Spinderella

Kære Log,
Hej og velkommen. Nyt navn, til en ny periode ja.
Ja jeg har gang i et nyt projekt og jeg kan slet ikke forklare jer det hele i et indlæg, så forklaringen må komme spredt ud. Jeg kalder mit nye projekt equilibrium fordi det er ved det handler om, at opretholde ligevægtstilstanden. Det handler ikke om styrke, udholdenhed, sund kost eller vægttab. Det handler om balance. Det handler om at lære at holde min vægt, ved at holde ligevægt i mit indre. At udvikle nye copingstrategier til at tage pladsen som mad har udfyldt i mit liv, om at føle, mærke og alt det der bløde psykologilort som vi elsker at hade. Det handler om at tage sidste skridt ud af spiseforstyrrelsen.
Dagens indlæg vil være langt og rodet og nok slet ikke give forklaring nok. Men jeg vil tage de forskellige emner op efterhånden.
SPISEFORSTYRRELSE
Sådan, der nu er det sagt. I har jo nok haft gættet det før og jeg har jo nok også sagt det uden at bruge dette frygteligt tabuiserede ord. Men nu kryber jeg altså til korset og erkender at jeg siden jeg var… erhm tidlig teenager har haft en spiseforstyrrelse.
SPISEFORSTYRRELSE - Lorte ord.
Nå men. Lad mig få gjort rent bord. Og lægge resten af kortene på bordet. Så kan vi tage den der fra når jeg har fortalt færdig.
Jeg gider ikke at sætte en diagnose på mig selv, det er efterhånden lang tid siden jeg har kvalificeret til en, men hvis nogle er interesserede kan vi godt snakke om spiseforstyrrelser mere indgående.
Spiseforstyrrelser er ikke det samme for alle og nu skal jeg fortælle i korte træk had det har været for mig, hvad det er nu og hvor jeg skal hen.
Da jeg var tidlig teenager begyndte jeg at spise en masse crap i skjul, is slik osv. Men alt mad kunne egentlig fungere. Jeg var ensom, trist og kunne ikke helt finde ud af det med venner og drenge, mad var vel trøst men det var også dæmpende for en tilstand af utilpashed som jeg nu kender det rigtige navn for, angst.
Mens jeg spiste kunne jeg dulme den uro jeg havde i kroppen og når jeg var færdig så var utilpasheden så overvældende at den dulmede. Efterhånden begyndte jeg at kaste op, fordi jeg spise så meget at jeg tog på og at det gjorde ondt.
Jeg var flov, både over min spisning og over mine opkastninger, og skjulte det så godt jeg kunne. Til aftensmad spiste jeg alligevel selv om maven var fyldt til renden af kvalmende mænger regnbueis og matadormix så ingen skulle finde ud af noget. Og lige så stille vænnede min krop sig til at kunne spise rigtig rigtig meget.
Bekymringen for overvægt var aldrig det primære for mig som det er for mange spiseforstyrrede, maden var en aktiv copintstrategi, og på et tidspunkt holdt det op med at blive et bevidst valg. Jeg ved ikke hvornår jeg mistede fornemmelsen for at skelne mellem ægte og emotionel sult, men efterhånden blev det ødelagt.
Årsagssammenhængen blev også ødelagt eller nærmere sprunget over, maden var en måde at handle i stuationer som jeg følte jeg ikke kunne håndtere eller løse. Maden var en måde at undgå at tænke og føle det, så ganske hurtigt, blev processen ubevidst. Tilstand i kroppen --> spise. Hvorfor var tabt, præcis som det skulle blive... Jeg følte ingen dårlige og håndterlige følelser længere, blot en trang til at spise jeg havde kendt så længe jeg kunne huske der kom og gik. Jeg troede jeg var et grådigt menneske, et svagt menneske, jeg forstod ikke hvorfor jeg ikke kunne styre mig selv. Men trangen til at spise var en tilstand så ubehagelig at jeg ikke kunne holde ud at lade være.
Senere kom fikseringen på vægten, jeg var blevet overvægtig og pludselig så kunne jeg gøre min overvægt til skylden for alt og forløberen for alt. Hvis jeg kunne bekymre mig om min kost, og min vægt, så behøvede jeg ikke at bekymre mig om de ting som virkelig var galt. Det er i hvert fald min opfattelse i bakspejlet nu. En overspisning og en opkastning, et nyt slankekursprojekt eller lign. Kunne være det som jeg kunne fiksere alle mine tanker og energi på så jeg ikke behøvede at forholde mig til andet.
Nogen gange var min kost også restriktiv at bare kosten i sig selv også skabte trang til overspisninger.
I mange år følte jeg mig aldrig vred, aldrig noget som helst dårligt. Bare trang til at spise. Mad var den måde som jeg undgik at forholde mig til mig selv og mit liv. Og jeg forstod ikke hvad jeg gjorde, troede det bare var sådan jeg var.
For nogle år siden, oplevede jeg en periode af så meget fred og ro at det gik op for mig at jeg hele mit liv havde levet i en konstant storm af stress og kaotiske følelser. Jeg havde aldrig forstået at der var en anden tilstand en den skramlende uro som jeg konstant følte, den konstante trang til at spise osv. I den periode af fred og ro opdagede jeg at min appetit var normal, min trang til at spise ud over min sult (en fornemmelse som jeg dårligt kendte) var væk. Det blev startskuddet til at jeg tog mit liv op til revision. Jeg har lavet meget arbejde siden da. Og jeg er et andet sted i dag.
Meget af det arbejde har gået på at identificere hvad fanden der sker når jeg lige pludselig står ude ved køkkenbordet og er ved at smøre en leverpostejsmad…. At få stoppet processen, der normalt går STØJ à MAD…. Så i stedet få en proces der er STØJ à TÆNKE à IDENTIFICER PROBLEM/FØLELSE. At få støjen oversat til følelser, så jeg kan begynde at finde ud af om de ting jeg føler er reelle eller udtryk for dumme tankemønstre? I starten var det en helt mærkelig proces hvor jeg måtte kigge min dag igenne med lup for at finde en hændelse der kunne have gjort mig utilpas, og selv når hændelsen var på størrelse med en elefant forstod jeg det dårligt. For jeg havde for lang tid siden besluttet mig for at sådan noget sårede da ikke mig? Eller det var da helt okay. Eller SELVFØLGELIG KUNNE JEG DET! En masse beslutninger jeg havde taget helt uden at konsultere… Mine følelser, mit indre, eller hvad man skal sige. Beslutninger taget af en hård perfektionistisk kerne, som ikke tolererede noget slinger i valsen.
Min arbejde har også gået på at lære min krop at kende igen, at rydde op i det kaos af følelser der larmede så meget jeg ikke kunne høre mig selv tænke. Finde ud af hvem jeg egentlig er, hvad jeg har lyst til og ikke har lyst til. Hvad der gør mig ked af det og hvad der gør mig utilpas. Hvad mit liv er værd og hvad jeg på ingen måde kan bruge min tid på.
Up to date.
Jeg ved godt hvem jeg er nu, hvad jeg vil, kan og ikke kan. Det er okay jeg ikke er en superstar, sådan da. Men lidt ambitioner er også okay at have. Jeg ved hvad pris jeg er villig til at betale for dem nu.
Identificeringsprocessen går bedre og bedre, det går hurtigere og hurtigere med at få identificeret støjen, og dens ophav. Og efterhånden er jeg også blevet dygtig til at teste min tanker og smide de dumme irrationelle selvdestruktive tanker ud, til at blivevred og sige ”fuck dig” og ikke vende vreden ind i stedet.
Men nogle gange så har mit problem været at enten så er følelsen ikke en der kan afvikles, den er ikke udtryk for et dysfunktionelt tankemønster men helt reel. Fx stress, sorg, vrede, angst eller ydmygelse. I disse tilfælde har jeg følt mig magtesløs. Jeg har vidst hvad problemet var, men har ikke kunne afvikle det. Så valget har været imellem at udholde det kaos eller falde tilbage til at spise, acceptere at det er det bedste jeg kan for nu, og aktivt vælge at bruge den strategi.
Mit projekt er nu at tage det sidste skridt ud af spiseforstyrrelsen og få fasttømret nogle andre strategier til ALLE situationer. At aldrig mere bruge mad som en strategi til at regulere eller undgå følelser eller tanker.
At kunne fastholde et indre equlibrium.
At kunne imødekomme mine egen følelsesmæssige behov adækvat og på en hensigtsmæssig måde.
Min udfordring for mig selv er at ikke længere spise som en reaktion på en følelsesmæssig tilstand. Men hver gang jeg oplever støjfølelsen så identificere og analysere og foretage den hensigtsmæssige handlen, og når ingen handlen som sådan er mulig, så udvikle og bruge adækvate coping strategier.
Jeg vil regelmæssigt tjekke ind og registrere fremskridt og nederlag og så får vi se om jeg kan holde min vægt i en helt måned.
I går vejede jeg 88.1kg
Dag 1: Deadline dag, masser af stress, perfekt håndtering, verbaliseringscoping, snak med en ven
DAG 2: perfekt, en kortvarig forstyrrelse blot bevist og fravalg, god stressfridag.
I velkommen til at spørge til det hele, hvis jeg ikke vil svare så siger jeg det bare, no worries.

