Kermit Posted October 31, 2023 Author Report Share Posted October 31, 2023 Fik bestilt lidt flere dele hjem til den nye cykel i går. Bl.a. SRAM Red pedalarme og en Alugear 48 tands klinge. Så nu er de store ting ligesom på plads. Det der mangler nu er ting som styrbånd, flaskeholdere, pedaler, og selvfølgelig dæk. Jeg tænker at den bliver sat op med nogle Pirelli CInturato dæk i enten 28 eller 30 mm og tubeless her til vinter. Når det så bliver forår og sommer, så tænker jeg at køre med GP5000s og latexslanger. Noget andet er at den Danish Bike Riders Cup jeg kører, jo er en løbsserie. Så der er også et samlet klassement. Mine to deltagelser indtil videre har givet mig en samlet placering som nummer 16. Det er jeg egentlig ret godt tilfreds med, og kan jeg blive ved med at køre kontinuerligt med om mandagen, så er der gode muligheder for at holde mig i toppen af klassementet. Jeg har allerede været inde og lure på næste uges rute, og det er Neokyo All Nighter hvor der er en venlig stigning undervejs på 2 km med 3% i snit. Meget mere mig! Under halvdelen af højdemetrene fra gårsdagens løb. Den glæder jeg mig til, ikke mindst for at se hvordan løbet udvikler sig på en rute hvor der ikke er en hård stigning der kan skille fårene fra bukkene. På den første rute sad jeg trods alt med i frontgruppen til vi ramte den sidste stigning, så var det gameover. På gårsdagens rute sad jeg med i frontgruppen til vi ramte stigningen. Hvis benene er gode, er det måske en god rute for mig. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 1, 2023 Author Report Share Posted November 1, 2023 Kiggede lige min træningslog igennem. Sidste træningsfri dag var 16. oktober. Det giver indtil videre 16 træningsdage i streg, selvfølgelig med varieret intensitet. F.eks. var min søndagstræning 45 minutter i zone 1. Næste uge er en let uge, og det ser jeg efterhånden frem til. Synes godt jeg kan mærke at kroppen er ved at være lidt træt, og godt kunne trænge til lidt hvile. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 3, 2023 Author Report Share Posted November 3, 2023 Jeg har helt glemt at smide billeder op af den nye ramme, der er på vej. I sidste uge fik jeg lidt billeder fra Elves, som nu også har pakket og sendt rammen afsted. Jeg synes den er blevet mega sprød, og jeg kunne sagtens være krakilsk og sige at overgangen mellem pink og blå skulle være mere fadende, men det gider jeg egentlig ikke. Speciallakering har kostet 45 euro, så det er helt godkendt fra min side af. Og nu vi er ved det, så lad os tage lidt grejsnak. Jeg har som sagt bestilt en Quarq Dfour wattmåler som er kommet, SRAM Red 172,5 mm pedalarme som også er kommet, og så en Alugear 48 aero klinge. Jeg prøvede at montere klingen, men de passer desværre ikke helt sammen. Rent praktisk er der ikke plads nok til at klingen kan komme på, bl.a. pga. Quarqs battericover. Jeg skrev til Alugear om problematikken, og de kendte godt til den, men fortalte at andre kunder med samme problem, havde valgt at skære lidt i klingen for at give plads. Jeg har ikke lige værktøjer til det, så tænker at AH Cykler får fornøjelsen når vi kommer så langt. Så bliver det også lidt mere Weightweenieagtigt lige at skære lidt i klingen for at gøre den lettere. Jeg bemærkede også i tirsdags at jeg fik ondt i mit venstre knæ da jeg kørte, og undrede mig lidt om det måske var klampen den var gal med. Ved nærmere eftersyn var det dog mere selve pedalen. Jeg kører de gamle Speedplay Zero pedaler, og dem der sidder på nu har en del km i sig. På pedalerne er der et L og et R på henholdsvis venstre og højde pedal, og på den venstre kunne man ikke længere se L'et. Plastikken på selve bodyen var med andre ord slidt for meget, og når det sker, så begynder man at få lidt sideværtsbevægelse, som kan lave lidt ballade med knæene. Igang med at søge på Speedplay pedaler, og alle steder har de jo nu de nye Wahoo