Spinderella

Tak for forklaringen. Jeg har også oplevet en vægtøgning de sidste par uger, men jeg var ikke klar over at det er noget der hører med når vi forlader sommertid.

Det kunne godt være noget jeg skulle øve mig i, nu hvor vi går den mørke årstid i møde. Det der med ikke at have noget dejligt at kigge på (åen, havet, træerne) er den ene del af det, men det handler også om at jeg synes det uendeligt bedre at løbe på stier end på veje (eller allerværst asfalt).

Jeg sov virkelig dårligt natten til lørdag, så endte med at tage en meget rolig dag med nogle enkelte sysler og ellers en masse sofatid. Havde et halvhjertet forsøg på at få pulsen lidt op, men ikke nok til at jeg havde mine minutter i mål. I dag til gengæld sovet dybt og længe. Har tilbragt hele dagen med svigermekanikken, heraf på en restaurant med dårlig akustik og virkelig meget larm. Så hovedet var helt fyldt da vi kom hjem her til aften. Så lidt ekstra motivation til lige at komme ud på en kort tur: Søndag d. 26. oktober 1,9 km løb @7:27/km i snit Helt okay luntetur og godt kontrol over pulsen. Men lidt kedelig fordi jeg skulle holde mig til steder med gadebelysning.

Det lyder som et meget dejligt og meningsfuldt møde. Og skønt at læse at du er i stand til at værdsætte den forbindelse for hvad den er, uden at spinde det op på alle mulige fremtidsscenarier og tilskrivning af intentioner (som du ved, er det en disciplin jeg også har ekseleret i ).

Godt timet at du slipper for både J-dag og alle julefrokosterne! Hold kæft hvor bliver det bare spændende for dig med en helt ny start!

Du får lige et skulderklap herfra, Kermit. Det er ikke en sjov situation du står i. Jeg håber at der snart dukker en god mulighed op for dig, og at du kan holde humøret oppe i mellemtiden.

Nå, så gik der lige pludselig et par uger uden opdatering. Det er nok et meget godt udtryk for at overskuddet ikke har været det helt store. Tirsdag d. 14. oktober 5,3 km løb @7:11/km i snit En virkelig smuk sensommerdag, hvor jeg syntes det var på tide at få lidt mere volumen på end de ca. 3 km, som de sidste mange ture har været. Jeg kunne tydeligt mærke at det var omkring der min comfort zone slutter. De første 2,5 km gik jævnt med ca. 6:45/km, og måtte så kortvarigt ned at gå. Derefter var der mindre en 1 km til næste gåpause, og så var det ellers en form for kaosintervaller for resten. Onsdag d. 15. oktober 6,9 km mentalcykling Husker ikke lige hvordan det gik. Fredag d. 17. blev brugt på at fælde nogle træer sammen med naboen i det skønneste vejr. Jeg var noget mørbanket bagefter, men det føltes godt for kroppen at bevæge sig så meget, for hovedet at lave noget, hvor man virkelig kan se at man flytter noget i verden, og for egoet at have styr på motorsaven. Lørdag d. 18. legede jeg flyttehjælp. Brugte et par timer på at slæbe ud i traileren og måske en mere på at få det hele af igen. Derefter social resten af dagen, og sent hjemme. Søndag velfortjent hviledag og ondt i alle mulige muskler, som jeg havde glemt jeg havde. Min rygrad i forhold til cykling blev vasket væk af dårligt vejr i denne uge. Det lykkedes at tage turen frem og tilbage (uden omvej) mandag, men synes ikke det tæller for noget. Tirsdag d. 21. oktober 2,8 km løb @7:19/km i snit Lykkedes med at få mig selv ud af døren, selv om det regnede og jeg var blevet vaccineret en time tidligere. Sidstnævnte mistænker jeg for at være skylden til at turen føltes som at jeg havde kørt tanken tom. Jeg var nede at gå mange gange, selv om jeg ikke var forpustet eller at benene var syret til - der var bare ingen energi. Fredag d. 24. oktober Kom relativt tidligt fra arbejde, og til en gang massage, og troede jeg bare ville falde om i sofaen, når jeg kom hjem, men lykkedes alligevel at overtale mig selv til 4,5 km løb @7:17/km i snit Var ude omkring Marinaen og fik stiv modvind på hjemturen, så drejede ind allerede ved Åkrogen. Det tog ikke det hele af modvinden, så hjemtur væsentligt langsommere end udtur - men denne gang kunne jeg nøjes med at komme ned at gå to gange. Både i dag og i tirsdags er en stor del af min motivation kommet fra at jeg ikke vil miste min streak på "aktivitetsminutter". Jeg mangler nogle få minutter for at være i mål for denne uge, og vil i givet fald have nået det 21 uger i træk. I forhold til arbejdssituation går det en lille smule bedre. Jeg nåede at blive presset nok til at min chef begyndte at sige at jeg skulle huske at passe på mig selv. Det brugte jeg som afsæt til at sige, at jeg ikke synes det er en god ide at gå på fuld tid endnu. Så nu er planen at jeg bliver på 32 timer indtil at jeg har styr på mine stress symptomer igen. Det har lettet noget - men jeg kan godt mærke at der er noget at arbejde med. Herunder også i forhold til at jeg lærer at stoppe mig selv fra at fortsætte ud over det planlagte, og fortsætte til det begynder at bide.