Enig!

Tirsdag 29 MAJ:
Først var der lige en hovedopgave, som skulle forsvares. Det gik fortrinligt og gav en 10'er, og så kan man jo træne med god samvittighed bagefter (og tænke lidt over, hvilken form for motion man selv har for at træne). Og i dag er der også præcis en måned til, at den ekstra halve streg kommer på uniformen og virkelighedens verden kalder igen. Glæææææder mig!
GVT - Workout 1 Day 9:
Skulderpres:
1 x 5 @ 20 kg
1 x 5 @ 20 kg
1 x 5 @ 20 kg
1 x 5 @ 20 kg
1 x 5 @ 20 kg
1 x 5 @ 20 kg
1 x 5 @ 20 kg
1 x 5 @ 20 kg
1 x 5 @ 20 kg
1 x 5 @ 20 kg
EZ Curls:
1 x 5 @ stang + 10 kg
1 x 5 @ stang + 10 kg
1 x 5 @ stang + 10 kg
1 x 5 @ stang + 10 kg
1 x 5 @ stang + 10 kg
1 x 5 @ stang + 10 kg
1 x 5 @ stang + 10 kg
1 x 5 @ stang + 10 kg
1 x 5 @ stang + 10 kg
1 x 5 @ stang + 10 kg
Pullups:
1 x 5 @ BW
1 x 5 @ BW
1 x 5 @ BW
1 x 5 @ BW
1 x 5 @ BW
1 x 5 @ BW
Det duede bare i dag og grebet var heller ikke noget problem!
Fransk pres - stående:
1 x 5 @ stang + 10 kg
1 x 5 @ stang + 10 kg
1 x 5 @ stang + 10 kg
Det kan godt være, at det er blevet køligt uden for, men til gengæld er der så omkring 30 grader og lummert i gymnastiksalen.
Nu skal jeg vist bare til at passe lidt intervalløb ind i træningsplanerne igen!

Thuesday WO
Havde jeg nu været løber, ligesom Lars eller Henrik, ja så havde jeg velsagtens brugt eftermiddagen på sofaen, for træne kunne jeg ikke. Men det er jeg heldigvis ikke. Længe leve multisport:-)
I dagens anledning (og fordi jeg ikke havde andre valgmuligheder) gik turen til svømmehallen, hvor jeg nød det rolige vand, der trods anseelige klormængder var væsentlig rarere at få i munden end det "klamme" salte vand i Århus Bugt;-)
Den første halve time havde jeg mere eller mindre bassinet for mig selv, men derefter dumpede der den ene teenager efter den anden i vandet, og inden længe var der også div. redskaber som var temmelig meget i vejen for mig. Grrrrr...... Nå, pyt.... Jeg nød lidt løst svømning, og da jeg havde tilbagelagt 84 baner, stod jeg op og lavede lidt dryland øvelser og noget stretching.
#backontrack

Tak for alle jeres hilsner. Jeg bliver virkelig varm om hjertet af dem
Jeg har netop været en smut forbi en fys, og det var forholdsvis positive nyheder jeg fik med derfra.
Det lader nemlig til at det er en helt "ordinær" sprængning jeg har fået. Blødningen er relativ lille (kan ane en mørk plamage på baglåret) og den sidder ikke særlig dybt:-)
Jeg kan derfor allerede nu starte svømmetræningen, og cyklingen kan jeg påbegynde igen om 3-4 dage. Cyklingen kommer dog til at foregå på raceren i starten, da denne position er mere skånsomt for baglåret sammenlignet med TT positionen. Men hey, hvad betyder det;-)
Løbet må jeg påbegynde om ca. 2 uger hvis alt forløber som det skal, men i værste fald kan der gå 3-4 uger (præcis som Henrik skriver). Alt træning skal selvfølgelig også indstilles hvis jeg mærker smerter eller gener, men det er jo sund fornuft.
I løbet af den kommende uge skal jeg have yderligere to ultralydsbehandlinger, så det håber jeg på en positiv reaktion på:-)
Som I nok kan regne ud, så er humøret opadgående igen. Jeg SKAL og VIL blive klar til CC :4boxing:

