Så længe du fungerer energimæssigt, og det kun er Garmin der påstår at du ikke får dyb søvn, så vil jeg ikke være bekymret. Dit ur kan ikke direkte måle på hvad der sker i hjernen, men kun læse indirekte signaler, og de er måske ikke ret tydelige på dig. Og så er lige netop dyb søvn, noget der bliver sværere at få, når man kommer op i årene. Du kan evt prøve at tage Garmin på, hvis du en dag går usædvanlig tidligt i seng. Den dybe søvn ligger først på natten og det min erfaring (også baseret på Garmins upræcise målinger) at jo mere jeg er overtræt, jo mindre dyb søvn.

Tillykke og kæmpe fødselsdagskrammere!  Jeg kan lide dig!  hilsner T

Nå længe siden jeg har opdateret træning. Jeg er ved at få indføjet daglig styrketræning. Kun kropsvægtsøvelser. Men push ups hver dag. lige nu 3x15. Så lunges eller squats hver anden dag og sideplanke. Progession meget langsomt. Jeg vil så nødigt have skader. Mandag den 23. og 24 februar var der karate. Onsdag den 25 februar løb jeg 18 minutter på løbebånd. Torsdag karate igen og fredag 27. februar en spinningtime 164 watt i gns og 2,0 watt/kg. Den 28. februar løb jeg 10 km og 1. marts var der konditest i karateklubben, hvor jeg løb en Cooper på løbebånd 2190 meter. Der er plads til forbedring. Mandag den 2. marts og tirsdag den 3. marts var der karate og onsdag den 4. marts ingenting. torsdag var der karate og fredag den 6. marts ingenting. Lørdag den 7. marts løb jeg 10 km i Frb. Have og Søndermarken for første gang i år og første gang med bakkerne. Det gik faktisk udemærket.  Søndag den 8. marts forsøgte jeg mig med intervaller rundt om Skt. Jørgens sø. Pyramide med 1000 m, 800 m, 600 m og 400 m, med to minutters gang i mellem. Mandag den 9. og tirsdag den 10. marts var der karate i gen. Onsdag den 11. marts 5 km på løbebånd. Det klarede jeg på 28, 05 minutter. Torsdag den 12. marts var der karate og  fredag den 13. marts en let løbetur på 6,7 km. Lørdag den 14. marts ingenting og søndag den 15. marts løb konen og jeg Friløbet rundt i København. Det gik meget stille og roligt, da fruen lige havde rest sig efter en gang dårlig mave. I dag ingenting. Dage med ingenting er der så min styrketræning suppleret med smidighedstræning. I øvrigt har jeg haft fire dage, hvor jeg gik med min Garmin på konstant. Jeg fik så prøvet søvnmåling og Body Batteri. Jeg kan konstatere, at jeg får sovet, men kun let søvn og REM søvn-ingen dyb søvn. Det ved jeg ikke, om jeg skal være bekymret over. BB viste de to første dage 100 da jeg vågnede og 50 da jeg gik i seng, og de to næste dage startede jeg på 80 og sluttede på 35-30.        

Ja, der er virkelig åbent for allehånde spekulationer. Men man skal også være åben for, at de med deres stratosfærisk store budget bare kan købe de bedste ryttere/talenter og kan give dem ekstraordinært gode betingelser for at udvikle sig ...

Og rigtigt med UAE - der mangler den rygende pistol.  Vi læner os alle dog opad historien, og hver gang der har været en form for dynasti, hvad end det har været Banesto, Telekom, US Postal, Team CSC, Team Sky og hvad de ellers har heddet, så har fællesnævneren altid været at de før eller senere er blevet knaldet for doping.  Skal man tage de positive briller på, så ville det være underligt hvis ikke en stor del af de øvrige hold også benytter sig af lignende metoder for at booste deres performance?  Det der for mig er det forundrende element, er at Pogacar er SÅ dominerende som han er. Fra første til sidste løb er han favorit. Hvad end det er grus, brosten, endagsklassikere, etapeløb eller Grand Tours - så er han en dominerende faktor. Det har vi trods alt ikke set i moderne cykling, og nok heller ikke siden de tidligere 80'ere. Bevares, visse ryttere har kunne ændre deres profil - som man så med G. Thomas og Wiggins, men at køre Milano-San Remo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Liege-Bastogne-Liege, Touren, Vueltaen og Lombardiet Rundt i samme sæson, OG være overskyggende favorit i størstedelen af dem er uhørt. Det eneste løb hvor Pogacar ikke stiller op som favorit er vel Paris-Roubaix, og det er kun fordi MvdP er med.  RESTEN af feltet har deres spidskompetencer. Mads P kan køre forårsklassikere og hårde sprintetaper. MvdP kan køre langt det meste der kræver power og teknik - men stik ham en bakke der er lidt længere end normalt, og så er han ude - han dur heller ikke til massespurter. Vingegaard kan klare etapeløb og Grand Tours, men falder helt igennem i en-dages løb.  Og så er der Pogacar.  Han kan være det vildeste talent vi har set nogensinde, unikummet viser at det er muligt. Men når holdet samtidig skaber talenter som Almeida og del Toro, og har nogle hjælperyttere der pludselig også begynder at performe på et andet niveau, så undres man. Og det kan være fordi de bare har momentum, og fået skabt en vinderkultur som man ofte ser på hold, men så er vi tilbage til starten - at hver gang vi ser den slags hold, så kommer der ofte en nyhed nogle år efter.