5,5 og 5,6 i det meste af tiden. I alt blev det til en time i varmezone 3, og 1,5 time i alt.
-
Du har i hvert fald ret i at den kommende måned for alvor bliver interessant at følge. Var forbi min osteopat i går for at blive løsnet op - det gjorde pænt meget naller, men det var tydeligvis tiltrængt. Det var egentlig tanken at jeg senere på dagen ville hoppe på hjemmetræneren og køre en time bare stille og roligt, men det blev skrottet. I stedet for valgte jeg at nyde det lune vejr udenfor til at få vasket min cykel, og så skiftet filtre i min skumlanse til bilvask. Efter et par dage med en nedadgående vægt, er den tilbage på 92 kg i dag. Jeg har en fæl mistanke om at det er efter styrketræning og osteopati i går.
-
Her til morgen blev det til en let omgang styrketræning. Ingen markante vægte, men nu handler det om bare at holde det vedlige, og så have mere fokus på cyklen. Squat: 12x20 kg, 4x85 kg, 4x85 kg, 4x85 kg Dødløft: 5x70 kg, 4x110 kg, 4x110 kg, 4x110 kg Bulgarian Split Squat: 2x10 a 12 kg Bænkpress: 12x20 kg, 8x65 kg, 8x65 kg, 8x65 kg Sideplanke: 60 sekunder Deadbug: 20 Hypers: 10 Reverse hypers: 15 I alt 53 minutter.
-
En varmetræning der trak tænder ud i går. Jeg hoppede på cyklen, og valgte bare at hakke til den fra starten af, og alligevel tog det mig noget længere tid at ramme min varmezone 3 end tidligere. Tror det var omkring 42 minutter inde det skete, hvor det normalt sker efter 30 minutter. Holdt den kørende, og nåede op på 60 minutter sammenlagt i varmezone 3. I alt 1 time og 36 minutter med 161 watt i snit.
