-
Posts
3,572 -
Joined
-
Last visited
-
Days Won
78
Reputation Activity
-
Spinderella reacted to Gregers TF in Langt pokker i MOL
Træt, bare så træt i stængerne. Men det kan jo ikke blive ved at være en undskyldning, så ud på diget og køre 4/2-intervaller. Det var ikke til nummer fem som sidst, men trillede ud på Runden alligevel. På alle måder helt off, men fik i hvert fald ekstra km i regnskabet.
Weekenden bliver til nuldage, så hvis jeg gik i sportsfyssen og gav underkroppen lidt omsorg, så kan den få tre hele fridage med i morgen:
Dødløft: 5 x 14x70
Bænpres: 3 sæt m 80 kg
Langsomme stepups: 1 x 10 - jeg havde håbet at nå to sæt men de lukkede. Egentlig også fint, ikke at hærge lårene yderligere.
Hjemme: Stående læg, 1 ben: 5 sæt m 22 kg + 1 statisk hold m 22
Jeg MÅ have været totalt off, for den første “pause” på cykelturen…. jeg kan slet ikke huske den.
Men nummer to kan jeg godt huske. Jeg har set billeder af skyerne omtalt (kan ikke huske hvad de hedder) men aldrig set dem i virkeligheden. Typisk mig, fik jeg total gåsehud da jeg så dem og måtte stoppe op og tage et billede.
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Tak kære Vestjyde og ja det har jeg / vi i hvert fald gjort til det alleryderste.
Sidste update, hvor det i dag blev til mere SUP. Super skønt og dejligt og jeg prøvede bl.a. at stå på hovedet uden held men fedt at prøve.
Senest 1 times stretch & Relax og nu middag med lidt vin i solnedgangen + om lidt pakke
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Sidste update fra det her helt paradisiske sted
Gårsdagens havsvøm blev til lige over 900 m rundt i hele lagunen og mega lækker flow følelse af at glide roligt gennem vandet.
Senere bare masser af pool hygge med gode bøger, powernap og lidt for meget sol.
Til morgen 50 minutters gang/jog. Intentionen var Hechmann pas men kroppen var for brugt og træt. Senere lidt mere hav svøm, SUP og så bliver det jo nødvendigt at pakke sammen og forberede afgang til DK i morgen. Det skal nok også blive dejligt. Men virkelig virkelig skøn uge hernede
Har fået morgen kaffe men planen er at stå over på vin i aften. Lidt slik og måske lidt chokolade bliver der nok senere men igen føles ok.
Fortsat dejlig søndag til boardet
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Bare lille update
I går lidt lagune svøm men stod over på mobility klasse.
Til morgen overkropsstyrke, yoga og nu om lidt havsvøm.
Håber at nå Pilates klasse sidst på eftermiddagen.
Stats ret nemt da jeg har drukket kaffe i dag, vin, slik og chokolade i går men virker som om, at jeg kan selvregulere og at det føles helt som det skal være
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Mange tak Niels
og tak super løber
Og ja det er faktisk fortsat virkelig dejligt at holde ferie. Stadig masser af gode aktiviteter men også tid til bare at chille, læse, snuppe en eftermiddagslur.
Onsdag lykkedes det med core “time” efterfulgt af “stretch & Relax”. I går morges dejlig morgen yoga og så var vi ellers en time rundt på Stand up Padle her i lagunen = mega lækkert inkl et par mere eller mindre frivillige badeture. Vandet er klart og lækkert, friskt men ikke koldt.
Senere crawl tur rundt ca 700 m.
Fra morgenstunden i dag benstyrke, 1 times SUP og planen er mere havsvøm og så forhåbentligt også en mobility klasse sidst på dagen.
Her er masser af dejlig sund mad og jeg nyder at spise men også følelsen af at være mæt.
I går også lidt kaffe men mave trængte hurtigt til ro. Har også fået lidt slik og lidt vin i går men ligesom med kaffen, så har jeg ikke følelsen af at være totalt hooked og ikke kunne stoppe igen.
Fortsat dejlig dag til boardet
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Update her fra dejligt retreat i Grækenland på fuldstændigt paradisisk resort med masser af havudsigt, ro, sol og tid til bare at være inkl hygge og gode samtaler med den skønne miss Spinderella.
Vi går en masse inkl på trapper da hele resortet hænger lidt på skråning og giver mig i det hele taget associationer til Amalfi kysten.
Mht træning måske lettest at starte fra i dag
Træning d 18.6
Styrke
Overkrop fra morgenstunden
Håber på noget core + stræk senere.
Træning d 17.6
Morgen fælles yoga
Benstyrke
Hechmann interval pas med 4 x 3 min i AT. Vil fortsat korte pas af men alligevel prøve at gennemføre tempo elementerne, så program nært som muligt.
Havsvøm ca 400 m over til sandstrand på tværs af lagune og retur. Salt og dybt og vi skulle lige træne ikke at panikke men gik superfint og vi har nu planer om regelret lagune svømme Safari med vandtæt orange flydedims på slæb.
Mandag var store rejsedag, hvor vi ovenpå kort nat kørte til Billund og kom godt afsted.
Træning d 15.6
Styrke - overkrop
Løb ca 45 minutter Hechmann med indlejret HIIT
Jeg havde da lidt lyst til halvmarathon, da jeg lørdag bevægede mig igennem start området. Og alligevel så er jeg kisteglad for at holde fast i (forhåbentlig) stille fremgang med løb. Der var trods alt 8 mdr, hvor jeg frygtede ikke at komme til at løbe igen overhovedet og det havde været så dumt at sætte nuværende gode proces over styr ved at jinxe det. Har tilgengæld købt start nr til næste år og så kan det være min motivation til ligeså stille at arbejde videre med det.
Træning d 14.6
Styrke
Ben træning
HIIT
De 8 x 20 sekunders hurtigt løb med 20 sekunders pause
Masser af dejlig og hyggelig gus bagefter.
Fredag super hektisk dag. Var max ferie stresset, fik for lidt at drikke og selvom, at jeg var vågen på vej hjem i tog, så var jeg for træt til træning og på kanten af hovedpine, som trods migrænemedicin udviklede sig træls henover nat, tidlig morgen, hvor jeg endte med at kaste op. Ikke at jeg var voldsomt dårlig. Bare den her oplevelse af, at mavesæk ikke tømmer sig den rette vej og så skal var der lige 3 krus the som skulle ud af systemet. Igen reminder om, at jeg på ADHD medicin kan være mere vågen og i gang men der er stadig al mulig grund til at værne om fx søvn og mave ro.