pedaler, som er en anelse re-designet. Billigste pedal kostede 1100,- og så får man de "lette" klamper med, frem for standard. Heldigvis fandt jeg ét sted der havde nogle crmo pedaler på lager til 625,- som blev sendt afsted, og modtaget dagen efter. Det er den gamle udgave, så jeg flyttede reelt set bare akslerne fra de gamle over på den nye body, og bum, så var der nye pedaler. Men det er nok sidste gang jeg kan gøre det. Næste gang hedder det Wahoo pedaler, og så skal jeg til at købe nye aksler og sådan, da jeg faktisk har eftermarkeds titaniumaksler på mine. Gregers TF and Davai 2 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 3, 2023 Author Report Share Posted November 3, 2023 Og så lidt træning. Onsdag følte jeg mig lidt off, fik klaret min styrketræning uden at den var prangende, og var lidt småsløj hele dagen. Endte da også med at gå i seng lidt over 21 og sove til klokken 7.30 dagen efter. Jeg var stadig lidt groggy, men hoppede på cyklen om eftermiddagen og kørte Zwift i 3 timer, og fik det undervejs markant bedre. Fik kørt 3x2 30 sekunders all out med 6-8 minutters zone 2 imellem, og så 10 minutters zone 2 mellem hver blok. Og sluttede af med noget zone 2 for at nå op på de 3 timer. Her til morgen fik jeg kørt lidt styrketræning, og følte mig super stærk. Det er sjovt som det kan variere så meget fra dag til dag. Davai 1 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Davai Posted November 3, 2023 Report Share Posted November 3, 2023 Jeg kan godt følge dig i forhold til overgangen mellem de to farver, hvor en lidt længere graduering sikkert vil være mere sexet, men som du selv skriver, så er 45 euro jo lidt af et steal! Følger der et integreret styr og frempind med eller hvad har du i tankerne der? :) Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 3, 2023 Author Report Share Posted November 3, 2023 Yes, Elves laver et styr med integreret frempind i, som også følger med. Det bliver sådan i første omgang, og så overvejer jeg om jeg skal have et Darimo styr på senere. Deres integrerede aerostyr, Nexum drag, fås i en lang række længder og bredder, men har også en stejl pris på 900 euro. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 6, 2023 Author Report Share Posted November 6, 2023 Lørdag kom jeg udenfor til 3 timers zone 2. Ikke noget med intervaller eller noget, bare køre, uden at køre igennem. Super flot vejr, super flot natur, og turen op igennem Farum, Hillerød, Fredensborg og hjem igen var bare lækker. Søndag tog jeg en lille trilletur på hjemmetræneren, inden det løb der skal køres senere i dag. Jeg håber lidt på at kunne køre en fornuftig placering hjem på dagens rute, da den burde passe mig meget bedre end de to tidligere ruter. Jeg skal køre en ny test på lørdag, så ugen bliver på noget mindre blus end normalt. De seneste par uger har jeg ligget omkring 10 timers cykling og 3 timers styrketræning, men det bliver noget mindre i denne. Som sagt et løb i aften, så en trilletur i morgen, let styrketræning onsdag, en let træning torsdag, benåbner fredag, og så test lørdag. Forventningen er at mine zoner har rykket sig, og helst opad. Basezonerne rykker sig langsommere end de høje zoner, så det er ikke verdens undergang hvis der ikke er sket det store, men lidt skulle der altså gerne være sket på en måneds struktureret træning. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 7, 2023 Author Report Share Posted November 7, 2023 Løbet i går var det hårdeste indtil videre, i hvert fald hvis man måler på gennemsnitswatt. Jeg endte med at køre de små 36 minutter med 270 watt i snit. Starten var relativt roligt, og der faldt ro på feltet. Den flade rute gjorde her virkelig sit udslag, da der ikke var super oplagte steder at rykke afsted. 