Got legs?


Kermit

Recommended Posts

Ked af at høre om din søn og polypper. Det har jeg også, og er blevet opereret to gange. Da det vendt tilbage for et års tid siden, kom jeg i betragtning til en ny medicinsk behandling, man skal godkendes til, og som kører på forsøgsbasis. Men der får man en indsprøjtning hver 14 dag eller tager den selv. På mig virkede det med det samme. Ikke længere tilstoppet næse nærmest fra første stik.. Jeg ved ikke, om de tilbyder det til børn, men prøv at nævn det til den øre-næse-hals-læge, I går til. 

Link to comment
Share on other sites

Pyha, hvor kan jeg bare huske de år, hvor sygdom og dårligdom og løbende næser bare kom væltende oven i hinanden på de mest upraktiske tidspunkter nærmest uafbrudt. Det er voldsomt frustrerende, og man tror, at det aldrig holder op, men det gør det jo. Her på matriklen starter vi snart forfra igen, når den yngste(!) af vores børn skal være far. Jeg forudser en tilbagevenden til hyppige børpasninger og snottede næser. 

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

En lidt meh periode henover weekenden, men var på cyklen i går til en solid træning. Rent mentalt har jeg været lidt off den seneste uges tid, og det er der en helt konkret årsag til. Mandag i sidste uge skulle jeg hjælpe en kollega med at pakke en masse poser til vores butikker, men præcis som vi skulle til det, blev jeg ringet op af børnehaven om at en af ungerne havde feber. Normalt havde jeg ladet min kone hente, men hun var til møde i Tivoli, så jeg måtte drøne afsted, ikke mindst frustreret over igen at skulle hente en unge med feber. 

Dagen efter talte min kollega slet ikke til mig og virkede sur. Jeg spurgte efter nogle timer om hun var sur på mig, og så brød helvede løs. Det var hun, for hun var blevet efterladt til at pakke det selv (der var så 4-5 andre kolleger der endte med at hjælpe hende), og at jeg generelt bare virkede sur og sad med høretelefoner på hele dagen, og i øvrigt brillierede i mit fravær. Prøvede at forklare hende at jeg ikke havde så meget anden valgmulighed end at smutte, men hun mente at jeg jo godt kunne have spurgt hende om vi kunne gøre det dagen efter. Ærligt, det kunne jeg, men jeg var også bare irriteret over igen at skulle forholde mig til sygdom. Anyways, vi endte faktisk ikke med at tale så meget sammen i sidste uge, mest af alt fordi hun var super irriteret på mig, og ikke selv ligefrem søgte en løsning. Men sådan noget sidder i mig, og det sidder også markant længere end det bør. Og det skaber nogle spor, for lige nu er jeg sgu nærmest panisk for at blive syg, ikke fordi jeg er træt af at være syg, men fordi jeg ikke gider hælde mere brænde på bålet overfor min kollega. Snakkede også med HR samme dag, fordi jeg følte mig voldsomt frustreret, og endte også med at smide vores chef en besked om aftenen for at give en forklaring på hvad der var sket. Men hold op hvor kan sådan noget bare sidde i kroppen længe. 

Nå, anyways, jeg kom som sagt på cyklen i går, og havde udset mig DBR's løb på Libby Hill After Party, som er en ret flad rute. Lagde ud med lidt over en time i zone 2 og med en gang progressiv opvarmning, og så var jeg ellers klar. Tror vi var en 40-50 til start, og der var okay med smæk på lige ud af boksen. Da vi kom ud på den klassiske omgang faldt der ro på, og der var skabt et felt på omkring 30 personer med nogle grupper der lå efter. 

Der var et par stykker der forsøgte sig at komme afsted, men brød aldrig rigtig fri. Da vi nærmede os sidste omgang, var der nogle der rykkede lidt mere, og jeg måtte ud og lukke et hul da jeg troede en gruppe ville køre afsted, men det endte som sædvanlig med at blive lukket ned. Sidste omgang og vi sad godt samlet, og hvor jeg så troede vi skulle sprinte på rundstrækningen, så viste det sig at vi skulle køre en anden vej, hvor man ender med en krads stigning til sidst, som da Peter Sagan vandt sit første verdensmesterskab i USA. 