Hernede har jeg så nydt at skeje lidt ud, med i går et glas rosé til aftensmaden og i dag en lille kop Espresso fra morgenstunden.
Foreløbigt har begge dele føltes godt men har også masser af tid til afslapning, søvn og ro.
Stats derfor ret nemme at holde styr på
Alkohol dag 1 (med mindre, at jeg får et glas i aften), chokolade dag 6, slik dag 3, kaffe dag 0
Fortsat dejlig uge til boardet
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Ja det er rigtig spændende. Dog bliver jeg nødt til at “spole” tilbage, da jeg jo faldt i søvn.
I det hele taget, så er der godt nok meget godt på DR. Jeg har igen, igen afmeldt HBO og Netflix, da det går ud over min søvn at falde i søvn i sofaen til endeløse serier. Også selvom at det kan føles godt at give tankerne lidt ro og afledning.
Dejlig, dejlig svøm med miss Spinderella på Svømme stadion i går. Og inklusiv skøn sol tid ved udendørsbassinet med gode samtaler om livet i al almindelighed og forestående Grækenlandsrejse rejse i særdeleshed. Alle andre rejser med stort set de fleste andre mennesker, havde jeg nok ikke kunnet overskue lige nu. Det skulle da lige være Nadia fra Nepal, som også var godt selskab på Norges tur. Imidlertid meget fortrøstningsfuld mht tur med miss S og jeg har advaret om, at jeg med en vis risiko kommer til at sove rigtig meget.
Ikke at det lige var det jeg gjorde i nat. Jeg er begyndt at tage lidt hurtigvirkende medicin omkring det tidspunkt, hvor depotmedicin løber ud og synes, at det fungerer lige nu. På sigt kommer der måske en anden løsning. I dag jo meget tidligt oppe, så skal være obs i eftermiddag og igen tage medicin, førend at jeg er helt punkteret badebold.
Stats:
Alkohol dag 20, chokolade dag 2, kaffe dag 13, vægt?
Tog BT i morges en times tid efter medicin og det lå fint = very nice.
Dejlig dag og solskinsweekend til boardet
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Tak kære Vestjyde og ja det er meget tankevækkende. Og en ting som så samtidigt pusler i mit hoved. Ja det er så det her med den, mange steder, totalt manglende anerkendelse af nogle af de her tilstande. En ung mand stillede sig med stor selvindsigt og ærlighed op i et af godmorgen programmerne og fortalte om hans dating oplevelser og erkendelsen af, hvilken rolle hans nydiagnosticerede ADHD spillede. Jamen så for den et kommentar spor fyldt med hadefulde og nedladende kommentarer + fyldt med total uvidenhed. Nogle gange kan jeg tænke, at det næsten er farligere end Trump og Putin, når tilpas mange mennesker har så rabiate holdninger på et helt usagligt grundlag. Argumentet bliver ofte, at vi alle har ret til at have vores egen mening. Men nogle gange bliver det bare lidt "jeg vil have lov til at mene, at jorden er flad". Selvfølgelig er der også meget som er uudforsket, hvor vi ikke kender alle fakta og jeg kan godt forstå, at der kan være en skepsis overfor meget hverdagsfjerne mænd (eller kvinder) i kitler. Og det er selvfølgelig også mærkeligt og anderledes med sygdomme, som påvirker vores personlighed, adfærd og væren i verden. Og det fx i kontrast til det at være blind, have et brækket ben, eller sukkersyge, hvor blodsukkerniveauer kan måles. Sidstnævnte er jo så også alligevel et godt eksempel på, at der vil være en afgørende forskel på, hvor alvorligt patienten tager sygdommen og indretter sit liv efter det fx mht vaner. Og ja på samme måde med ADHD, hvor jeg i går var på Mølholm til opfølgende snak med psykiater. Jeg får først endelig tilbagemelding fra neuropsykolog sidst i juni men allerede nu kunne J sige, at der ikke er tvivl om, at jeg har opmærksomhedsforstyrrelse, altså ADHD hvilket jeg også regnede med. Det som er lidt belastende er jo så, at det boner tydeligt ud trods, at jeg blev testet på medicin. Men igen jeg er ikke i tvivl om, at medicinen hjælper mig og også, at jeg hele tiden får mere styr på flere ting. Positivt, at de nok trækker lidt i land mht autisme del. Neuropsykologen syntes ikke, at det var det hun så og jeg talte også mere med J omkring mine samtaler med mine nærmeste, hvor alle jo har meldt tilbage, at de absolut oplever, at de ligesom mærker mig følelsesmæssigt, med hjertet. Ja og alene det at have de samtaler og reflektioner, syntes J heller ikke var oplagt i forhold til regelret diagnose. Derfor kan jeg jo godt have nogle autistiske træk. Men som jeg også tidligere har nævnt det, så føler jeg mig meget mere i stand til at socialisere nu, hvor jeg har et andet overskud og jeg er bevidst om at få lavet aftaler + har lyst til at være sammen med mine veninder. Mere træls, at de så til gengæld finder, så markant en forskel i nogle af mine kognitive evner, at det lever op, hvad de mener er regelret (hjerne) udviklingsforstyrrelse. Forskellen skyldes så også, at jeg ligger meget højt på nogle ting og så lavere på andre. I følge J skulle jeg stadig se min hjerne, som havende mange forcer men det svarer jo fuldstændigt til, hvad mit forløb for 5 år siden viste. Og fx mht rum retning, det at finde vej, eller fx lære at køre bil. Ja der mangler jeg overblik. Hvad der så er årsagen og om fx den anden tilgang til at indtage alkohol under graviditet for de mange år siden da jeg var et lille foster. Ja om det kan spille en rolle? Det får jeg nok aldrig svar på og jeg skal jo stadig huske, at det er som det er. Nu er der bare en anden bevidsthed og mulighed for, at jeg kan lære at tage højde for det her på en anden måde, end jeg har gjort de sidste mange år.