6-7 minutter inde var der en gruppe der fik lidt hul, så dem kørte jeg op til, og så efter et minuts tid, så blev vi hentet igen. Lidt senere lavede jeg en fejl, da jeg blev utålmodig og selv valgte at køre afsted. Jeg fik lidt hul, men havde ikke poweren til at holde den kørende da der kom et par ekstra ryttere op, og kort tid efter var vi hentet igen. Og så kom vi mere eller mindre samlet hen til stigningen. Jeg sad godt med op, men måtte slippe en anelse da vi nærmede os toppen. Jeg var faktisk ved at give op undervejs, men fik på mystisk vis klemt det sidste ud, og kom med over toppen i gruppe 2. Foran var der en gruppe på 13 ryttere der havde fået et hul. Jeg sad i en gruppe med 9, og på et tidspunkt var vi ved at have lukket hullet, men det sidste manglede. Vores gruppe kom ind til spurten, og da der var en der åbnede omkring 300 meter ude, gik jeg med. Jeg fik fronten, og kunne så se 2 der var på vej op da der manglede 120-130 meter. Så der formåede jeg lige at lave et ekstra kick og holde dem bag mig. 25 km. 270 i gennemsnitswatt. 291 i normalized power. Jeg var HELT smadret efter den omgang. Umiddelbart har jeg fået en 14. plads, hvilket jeg er ret godt tilfreds med. Resultaterne er ved at blive justeret, så det kan være jeg bliver bumpet lidt op. kahlua-kalv 1 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
kahlua-kalv Posted November 7, 2023 Report Share Posted November 7, 2023 har bestilt denne... Ridley Falcon m 105 di Gregers TF 1 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 7, 2023 Author Report Share Posted November 7, 2023 16 minutter siden, kahlua-kalv skrev: har bestilt denne... Ridley Falcon m 105 di Fedt! Tillykke med den! Og fed farve. Hvorfor faldt valget lige på den? Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
kahlua-kalv Posted November 7, 2023 Report Share Posted November 7, 2023 Det handler mest om min tilknytning til Roskilde Festival, men synes også den ser sprød ud som den står der :) Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Gregers TF Posted November 7, 2023 Report Share Posted November 7, 2023 Roskilde Festival - kan du evt. løfte sløret for sammenhængen, for den kan jeg ikke gennemskue… Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 8, 2023 Author Report Share Posted November 8, 2023 Offdag i går, som i helt off. Første gang i 21 dage, så det var nok lidt tiltrængt at have en dag hvor jeg hverken sad på cyklen eller styrketrænede. I går kom en af de mere spøjse cykelhistorier frem. Chris Froome har jo været en skygge af sig selv siden hans skifte til Israel Premiertech, til en anslået løn omkring de 5 mio euro. Han har altid været sær, men det er som om han er blevet mere sær med tiden. Han satser på at lave store resultater i 2024, for han har fundet en markant ændring ved sin cykel. I de 3 sæsoner han har kørt Factor, er det først lige gået op for ham at hans position på cyklen er markant anderledes end den var da han kørte for Sky/Ineos. Helt konkret er hans reach på den nye cykel hele 3 cm længere end tidligere, og sadelhøjden skulle også være højere. Jeg kan for alt i verden ikke begribe at en af verdens bedste cykelryttere, der har kørt på et hold der har lavet frempinde i mål som 128 mm og 132 mm for at deres ryttere havde det helt optimale reach på cyklen, har brugt 3 år på at finde ud af at hans nye cykel ikke er sat op som den gamle. Jeg tror de fleste cykelryttere, der bare kører en brøkdel af hvad han gør om året, kan mærke hvis deres cykel er sat markant anderledes op end normalt. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Gregers TF Posted November 8, 2023 Report Share Posted November 8, 2023 Jeg tastede den samme undren på Feltet.dk da jeg læste det, men slettede det dog igen. Når jeg forsøger at indstille Skrumlet, så rykker jeg typisk 2-3 mm på tingene - og er det sadlen, så kun en enkelt. På rigtige cykler er spring i frempindslænge og spacere større men jeg kan da også mærke i samme sekund som jeg har klikket i. 3 cm er jo vanvittigt. Jeg kan simpelthen ikke tro, at det er en sand historie. Kermit 1 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 8, 2023 Author Report Share Posted November 8, 2023 Ja, man kan jo selv lave eksperimentet derhjemme. Hvis man har en cykel med 100 mm frempind, og så knalder en 130 mm på. Man skal jo være fuldstændig ude af trit med virkeligheden for ikke at kunne mærke det. Gregers TF 1 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
