Cykling - Jagten på en bedre FTP (w/kg)

[WBO]

Synes hvertfald der er noget form på - men har faktisk ingen anelse om hvad min FTP er - har ikke taget en FTP test længe. Men når min puls er omkring 130-140 på 260w over længere tid, så må den være nogenlunde. (Max puls er 198, hvilkepuls er 36)

 

Min udfordring er, og har altid været position.. Jeg bliver nemt utryg i et stort felt, og sidder vildt dårligt - så de gange jeg har været på podiet har været pga. jeg er stukket af fra feltet i starten og etableret et udbrud.

[Kermit]

Det er også en måde at gribe det an på. Vi har faktisk en i klubben der har lidt samme taktik, han er brølstærk, men bryder sig ikke om at sidde i feltet. Så han prøver at køre væk hver gang. Nogle gange lykkedes det, andre ikke. 

Men det hjælper at holde sig oppe foran i feltet, der føles det knap så klaustrofobisk. 

[Henrik S.]

18 timer siden, WBO skrev:

Min udfordring er, og har altid været position.. Jeg bliver nemt utryg i et stort felt, og sidder vildt dårligt - så de gange jeg har været på podiet har været pga. jeg er stukket af fra feltet i starten og etableret et udbrud.

Velkommen i klubben. Jeg var en decideret kylling back in the day, da jeg kørte licensløb. Når det hele blev strakt ud i sidevinden, og man sad og balancerede helt ude på kanten af asfalten, så endte jeg sgu tit med at få vind på næsen og lave huller, fordi jeg ikke var koldblodig nok. Og helt inde midt i et stort felt var jeg også den nervøse type. Det blev bedre med tiden, men de rigtig gode løb for mig var dem, hvor feltet blev splittet eller decimeret, så man sad i en gruppe på måske 6, 8, 10, 12 stykker. SÅ var det til at have med at gøre, og så kunne slutspillet folde sig ud.

Jeg har sikkert skrevet om det før, men ved min debut i seniorklassen i 1979 blev D-klassen afskaffet (der var ikke aktive ryttere nok). Så C-felterne var kæmpestore (op mod 100 mand), og der var styrt til højre og venstre. Jeg valgte faktisk den metode, som Kermit beskriver oven over. Jeg trænede røven ud af bukserne og kunne så ligge blandt de 8-12 forreste lige fra start, mens der blev styrtet løs nede bagved. Det er helt klart nøglen til at komme med rundt og hjem i god behold. Og det koster faktisk ikke så meget ekstra, hvis man lige forstår at sno sig.

PS: Det er ikke helt forkert husket. I min træningsdagbog fra 1979 kan jeg se, at felterne i C-klassen (som jo så var 'startklassen' for seniorrytterne) i Jyllands-/Fynsdistriktet var på 70-98 ryttere i april og maj. Mange var nybegyndere, så det gav en dramtisk start på sæsonen. 

[Kermit]

Jeg har aldrig været utryg ved det, underligt nok. Jeg brugte de første 5-8 løb i D klassen på at følge en af vores mere erfarne ryttere der bare havde evnen til at surfe rundt i feltet helt ubesværet. Jeg var ligeglad med selve løbet, jeg skulle bare følge ham hele tiden. Det gav indblik i hvordan man hele tiden kører sig frem i de huller der stille og roligt åbner sig hele tiden i feltet. Og når tørretumbleren kommer, så komme med i fremdriften hurtigt igen, inden man kigger sig om og ikke kan se andre bagved. 

Men det kræver mentale kræfter hele tiden at afsøge de muligheder der er, men i de år jeg kørte bedst var det fordi jeg følte mig berettiget til at sidde blandt de forreste. Jeg er så også ret godt bygget, så jeg er ikke en type man bare lige flytter. 

Og nu jeg tænker over det, så har vi faktisk haft nogle vintertræninger, hvor vi kørte 3 og 3 - de to i hver side skulle køre så tæt på den midterste som muligt, og man skulle lære at sidde tæt og ikke blive nervøs. Det fungerede også ret godt, og imponerende nok oplevede vi aldrig styrt. 

[WBO]

Interessant. Ja - mine bedste resultater kommer også når jeg har skabt løbet. Og jeg er ofte stærk nok til det. Men var til motionsløb forleden, hvor der var 200 til start, og jeg kunne bare ikke komme op - så sad og lukkede det ene hul efter det andet, og kom aldrig op i top10 - endte som nummer 40 eller lign.

[Henrik S.]

9 minutter siden, WBO skrev:

Interessant. Ja - mine bedste resultater kommer også når jeg har skabt løbet. Og jeg er ofte stærk nok til det. Men var til motionsløb forleden, hvor der var 200 til start, og jeg kunne bare ikke komme op - så sad og lukkede det ene hul efter det andet, og kom aldrig op i top10 - endte som nummer 40 eller lign.

Det er så også min erfaring fra dengang, at det er nemmere at ligge i felt med nogen, der er lidt mere sikre på cyklen end begyndere og motionister. Jeg nåede at køre to halve sæsoner i B, hvor jeg fik lidt præmier, ikke det store, men alligevel. Her var felterne mindre, og rytterne dygtigere, så der var nerverne slet ikke på højkant på samme måde. Felterne i B var på kun 35-45 ryttere i den anden halvdel af sæsonen 1979, og det er under en eller anden grænse, hvor der sker langt, langt færre styrt.