Derudover så er jeg nu gået over til depotmedicin i lille dosis, som højst sandsynligt skal øges ret hurtigt. Det bliver lidt spændende at se, hvordan det er. Men også rart ikke hele tiden at skulle time og huske at tage medicin hver 4.time. Særligt min binge tendens har jo været en super god indikator på om jeg var dækket tilstrækkeligt ind. Ja så det holder jeg øje med. Coach Lagermand har skruet op for kalorierne og ja vi får se, hvordan det hele går.
Anyhow ingen tvivl om at jeg (forhåbentligt) er ude over de værste kaffeabstinenser og at det føles som det rigtige med pause.
Desuden i går lidt overkropstræning og 2 x dejlig gus. Tasken er pakket til senere i dag men også muligt, at jeg ryger hjem til tidligt i seng og så må tage revanche de næste 3 dage.
Stats:
Alkohol dag 13, slik dag 2, chokolade dag 4, kaffe pause dag 6, vægt 53.1 kg
Min nye viden et helt klart argument for at holde fast i ikke at indtage alkohol.
Dejlig dag og snart dejlig pinseweekend til boardet
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Lille update
Tirsdag lykkedes det mig at komme ned til overkropsstyrketræning inden 3 x dejlig sauna gus. Onsdag skulle have været svøm med miss Spinderella men dagen i Gødstrup trak ud og jeg kom sent hjem = nul dag. Torsdag lykkedes det mig at komme ned til bentræning inden dejlig helligdagsgus Blev hængende ret længe til hyggelig samtale med gustrold R. Overvejede aften jog med hav dyp men havde facetime eftermiddags hygge med Nepal veninde Nadia og ja pludselig var dagen gået. Fredag officielt ferie dag men en masse administrativt arbejde og nåede lige præcis ned til overkropstræning om eftermiddagen og så afhentning af sushi, inden hygge med god veninde A. Lørdag sent ned til træning og nåede kun et enkelt Hechmann interval pas med indlejret HIIT 8 x 20 sekunder inden sen gus over middag. Tilgengæld både fredag og lørdag en masse skridt rundt i byen. Var ellers bagud med skridt i sidste uge, hvor jeg fx cyklede så meget på Sjælland i weekenden.
I dag ben styrke, skøn og hyggelig gus og så bagefter knapt en times Hechmann løb med indlejret 8 x 20 sekunders HIIT.
Selvom at jeg ikke for alvor har haft søvn eller mave problemer og godt har kunnet holde mig på den ene kop kaffe om morgenen. Ja så har jeg alligevel haft en følelse af, at det drillede mig lidt. Bliver helt klart lykkelig på morgenkoppen og så alligevel nok også lidt hurtigkørende og med følelsen af lidt et energi / humør drop senere. Og vågner måske også lige en snus tidligere om morgenen. Og mave nok alligevel lidt irriteret og også selvom, at det slet ikke er i samme liga som tidligere. Således besluttet mig for om ikke kaffe stop, så dog kaffe pause (ja i lidt anden betydning end hvad vi normalt tænker). I morges således absolut lidt mere træt og uoplagt og synes, at vejret trak meget sammen til de meget hypede skybrud, hvor vi foreløbigt har set ganske lidt regn. Da jeg først var afsted (og Ritalin begyndte at virke) syntes jeg nu såmænd nok, at energi og humør har været ganske god/godt. Og nu hvor jeg så var i "detachment" mode, ja så har jeg også besluttet mig for ikke at bruge unødig energi eller tanker på bjergtrold F. Grundlæggende har jeg jo heller ikke gjort det de sidste måneder og kan meget bedre følelsesregulere uden at føle mig hooked nu efter opstart af medicin. Vi havde bare mange gode "samtaler" på messenger da han var i USA og det var virkelig hyggeligt i sidste weekend at hænge ud. Jeg har normalt svært ved at være omkring andre i længere tid af gangen og har et kæmpe stort behov for at være mig selv for at lade op. Ja og alligevel så sov jeg jo trygt og godt (for mig selv) i mange timer og da vi stod op var det ikke akavet eller mærkeligt. Det var det det så heller ikke til nytår men dengang vidste jeg jo ikke om det bare var et heldigt tilfælde. Any how så er jeg nødt til at se meget venskabeligt på det og ikke lade det fylde i hverdagen. Ja for ellers så bliver det lidt sådan en nedturs ting, hvor jeg (igen) kan komme til at tænke, at jeg bliver valgt fra og at folk ikke vil mig. Indenfor ADHD taler vi om Rejection Sensitivity Disorder = den der ekstremt ubehagelige følelse af afvisning, som for hurtigt stikker hovedet frem ved små ting. Og ja andre gange så er der jo tale om reelle afvisninger og alt andet lige nok flere afbrudte forhold og ting som ikke blev, som ikke kunne være, ja som bare ikke kunne være...
For at kompensere for alt kaffe halløjsaet pakket væk i skab, så købte jeg i går lidt chokolade og kom også til at online shoppe lidt = bikini og kjole til forestående Grækenlandstur lige om snart.
Anyhow dagens stats:
Alkohol dag 8, slik dag 7, kaffe pause dag 1 - vægt? Er stadig ikke helt god til at få nok mad.
Hørte desuden virkelig gode podcast episoder i går, hvor Manu Sareen tidligere havde besøg af bla Felix Smith og Klavs Bruun Jørgensen (tidligere kvindelandsholdhåndbold træner). Jeg har næsten ikke ord for hvor meget det betyder at kunne genkende så meget i andres fortællinger om at være (sent) diagnosticeret med ADHD og for Klavs' vedkommende også Aspergers. Felix Smith fortalte også om behovet for at bo alene og Manu Sareen fortæller selv meget den samme historie. Og de nævner også det her med mentalt at være overstimuleret af selskab og vigtigheden af det med de sunde vaner; søvn, mad, fravær af alkohol og overvejelser mht medicin. Der er også flere episoder, hvor de taler om det med medicin mht forskellige præparater, pauser og overvejelser. Og en af de tilknyttede psykiatere havde netop været på kongres, hvor der også var en masse snak om netop overgangsalder og skiftende hormonspejl + oplysning om, at kvinder med ADHD har 6 x så høj risiko for at udvikle depressioner på fx P Piller. Well det er så ikke længere mit issue men hold da op, hvor ville det have gjort en forskel for mig at være diagnosticeret tidligere. Og så er der jo igen en masse debat om, at vi myldrer op af jorden som zombier, overdiagnosticering mv mv. I følge bla min psykiater J, så er antallet af diagnosticerede stadig mindre end det forventede antal, når vi ser på forekomsten, som ville forventes at være omkring 5 %. Og så har Brinkmann nok alligevel en pointe i en af hans seneste kommentarer, hvor han også lægger vægt på, at det nok, i vores nuværende samfund, er sværere at være anderledes.
