Så enig super løber. Det var virkelig et helt vidunderligt sted
Tusind tak kære Vestjyde og kom vist lige til at citere dobbelt her i rystet tog
Update
Vandretur ved Amalfi kysten som nævnt helt vidunderlig. Virkelig søde mennesker, dejlige landskaber, vandreture, spændende kultur oplevelser som fx besøg i Pompei og så masser af dejlig mad og vin. Havde det ikke på nogen måde dårligt med at nyde croissant på vores morgenmadsterrasse (med morgen Earl Grey) og fik også lidt vin hver dag men ikke så jeg følte mig skidt tilpas. Bare lidt tipsy og fin i sommerkjoler som jeg listede igennem vores stille dejlige landsby under (næsten) fuldmånen og med udsigt til havet højt oppe fra.
Stiftede også bekendtskab med Lemon spritze = svarende til Aperol spritze men bare med Lemoncello i stedet for Aperol. Det var så om eftermiddagen ovenpå vores længste og hårdeste vandretur, så den ramte lidt hårdt lige der men igen det var ferie og det var dejligt. Det samme gjaldt lille glas champagne som vi fik på bådtur den sidste dag ovenpå helt forunderligt havdyp. Ja jeg har smag for det, så nok meget godt at være tilbage til rutinerne og afholdenhed
I det hele taget så har det været dejligt at komme hjem og for alvor kunne gå i gang med Peter Lagermands madplan og få det til at spille. Meget travl uge, så hidtil kun nået en styrketræning og så 2 x cykeltur t/rt til Hasselager, som led i at følges med kollega i bil til Gødstrup. Håber at nå mere styrketræning både i dag og i morgen og så på sigt udnytte, at jeg allerede mærkbart er meget mere frisk, fokuseret og udhvilet. Begynder faktisk at have en fornemmelse af, hvordan at en stor del af mine kaotiske tanker, ufokuserethed og fx frygten for at have ADHD, måske i højere grad har haft skyldtes manglen på rigtig god mad i rette mængder. Det er virkelig dejligt at mærke cravings forsvinde og ikke længere være bange for, at jeg forgriber mig på en slikskål, kagen i kaffestuen, eller en hel plade chokolade.
Har også efterhånden pejlet mig ind på nogle måltider, som fungerer og på den måde kan jeg fokusere på at købe ingredienserne ind til dem og undgå at have alt for meget forskelligt, som jeg ikke får spist. Er også sågar kommet i gang med at tilberede "overnight oats" med bla græsk yoghurt, som er en af de fødevarer, som jeg oftest ser promoveret, som del af en sund kost. Ja men som jeg med min kræsenhed ikke ville spise frisk fra køleskabet. Who knows om jeg måske alligevel kunne få tilberedt et eller andet. Det er træning, træning med at få pakket køletasken, sørge for at holde frokostpause, få brugt lidt tid på aftensmaden etc etc. Men igen mærker tydelig god effekt af det, så kun en vej.
Stats
Kaffe dag 200 Slik dag 7, alkohol dag 8, chokolade dag 4. Må gerne spise lidt chokolade men har en halv plade liggende hjemme i køleskabet, som jeg ikke har haft rørt de sidste dage. Håber at få brugt den til at få tilberedt nogle muffins som vil være gode snacks til "on the go".
Morgenvægt 55.2 kg. På sigt er planen jo, at den skal stige med nogle gode muskler og jeg tror også gerne, at Peter vil have mig højere op i kalorieindtag men lige nu er det godt for mig at lære, at de knapt 2000 kcal jeg indtager er af god sund kvalitet. Det vil være dumt, hvis jeg begynder at have nogle usunde vaner for at ramme et højere indtag.
Dejlig weekend til boardet og håber på lidt mere regelmæssig opdatering igen nu
NB og glemte lige denne skønne sang som bjergtrold Finn sendte til mig inden afgang og som blev dejlig lydkulisse til busture med svimlende smukke udsigter, fly og nætter på balkonen, hvor jeg sad og tankede op på elektrolyt drik for at kunne følge med i varmen.
Vildt at vi allerede er forbi midsommer men det er jo sådan det går. Hurtigere og hurtigere rundt i årshjulet