Da vi ramte stigningen med 1500 meter tilbage blev der åbnet lidt op, og da jeg sad blandt de forreste 10-12 stykker gik jeg med. Så var der en med omkring 500 meter tilbage der åbnede mere op og fik et lille hul, og så gik jeg efter. Alt blev presset ud i pedalerne, og jeg fik sendt de andre baglæns og hentet ham foran. Jeg ikke bare kørte forbi ham, men blæste forbi ham, og selvom jeg løb tør for benzin med 80 meter til mål, så endte jeg alligevel med at køre over stregen med en afstand på 7,2 sekunder til nummer 2. 13,6 sekunder til nummer 3, og 30 sekunder ned til nummer 20, på trods af at vi ramte de sidste 1000-1500 meter nogenlunde samlet. Min 1 minuts power var på 6,9 w/kg. Ham der blev nummer to havde 7 w/kg i 15 sekunder som max, og hans 1 minuts power var på 6,2 w/kg. 

Jeg var SUPER høj efter det løb bagefter, for jeg følte virkelig at jeg havde ramt den lige i rumpetten, var blevet tvunget helt derud hvor jeg har en fordel = lange spurter. Mega fed følelse. 

I alt fik jeg kørt 2 timer og 10 minutter. Selve løbet var på 50 minutter og 30 sekunder ca, med en avg. power på 245 watt og NP på 282 watt. Og jeg var MAST bagefter. 

Link to comment
Share on other sites

Kørte en Graspor test i går, og tror sgu efterhånden at jeg lidt kaster håndklædet i ringen. Trods solid træning vinteren over, med masser af zone 2, så er mine Graspor tal mere eller mindre identiske med hvad de var i oktober. Min FTP er faldet, hvilket ikke er så overraskende, for det har der ikke været særlig meget fokus på, men min fatmax er mere eller mindre identisk med hvad den var dengang, lige en 7-8 watt højere, men det er så også det. 

Jeg ved ikke om deres protokol bare passer mig super dårligt, fordi det er SÅ lang tid man sidder ned, og det gør at hele mit underliv begynder at brokke sig. 

Anyways, der er i hvert fald en del at arbejde med, og vil smide lidt mere FTP arbejde ind for at se om "gammeldags" træning kan være med til at gøre noget her. 

Link to comment
Share on other sites

Jeg har også lidt svært ved at se teknologien skulle kunne levere noget særligt nyttigt, som puls og watt ikke allerede giver. Måske hvis man oplever at normale FTP test giver trænings zoner der ligger langt fra hvad man kan træde.

I zone to ligger du med en relativ lav steady state puls  og kan sagtens følge med undervejs. Det selvfølgelig sværere/umuligt på korte intensive intervaller, men da de ofte er tæt på all out (relativt til tiden) så afslører watt jo om man ligger rigtigt.

Link to comment
Share on other sites

Men er det ikke også lidt optimistisk at forvente en større fremgang, når man læser tilbage og ser på hvor meget sygdom der har været ? :) 

Omvendt kan man vel se på dine resultater på zwift, at du oftere og oftere bevæger dig i podiepladserne, og det gjorde du vel ikke helt i starten? 

Studier viser generelt træning i tærskel ikke har speciel effekt. Så måske indfør nogle over/under intervaller istedet for decideret FTP træning.

 

Link to comment
Share on other sites

1 time siden, WBO skrev:

Men er det ikke også lidt optimistisk at forvente en større fremgang, når man læser tilbage og ser på hvor meget sygdom der har været ? :) 

Omvendt kan man vel se på dine resultater på zwift, at du oftere og oftere bevæger dig i podiepladserne, og det gjorde du vel ikke helt i starten? 

Studier viser generelt træning i tærskel ikke har speciel effekt. Så måske indfør nogle over/under intervaller istedet for decideret FTP træning.

 

Jo, det har du bestemt ret i. Men selv inden sygdommen synes jeg faktisk ikke der har været den store fremgang at spore, trods en ret massiv mængde træning. Kigger jeg min Zwiftpower igennem, så har jeg ligget relativt højt i placeringerne i de løb jeg har kørt, både fra efteråret 2023 og frem til nu. Så synes ikke jeg kan sige at der den senere tid har været flere af den slags placeringer. 