Til sidst en lille 80'er perle og snart dejlig uge til boardet
https://www.youtube.com/watch?v=CdqoNKCCt7A
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Lille update.
Trods gode intentioner, så blev tirsdag endnu en nul dag og onsdag med da jeg skulle i teatret og mødes forholdsvist tidligt med tidligere kollega. Torsdag dejlig svøm med miss Spinderella + hygge og så fredag benstyrke træning. Endte med at ordne en masse ting fredag aften og derfor få timers søvn inden op kl 4 lørdag og tog til København H. Pga sporarbejde i Nordsjælland dejlig lejlighed til transport cykling = ca 35k mellem Hillerød og København H både lørdag og søndag. Kørte med halvtung rygsæk + på hybrid mountain bike agtig ting med brede dæk. Ja så gik jo ikke vildt hurtigt. Lørdag var jeg heldig stort set ikke at få regn og søndag var det så en noget mere våd, men heldigvis ikke kold oplevelse. Under alle omstændigheder virkelig dejligt at have den gode oplevelse af at cykle igen og kunne virkelig godt drømme om at få puttet noget mere transportcykling ind i hverdagen. Overvejer at have cyklen med og så fx cykle hjem fra Silkeborg. Det er virkelig svært (omend ikke umuligt) at nå fra morgenstunden. Eftermiddags/aftencykling kunne til gengæld godt gå med de lange lyse nætter henover sommeren.
Lørdag frokost med mine forældre og bror = i hvert fald mere afslappet oplevelse for mig, nu hvor jeg får medicin men ser også virkelig nogle mønstre og tegn og fx også, hvor umådeligt svært det er for min far ikke konstant at afbryde = absolut ADHD tegn, som jeg nok har fået et helt andet blik for.
Sidst på eftermiddagen hygge med bjergtrold F inkl G & T. Det var bare en enkelt, ikke stærk og jeg følte mig ikke hverken fuld lørdag eller dårlig i går morges. Jeg sov virkelig tungt og i mange timer og havde på forhånd tænkt det helt igennem, at jeg havde lyst til at prøve bare lidt alkohol. Nu har det jo været en stor succes med bare en enkelt kop kaffe. Well er helt sikker på, at jeg havde hygget mig ligeså godt uden alkohol og måtte alligevel erkende, at alt for lidt søvn, max dosis Ritalin + absolut høj intenst samvær både med familie og F. Ja kan i hvert fald se, at jeg (og bodybattery) nok kommer til at skulle bruge dage på at komme helt i vater igen. Og det er bare så unødvendigt, så hopper tilbage til at være alkohol fri for life.
I fredags var jeg jo desuden på Mølholm til diagnostisk (ADHD) interview, hvor neuropsykologen satte en masse krydser og i morgen skal jeg (min hjerne) så testes = pretty scary og jeg håber, at jeg er nogenlunde frisk der. Hun var så ikke i tvivl om, at jeg opfylder kriterierne til at få diagnose, hvilket jeg selvfølgelig er lettet over, da jeg ville være rædselsslagen over at skulle undvære medicin og ja alligevel er det jo stadig en rejse med en masse svære ting. Til gengæld var hun lidt mere usikker på det med autisme og måske mere optaget af, at der også har været nogle ting i min opvækst, som har haft været præget af en høj grad af uforudsigelighed og nogle af mine ting fra barndommen, som fx frygten for at kaste op, ja det tolkede hun meget som udtryk for social angst. Anyhow har jeg en rigtig god følelse af og tillid til, at både psykiater og psykolog med deres undersøgelser og vurderinger vil kunne vejlede mig mht mine styrker og svagheder og allerede i fredags kunne psykologen fortælle, at jeg højst sandsynligt ville have brug for støtte til arbejdsmæssigt at sætte grænser for ikke at drukne i arbejde. Well det har jeg jo også selv erfaret men det har en anden tyngde og styrke, når det kommer fra en udenforstående med meget stor viden både om ADHD i snæver neuropsykiatrisk forstand og psykologisk bred forståelse mht fx belastning og stress.
Anyhow stats:
Alkohol dag 2, slik dag 1, chokolade dag 7, vægt ? Fik ikke vejet mig i morges men Peter Lagermand har nu sat mig op i kalorier da han er bekymret over, at jeg får for lidt at spise og ja det er også virkelig mærkeligt, så hurtigt jeg bliver mæt. Det vil være dumt at gå rundt og forbrænde de muskler, som det har taget tid at bygge op. Fysisk føler jeg mig nu egentlig godt tilpas med en lethed i kroppen og med følelsen af aftagende ledsmerter og mindre tunge ben = formentligt pga begyndende god effekt af hormon tilskud.
Dejlig dag + uge til boardet
-
Spinderella got a reaction from Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Taknemmeligheden er i allerhøjeste grad gensidig - seje, smukke og indsigtsfulde Bjergfidus!
Dit gåpåmod og i det hele taget tilgang til det du går igennem er helt og aldeles ekstraordinær. Det må du ikke glemme.
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Træning d 14.5
Svøm
Rigtig dejlig svøm på næsten tom bane.
Efterfølgende super hyggelig mad i Jægergårdsgade og dejlig samtale med søde, kloge og indsigtsfulde miss Spinderella, som jeg er taknemmelig for at have i mit liv. Ja men også erkendelsen af, at der i hele den her proces er nogle meget svære ting og dybe ar på sjælen, som det meste af tiden ikke er synlige men som jo alligevel er der. Stadig bedre at være i gang med at se på det, end aldrig at komme videre. Og da jeg fx skulle tjekke ind hos coach Peter til morgen. Ja der kunne jeg i hvert fald tydeligt mærke, hvordan at jeg i langt højere grad har "win or learn" mindsettet. Oplevelsen af at være nysgerrig, eksperimenterende, arbejde med mine vaner og forstå, at der skal justeringer til men også uden at slå mig selv oven i hovedet. Lige nu meget konkret, at aften medicin forhindrer mig at binge mad men tilgengæld stjæler lidt af søvnen. Og det er også lidt et problem når jeg falder i søvn inde i sofaen til Netflix. Well både Max og Netflix udløber meget snart. Og mht medicinen, så har psykiater anbefalet mig at øge lige så stille og så er der nok også noget tilvænning i det. Heldigvis så har jeg på ingen måde fornemmelsen af at skulle have mere og mere for at få effekt.
