Henrik S.

Ha, haaa, sådan har vores det heldigvis ikke helt, men han er dog lidt oppe at køre over det

Mit hjemmekontor vender mod syd med store vinduer. Jeg sidder og har det lige varmt som på en højsommerdag, men når man så kommer ud, er det sgu en anden historie.

Absolut, det er altid rart at blive tjekket efter på 'værkstedet'. Jeg har det jo hverken værre eller bedre bagefter, men fint at få en forklaring. Og frem for alt rart at blive bekræftet i, at jeg kan træne, alt det jeg vil.

Tja, tjo, vi er da nogle stykker, der stadig lever i den tid, og finder en racer fra 2010 frygteligt moderne Jeg kan simpelthen ikke forestille mig at have en racer, hvor jeg ikke kan lave alting selv.* *) Med få undtagelser så som at skære nyt gevind og den slags.

Altså, jeg er jo en sucker for letvægtscykler, så denne her kan godt lige tåle en gentagelse. Den dukkede lige op i mit feed igen, og det utroligt - en komplet cykel på 3,6 kg: https://youtu.be/ZvI4ZpD_7EA?si=nWEEeFnuvfkoxhWl

... nu vi er ved det med helbredet og de trivielle skavanker, når man er oppe i årene Jeg har i mange år fra tid til anden oplevet en let bankende, 'luftig' puls, som dukker op ud af det blå og går i sig selv igen. Jeg har undret mig over, hvad det var, men har så glemt alt om det, lige så snart det var væk igen. Det har også nogle gange givet nogle 'freakmålinger' på løbeuret med en puls over det normale, hvad jeg egentlig tilskrev en fejl ved uret. Nu optræder det lidt hyppigere, og i forbindelse med min kones udskiftning af hjerteklap forrige år (hvor hun efterfølgende oplevede atrieflimren) slog det mig, at det måske var dét. Så nu, hvor jeg er i gang med at få styr på alle mine skavanker, har jeg taget mig sammen til at få det undersøgt, og det er rent faktisk atrieflimren, jeg oplever fra tid til anden. Det er lidt irriterende, mens det står på, men er ikke som sådan noget, der har indflydelse på motion og livsstil. Man skal egentlig helst bare give den gas, som man plejer, hvis ikke man har andre symptomer, og det har jeg heldigvis overhovedet ikke. Og mit fokus på at presse pulsen er bare fint. Det er ikke noget, der gør det hverken værre eller bedre. Eneste lille minus er, at man på den lange bane skal være opmærksom på risikoen for blodpropper. Her sender jeg en tanke til min salig fatter, der ikke blev så frygtelig gammel og døde af nogle blodpropper, måske som følge af et ubehandlet højt blodtryk. Så jeg tog lægernes råd til mig og tager fremover lidt blodfortyndende medicin som en livsforsikring. Alt i alt ikke det store drama, og som en bonus får man også en ultralydsscanning af hjertet med i forløbet, og hjertet har det superduper fint. Ingen problemer med klapperne eller noget. Og på trods af sin høje effektivitet og lave hvilepuls, er hjertet heller ikke forstørret eller andet mystisk. Det er altid rart at blive kigget efter under motorhjelmen ... Meeeen nu tror jeg også lige, jeg tager en pause med skavankerne. Nu er det hele tjekket efter og i behandling. Og det er alt sammen til at leve - og træne - med. Det samme er det danske sundhedsvæsen, for jeg har endnu en gang fået fin behandling. I disse tider bliver man helt taknemmelig over at leve i et lille velfungerende land.

Endnu en uge på præcis samme facon som de seneste mange uger. Dog med to dages pjækkeri på grund af almindelig travlhed og pasning af børnebørn. Fik vredet en ny kæde på Scotten i huj og hast, og søndag blev det til svimlende 45 km i det gode vejr. Det er jo nærmest ultradistance for mig lige p.t. Med et par småindkøb endte det jo med en ren Ultegra-serie på cyklen (tror, den hedder 6800?), og det er altså bare noget, der dur. Stor skiftekomfort, super bremser og meget lave brugtpriser, fordi det ligger et par generationer tilbage. Cyklen er jo ikke en decideret letvægter med sine 7,8 kg, men det ville være et dyrt og ligegyldigt at presse den længere ned. Den bliver bare, hvor den er. I øvrigt er der sket det helt vildt mærkelige, at min lyskebrok har holdt sig i ro i over en måned nu. Det giver simpelthen ingen mening, men jeg kan cykle i 1,5-2 timer uden bæltet på. Jeg har bæltet på, når jeg løber, men har på fornemmelsen, at jeg også kan smide det der. Meget underligt. Sådan noget brok burde kun gå den ene vej, og det er mod det værre. Eneste forskel siden årsskiftet er, at jeg igen har fået skruet op for styrketræningen 2-3 gange om ugen, men man 'burde' ikke kunne træne sig ud af det. Nå, jeg har ingen illusioner om, at det forsvinder for good som ved et trylleslag, men det er rart at have en periode uden at skulle holde en boble på plads. Og lige nu er jeg da bare glad for, at jeg ikke sagde ja til en operation.

Stort TILLYKKE

Apropos styr og greb, så har GCN for nylig publiceret en video, hvor de virkelig nørder igennem på emnet: https://youtu.be/0vLUJyuWeXM?si=FURiC0Iw1SrxDN6V

Ja, det er (desværre) et af naturens luner. Jeg voksede op med en boxer, der blev 13 år. Det var en ganske pæn alder for den type hund.

Altid hyggeligt med hundesnak. Og du har helt ret: Det er meget få, der kan gå med deres beagler uden snor (hvis der ikke er en solid indhegning). Når færten sætter ind, sætter hørelsen ud, og de er helt uden for pædagogisk rækkevidde. De har en fænomenal lugtesans og kan glamme og gø på de første 20 forskellige måder. Men de har personlighed

Det jo vildt, mand. Heldigvis er det også min erfaring, at jo større hund, desto fredeligere gemyt. En beagle kan kun mønstre 12-17 kg pr. snude. Og ud over den eminente lugtesans har de vist kun én super power, og det er at jage i flok. Det er de til gengæld uovertrufne til. Vi mødes med en flok i hundeskoven om søndagen, og i går var der i alt 13 glammende beagler samlet. Og som med et fingerknips udser de sig en eller anden hund, der er frisk på at lege, og så går den vilde jagt, så man føler sig hensat til en jagt i den engelske landadel. Beagler jo 'søde hunde', men jeg ville sgu nødigt være en hare med sådan et kobbel efter mig. Helt instinktivt får kørt den jagede træt. Det er ret imponerende, specielt inde i skovbunden, hvor de kan vende på en tallerken.

Det kan der være noget om. Jeg er i hvert fald forbløffet over, hvor naturligt det føles.

Det er sgu stort, men jeg kan slå den: Var i hundeskoven i går med beaglen, og vi mødte en hundeejer med den største newfoundlænder, jeg nogensinde har set. Det viste sig at være en hunhund, hvor hormonerne var stukket af efter en operation, hvor hun havde fået fjernet livmoderen. Hun kunne levere ikke mindre end 87 kg på badevægten og var på størrelse med en sort bjørn. Tør slet ikke tænke på madbudgettet til sådan en kæmpe.

Min første reaktion var, at der skulle et bredere styr på, og at de der greb bare skulle pege lige ud. Men efter en tur er jeg blevet i tvivl. Man sidder markant mere kompakt på denne måde. Ikke fordi vindmodstand er mit største problem men jeg beholder det indtil videre, fordi det umiddelbart føles rigtigt godt. Højst overraskende.