Virkelig flot gået! :4thumbup:
Stod ved Bruuns sammen med Spinderella og Stine og spejdede efter dig - men vi så dig desværre ikke. Du må have løbet for hurtigt forbi os

Herning Tri
Jeg vågnede i morges til regnens dryppen på ruden og vindens susen i træerne, ikke just det jeg havde håbet på forud for dagens stævne.... Vejret er som bekendt ikke noget vi kan ændre på, så jeg prøvede at se lidt bort fra det og holde fokus på den foranliggende opgave.
Svømningen skulle foregå i et udendørs 50 m basin, hvor vi startede i heats à 60 mand - dvs. 6 personer pr. bane. Jeg kom i en ren tøsebane:-) Starten gik og jeg fik gang i svømningen. Jeg fandt lynhurtigt rytmen, og havde generelt et rigtig fint flow i min svømning. Mit "problem" er, at jeg kun har et gear i min svømning, så om jeg skal svømme 200 m, 650 m eller 1000 m, så holder jeg stort set samme tempo. Nå, men jeg kom i hvert fald rigtigt fint igennem, og da jeg kom op af vandet efter 650 m, kunne jeg se uret vise 12 min og 3 sek. God start:-)
Derfra fuckede jeg desværre lidt op i det med uret, så mine tider derfra er mere eller mindre gæt. Desværre var det ikke verdens mest avancerede tidstagningssystem der blev brugt til stævnet, og det irriterer mig faktisk helt vildt lige nu! Fx. er hele mit T1 og T2 skift indlagt i cykeltiden, og jeg står også uden mulighed for at studere mine watt/puls data fra cykelturen. Well well, det er lidt ligesom det med vejret - nemlig svært at ændre på.....
Mit T1 skift gik helt ok. Ikke raket hurtigt, men jeg fik gjort de ting jeg skulle (VIGTIGT) i den rigtige rækkefølge, og helt langsomt gik det heller ikke. Temperaturen var bare sølle 12 grader c, så den trøje jeg iført mig var ikke helt uvæsentlig, og strømperne havde jeg også nærvær nok til at få på. Godkendt!
Jeg kom afsted på cyklen og fik ok fart i maskinen. Det helt optimale flow fandt jeg dog aldrig, og som følge deraf kom jeg til at ligge og træde alt for tunge gear. Det var som om at jeg ikke følte fremdrift nok når jeg kørte høj kadance. Det satte sig lidt for hurtigt i lårbasserne, og da jeg efter ca. 14 km bliver overhalet af en anden tøs, så bliver jeg faktisk lidt mentalt ramt. Det lyder nok lidt hovent, men jeg følte mig tæt på 100% sikker på at køre bedste cykeltid, så det var et lille slag til stoltheden. Her bagefter kan jeg kun grine lidt af mig selv, for det var da nok sådan ca. verdens mest arrogante indgang til løbet, men så lærte jeg det;-) Jeg forsøgte at hænge på hende den anden, men måtte hurtigt erkende at benene ikke var til det, så jeg fandt mit eget tempo og forsatte der.
Jeg kom ind i T2 efter 30 km på ca. 51 min og 30 sek, hvilket svarer til et snit på lige omkring 35 km/t. Selvom det ikke føltes super undervejs, så må den tid også siges at være OK!
T2 gik fint. Jeg bøvlede en anelse med skoene (skal have fat i nogle af de der smarte snørrebånd), men igen holdt jeg hovedet koldt. Jeg brugte måske lige nogle få sekunder mere end nødvendigt, men det er SÅ lige meget i det lange løb.
Løbet blev en dræber! Jeg følte mig slidt, havde tunge lårbasser og det kørte sgu egentlig bare ikke helt optimalt. Oven i det, så løb vi en ud/hjem rute på den mest hullede grusvej, som var spækket med vandpytter på størrelse med skovsøer. Det gav et ujævnt løb hvor jeg aldrig rigtigt fandt rytmen.
Våd og kold krydsede jeg målstregen efter 1 timer 42 min og 47 sek, efter at have løbet de afsluttende 7 km med 4:52 min/km. Løbet er ikke godkendt, men overordnet set har jeg alligevel kun grund til at være tilfreds! Tiden rakte da også til en tur på podiet, hvor jeg stolt kunne modtage en 2. præmie bestående af et gavekort til wellness:-) JA TAK!
Dagens ubetingede optur var uden sammenligning den opbakning jeg fik! Min mor, papfar, søster, bror, kusine og tante udgjorde nemlig dagens absolut bedste heppekor! Det gav lige lidt ekstra hele vejen rundt, så jeg er både glad og stolt over at de ville bruge deres tid på at følge mig:-) TAK
Nu er jeg landet på sofaen til lidt afslapning og EM bold. Det må være velfortjent:-)
Forsat god søndag derude!
/Jannie