Nå senere styrke og gus.
Stats:
Alkohol dag 236, slik dag 1, chokolade dag 7, 54.7 kg
Dejlig dag til boardet
-
Spinderella reacted to Gregers TF in Langt pokker i MOL
Det med fridagene må vi se….
Oppe i systemet er jeg helt sikkert kendt for at være regelrytter. Jeg kan sagtens lokkes til at løse en situation mod de normale regler, hvis der er DEN løsning der skal til - bare aftalen er båndet i haveriloggen. Men hvis jeg f. eks. Ikke kan se alle togets døre ved igangsætning (krum perron og defekte overvågningsskærme + defekt fjernbetjening, hvormed vi ellers kan stå ude på perronen og overse hele toget mens vi lukker dørene) og gribe ind, hvis klemsikringen i dørene ikke slår til, så kører jeg ikke meter.
De fleste kolleger kører “på konduiten”, for det sker max hvert andet-trejde år, at vi får sat i gang med nogen i klemme. Men jeg kommer ikke til det. Forleden holdt jeg 5-6 minutter på Vesterport og insisterede på hjælp fra toget i modsatte køreretning, som jo så også blev forsinket. Jeg har også en gang holdt næsten et kvarter på Ballerup Station, før nogen kunne være ekstra øjne.
Blandt kolleger, er jeg ham der kører med hvide handsker.
For 12-15 år siden, kom jeg to gange inden for en måned til at sætte i gang, mens jeg holdt for rødt (vi starter med ryggen til køreretningen, da vi skal observere dørene mindst tre meter efter igangsætning). Begge gange fik jeg selv stoppet toget så hurtigt, at sikkerhedssystemet ikke nåede at gribe ind, men jeg er for ærekær til den slags fejl. Så jeg begyndte at pege på det som ville give mig lov at køre og blev ved med at pege. Hvis jeg ikke stod ved vinduet med en strittende pegefinger, så måtte jeg lige se efter en ekstra gang.
I forbindelse med Corona, kunne vi tage hvide handsker. Dem tog jeg. Ikke pga smitte men for at køre den japanske pege-stil fuldt ud. Jeg har siden tillagt mig min egen “point and call”-rutine, inden jeg begynder at køre.
Som skrevet, så skal vi se langs toget mindst de første tre meter, vi kører. Det er ikke fedt i regnvejr, hvor det er fristende at trække hovedet ind før tid. Der kan også være en sød hund på perronen, en lækker cykel eller alt muligt andet, der trækker opmærksomheden væk. Kan jeg mærke at mit blik gerne vil flakse, så ryger hånden med pegefingeren ud af vinduet. Når toget begyndte at køre, så tæller jeg til tre mens jeg rigidt kigger døre - peger “en kvittering” langs toget - og først der, kan jeg enten trække hovedet ind eller se på det der var spændende.
Den der sikkerhedskontrol har jeg faktisk også lidt med når jeg har fri - bare uden handsker.
Kører jeg bil et sted hvor fartgrænserne tit ændres, så peger jeg på hastighedstavlen når jeg kører forbi - så glemmer jeg ikke tallet.
Ved lyskryds, hvor man gerne på dreje til højre for rødt når man cykler, peger jeg også på skiltet der giver lov, så jeg ikke kommer til at køre over for rødt, når jeg ikke må.
Det var det med regelrytteren igen
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Indeed søde og det gør vi. Dejligt at have dig her i log land
-
Spinderella got a reaction from Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Er sikker på at Grækenland også er perfekt til restituering.
Ses senere.
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Well og sådan blev det omend sent førend, at jeg fik futtet mig selv ned til templet. Nåede kun lige dagens overkropspas inden lukketid og så 8 x 20 sekunders HIIT på turen hjem. Det var i øvrigt også indlejret i lørdagens løbetur. Lørdag nåede jeg i øvrigt at tænke, at det var godt, at det at være på mailliste til BACH 1/2 marathon startnr her i Århus ikke havde kastet noget af sig. Typisk har de været væk det sekund, hvor jeg nåede at klikke på link. Ja og så i dag blev der pludselig frigivet sygt mange nr og jeg fik et
Well for første gang i mit liv, så tror jeg nu faktisk, at jeg vil være glad for bare at stille op og nyde løbefesten + min by og være ligeglad med om tiden siger 3 timer førend, at jeg rammer mål. Har nu egentligt lyst til det og føler mig ok udholdende. Godt nok så er det lige dagen inden, at miss Spinderella og jeg flyver til et Playitas lignende sted i Grækenland for en uges hygge + træningsophold. Hmmm og selvfølgelig lidt ærgeligt, hvis jeg er helt busted. Nå nu får vi se.
Ja og så dagens træning = ben + helt vidunderlig gus 2 runder. Ja og et godt eksempel på det her med, at 2 runder kan være meget bedre end ingenting. Nogle gange stresser jeg rundt over ikke at nå styrke, eller løb men så er det faktisk ikke sværere end bare springe noget over. Ligesom at det også var rart i weekenden at få nogle arbejdsmæssige ting fra hånden både lørdag og søndag. Fortsat mange, mange svære ting men ja prøver at tage det ovenfra og ned.
Nå nu har jeg ryddet køkkenet og vasker lidt tøj og så er det ellers ved at være sengetid. Men stadig et dejligt perspektiv, at opvaskemaskinen kører, taskerne er pakket + espresso kanden gjort klar til dagens lille bryg.
Stats
Alkohol dag 233, slik dag 10, chokolade dag 5
Søde drømme til boardet
-
Spinderella reacted to vestjyden in Vestjysk dagligdag
10-04-2025
Løb
5,2 km
33m35s
Social tur.
11-04-2025
Styrke
Opvarmning:
Crosstrainer 10 min.
Hyber ext.: 2 x 15 x Bw.
Sidebøjninger i Hyber ext. bænk.: 2 x (15+15) x Bw.
