Henrik S.

Det går meget fornuftigt med løberiet efterhånden. Det bedste bevis på, at konsistens er nøglen til stabil fremgang. Jeg har hverken løbet specielt langt eller hurtigt siden nytår, men jeg har holdt fast i at komme afsted, med mindre der var uopsættelige ærinder. Nogle gange endog meget små ture, men det er altid bedre end ingenting. Turene er stadig kun op til omkring 10 km, men jeg kan løbe dem i et tempo omkring 5:35-ish, og det er egentlig fint nok. Dertil kommer så turene, hvor jeg prøver at variere tempoet og lægge nogle intervaller og lignende ind, der kan få pulsen op. I dag stod den på 6 gange op og ned ad Pile Allé nede fra Vesterbrogade og op til Carlsbergs nye hovedkontor. Min go-to-rute, fordi man har et fint fortov helt for sig, og så er det omkring 350 meter med en jævn stigning, der endda øges lidt til sidst. Målet var 6 ture, der skulle op på over 130/min (hvad der er højt for mig), og det lykkedes til UG med kryds og slange. Det var i øvrigt en tur uden hverken flimren i hjertet og bind til brokken, så det var den rene svir i forårssolen. Min vægt har virkelig bidt sig fast mellem 78 og 79 kg, hvad der er små 2 kg mere end sidste forår/sommer. Jeg har besluttet mig til at være ligeglad, for kroppen har det fint, jeg er aldrig syg, og det har ikke rigtig sat sig på vommen (hvad der virkelig ikke er klædeligt, når man fra naturens hånd er bygget som en piberenser).

Min ældste søn er ramt af samme urdille og er vist ved at lægge an til en lille ursamling. Jeg forstår det ikke helt (og det gør mit budget da slet ikke). Har altid selv haft flere ure at vælge imellem, men det har været billige Swatch-ure, som regel købt på ferier, når jeg har kedet mig i en lufthavn. Det skal dog siges, at jeg lige i forrige købte et nyt ur ud af det blå. Det var også i den særdeles billige ende, men jeg blev fanget i et nostalgisk øjeblik, da jeg så nogle modeller fra gode, gamle Timex Inc. Ja, de lever endnu og er ejet af en eller anden hollandsk koncern (så det er OK at købe). Navnet bragte mig tilbage til barndommen, for i Sønderjylland så vi tysk tv og var vant til reklamer. Og allerede i 1960'erne og 1970'erne gik Timex bredt ud med tv-reklamer. Så det er simpelthen det første urmærke, jeg kan huske på grund af deres (meget amerikanske) massekommunikation.

*kvit [det er virkelig irriterende, at man ikke kan redigere]

Fik set Wonderful Losers i går, og det er godt nok en andeledes cykelfilm. Den er fuldstændig renset for stjernestøv og heltekvad og fokuserer i stedet på afsavn, uheld, styrt, ulykker og viljen til at levere, selv om man er vandbærer og helt ude af offentlighedens søgelys. Særdeles interessant vinkel og et meget åbent filmsprog, hvor det meste er op til beskueren. Kan egentlig godt huske, da den kom frem (2018), men fik den aldrig set dengang. Kan ses kvir og frit på Filmstriben. https://youtu.be/EfTNGySS8oc?si=4Ss8MMYhgKTiEUtX

*rygbøvl

Tænker også, det er derfor. Den nyansatte er formodentlig hurtigt videre, og så har man brugt 'hele apparatet' til at hyre nogen, der i praksis bliver en vikar.

Kæft, den er cute!

Imponerende, at du har stået det igennem, Har været til en del operaer i mit liv, men de helt lange maratonforestillinger har jeg det lidt svært med.