Men hvad jeg kan konstatere er at min FTP har været markant højere tidligere, og det vil jeg gerne retur til :tongue: 

Link to comment
Share on other sites

2 timer siden, kahlua-kalv skrev:

Jeg har også lidt svært ved at se teknologien skulle kunne levere noget særligt nyttigt, som puls og watt ikke allerede giver. Måske hvis man oplever at normale FTP test giver trænings zoner der ligger langt fra hvad man kan træde.

I zone to ligger du med en relativ lav steady state puls  og kan sagtens følge med undervejs. Det selvfølgelig sværere/umuligt på korte intensive intervaller, men da de ofte er tæt på all out (relativt til tiden) så afslører watt jo om man ligger rigtigt.

Jeg har nu heller ikke set Graspor som et værktøj jeg har skulle bruge i min daglige træning, men mere som et værktøj der kan give mig en status. Det som Graspor kan, som hverken watt eller puls kan er at finde frem til de enkelte zoner på en mere nøjagtig måde, og især ift. de lavere zoner. Bruger man de traditionelle metoder (ved at beregne ud fra ftp og så få zoner), så ligger min zone 2 markant højere end den umiddelbart er ifølge Graspor. 

Link to comment
Share on other sites

Jeg har også tidligere taget et par graspor test. Der har FTP'en vist sig være noget lavere end den egentlig var. 

 

Tror Graspor gav mig en værdi på 310w, men jeg kunne nuppe 20m på 360w - så det stemte ikke helt overens. 

 

Hvad er dine mål så? Kan se du starter i C licens.. Jeg starter i D licens i år.

Link to comment
Share on other sites

Shit mand - du skal nok hurtigt komme op i C så :tongue: og du skal vel også videre op i B. 

Målsætningen er egentlig ret beskeden - jeg skal bare køre løb. Jeg kommer ikke til at køre en fuld kalender, for det er tiden bare ikke til. Men jeg vil da gerne køre en 5-10 løb i år, få følelsen igen, og måske endda køre nogle point ind. 

Hvad med dig selv? Med 320+ watt i FTP, og A klasse på Zwift, så må ambitionerne da i hvert fald være mere end D. 

Link to comment
Share on other sites

Hehe ved sgu ikke - jeg er vidst for dum til at bruge kræfter og ikke ligge ordentlig i et felt. Jeg kørte også D licens sidste år, fik kun omkring 8 point, og tror min FTP var 340 sidste år. 

 

Min udfordring er krampe, det ødelagde to finaler sidste år og satte mig ud af spillet. A er relativ nemt at komme i på Zwift.. Har man blot en høj anerobic maskine og kører 5m på over 5 wkg, så ryger du i a.. 

 

Men håber jeg kan gøre mig gældende i D og måske endda komme op i C. Synes sidste år, der var mange der kørte med hovedet under armen i D...  

Link to comment
Share on other sites

Og du ved godt at du jo godt kan starte i C uden at have point nok? Jeg er helt enig, D klassen er lidt en pose blandede bolsjer. Der er rigtig mange der er usikre på det de laver, og felterne bliver nogle gange også for store ift. at kunne håndtere så mange urutinerede på én gang. 

Men med så stor høj en FTP, så skal du "bare" lære at bruge kræfterne rigtigt, så skal du nok komme langt. 

Link to comment
Share on other sites

Kørte ud på Flyvestationen i dag for at køre en 20 minutters FTP test. Lavede en simpel opvarmning, og slog så computeren hen på kun at vise min tid, og ikke noget andet, og så ellers bare køre de 20 minutter på følelse. Min erfaring er at hvis jeg sidder og kigger på tallene hele tiden, så ender mit fokus der, og jeg bliver demoraliseret hvis tallene er lavere end jeg havde regnet med. Med helt klassisk RPE er det som om jeg har "lettere" ved det. 

Den første omgang derude følte jeg egentlig at jeg kørte stærkt, uden på nogen måde at køre mig ud. Anden omgang blev der trykket lidt mere ud i pedalerne, og på de sidste minutter var det bare ud med det sidste. Jeg var godt brugt da jeg var færdig, og havde den klassiske blodsmag i munden - den kølige luft kombineret med min astma gjorde det nok heller ikke bedre. 