Race rapport - 4:18:4 Odense
For ca. 9 måneder siden stod jeg på startstregen til mit livs første triatlon, nemlig 4:18:4 i København. Det blev en bragende succes og dermed også starten på en fantastisk rejse ind i en helt ny verden spækket med gear, lir, hård træning og dedikation.
I dag fandt jeg tilbage til hvor det hele startede, nemlig endnu en 4:18:4 konkurrence, denne gang blot i Odense. Setup´et var ikke helt lige så prof som i København, men deltagerantallet ikke desto mindre rigtig højt og stemningen tilsvarende:-)
Jeg indfandt mig i startområdet ca. 45 min før start, fik installeret mig ved cykelrakket, i ført mig våddragten og gjorde mig klar til start. Der skulle svømmes i Odense Friluftsbad, et 50 m basin som var sat op med banetorve således at man svømmede i en lang slange. Vi startede i en lang række fra kanten med ca. 5 sek mellemrum, og jeg fik mig en tvivlsom start, eftersom jeg tabte svømmebrillerne ved det fine hovedspring som jeg satte i gang med. Det betød et kort stop for at få rettet lidt på sagerne, inden jeg satte afsted og fandt ind i rytmen.
Selve svømningen gik rigtig fint. Jeg fandt aldrig rigtig min rytme, men jeg kunne fornemme at tempoet var ok, og jeg fik da også overhalet nogle stykker. Et kig på uret netop som jeg kom op af vandet viste en overraskende fin tid (mine svømmeevner taget i betragtning), og det gav et dejligt boost som jeg tog med mig;-)
Svømning - 400 m @ 7:14 min
Mit T1 blev lidt af en stresset omgang. Våddragten skulle af, sko og strømper på, og en trøje lå egentlig også klar og ventede. Jeg fik dog iført mig min aerohjelm inden trøjen, hvilket besværliggjorde det projekt en hel del. Trøje og strømper endte derfor med at blive droppet....
T1 - 2:02 min
Afsted på cyklen det gik.... Pulsen var ikke længe om at finde sit niveau omkring de 90% af max, men det var rent ud sagt også nødvendigt at give gas for at holde varmen. Mit drivvåde tritøj, ingen handsker og ingen strømper, var nemlig ikke just den rette påklædning på en dag hvor termometret viste 12 grader c, og der gik da heller ikke længe inden mine tæer var som istapper;-)
Det fik jeg nu hurtigt skubbet i baghovedet, og koncentrerede mig i stedet om at give fuld gas på cyklen.
Ruten var teknisk og spækket med rullende bakker. Jeg havde nok mere forventet en tonserute (ved ikke helt hvorfor), men virkeligheden var en helt anden. Første del af ruten var ud i modvinden, hvilket gjorde at jeg ikke rigtigt følte at jeg kom nogen vegne. Min Garmin vist mig dog nogle pænt solide watt tal, så jeg forsatte med at presse og glædede mig til hjemturen i medvind. Og der fik jeg da pludselig også langt mere fart i cyklen, ja faktisk så meget at jeg fik halet ind på en del af de forankørende;-)
Jeg lå bla. og kørte lidt med en gut, som først overhalede mig et par gange, inden jeg fik ham hentet og sat til vægs. That´s true girlpower!
Cykling - 30 min 31 sek (avg. watt 187) - dagens bedste kvindelige cykeltid
Så var det tid til endnu et skift, et skift der gik nogenlunde. OK, jeg fumlede da lidt med snørrebåndene, men når de først bliver skiftet til en mere fiks og hurtiggående løsning, så skal jeg nok være kvinde for at levere en hurtig skiftetid. Og så havde jeg også lidt problemer med at finde vej ud af skiftezonen. Det kostede mig en tur igennem herrenes omklædningstelt, og her vil jeg ikke berette alt for meget om hvad jeg så......
T2 - 1:35 min
Sidste stik på dagens distance var ikke overraskende løbet. Jeg havde forestillet mig en flad asfalt rute à la København, men virkeligheden var ujævne skovstier i skoven omkring golfbanen. Det irriterede mig lidt i starten, da jeg kunne se på uret, at jeg havde en realistisk chance for at gå sub 60 min. Det ville dog kræve et ok løb, men med den rute begyndte jeg at tvivle lidt på om det var muligt. What to do? Give it all.... Og det var præcis hvad jeg gjorde:-)
Løb - 18:06 min
Total: 59 min 26 sek
Jeg er super glad og stolt over min tid, da jeg på forhånd slet ikke havde regnet med at køre sub 60. Havde jeg haft kendskab til ruten, ja så havde jeg vel solgt den for omkring 64 min.... Heldigvis lod jeg benene tale uden at fokusere for meget på ruten og tiden før det afsluttende løb, og tja, så var det pludselig inden for rækkevidde alligevel:-)
Rent faktisk så rakte det til en samlet 2. plads, samt en 1. plads i min age group:-)
Da jeg kom i mål, mødte jeg ham gutten som jeg satte på cyklen. Han gav mig lige et skulderklap med på vejen for min indsats på cyklen. Fedt, især fordi præcis det samme skete til 4:18:4 i København:-)
Lige nu kan jeg slet ikke vente til næste søndag, hvor jeg skal i ilden igen i Herning. Her er distancen lige en kende længere, men dog ikke længere end at det også er et "all out" race. Samtidigt så er Herning min hjemmebane og det betyder at familien kommer og hepper. Det giver lidt ekstra motivation til at lave endnu et godt resultat!