Er ved at komme op på svimlende 60 km på Scott'en uden problemer. Har nu endegyldigt skiftet mening om siddepositionen. Den er formidabel med det smallere styr og de indadvendte bremsegreb. Frempinden er ikke så lang, så jeg sidder lidt 'komfortabelt', men på turen i går i vinden kunne jeg mærke forskellen ved at sidde mere kompakt. Vi har udsat sæsonpremieren i fritidshuset, da der skal laves noget VVS først, men nu ved jeg i hvert fald, at jeg kan tage turen derned og hjem på cyklen, for den er kun på omkring 70 km den korteste vej. Det mest forunderlige er, at jeg stadig kan nøjes med at have brokbindet med i baglommen. I forhold til efteråret er det nærmest gået væk, og som tidligere skrevet, så burde det egentlig ikke kunne lade sig gøre. Jeg er sågar begyndt at løbe uden, og det går også fint indtil videre. Krydser fingre for, at fortsætter. Sammen med det tidligere rigbøvl er det jo bare endnu en grund til at holde fast i styrketræningen (som dog foregår med bæltet spændt).

Det må være Café Casablanca. Tænk, at den eksisterer endnu. Jeg kom en del i Århus i de unge år, og den var - som jeg husker det - den første af den slags caféer i byen. Så kom Englen, Jorden, Drudenfuss ... og siden kom jeg kun sjældent i byen, så jeg er overhovedet ikke opdateret på, hvad der sker. Kan huske et snasket grækersted, der hed Akropolis og lå på Bruuns Bro oven over banelegemet(?). Der lå i mange år en god vegetarrestaurant på Pustervig, som jeg ikke kan huske navnet på. Og så ikke mindst den originale Emmery's i Guldsmedegade, som var et rigtigt konditori for hattedamer. Nå, det kan hurtigt blive en tur ned ad Memory Lane. Jeg boede ikke selv i byen dengang, men det gjorde først min storesøster og siden min storebror. Havde også i de unge år en overgang en kæreste i Århus, hvor jeg tit var med kæresteekspressen, som dengang hed tog til Kalundborg og så på færgen.

X2 - det er super

Der gik faktisk mange år, før vi fik opvaskemaskine. De færreste troede på det, men jeg havde faktisk ikke noget imod at stå og meditere lidt over en opvask i hånden. Det var et dejligt konkret arbejde.

Altsammen spændende læsning Jeg har i perioder gået med mit Garmin løbeur døgnet rundt for at tracke min færden og mit ve og vel. Jeg droppede det igen for en del uger siden, da netop Body Battery var helt off. Efter en virkelig lang, god nats søvn kravlede den kun lidt op ad skalaen, og jeg kunne ikke få den til at passe med, hvordan jeg selv syntes, jeg havde det. Tidligere har jeg ellers fundet den meget præcis og illustrativ, men den begyndte at køre galt i byen, syntes jeg.

Ha, haaa, sådan har vores det heldigvis ikke helt, men han er dog lidt oppe at køre over det

Mit hjemmekontor vender mod syd med store vinduer. Jeg sidder og har det lige varmt som på en højsommerdag, men når man så kommer ud, er det sgu en anden historie.

Absolut, det er altid rart at blive tjekket efter på 'værkstedet'. Jeg har det jo hverken værre eller bedre bagefter, men fint at få en forklaring. Og frem for alt rart at blive bekræftet i, at jeg kan træne, alt det jeg vil.

Tja, tjo, vi er da nogle stykker, der stadig lever i den tid, og finder en racer fra 2010 frygteligt moderne Jeg kan simpelthen ikke forestille mig at have en racer, hvor jeg ikke kan lave alting selv.* *) Med få undtagelser så som at skære nyt gevind og den slags.

Altså, jeg er jo en sucker for letvægtscykler, så denne her kan godt lige tåle en gentagelse. Den dukkede lige op i mit feed igen, og det utroligt - en komplet cykel på 3,6 kg: https://youtu.be/ZvI4ZpD_7EA?si=nWEEeFnuvfkoxhWl