Anyways, 299 watt på de 20 minutter, så en FTP omkring de 280-285 watt afhængig af hvordan man regner det. Under alle omstændigheder højere end de 242 watt min Graspor test indikerede. Der er selvfølgelig også nogle parametre der spiller ind.

- Testen i går blev kørt indendørs, hvor jeg har super svært ved at komme af med varmen, kontra i dag hvor jeg var ude og kunne blive kørt ned

- Testen i går blev kørt på en hjemmetræner og dermed en anden wattmåler, derudover meget mere lineær hvilket ikke taler for mig

- Og så er protokollen selvfølgelig forskellig

Men super fedt lige at komme ud og køre i den friske luft, og samtidig tanke lidt d vitamin. 

Jeg har også lige set at jeg skal have lige over 9000,- tilbage i Skat. Det luner altid. 

Link to comment
Share on other sites

På 8.3.2024 at 17:46 , Kermit skrev:

Og du ved godt at du jo godt kan starte i C uden at have point nok? Jeg er helt enig, D klassen er lidt en pose blandede bolsjer. Der er rigtig mange der er usikre på det de laver, og felterne bliver nogle gange også for store ift. at kunne håndtere så mange urutinerede på én gang. 

Men med så stor høj en FTP, så skal du "bare" lære at bruge kræfterne rigtigt, så skal du nok komme langt. 

Da jeg prøvede at vælge kategori, så kunne jeg kun vælge D, hmm? Tror reglen er ændret 

Link to comment
Share on other sites

En weekend med træning. 

Fredag blev til 1,5 time med 3 intervaller af 8 minutters FTP tempo på hjemmetræneren. 

Lørdag blev til 3 timer på landevejen, hvor jeg egentlig bare kørte nordpå og så ud til Strandvejen. 

Søndag 2 timers styrketræning med en overraskende mængde power i stængerne. 

Og så fik jeg også meldt mig til første licensløb på Flyvestationen d. 6. april. 

Link to comment
Share on other sites

Nu er jeg generelt ret åben når jeg skriver herinde, og det her bliver et af de meget åbne indlæg. I går skulle jeg have trænet, men det blev droppet, for mentalt var jeg virkelig i ubalance. Det har været under opsejling længe, og mandag aften endte jeg med at gå i 2,5 time efter aftensmad for at få en form for ro på. Tirsdag startede med at jeg skulle have vores bil på værksted og ordnet hjul, og min tålmodighed var meget lav. Kom ud på arbejde, og startede med at tage min computer og sætte mig et andet sted end ved mit bord. Jeg havde ikke lyst til at være blandt andre, og det er bare lidt svært når man er i et team med 10-12 andre, men også når man er i et hus med 1400 medarbejdere. Jeg sendte en mail til min chef og nærmeste kollega om at jeg var off og i dårligt humør, så jeg ville holde mig for mig selv. De var forstående, men efter 45 minutter valgte jeg at skrive til min chef at jeg måtte tage en sygedag for jeg kunne slet ikke samle mine tanker. 

Reelt set havde mit hoved kørt på overarbejde længe. Jeg er desværre typen der tænker ekstremt meget, jeg er enormt opmærksom på min omgivelser, på mig selv, og jeg tænker hurtigere end de fleste, også når jeg ikke skal. Jeg har altid haft vilde problemer med selvtillid og har altid haft et sind der til tider kan trække mig helt ned. Det går tilbage til folkeskolen i 5. klasse, hvor jeg reelt set havde de første tanker om ikke at være her mere fordi jeg havde nogle problemer jeg ikke kunne finde et svar på. Det har egentlig fulgt mig lige siden, trods utallige psykolog og terapeuttider. 