kahlua-kalv Posted November 8, 2023 Report Share Posted November 8, 2023 23 timer siden, Gregers TF skrev: Roskilde Festival - kan du evt. løfte sløret for sammenhængen, for den kan jeg ikke gennemskue… Har boet i Roskilde det meste af mit liv, været på RF 35ish gange, kommet der som barn, været frivillig ca 20 år, min ene vennekreds er bygget op om RF, bror arbejder der. Har special fremstillet cykeltøj med RF logo og kører næsten altid i highviz udendørs - Orange... Glæder mig til at få cyklen og komme på landevejen i den nye sæson. Tror sku jeg skal forøge med lidt licens igen :) Kermit and Gregers TF 2 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
kahlua-kalv Posted November 8, 2023 Report Share Posted November 8, 2023 Vild historie med Froome Lyder retarderet på mange niveauer... Men om det så var fem cm forskel, så burde det ikke give sig udslag i så ringe en præstation som han udvist igennem mange år. Han mangler vel mindst 50 watt i ftp for at nærme sig tidligere tiders form... Kermit 1 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 9, 2023 Author Report Share Posted November 9, 2023 Efter min komplette hviledag tirsdag, vågnede jeg op onsdag og var ikke helt på toppen. Jeg synes alle omkring mig er syge for tiden. Bare ude på arbejdet har 3 nære kolleger været syge med forkølelse, og i dag røg der endnu en i svinget. Jeg sad med en følelse i går om at jeg også var ved at blive ramt af noget, jeg var træt, jeg var uoplagt. Fik dog lavet min styrketræning, som bare skulle være let. Her til morgen vågnede jeg op, og var stadig træt. Da min recovery score kom ind, var jeg lidt lamslået. 96% i recovery, super høj HRV (god ting), og super lav hvilepuls (god ting). Måske min krop bare har responderet på den totale off day. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 10, 2023 Author Report Share Posted November 10, 2023 Prøvede at køre testen i dag, men endte med at baile lige på den anden side af 260 watt. Jeg var der bare ikke i dag, slet ikke mentalt. Prøver at give det et skud igen i morgen, eller engang i næste uge. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 14, 2023 Author Report Share Posted November 14, 2023 En underlig weekend hvor jeg hele tiden har følt mig ved siden af mig selv. Søndag blev jeg så træt af det, at jeg hoppede på cyklen og endte med at køre 3x5 minutter FTP for om ikke andet bare at få lidt frustrationer ud. Mandag følte jeg mig heller ikke på toppen, men gjorde alligevel klar til Zwift løb om aftenen. Tog en god lang opvarmning på lige over en time inden løbet startede. Lige under 80 da starten gik, og igen en start hvor feltet relativt hurtigt etablerede sig og der faldt lidt ro på. På et tidspunkt var der en gruppe på 3-4 ryttere der fik et hul, og det virkede som om DBR rytterne bakkede en del af i feltet, så jeg kørte op til dem, og så blev de selvfølgelig hentet. På anden omgang lige inden målstigningen, kom jeg afsted med en italiener, men efter en hurtig nedkørsel og så en opkørsel blev vi hentet af feltet og nærmest spyttet ud af bagenden. Der måtte jeg lige klemme balderne sammen for at holde mig i frontgruppen på ca. 30 mand. Lærte dog at jeg skulle sidde i feltet lige på den strækning, for de ville komme med så meget mere fart på end en lille gruppe ville kunne. Sidste omgang var præget af nogle forsøg på at komme afsted, men hver gang blev det lukket ned. På bakkerne blev der trykket igennem, men de var ikke lange