Squat: 1 x 5 x 50kg. 1 x 5 x 60kg. 1 x 5 x 70kg. 1 x 5 x 75kg. 2 x 5 x 80kg.
Pull down (plate loade maskine): 1 x 10 x 40kg. 1 x 10 x 50kg. 2 x 10 x 60kg.
Bryst pres maskine: 1 x 10 x 30kg. 3 x 10 x 40kg.
Twist maskine: 2 x 10 x ??
Stræk af it-bånd og balle
08-04-2025
Trail Løb
17,3 km
Tid: tjaa stoppede uret efter 3½ time
Supper hyggelig tur i skoven, med en masse bakker, teknik, snak og pause lege. Men lige at banke 17,3 km af, er i overkanten af, hvad jeg er konditioneret til. Benene og corre er ømme. Sjov detalje, efter 2 timer lykkes det mig at få pulsen op på 173 op af en bakke. Jeg skal åbenbart bare varme rigtig godt op, før jeg presser på.
-
Spinderella reacted to BLACKICE in Got legs?
Well.......Du kunne vælge at se på det sådan her
Du siger ja til en midlertidig setting. En setting der er langt uden for dine præferencer og ønsker. Men præcis derfor, er det også en øvelse i at navigere i et farvand, der i sig selv ikke er ideelt. Måske er både relationen til chefen, kollegaen og miljøet, noget andet end det du helst vil. Men det er et job, du forsøger dig selv, og det har endda en planlagt udløbsdato. Det er jo præcis i situationer hvor vi ikke får det som vi ønsker det, at vi lærer noget! Der er jo en grund til at du har den "lede" ved det som du har. Det er fordi det er ude af komfort og præfernce zonen. Måske det giver dig noget erfaring, selv indsigt, og træning , som er værdifuldt senere. Målet med at have et arbejde, er jo først og fremmest at forsøge dig selv, og familien. Størstedelen af klodens befolkning har ikke den mulighed at være på dagpenge.
Jeg kan anbefale at læse den her: The Leader Who Had No Title: A Modern Fable on Real Success in Business and in Life (Bog, Paperback / softback, Engelsk)
-
Spinderella reacted to Oksen fra Århus N in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Der har jeg godt nok også mine minder fra.
Det var bl.a, der, jeg røg mine cigarer, dengang i tidernes morgen. I øvrigt et lidt sært klientel, der kom der: Der var studerende, som gerne ville være fancy pancy, forretningsfolk og mere velhavende turister, samt naturligvis kvinder, som gerne ville tæt på mænd med penge og prestige. Og så var der også, dem, jeg, i mangel af et bedre udtryk, vil kalde jetset gangsters. Der var blandt andre Kurt Thorsen, og ham, de kaldte Kongen af Århus. Da hans firma vandt noget licitationsarbejde på politigården, truede strømerne med at nedlægge arbejdet.
Det var også ham tjeneren (stor, steroid-pumpet fyr, mes masser af tusser), som pludselig ikke var der mere. Dengang vidste jeg jo ikke, at han var drug dealer på rimeligt højt plan. Han var i øvrigt altid OK overfor gæsterne.
Hvis man vil kigge dybt i Casablancas imponerende sortiment af vin, skal man have den helt store tegnedreng frem.
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Update
Ovenpå 4 vidunderlige langrendsdage, så havde vi i nat meget vildt stormvejr og voldsom tø. Alt det sne, som var faldet, er smeltet. Og løjperne er for praktiske formål ikke til at være på. Jeg mødte lige et par som havde prøvet og de beskrev, at skiene var helt umulige at styre. Ja så mentalt så har jeg nu indstillet på bare at chille de sidste dage. Jeg kommer muligvis ud at gå og vil i hvert fald gøre noget indendørs yoga og/eller anden træning. Er også godt øm i skroget ovenpå de foregående dage. Ikke så meget pga distance men særligt i går havde jeg problemer med ski som klampede = også pga skift mellem varme, kulde, varm smøre og frostsne oppe på fjeldet. Allervigtigst så har det været mega fedt overhovedet at kunne stå på ski. Det har slet ikke føltes svært og heller ikke selvom, at det er 17 år siden, at jeg sidst var afsted. Udstyret har fungeret helt perfekt og jeg har så meget lyst til at komme tilbage til den her form for ferie. Som jeg skrev fredag, så følte jeg mig noget usikker på at skulle afsted men allerede da jeg mødte Nadia i lufthavnen lørdag morgen, så vidste jeg, at det ville blive rigtig godt. Dårligt er jeg så kommet ind i flyveren førend, at jeg møder løbeveninde Susan fra de gamle Sparta dage og det viste sig, at hun også skulle her til Brekkesæter = mega mega hyggeligt og vildt med connection, også selvom, at der lige var gået 20 år, siden vi sidst hang ud.
Da vi så bliver smidt af på parkeringspladsen heroppe, så går der ikke lang tid, førend at min all time yndlingsguide Line fra Nepal henter vores kufferter og hendes søde mand Martin, som jeg også kender fra Mera Peak og Himlung Himal turen er her også
Ja så bare lutter godt selskab og i dag fik jeg så oveni hatten en værelses opgradering da et af parrene fra turen valgte at tage hjem og de selv foreslog, at jeg overtog deres værelse = eget bad og toilet + plads her i hovedbygningen. Det skal så også siges, at jeg i nat var lidt udfordret af vand som blæste ind i hovedet på mig gennem et utæt vindue, min seng har været ved at falde fra hinanden og jeg har brugt pandelampe pga manglende sengelys, så måske der alligevel var en eller anden højere mening med det hele. Nu har jeg gulvvarme, dobbeltseng og altan
Og mine eks rejsefæller har overladt en masse rødvin til mig, som jeg jo så ikke drikker. Mht stats:
Alkohol dag 166, kaffe dag 110, decaf dag 5 (drak lidt på hotel fredag og lidt her lørdag), slik dag 7.
Har til gengæld spist kæmpe mængder chokolade og drukket en del varm kakao på fjeldstuerne rundt omkring. Kan se, at min søvn har været lidt påvirket af aftenernes store 3 retters menuer = mega lækkert men bare for meget mad til mig.
Nå nu skal jeg finde ud af, hvad jeg så skal slappe af med. Har stadig rigtig god underholdning i bog og ja yoga måtten + en masse dejlig træning med downdog apps + mulighed for dejlig gåtur i forholdsvist godt vejr.