... nu vi er ved det med helbredet og de trivielle skavanker, når man er oppe i årene Jeg har i mange år fra tid til anden oplevet en let bankende, 'luftig' puls, som dukker op ud af det blå og går i sig selv igen. Jeg har undret mig over, hvad det var, men har så glemt alt om det, lige så snart det var væk igen. Det har også nogle gange givet nogle 'freakmålinger' på løbeuret med en puls over det normale, hvad jeg egentlig tilskrev en fejl ved uret. Nu optræder det lidt hyppigere, og i forbindelse med min kones udskiftning af hjerteklap forrige år (hvor hun efterfølgende oplevede atrieflimren) slog det mig, at det måske var dét. Så nu, hvor jeg er i gang med at få styr på alle mine skavanker, har jeg taget mig sammen til at få det undersøgt, og det er rent faktisk atrieflimren, jeg oplever fra tid til anden. Det er lidt irriterende, mens det står på, men er ikke som sådan noget, der har indflydelse på motion og livsstil. Man skal egentlig helst bare give den gas, som man plejer, hvis ikke man har andre symptomer, og det har jeg heldigvis overhovedet ikke. Og mit fokus på at presse pulsen er bare fint. Det er ikke noget, der gør det hverken værre eller bedre. Eneste lille minus er, at man på den lange bane skal være opmærksom på risikoen for blodpropper. Her sender jeg en tanke til min salig fatter, der ikke blev så frygtelig gammel og døde af nogle blodpropper, måske som følge af et ubehandlet højt blodtryk. Så jeg tog lægernes råd til mig og tager fremover lidt blodfortyndende medicin som en livsforsikring. Alt i alt ikke det store drama, og som en bonus får man også en ultralydsscanning af hjertet med i forløbet, og hjertet har det superduper fint. Ingen problemer med klapperne eller noget. Og på trods af sin høje effektivitet og lave hvilepuls, er hjertet heller ikke forstørret eller andet mystisk. Det er altid rart at blive kigget efter under motorhjelmen ... Meeeen nu tror jeg også lige, jeg tager en pause med skavankerne. Nu er det hele tjekket efter og i behandling. Og det er alt sammen til at leve - og træne - med. Det samme er det danske sundhedsvæsen, for jeg har endnu en gang fået fin behandling. I disse tider bliver man helt taknemmelig over at leve i et lille velfungerende land.

Endnu en uge på præcis samme facon som de seneste mange uger. Dog med to dages pjækkeri på grund af almindelig travlhed og pasning af børnebørn. Fik vredet en ny kæde på Scotten i huj og hast, og søndag blev det til svimlende 45 km i det gode vejr. Det er jo nærmest ultradistance for mig lige p.t. Med et par småindkøb endte det jo med en ren Ultegra-serie på cyklen (tror, den hedder 6800?), og det er altså bare noget, der dur. Stor skiftekomfort, super bremser og meget lave brugtpriser, fordi det ligger et par generationer tilbage. Cyklen er jo ikke en decideret letvægter med sine 7,8 kg, men det ville være et dyrt og ligegyldigt at presse den længere ned. Den bliver bare, hvor den er. I øvrigt er der sket det helt vildt mærkelige, at min lyskebrok har holdt sig i ro i over en måned nu. Det giver simpelthen ingen mening, men jeg kan cykle i 1,5-2 timer uden bæltet på. Jeg har bæltet på, når jeg løber, men har på fornemmelsen, at jeg også kan smide det der. Meget underligt. Sådan noget brok burde kun gå den ene vej, og det er mod det værre. Eneste forskel siden årsskiftet er, at jeg igen har fået skruet op for styrketræningen 2-3 gange om ugen, men man 'burde' ikke kunne træne sig ud af det. Nå, jeg har ingen illusioner om, at det forsvinder for good som ved et trylleslag, men det er rart at have en periode uden at skulle holde en boble på plads. Og lige nu er jeg da bare glad for, at jeg ikke sagde ja til en operation.

Stort TILLYKKE

Apropos styr og greb, så har GCN for nylig publiceret en video, hvor de virkelig nørder igennem på emnet: https://youtu.be/0vLUJyuWeXM?si=FURiC0Iw1SrxDN6V

Ja, det er (desværre) et af naturens luner. Jeg voksede op med en boxer, der blev 13 år. Det var en ganske pæn alder for den type hund.

Altid hyggeligt med hundesnak. Og du har helt ret: Det er meget få, der kan gå med deres beagler uden snor (hvis der ikke er en solid indhegning). Når færten sætter ind, sætter hørelsen ud, og de er helt uden for pædagogisk rækkevidde. De har en fænomenal lugtesans og kan glamme og gø på de første 20 forskellige måder. Men de har personlighed