Bortvist leder, alligevel? Det må have affødt en del snakken i krogene!

Og lidt til loggen: Torsdag d. 9. oktober: 9,6 km mentalcykling efter en presset dag. Fredag d. 10. oktober: 2,9 km rolig løb @7:11/km i snit og uden gåpauser I weekenden lidt forskellige havearbejde - men nok ikke hverken intensitet eller omfang der kvalificerer til at kalde det træning. Men skønt at være ude i det milde efterårsvejr, og meget tilfredsstillende at lave noget, der kan ses i verden. Mandag d. 13. oktober: 10,3 km mentalcykling - med pitstop hos fys på vejen

Tak! Det er virkelig en lang ørkenvandring! Så øvelsen går vist mest på at øve teflon og til at sænke ambitionerne til kun at påvirke i det helt nære. Jeg er ikke sikker på hvad du præcis mener med det, Okse. Vi knokler virkelig! Men jeg vil så også sige, at noget af det, der dræber min arbejdsglæde er, at jeg bruger uforholdsmæssigt meget tid og energi på rammer frem for bare at løse opgaven. Jeg er ret meget i tænkeboks over at skifte til det private, men dels er jeg meget i tvivl om hvad mine muligheder ville være der, og dels er jeg ikke sikker på at det er bedre alle steder der. Men måske sker der noget, når en organisation bliver stor - så ja, det er måske det jeg skal kigge efter. En lille eller mellemstor virksomhed...

Ja, win or learn. Når det så er sagt, så når du jo mere på en dårlig dag end jeg (og mange uden for MOL-hulen) gør på en god. Det er virkelig sejt som du tweaker de forskellige elementer, så du kan være i det, selv om situationen og presset på dig er ekstraordinært. Men fire dage uden træning er meget for dig - i hvert fald, hvis du ikke ligger underdrejet med feber! Får du stadig taget dine skridt? Ellers er en gåtur jo en god måde at få bare en my bevægelse og frisk luft, uden at det kræver noget af hovedet.

Det er længe siden at jeg har været skarp på undersøgelsesdesign, men uden at have læst studierne, så er der da flere forskellige ting man godt kan problematisere ved det valgte design: 1) hvor stor er forskellen i forekomsten af AF og skadestuesøgning? Hvis mange oplever AF og enten søger behandling andre steder end det målte, eller slet ikke søger behandling, så udvander det resultaterne - og skævvrider dem, hvis der er en systematisk selektion i hvem der gør hvad. Det kunne fx være hvis atleter lytter mere til egen krop, og faktisk gør noget ved det og/eller de oplever et større behov for akuthjælp, frem for at vente til egen læge har tid. Det er ikke sikkert det er et problem, men det er et opmærksomhedspunkt. 2) Hvad er der præcis taget højde for i matchingen? Der kan godt være små fælder, der gør at man uforvarende kommer til at udvælge på noget, der giver en skævhed (uden at jeg dog på stående fod kan finde på et eksempel). 3) hvis fysisk aktivitet er baseret på hvad folk kan huske, så kan det være et meget usikkert mål - særligt hvis det indebærer at folk skal huske langt tilbage i tiden. Men jeg tror alligevel mit primære forbehold går på, at det er et ret lille sample - 107 personer er ikke ret meget at lave beregninger på. Det er også tydeligt at spredningen på de forskellige variable er ret stor. Når det så er sagt, så bliver det selvfølgelig langt mere robust, når man kværner en masse forskellige studier ind i en metaanalyse - også selvom der er lidt designudfordringer hist og her.