Race report - Melfar24

Optakt
Jeg havde et par enkelte meget lette træningspas i ugen op til løbet. Udover lidt let styrketræning og crosstraining var jeg fredag ude at rulle en times tid. Fredag aften var jeg så ude af få en burger og et par øl. Det var måske ikke den optimale ernæringsmæssige optakt, men gav afslappet optakt. Jeg vågnede ved 6.30-tiden og fik et solidt morgenmåltid. Herefter begyndte jeg at pakke bilen, og da det var første gang, at jeg kørte løbet, så der blev pakket til alle tænkelige behov.
Jeg ankom til startområdet i Middelfart 8.30. Så efter at have afhentet startnummer var der masser af tid til, at min startgruppe skulle sendes af sted kl. 10.15. Der var ikke ligefrem vejr til at gå rundt og hygge i målområdet, da vinden gjorde det rigtigt koldt. Det betød også lidt overvejelser omkring tøjvalg, men jeg endte med på løse ben og ærmer samt vindvest, hvilket viste sig at være et godt valg.
Løbet
De første 10 timer af løbet foregår på en 58,8 km lang rundstrækning med 420 højdemeter. Min startgruppe blev sendt af sted kl. 10.15. Planen var tage det forholdsvis stille og roligt og så finde en gruppe, hvor tempoet var passende, men der blev umiddelbart ikke dannet de store grupper udover en frontgruppe, som jeg sad for langt tilbage til at fange (rookie fejl). Jeg tror egentligt godt, at jeg kunne have lukket hullet, men med 24 timers cykling forude vurderede jeg, at det nok ikke var en god ide at sende mig selv i rød felt 2 minutter inde i løbet. Desuden startede vi med vinden lige ryggen, så det var tid til at finde en gruppe til modvindstykket.
Ruten var bygget op således, at de første 25-30 km. foregik med vinden lige i ryggen, hvorefter der kom et stykke med sidevind og så var der modvind det sidste stykke mod mål. På den første runde kom jeg til at sidde i en gruppe på 10 mand og vi fik et godt samarbejde på modvindstykket. Mange fra gruppen valgte at køre i depot, så jeg fortsatte ud på anden omgang alene. Igen lykkedes det at finde et par stykker at køre med i modvinden. Jeg havde planlagt et hurtigt stop i depotet efter 2 omgange, så jeg fik hurtigt fyldt dunkene. 3. omgang kørte jeg stort set alene. 4. omgang foregik i forskellige grupper. Løbet bliver brugt som RAAM (race across america) kvalificering. Disse ryttere må ikke lige på hjul, så de blev til tider udnyttet som trækdyr.
På 5. omgang var vi 3 ryttere, der aftalte at køre sammen og vi fik et godt samarbejde i gang. I modvinden samlede vi et par ryttere op, som gav en hånd med. Da vi kom til målområdet var klokken omkring 20 og den lange rute var dermed lukket. Hele natten frem til kl. 9 søndag morgen foregår løbet på en kort 15,5 km lang rundstrækning. Jeg valgte dog at foretage et lidt længere stop, hvor jeg fik et godt måltid mad og noget tørt tøj på.
Jeg havde det på dette tidspunkt utroligt godt selvom, der var knap 300 km i benene. Det var dog lidt svært at komme i gang, da jeg rystede at kulde, men fik da kørt varme i kroppen i løbet af en halv omgang. Natruten er relativt flad, men også enerverende da det er nøjagtigt samme vej ud og hjem.
Mit mål fra start var 500 km og det var jeg sikker på at nå allerede før vi begyndt på natruten. Jeg satte derfor næsen op efter minimum 600 km, men natten bød på en del udfordringer. Fysisk og mentalt havde jeg det utroligt godt, men punkterede tre gange i løbet af de første runder på natruten. Det var ikke holdbart i længden, men heldigvis var der en cykelmekaniker i startområdet, hvor der kunne købes reservedele, så jeg fik fat i et nyt dæk. Der kunne desværre kun betales med kontanter, så jeg var inde i Middelfart by for at finde en hæveautomat, da jeg ikke havde nok kontanter med. Herefter kørte materiellet upåklageligt resten af natten.
Det er nok en læring til næsten gang (hvis der er sådan en), at jeg skal have nogle lidt mere solide dæk på. Det var ellers et helt nyt dæksæt, men mørket gør det svært at se, præcist hvad man kører over. Set i retrospekt er jeg overrasket over, hvor godt jeg håndterede punkteringerne, da det ikke betød et fald i moral, men blot blev behandlet som en opgave/udfordring, der skulle løses.
Den sidste time af løbet foregår på en 3,8 km. rundstrækning. Jeg kom tilbage fra natruten omkring kl. 9.30, så jeg havde 45 minutter til, at løbet var ovre for mit vedkommende. De 45 minutter var en surrealistisk oplevelse. Selvom jeg ikke havde sovet i 27-28 timer og havde 550+ i benene havde jeg en følelse af, at være bedre kørende end nogensinde før. Garminen var løbet tør for strøm, så jeg ved ikke, hvor hurtigt jeg reelt kørte, men følelsen var fantastisk. Om der findes et bikers-high, ved jeg ikke, men det var en følelse af ubegrænsede kræfter og overskud.
Ifølge resultatlisten kørte jeg 579,3 km. Det var således langt over mit umiddelbare mål, men jeg sidder lidt med følelsen af, at der kunne være blevet til mere. Der er naturligvis tiden, der gik med defekter, men derudover brugte jeg tid på et tøjskifte søndag morgen, som jeg nok godt kunne have undværet. Derudover føler jeg mig overraskende frisk her bagefter. Naturligvis var jeg træt søndag, men det har ikke været følelsen af en fuldstændig tømt krop, så måske kunne jeg have presset endnu hårdere på.
Alt i alt var det dog en super oplevelse og en rigtigt spændende udfordring. Især de sidste 45 minutter vil jeg huske som en fed oplevelse. Hvis det holder tørvejr, satser jeg på en kort trilletur i eftermiddag for at lige at få lidt gang i benene igen.

Mandag 28. Maj - Drama Update
Jeg har valgt ikke længere at samarbejde med min træner, af flere årsager. Jeg har gennem det sidste stykke tid, virkelig tænkt meget over tingene. Det største problem for mig, er alt det drama omkring the juice. Alle i mit team inkl. træner, var på, eller havde tænkt sig, at være on. For ca. en mdr. siden, tog jeg mig selv i, at sidde og google bivirkninger på noget juice, som jeg havde fået at vide, var noget som "alle tager" og det skulle være "noget af det mildeste på markedet". Jeg havde virkelig svært ved at sove den nat, fordi jeg hele tiden tænkte på, hvordan jeg skulle kunne se folk i øjnene, hvis jeg tog det? Jeg er aldrig blevet presset til noget som helst, men jeg har fundet ud af, at jeg har en meget stærk holdning overfor juice, og jeg kan på ingen måde forene mit liv eller min livsstil med det. Uanset, hvordan jeg gerne vil se ud.
Jeg vidste godt fra starten af, at jeg ikke rigtig passede ind i det miljø, og min Mor har hele tiden været stor modstander af det. Jeg ser ikke migselv som værende bedre end andre, men jeg har ikke kunne skabe en følelse af samhørighed, hos folk der er på A-kasse og langtidssygemeldte, og hvis største motivation er at omgå systemet, så man kan undgå at komme i arbejde, og dermed få mere tid til at træne. Folk, der ikke kan forstå, at man tager telefonen hvis de ringer fra arbejde, selvom man er midt i et sæt...
Som så mange andre ting, er det et spørgsmål om prioritering, og jeg prioriterer til enhver tid, mit arbejde højest. Jeg elsker at træne, og vil gøre det resten af mit liv, men jeg vil aldrig, og har pligt til, ikke at gøre noget, som kan give min arbejdsplads et dårligt omdømme. Så for at der aldrig skal blive tvivl om noget somhelst, så valgte jeg at droppe det samarbejde. Så, lige nu, ved jeg ikke rigtig mht. det at stille op i år...
Nu skrev jeg det som det var, og forhåbentlig på den mest Google tolerante måde ;-))
Cardio
7,5K with friends <3