Fortsat dejlig uge og snart weekend til boardet
-
Spinderella reacted to Davai in Langt pokker i MOL
God stil med småkagerne - selvom det nok burde være ledelsen der holdte jer kørende der :)
Spændende med de forskellige input i forhold til podcast omkring disse oplevelser omkring døden og andres oplevelser.
Min mor døde for et par år siden, jeg var der ikke selv, men både mine søskende og far fortalte at et ur i stuen var gået i stå på hvad man regner med var dødstidspunktet.
Jeg tjekkede lige side ét i loggen. Oktoboer 2005, det er alligevel 18 års logskriverier Gregers!
På et tidspunkt dør MOL sikkert helt og så er alle de historier og træninger væk, så jeg røg ud af en tangent og tænkte på hvordan sådan en bog mon ville se ud.
Jeg danner mig nogle billeder når jeg læser folks logbøger, men jeg har nok ikke fået Dall-E til at ramme virkeligheden helt, på billedet er du i hvert fald endt i kælderen, så der er trods alt ikke en generende underbo :)
-
Spinderella reacted to Henrik S. in Langt pokker i MOL
For et år siden havde Huxi Bach en virkelig interessant og ret animeret snak med selvsamme Willerslev om nærdødsoplevelser. Hvem ved? Måske giver de en lille forsmag på, hvad der venter. Det er i hvert fald en underholdende samtale, der stikker af i alle retninger.
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/ubegribeligt/ubegribeligt-2022/ubegribeligt-naerdoedsoplevelser-11162220466
-
Spinderella reacted to Gregers TF in Langt pokker i MOL
Tak. For at hoppe ud i farligt farvand, så indrømmer jeg blankt, at jeg helt klart tror der sker “noget”, som vi ikke lærer om i fysiktimerne. Eller i biologi, for den sags skyld.
Det er især interessant med fortællinger fra f. eks. hostice med folks sidste oplevelser, inden de dør langsomt og naturligt. Mor fortalte jo også, at hun havde talt med min far, som døde for en del år siden. Det er en klassisk historie, uanset ens kulturelle baggrund, og bliver dermed lidt svær bare at affeje.
Egentlig vil jeg helst tage billetten hurtigt ved at få en tagsten i hovedet eller blive totalt smasket i et trafikuheld. Omvendt kunne det være voldsomt spændende måske at blive hentet over til den anden side. Faktisk mere spændende end en nærdødsoplevelse ved hjertestop - det kan man bedre bortforklare med hjernekemi.
Jeg er så nysgerrig, at jeg på en måde glæder mig til at finde ud af hvad der sker. Det hev SÅ meget i mig, at det faktisk er årsagen til at jeg droppede TikTok, hvor jeg fulgte nogle hospice-plejere.
Nå… tilbage på sporet….
Hvad min bror har oplevet, har jeg jo kun fra ham og kan i princippet være noget han digter, eller i chocket over sorgen tror er noget, han har oplevet.
Dagen efter mor døde kommer han hjem til en teleskop-fjeder-stang fra gulv til loft ude i badeværelset, der ligger på gulvet. Den ligger langs væggen. Pga stangen til badeforhænget, så skulle den falde skråt, for ikke at hænge på den. Så den skulle falde til siden og hoppe tilbage, for at ligge lige. Og den har aldrig før været væltet.
Der var også nogle ting (han fortalte ikke hvad) der var faldet på gulvet i køkkenet.
Der var kun ham og mig til bisættelsen. Min søster var i Fredericia og hans kone i Tokyo, så han vil sende gudstjenesten over messenger, så de kunne følge med.
Han er ved at komme for sent til bisættelsen, da både hans android-telefon og ipad ikker virker da han skal gå.
Han får det heldigvis til at virke men da bagklappen lukkes til rustvognen, forsvinder billedet til de to - der er dog stadig lyd.
Skærmlyset i hans telefon er væk da vi er færdige med at snakke med præsten og tænder igen, mens han sidder ved siden af mig i bilen, uden han er inde i indstillinger.
Min egen lille oplevelse var samme aften, mens jeg stadig håbede at overboen var flyttet fordi der var stille. En “tikkende-rullende” lyd fra trappen til ham ovenover - nok mellem et sekund og halvandet. Har aldrig hørt den slags lyd før. Kort efter et højt dunk henne i et hjørne - igen en ny slags lyd og ikke den sædvanlige, når lejligheden eller gulvet giver sig ved temperaturændringer. Eller fra naboen.
Ting kan vælte - teknik kan svigte - ting kan begyndte at trille. Timingen med bagklappen på rustvognen var skummel og det hale kan sagtens være tilfældigheder, selvom det er spøjst at det lige sker i den uge. Men nogen vinder jo også to gange i Lotto, så….
Jeg ville gerne selv opleve væltede ting eller lign men jeg er vist ikke ret modtagelig over for den slags. Mor havde, påstod hun, flere oplevelser, alt efter hvor vi boede. Det eneste sted jeg selv har oplevet “ting”, var da vi boede i Spangsbro på Fyn, men der var ifølge mor også nærmest besat og der oplevede vi alle noget - selv vores katte for umotiveret sammen og blev bange for “ingenting”.
Den dag vi flyttede ind, havde den ene kat næsten lige fået killinger og de lå i en papkasse i mine forældres soveværelse. Vi sidder og ser TV og slapper af, da mor pludselig råber “KILLINGEN” og løber ind på soveværelset. Inden hun får åbnet døren, ser hun en sort skygge flyve op af trappen til første-salen. Den ene killing mangler og vi fandt den aldrig.
Da vi senere skal flytte og har pakket til flyttevognen næste dag og sidder og ser TV, der karter det rundt med sorte skygger. Jeg var ved at vold-skide grønne grise, kan jeg huske, men var heller ikke kæk ved at skulle alene op på mit værelse
Hvad, hvem, hvordan og hvorfor - det aner jeg ikke. Om det er døde der ikke er færdige endnu. Et andet sæt energier. Mor der puttede sjove svampe i maden. Hypnose. Eller jeg bare skal have skjorten omvendt på???
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Well har jo stort set ikke noget træning at opdatere men tænker, at det altid er terapeutisk for mig at tænke højt her og det er et lidt mere privat forum end fb, så fint sted at lufte lidt mere private tanker.