Jeg tænker også at man burde have lov til at tage et fjumreår her midt i livet.

Nå, var ikke på kontoret i slutningen af sidste uge, så ingen anledning til cykling. Lørdag d. 4. oktober: 3,4 km løb @6:51 i snit, men bestående af kaosintervaller Turen var hvad jeg vil betegne som en stresstur. Dvs. mine ben piskede af sted, så jeg blev alt for forpustet og måtte ned at gå mange gange. Det er meget genkendeligt for hvornår jeg føler at der bare raser kortisol i kroppen på mig. Men muligvis er det også udtryk for "friske ben", fordi jeg har dovnet den for meget. Mandag d. 6. oktober: 10 km mentalcykling Startede først tælleren efter stop hos fys på hjemvejen, så derfor lidt kortere end i sidste uge, selv om det er stort set samme rute. Tirsdag d. 7. oktober 3,4 km løb @6:51 i snit Måtte vente på opholdsvejr, og kunne så ellers hoppe mellem vandpytter. Sjovt at stats er de samme som i lørdags, for det er en anden rute, og selv om jeg også her måtte ned og gå et par gange, var det under mere kontrollerede forhold. Jeg er mere og mere presset over arbejde. Der er alt for mange opgaver og mange svære situationer; dårlige rammer og dårlige processer og dårlige samarbejdsrelationer.

Status september måned Vægt: 76,3 -> 75,3 Skal stadig have fokus på ikke at falde i dårlige vaner, men synes det har været relativt fornuftigt det meste af måneden. Træning: 10 timer i alt, siger Strava. Hvilket passer med min egen oplevelse af at have trænet væsentligt mindre end i august. Løb: 21,7 km Cykling: 85,3 km Svømning: 2100m Jeg ved ikke helt hvad det er der sker, men i forhold til yoga har det været nøjagtig det samme som i august: Kom egentlig fint i gang i starten af måneden, og efter de første 10-ish dage er det feset helt ud i sandet. Tror umiddelbart ikke at oktober bliver bedre. I forhold til løb har det i høj grad været manglende overskud, der har været barrieren - og for første gang længe har jeg haft en uge, hvor jeg slet ikke har løbet. Dem skal der ikke komme mange af, før det bliver svært at komme ud hver eneste gang. Hvad cykling angår, så er jeg begyndt at tage nogle længere ture, hvilket er dejligt. Det giver bedre muligheder for variation, og det gør også noget godt for mit hoved, at jeg tager nogle små rutebeslutninger undervejs, frem for at køre på rutinen og lade hovedet fortsætte med arbejde. Der har været enkelte dage, hvor cyklen er blevet hjemme grundet logistik - men jeg kan godt mærke at jeg begynder at blive udfordret på min intention om at cykle uanset hvordan vejret er. Når det blæser og regner er det godt nok svært at holde fast. Efter planen er jeg oppe på fuld tid om 2-3 uger, og jeg synes altså det begynder at bide lidt. Jeg kan godt mærke at mit overblik langsomt begynder at vende tilbage, og at jeg kan håndtere flere ting og have flere bolde i luften på samme tid. Men jeg føler lidt at kravene (herunder i høj grad også mine egne!) til hvad jeg skal kunne, stiger langt hurtigere end min egentlige kapacitet. Det svinger fra dag til dag hvor godt eller dårligt det går, men jeg har mange dage, hvor jeg går hjem med hamrende hovedpine, og jeg har også haft enkelte episoder, hvor jeg er blevet udfordret på mit temperament. Målsætningen for oktober bliver at holde fast i at løbe bare en enkelt gang om ugen, også selv om det bare bliver en lille tur; fortsætte med at cykle så mange dage som muligt; og så mit aktivitetsminut-mål. Nå ja, og så et fortsat langsomt vægttab. Jeg ville gerne sætte nogle lidt mere ambitiøse motionsmål, men tror bare jeg må indse at jeg skal give mig selv plads til at finde ind i en fuldtidshverdag igen.