nok til at lave en forskel for de lettere ryttere. Jeg sad perfekt i feltet på nedkørslen, og sad blandt de 15 første da vi skulle opad bakken mod mål. Der var egentlig udsolgt i stængerne, men det var der åbenbart også hos de fleste andre. Der blev rykket en lille smule, og der kom jeg med, og så sad jeg pludselig i top 10 da spurten blev åbnet. Jeg havde intet at skyde med, men formåede at køre mig fra en 10. plads op til en 7. plads da jeg krydsede stregen. En super fed rute og et virkelig fedt løb, hvor jeg egentlig følte at jeg fik doseret mine kræfter godt, men efterfølgende kunne se at jeg rent faktisk havde kørt flere watt end de 3 tidligere afdelinger. 24,33 virtuelle km, 273 watt i snit, 297 i normalized power, 73 TSS og en køretid på 35.30. Næste afdeling bliver rigtig dårlig, kan jeg allerede lure nu. Vi skal køre Cobbled Climbs Reverse ruten 3 gange, hvilket betyder ca. 27,5 km og små 400 højdemetre. Det passer mig sjældent godt. Det positive er at stigningerne er ude på ruten, så der om ikke andet kan være lidt tilbage i stængerne til en spurt for mit vedkommende. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 15, 2023 Author Report Share Posted November 15, 2023 Træningen i går var to dejlige timer på Zwift. Først halvanden times zone 2, hvor jeg kunne ligge ubesværet i den øvre del, faktisk i den lave del af zone 3, uden problemer. Herefter 6x7 sekunders sprint med 3 minutters hvile imellem. Der var virkelig power i stængerne og alle 6 sprinter lå mellem 1100 og 1200 watt som peak. I DBR løbsserien er jeg pt. på en 4. plads sammenlagt. Det er svært at være utilfreds med det Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 15, 2023 Author Report Share Posted November 15, 2023 Lidt updates fra cykelfronten. Det seneste for ramme, hjul og integreret styr er at det netop har forladt Duiburg ifølge diverse tracking services. Så efterhånden tænker jeg at det er et spørgsmål om dage før den dukker op, og jeg glæder mig ekstremt meget til at stå med den i hænderne og se det endelige resultat med mine egne øjne. Og ikke mindst til at få den bygget op. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 16, 2023 Author Report Share Posted November 16, 2023 Det var så åbenbart kun hjul der dukkede op her til formiddag. De er så til gengæld også møgfede! 802 gram for baghjulet og 714 for forhjul - 1516 gram for et 50 mm carbonhjul. Kan I huske dengang et bjerghjulsæt var vildt hvis det vejede omkring de 1500 gram? Køber man dem sammen med ramme og styr, så koster hjulsættet 743 euro, eller ca. 5.500 kroner. Det synes jeg godt nok er vanvittigt. Elves er igang med at undersøge hvor hulen rammen er henne af i verden, og om den overhovedet er blevet sendt afsted. Det har taget ca. 3 uger fra hjulsættet forlod Kina. En sjov detalje er at man får sådan et mærke med, hvor der står hvornår hjulsættet blev bygget og af hvem. Det sjove er at de er blevet bygget på min fars fødselsdag, og hende der byggede det hed Anna. Hvorfor er det så sjovt? Jo, for da min far fyldte 40 år, fik han en and, og den hed, tadaaaa Anna. Full circle. Noget andet er at jeg selvfølgelig har ramt sygdommen nu. Vågnede op her til morgen og var bare møgtræt, jeg havde lidt trykken i de øvre luftveje, og så bare en god hovedpine. Håber det hurtigt er overstået, som altid. Henrik S. 1 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Gregers TF Posted November 16, 2023 Report Share Posted November 16, 2023 God bedring, selvfølgelig. Jeg så dine hjul på insta og ville egentligt skrive at kulfiberen ligger suuuuuper flot men er ikke så god til at kommentere på insta, så det bliver her i stedet. Kermit 1 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kermit Posted November 16, 2023 Author Report Share Posted November 16, 2023 De er nemlig super flotte. Smider lige et billede op Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.