Faktisk fik jeg jo i går en lille gå/løbetur, da der pludselig kom en plan om at fange helikopter i Surkhi = ca 500 m nedenfor Lukla. Ja og efter noget ventetid kom jeg på længe ventet helikoptertur til Kathmandu. Det lyder jo super fedt og action packed på papiret. Men nåede dog seriøst at have følelsen af transportsyge og måtte panisk tænke på, hvor jeg havde evt plasticpose til at kaste op i på den næsten 1 time lange flyvetur. Exit og afhentning i lufthavnen tilgengæld super uproblematisk og virkelig dejligt at være tilbage på hotel. Med reference både til astma og nylig luftvejsinfektion fik jeg også tiltusket mig et fint værelse. Først havde de booket mig ind i et totalt kosteskab men det fik jeg venligt og bestemt forhandlet mig ud af. Fik også arrangeret fly hjem allerede i aften og følte mig egentlig ret badass da jeg gik alene på shopping ved 21 tiden i området i går. Evt læsere vil vide, at jeg har haft forestillinger om turen, forestillinger om F gate og ja hvem kunne vide, at det bedste der kunne ske, ja at det faktisk var den her super gode følelse af 100 % at hvile i mig selv aLone. Også selvom at erkendelsen kom via nogle omstændigheder, som jeg hverken havde forudset eller ønsket for mig selv.
Og også, at jeg ikke behøver de ekstreme udskejelser for at have en god følelse af at hygge mig og være god ved mig selv. Havde også god dialog med coach Lagermand om det både i sidste uge og i onsdags. Med hans fortid i elite bodybuilding, så kender han jo også til at ødelægge sig selv gradvist for et givet ekstremt mål og har selv været på rejsen med, at en middelvej kan være betydeligt sundere.
Nå må hellere op og pakke det sidste. Har en forestilling om at nå ud på yndlingskaffe bar for frokost men også muligt, at jeg hænger ud her.
Namaste og snart dejlig weekend til boardet
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Tak kære superløber og ja lagt sammen med, hvordan vi i øvrigt har det, så kan der være værdifuld information i BB. Jeg er selv optaget af ikke at blive slave af elektronikken men i de her dage, så er det godt nok tankevækkende at mærke, hvordan jeg får det bedre og pludselig lader godt op om natten = ren bliss. Jeg læste bogen “Pulskuren” af den norske læge med en masse personlige erfaringer og en lang introduktion. Syntes dog ikke helt, at jeg fandt de konkrete anbefalinger til at få BB til at stige, eller modvirke hurtige fald. For mig er søvn tilsyneladende det eneste som får den til at stige og så kan jeg om aftenen aLone komme ind i en flow tilstand fx med pligter, eller arbejde inkl med god musik, hvor den ikke falder men ligger stabilt. Omgivet af mange mennesker og konstant støj, som i de her dage, hvor jeg er meget på the hus, café, ja det er stressende = hurtig afladning for mig. Kunne forestille mig, at yoga og meditation er godt men hotel i Kathmandu var lidt en skimmelrede allerede før afgang = ikke perfekt til dybe vejrtrækninger.
Tak kære Gregers og ja spot on! Det er øv fordi at jeg elsker Nepal og bjergene men erkendelsen af, at jeg skal hjem og (fortsat) leve et liv, som jeg ikke har et behov for at flygte fra, ja det er ekstremt vigtigt og først noget som er kommet til mig de seneste måneder. Da jeg skrev, at jeg ikke havde lyst til at tage afsted inden afgang. Ja der var det mere end bare rejsefeber. Jeg havde virkelig lyst til at fortsætte de små gode dagligdags ting, som jeg havde gang i. De små gode ting for mig og ikke (kun) for alle andre. Jeg blev i høj grad lokket med udfra tidligere gode oplevelser med bjergtrold Jesper. Og jeg har været glad for at lære Finn at kende. På tur har de to imidlertid været i ekstrem symbiose. Heldigvis har der haft været en masse andre virkelig, virkelig søde mennesker men det gik også bare op for mig, hvor super super absurd det er, at jeg ligesom går ud af mig selv, fx tager på en tur jeg har været på før, udfra en eller forestilling om, at andre vil være der for mig. En forestilling om en connection, som så kun var i mit hoved.
Som også skrevet andetsteds, så havde jeg allerede sidste år mange tanker om, at det her bjergliv med støv, højde mv bare ikke fungerede med min astma. Men skulle åbenbart helt herud for at mærke det = have hånden på kogepladen en sidste gang.
Sjovt nok så faldt jeg i går over (endnu) en bog om Everest katastrofen i 96. Den bedste bog ever er Jon Krakauers “Into Thin Air” og lige inden min første vandretur nogensinde i år 2000 læste jeg Lene Gammelgaards bog om hendes oplevelser det år. Bogen jeg læser nu er af Graham Ratcliffe og det spændende for mig er jo, at jeg langt henad vejen er med ham i de ting han skriver om; Kathmandu, vandrestierne i Khumbu dalen, Namche Bazaar, Thehuset “Rhododendron lodge” i Dingboche som jeg lige selv har haft overnattet på, rotationer på bjerget, lyden af crampons i sneen, glæden ved det enkle liv. Jeg har udviklet mig så meget på de 24 år, fået erfaringer og udstyr. Bortset fra den første eftermiddag, så formåede jeg langt bedre end tidligere at holde højdesygen væk ved at gå langsomt. Han nævner også det med venskaberne som hurtigt bliver tætte fordi vi er med hinanden gennem tykt og tyndt.
Nå for mit vedkommende behøver det ikke være farvel til bjerge men nok alligevel farvel til Nepal. Med klimaforandringerne og de meget fattige forhold, så føltes Kathmandu som en forurenet skimmelfælde for mig og lagde en dårlig grund.
Jeg har efterhånden ikke rigtig styr på dagene men ingen fly i går og tvivlsomt om jeg kommer med fly i dag. Har anyhow stadig fået det bedre og hygger mig med små daglige rutiner + en masse læsning (skrivning), kaffe og lidt god mad inkl muffins og chokolade.
Læste også Sally Rooneys nye bog “Intermezzo” og ligesom både bogen og serien “Normale mennesker”, så har hun et helt særligt blik for, hvordan at relationer og kærlighed, er utroligt sammensatte størrelser, som er svære at sætte på formel.
Namaste og alt godt til boardet herfra