Den 22. maj 2012 fik jeg 12 i kemi på b-niveau, så indtil videre er jeg på HF en straight A student... Jeg mangler nu kun fysik b, matematik a, kultur- og samfundsfag og dansk. Kan nøjes med 7 i fysik, 2 i matematik og 10 i resten af fagene og er stadig næsten 100% sikker på at komme ind på medicin til september. Hell yeah!
17. maj
Løb 32min 8sek 5,8km gns puls 159
20. maj
Løb 33min 24sek 5,5km gns puls 163
21. maj
Push ups
3x10
Crunches
2x20
Hypers
2x15
Seated rows
15x28
5x41
5x68
2x5x75
8x75
OHP
5x20
5x30
5x40
3x50
4x47,5
5x40
Squat
10x20
5x60
5x80
2x5x100
3x115
2x1x115
22. maj
Løb 32min 28sek 5,5km gns puls meh!
23. maj
Farmer's walk
3x30mx32kg
Bænkpres
10x20
5x40
5x50
5x60
2x5x75
7x75
Crunch
2x20
Hypers
2x15
Burpees
10
Pendlay
10x20
3x5x65
8x65
Shrug
10x20
3x5x80
Hillsprints
12% incline 8min med indlagt 4 spurte af 30 sekunder med 15/15/16/16 km/t

Tak Spinderella Woman. Var lige inde og tjekke Rema online, men kunne desværre ikke de det tilbud. Så måske det kun har været lokalt.
Hiii hiii, glæder mig meget at høre! Drama er et fantastisk ord, som helt sikkert vil blive misbrugt i denne log i lang tid fremover
:-))

Jeg drikker stort set aldrig sodavand, så ved ikke om det er billigt. Men tror jeg så PepsiMax til 12 kr for 1½ liter i Rema500 i dag.
I øvrigt er ordet "drama" på forunderlig vis begyndt at snige sig ind i mit sprog efter du er begyndt at logge igen.

Det er sgu også for dårligt ingen ønskede dig glædelig mors dag...
hermed et forsinket tillykke!

Glæder mig også til at se dig, søde. Og lille Julie også.
Nå, som lovet kommer her lidt mere om min tur til Island:
Seminaret var virkelig godt, og jeg fik snakket med mange gode mennesker. Programmet startede ret sent søndag, og blev yderligere noget forsinket undervejs, så den faglige del sluttede først efter kl. 23 om aftenen - hvilket var lidt en hård nyser at komme igennem! Det skulle dog ikke forhindre en smule socialisering efterfølgende... Mandagen startede morderligt tidligt. Fagligt program startede 8:30 og morgenmaden startede en time forinden. Vi var dog mange, der var vågnet i rigtig god tid til det, da det bliver lyst meget tidligt.
Jeg havde selv en præsentation sidst på formiddagen. Pga. alt afleveringshalløj'et var jeg ikke supergodt forberedt, men jeg er jo godt inde i stoffet, så det gik faktisk hæderligt alligevel - og flere var henne og spørge til at få artiklen tilsendt, så det var rigtig godt. Det faglige program sluttede omkring kl. 16, hvorefter der var en udflugt, hvor vi skulle se lidt af det Islandske landskab - blandt andet Geysir (eller rettere sagt en lidt mindre og mere hyppig nabo-geyser) og Gullfoss (billedet). Begge dele meget fascinerende.

Den efterfølgende middag udviklede sig til lidt fest, hvilket var superhyggeligt. Det var derfor med nogen tøven at jeg sagde ja til at løbe med en af de øvrige deltagere tirsdag morgen. Jeg gik vel i seng et sted mellem 1 og 2, og aftalen var at vi skulle mødes 7:15. Stine og andre, der kender mig kan skrive under på at jeg på ingen måde kan betegnes som et morgenmenneske, men jeg kunne godt se at det var en af de meget få muligheder jeg ville få for at gøre brug af mit medbragte løbetøj. Men altså. Tirsdag stod solen jo igen tidligt op, og jeg vågnede derfor tidligt, og da jeg kunne mærke at jeg ikke var tømmermændsplaget mandede jeg mig op til:
Tirsdag d. 8. maj 2012: Løb @ Sellfoss med PS
3,62 km ~ 22:29
6:08 min/km
Vi løb langs med floden, der slangede sig lige bag hotellet. Vi startede med at hoppe over et par hegn, og løb hen over nogle marker indtil vi fandt et sted, hvor vi kunne løbe ned på lavasandet ved floden, som var lidt tungere at løbe i, men mere jævnt. Et stykke henne fandt vi ud af, at vi nærmest var kommet ud på en sandtange, og kunne derfor ikke komme videre. Det passede nu også meget godt med tiden i forhold til at skulle nå at dampe af inden bad og morgenmad.

Tirsdagen gik jo så med mere fagligt program, og jeg må nok tilstå at jeg var ved at være ret træt til sidst. Heldigvis nåede jeg lige at lukke øjnene lidt inden omklædning til festmiddag. Som der efterhånden er blevet tradition for blev det en vældig fest! Jeg var derfor meget glad for, at jeg ikke skulle tidligt op og med en bus til lufthavnen, men kunne tage en rolig start på onsdagen, da jeg havde fået skaffet mig et lift til Reykjavik hen på formiddagen.
Det viste sig at én anden deltager havde valgt at tage en ekstra overnatning på Island, og han gjorde mig selskab i den Blå Lagune. Jeg vil gætte på, at vi var derude omkring kl. 15 - og det var simpelthen så lækkert at ingen af os ville op ad vandet igen! Jeg var henne og få en halv times afslappende massage i vandet - som var himmelsk! - og ellers tøffede vi bare rundt og småsludrede eller lå hver for sig og flød og nød solen og det varme vand. Damn, hvor var det helt afsindigt lækkert! Vi var derude helt til de lukkede, hvilket betyder at jeg havde en pæn omgang rosinfingre efter 5½ time i vandet.

I øvrigt fik jeg mig en hyggelig sludder i lagunen med borgmesteren af Denver, Colorado, som var på Island i forbindelse med at IcelandAir har åbnet en direkte rute til Denver.
Torsdag havde jeg booket en tur ud til Solheimajökull, hvor jeg skulle på min første gletchervandring. Men eftersom jeg ikke har plads til flere billeder kommer den beskrivelse i næste indlæg.

Hold nu kaje hvor har det på alle måder været fedt på Island!
Jeg skal til familietamtam hele dagen i morgen, så jeg må nok hellere pille i seng i stedet for at give mig til at skrive et langt indlæg. Men kan afsløre, at motionen klart nok ikke fyldte alverden. Dog blev det til en morgenløbetur langs floden i Selfoss i tirsdags samt 3-3½ times vandring på Solheimajökull i går.
Flere detaljer følger - og måske endda også et billede eller to.