Alt ramlede bare for mig. Der var ingen panik eller angstanfald, ingen blackouts eller noget, men bare et hoved der ikke kan stoppe med at tænke. Jeg var ulykkelige, jeg hadede mig selv, og jeg var i virkeligheden ekstremt ked af det. Ked af de tanker jeg havde. Endte med at blive samlet op af en af mine bedste venner, og så sad jeg og snakkede med hende i flere timer og fik grædt ud. Virkeligheden er at jeg det seneste år har haft for meget fokus på at hjælpe andre igennem svære tider, og har reelt set glemt mig selv i det. Sidste år var enormt hårdt for mig mentalt, men uden at jeg har tænkt over det. For nogle uger siden havde jeg så en kollega der behandlede mig dårligt og havde et udfald på mig, som sad i mig længe. Alle mulige tanker om fremtiden, økonomi, pension, børn, rigtigt og forkert og meget mere. Det hele ramlede. 

Da jeg kom hjem fra min bedste ven var jeg i markant bedre humør, langt mere optimistisk, men også enormt træt. Jeg havde hovedpine, og havde det som om jeg havde et bånd rundt om hovedet der bare strammede. Sov fantastisk, og har egentlig været træt i dag, men markant mere i balance. 

Jeg ser ret alvorligt på sådan noget her, så derfor hev jeg også allerede i går fat i min sundhedsforsikring og fik en henvisning til en psykolog, som jeg også allerede har fået en tid hos. Jeg har i hvert fald brug for nogle værktøjer til hvordan jeg kan håndtere det bedre. Jeg elsker stoicismen, og forstår tankegangen bag, men har svært ved at føre det ud i livet. Tanken om at ting man ikke kan ændre på skal man lade passere, er fantastisk, og i virkeligheden nok også det jeg skal blive bedre til. Jeg har bare ikke knækket koden til hvordan jeg udfører det i praksis. Som jeg snakkede med min ven om i går - vi har begge lært at cykle, men metoden vi har lært det på har været forskellig. Sådan er det også her. 

Så lang post, men nogle gange er det også bare en lettelse at være åben. 

Træningen jeg ikke fik klaret i går, fik jeg så derimod klaret i dag. 3x12 minutter over/under intervaller, hvor 2 minutter er ved 88% og 1 minut ved 105%. En super fed måde at køre intervaller på, og jeg havde egentlig glemt hvor meget jeg elsker den slags intervaller. 

Link to comment
Share on other sites

Rigtig god bedring Kermit og selvom jeg grundlæggende er modstander af det med at give gode råd etc, så kan jeg ikke lade være med at tænke på min tidligere coach Ann https://belastendebegavet.dk/ og især fordi du skriver det med altid at have været hurtig i hovedet og føle dig anderledes. Kender i hvert fald flere, som har fået noget godt ud af det med at opdage, at de reelt var meget begavede og de udfordringer/fordele der kan være ved det. 

Om ikke andet så måske lidt inspiration.

:hippy: 

Edited by Bjergtrold
Link to comment
Share on other sites

10 timer siden, Henrik S. skrev:

Lyder, som om du trækker i de rette håndtag. Psykologer kan være rigtig gode til at få styr på tankemylderet.

Tak, og du har ret. Det er på en måde rart at få andre øjne på hvordan man løser en svær opgave. 

Link to comment
Share on other sites

9 timer siden, Bjergtrold skrev:

Rigtig god bedring Kermit og selvom jeg grundlæggende er modstander af det med at give gode råd etc, så kan jeg ikke lade være med at tænke på min tidligere coach Ann https://belastendebegavet.dk/ og især fordi du skriver det med altid at have været hurtig i hovedet og føle dig anderledes. Kender i hvert fald flere, som har fået noget godt ud af det med at opdage, at de reelt var meget begavede og de udfordringer/fordele der kan være ved det. 

Om ikke andet så måske lidt inspiration.

:hippy: 

Tak for det. Det er lidt sjovt du siger det, for det fik jeg også engang at vide af en anden psykolog. Hun introducerede mig til begrebet om begavede børn, og spurgte ind til en række ting som jeg godt kunne nikke genkendende til. F.eks. det med at være god i skolen, uden at være super god. Og her var det reelt set evnen til at gennemskue tingene, og lave opgaven med minimal indsats, men at det også blev kedeligt i længden. Det er egentlig også en tilgang jeg er blevet meget opmærksom på efter jeg er kommet på arbejdsmarkedet, for jeg har en tendens til at blive god til mit arbejde, så begynder det at blive rutinepræget, og så begynder jeg at kede mig i det. 