Løbsrapprt - Rytgerløbet
Som sagt stillede jeg til start til mit første licens løb i år. Efter at have besøgt toilettet herhjemme en del gange, og pakket tasken, var det bare ned i bilen og afsted mod Sengeløse. Jeg havde smidt noget så afslappende som Slipknot på anlægget, så der rigtig kunne komme lidt adrenalin rundt i kroppen inden starten.
Da jeg nåede frem fandt jeg hurtigt en p-plads, fik sagt hej til et par af de andre, og bevægede mig op til dommervognen for at afhente startnummer og chip. Da jeg nærmer mig målstregen kommer der en lille gruppe kørende, og deriblandt sad vores egen JohnJohnson. Trådet så lidt resignerende ud, og der gik da heller ikke mange øjeblikke for han var ved siden af mig. Jeg fik en melding om at vinden var sindssyg og at der var mange der røg af. Fedt - lige noget for mig Meget kan man sige om mig, men jeg føler mig ikke som en bastant rytter der klarer mig godt i kraftig blæsevejr. Middelvinden var vel omkring de 12 m/s, med vindstød omkring 20 m/s, og så var det koldt. Anyhow, jeg kom op til dommervognen, og så kunne de fandme ikke finde min licens. Jeg undersøgte lige med hvilket nummer jeg havde, men det havde de ikke i dommervognen. Fed start, men så fik jeg da bare et lånenummer og lånechip.
Derefter var det lige ned forbi indskrivningen og sikre min deltagelse i løbet, og lige sige hep til JJ endnu engang. Ned til bilen og så ellers gøre mig klar. Jeg nåede at få det hele klart, og så bruge jeg lige 10-12 minutter på at varme op. Det blev også mit første rigtige indtryk af vinden, og den var altså modbydelig. Jeg fik også lige kørt 2 sprint-serier således at jeg var nogenlunde varmet op. Klog af skade sørgede jeg for at tisse af med 5 minutter til start, og så ellers bare stille mig klar til løbet. Der var nogle der fandme stod klar i korte ærmer og ben. Der var jeg noget mere kylling og havde de lange bukser på, og løse ærmer. Da der blev sagt at der var 5 minutter til start var man ved at blive kold igen, og der blev snakket lidt i feltet om at det ville blive en hård omgang.
Da starten gik var jeg vel nogenlunde midt i feltet, og det hjalp gevaldigt at der var medvind på det første stykke af ruten. Ruten var på omkring 17,7 km så vidt jeg husker, og den skulle køres 5 gange, svarende til en total distance på 88,5 km. Der var høj fart fra start af, men slet ikke så hidsigt som mit sidste licensløb. Jeg ved ikke om folk i dag var lidt mere respektfulde overfor vinden. Da vi drejede til højre første gang kom vinden fra højre, og for satan hvor var den modbydelig! Hele feltet blev strukket godt ud, og alle kæmpede for at finde en eller anden form for læ. Det betød en noget hård start, og efterfølgende havde vi vinden lige i smasken i en lang periode.
Til at starte med rodede jeg nok lidt rundt i den bagerste ende, men jeg havde inden løbet sagt til mig selv at det skulle køres defensivt, og med henblik på:
1. At gennemføre uden styrt
2. Prøve at køre spurten
Så derfor gemte jeg mig for vinden, og prøvede hele tiden at ligge på hjul af de andre, selvfølgelig med den risiko at hvis der var nogle i midten der måtte opgive, så kunne mit løb også være kørt da der hurtigt blev skabt huller med den kraftige vind. Jeg havde inden starten hørt lidt om JJ's løb, og der var det netop hele tiden små grupper der måtte slippe feltet. Det kunne jeg så have i baghovedet.
Første omgang tog en evighed! Vi kørte virkelig stærkt, og det var en hård omgang hvor man hele tiden blev udsat for vinden. Da 2. omgang gik igang blev feltet også virkelig strukket ud på opløbsstrækningen, og der var mange der måtte give op. Feltet var vel på en 70 stykker til at starte med, men det var tydeligt at se mandefaldet allerede så tidligt i løbet. Jeg formåede dog at holde mig til i feltet, men brugte uden tvivl nogle kræfter på at ligge i vinden.
Der var ikke så mange der prøvede at komme væk på de 2 første omgange, og dem som prøvede blev hurtigt hentet ind. På 3. omgang tror jeg det var, var der pludselig nogle der rykkede, de fik et lille hul, og jeg gik derfor efter. Men jeg kom forbi med alt for meget fart i forhold til de andre, og der gik derfor ikke længe før vi var samlet i feltet igen. Mens vi kørte på 3. omgang, var der en der bemærkede at feltet for alvor var blevet reduceret. Vi var vel på det tidspunkt ca. halvdelen af hvad der var startet.
På 4. omgang prøvede jeg også at komme afsted, men igen blev der aldrig rigtig kørt helhjertet. Og så skete der pludselig noget interessant! Da vi kører ud på det smalleste stykke på ruten, noget der godt kunne minde om en vej fra Paris-Roubaix uden brosten, var der pludselig en der styrtede et par pladser foran mig. Heldigvis var det et af den slags styrt hvor der først blev svajet til den ene, og derefter den anden side før han lagde sig ned, og det gjorde at os bagved kunne undgå det. Jeg måtte dog lave en Taylor Phinney/Lance Armstrong, og fortsætte ud på en mark. Heldigvis blev jeg på cyklen, men mistede meget momentum af den lille manøvre. Jeg forsøgte hurtigt at komme tilbage på vejen, og så ellers forsøge at få gang i hjulene igen. Min første tanke var at løbet var kørt, for forreste del af feltet havde undgået styrtet og fortsatte. Heldigvis havde jeg JJ's beretning fra hans sidste løb i hovedet, om at man aldrig skulle give op, så jeg begyndte at køre hvad jeg kunne for at hente feltet. Jeg fik kørt forbi et par stykker der hurtigt kom på hjul, men de tog aldrig over selvom jeg gjorde antydning til det. Der lå en gruppe på 2 foran os, og kun 30 meter foran dem lå feltet. Jeg accelererede derfor på en lille bakke, for hvis jeg selv skulle køre de andre ind, så ville jeg slet ikke have de andre med på hjul.
Det fik heldigvis en Kronborg mand til at give et nap med i føringerne, men de 2 andre vi havde med sprang notorisk sine føringer over. Da vi nærmede os den lille gruppe foran os, var der en ABC rytter der valgte at angribe fra vores gruppe - det måtte være takken for den hjælp vi lige havde givet ham ved at køre tilbage til feltet. Heldigvis lykkedes det os at komme op til feltet igen efter en sindssyg hård indsats fra min og Kronborg rytterens side. Jeg forsøgte nu at holde mig oppe foran, og det var noget nemmere i det decimerede felt.
Igennem et sving i en af de mindre byer var der en af de andre ryttere der var ved at styrte da han fik trukket bremsen i et sving, hvor der samtidig var ny asfalt. Det skal man bare ikke gøre. Jeg så mit snit til at køre op blandt de forreste da jeg regnede med at dem der lå bag bremse-rytteren måske var blevet sat lidt tilbage. Det var desværre ikke helt tilfældet. Der var dog en ABC rytter der pludselig lå en 100 meter foran os andre - foruden ham var der 2 foran også. Jeg lå på hjul af Stig fra klubben, som lige orienterede sig bagud og fik øje på mig. Han sagde til mig at hvis jeg havde noget at skyde med så skulle jeg prøve at køre op til ABC rytteren, for han ville nok holde hjem. Som sagt, så gjort. Jeg accelererede og kom fint frit fra feltet, men da jeg havde lukket halvdelen af hullet var det som om jeg bare ikke havde flere kræfter.
Da jeg drejede ind på den smalle vej, lå jeg stadig lidt foran feltet, og var lige ved at komme lidt for hurtigt igennem svinget. Heldigvis var der tiltro nok til cyklen til at jeg klarede svinget uden problemer. Pludselig var der en der råbte bagfra, så jeg slog ud, og kunne så se min tidligere holdkammerat fra CC Hillerød Dan Wasmann der kom forbi mig. Vi havde et lille hul, og prøvede at køre rundt. Jeg troede vi blev hentet, men det viste sig at vi var 5 ryttere der havde et lille hul. Der gik dog ikke lang tid før vi var hentet af feltet igen, men i front var der stadig en 4-5 ryttere som prøvede at køre væk fra feltet, dog ikke med det store held.
Jeg holdt mig i skindet, og blev enig med mig selv om at jeg skulle snuppe den spurt. Da vi drejede ud på opløbsstrækningen, som var på en lille km's penge, fik jeg hjulet på en af mine holdkammerater der hedder Jacob, som kørte et nærmest perfekt lead-out uden han vidste det. Med 300 meter til mål kommer der en indenom, så jeg kørte udenom Jacob og fik hurtigt hjulet på ham den anden mens der var nogle der begyndte at spurte. På et tidspunkt kan jeg bare høre Stig bagfra råbe "KØR", og det var så det jeg gjorde. Jeg bankede igennem alt hvad jeg kunne og kom hurtigt forbi ham jeg lå på hjul af, og havde så udsigt på 1 eller 2 der lå foran. Jeg kom nærmest flyvende og kom forbi den forreste i feltet da der manglede 15-20 meter til stregen. Helt perfekt timet, og det betød at jeg tog feltets spurt!
I alt blev selve løbet på 88,9 km med 36,6 km/t i snit. Pulsen tæt på de 84% af max.