Så der er ingen tvivl om at der er noget om snakken, og det går ret godt i spænd med det jeg egentlig har oplevet. Og du har helt ret i at det faktisk giver en ro, at der er en slags "forklaring" på hvorfor det er at jeg overtænker mange situationer. 

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning blev 2 timer på hjemmetræneren. Først en times tid i Zone 2, og så over i 2x 10 minutter 40/20 intervaller. De var ret lede i dag, og så efterfølgende afrulning. 

Jeg var også så heldig at jeg fandt en lokal psykolog der havde en tid allerede i dag, så hende var jeg faktisk forbi i dag. Den første seance er på en måde altid den "værste" for mig, for det er der jeg skal prøve at give hende så meget indblik i hvem jeg er og hvad mine udfordringer er. Og det hele bliver bare hurtigt komplekst. Men det gik rigtig godt, og jeg føler bestemt at hun er en person jeg føler mig tryg hos og kan finde nogle gode løsninger med. 

Ulempen var dog at det var relativt sent på dagen, og de fleste der har været til en psykolog eller terapeut, ved at man jo ikke er afsluttet når man går derfra. Man har lige siddet i 45 minutter og vendt vrangen ud på sig selv, så hører tiden op, og så går man hjem. Så for mit vedkommende var jeg et ret stort følelsesmæssigt rod da jeg kom hjem, og følte mig ret alene (var jeg også da ungerne var hos bedsteforældre, og min kone var på arbejde). Derfor vil jeg nok gerne have nogle tider tidligere på dagen fremadrettet, men jeg læste også om et sted hvor de kombinerede terapi med en slags meditation efterfølgende. Jeg aner ikke hvordan man mediterer, men jeg tænkte at min løsning måske kunne være at have et ritual når jeg kom hjem med at jeg lagde mig på gulvet og lavede nogle vejrtrækningsøvelser og på den måde fik en afslutning på seancen og også lukket hullet. 

Link to comment
Share on other sites

Lidt opdatering herfra. Det bølger lidt frem og tilbage, men overordnet set har jeg haft det bedre i dag end tidligere. Jeg valgte i går at gå på jagt efter nogle lydbøger der kunne hjælpe mig med at få styr på mine tanker og generelt komme tættere et stærkere sind. Den ene var "Nuets Kraft" af Eckhart Tolle, den anden Mark Mansons "Kunstens at være fucking ligeglad", og den sidste, som så er den jeg er gået igang med først er "Lev mere tænk mindre" af Pia Callesen. Bogen handler om Metakognitiv terapi, som går lidt imod den klassiske kognitive terapi, hvor essensen er at man snakker sig ud af sine problemer og udfordringer. I den metakognitive tanke mener man at det ikke er en optimal form, for hvis man bliver ved med at snakke om det, så bliver man også ved at tænke på det. De sammenligner det med at få et sår på kroppen, og blive ved med at pille i det. Hvis man gør det, så hele såret aldrig. Hvis man derimod lader såret være, så hele det af sig selv. Så deres filosofi er at man skal bruge mindre tid på at tænke og gruble, for det er det der i sidste ende gør os deprimerede. 

De understreger også at det ikke er triggertankerne der er udfordringen, men alle de tanker der kommer bagefter, der hvor man begynder at analysere eller prøve at bearbejde triggertanken. Så man skal minimere eller systematisere tiden hvor man tænker og grubler over ens triggertanker, og i stedet lade sig distrahere af andre ting når tankerne kommer på de "forkerte" tidspunkter. 

Jeg kan ret godt lide filosofien, og har faktisk også booket tid hos en psykolog der praktiserer metakognitiv terapi ikke så langt fra hvor jeg bor. Så mandag skal jeg der forbi, og så bliver det spændende at se hvordan det føles kontra normal kognitiv terapi. I bogen nævner de også at hvis man er igang med et kognitivt forløb, så skal man ikke bruge metoderne fra bogen, da de vil være modproduktive. 

Jeg prøvede nogle af filosofierne i går, og det er ret svært, men modsat føler jeg faktisk også at de hjælper mig med at have mindre ondt i maven. 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.