Det vilde er at det måske ikke ser imponerende ud, men det var simpelthen så sindssygt hårdt i dag med den vind. Stig, som er en ret erfaren rytter, sagde efterfølgende at han aldrig nogensinde havde kørt så hårdt et løb.
Nå, men det blev jo faktisk til en 4. plads til mig Helt absolut godkendt fra min side, specielt når jeg tænker på at jeg var tæt på at ryge ud tidligere. Heldigvis valgte jeg at kæmpe igennem, og tro på det til det sidste.
I får også lige de sidste 700 meter af løbet. Det lille watt-peak der er før selve spurten var der jeg lige skulle på hjul af en ny.

Hold nu kaje hvor har det på alle måder været fedt på Island!
Jeg skal til familietamtam hele dagen i morgen, så jeg må nok hellere pille i seng i stedet for at give mig til at skrive et langt indlæg. Men kan afsløre, at motionen klart nok ikke fyldte alverden. Dog blev det til en morgenløbetur langs floden i Selfoss i tirsdags samt 3-3½ times vandring på Solheimajökull i går.
Flere detaljer følger - og måske endda også et billede eller to.

:hippy:

Hold nu kaje hvor har det på alle måder været fedt på Island!
Jeg skal til familietamtam hele dagen i morgen, så jeg må nok hellere pille i seng i stedet for at give mig til at skrive et langt indlæg. Men kan afsløre, at motionen klart nok ikke fyldte alverden. Dog blev det til en morgenløbetur langs floden i Selfoss i tirsdags samt 3-3½ times vandring på Solheimajökull i går.
Flere detaljer følger - og måske endda også et billede eller to.

Cloud: Det falder jo på "kulturelt uacceptabelt". Jf. den kronikken linkede til tidligere i tråden, så kigger psykiaterne på om det er en vrangforestilling man deler med (mange) andre.
Jannie: Jeg bliver glad i låget af at læse din log - og se dit søde smil! Tak!

:flowers:
Som I sikkert har regnet ud, er der en åbenlys årsag til at Stine lige pludselig ikke er så aktiv i loggen længere.
Hun fødte tirsdag aften den mest bedårende lille pige, man overhoved kan forestille sig. Jeg var så heldig at få lov til at se hende i går, og jeg er helt solgt - hun er skøn!

Claus er en rigtig flink fyr, og han er helt sikkert til at tale med omkring en fleksibel aftale :-)

Det er ikke korrekt. I Danmark har vi faktisk livstidsfængsel. Man kan tidligst søge om prøveløsladelse efter 12 år, og det er også rigtigt at mange har en dom der er kortere end deres egentlige levetid. Men der er også eksempler på folk, der sidder i over 20 år, og hvert år er der også enkelte der dør under en indespæring (Kriminalforsorgens statistikker anfører dog ikke om det er livstidsdømte).
Med sådan en som Lundin valgte man faktisk at idømme ham livstid frem for forvaring, netop fordi forvaring idømmes i henhold til et farlighedsdekret. I hans tilfælde mente man ikke at der skulle være mulighed for at komme ud på baggrund af at han ikke regnes for farlig længere.
Jeg ved ikke hvordan det forholder sig i Norge, men i Danmark er det ikke suverænt en psykiatrisk afgørelse i forbindelse med en behandlingsdom. Herhjemme ville det uden tvivl blive en anbringelsesdom (hvis han regnedes for utilregnelig i gerningsøjeblikket), og her vil en overlæge tage stilling til hvornår han kan udskrives, hvorefter en dommer skal ændre dommen. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at en mand som Breivik ville komme ud efter et år - uanset hvilken form for dom han fik.

4x25 push-ups... Yay!
10 års bryllupsdag, min fødselsdag, sushi, Avengers og børnefri til lørdag morgen... I morgen... Det bliver ikke bedre. Glæder mig :D