ULTRANYT 2. DEL - Endnu en svimlende langdistancetur, hvor jeg satte indsatsen op til ikke mindre end 13,5 km  Samme tempo - cirka - som sidste onsdag, så den landede på 5:25/km med en helt jævn pulskurve. De kan noget, de her ture, hvor der er let pres på pulsen fra første til sidste meter. Men nu lader jeg dem ligge for en stund og fletter nogle ture med bakker og intervaller ind i stedet for.

Hold da op, hvor er det bekendt. Umiddelbart at tænke “feeeeeedt, det bliver sjovt og hyggeligt”. Og så et øjeblik efter “fuuuuuuck, det har jeg jo slet ikke mod på”. Og så bruge dagevis på at gå og rumstere med det i hovedet, incl. at finde på en gangbar undskyldning.  Fint nummer, og også hyggeligt med lidt nordisk sprog.

Har fået et lille tilbagefald med sygdom, og har utrolig ondt i halsen her i dag. Heldigvis er jeg på hjemmefra, og det giver noget ro. Samtidig er vi efterhånden ved at få alle brikkerne til at falde i hak, så der også kommer lidt ro på arbejdsfronten. 

Hæ hæ super forslag Okse  Ja og et fantastisk eksempel på, hvordan jeg tumler tosset rundt i det her liv. ADHD del tænker fedt = delfiner og mini MOL træf og min mere autistiske side er allerede i gang med at ruminere over, at jeg bliver søsyg og at vi egentlig ikke kender hinanden. På nogle måder kender du jo så mig bedre, fordi jeg jævnligt krænger min sjæl ud herinde. Well any how et typisk eksempel på, at jeg måske ville sige ja og så alligevel ikke ville kunne overskue det og melde afbud = være et dårligt bekendtskab (The jury is still out forstås). F.. hvor jeg kan blive frustreret over mig selv nogle gange og der har ærlig talt været tidspunkter på denne rejse, hvor jeg seriøst kan tænke lidt som Gregers = at det ville være lettere bare at være sådan puff væk. Well og bare rolig folkens. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre noget dumt og jeg ved, også fra Gregers'eksempel, at det kan være foruroligende at læse. Men altså det er bare meget en eksistentiel ting. Hvad skal vi med det her korte liv? Hvad giver mening? Ja og de ting, som jeg tidligere forestillede mig ville ramme mig en dag, fx med en livsledsager. Ja nu ved jeg i hvert fald lige præcis, hvorfor at det har haft været svært for mig at få til at lykkes. Omvendt så kan jeg jo også se, høre, læse, at der er mange derude som mig og at vi med den rette støtte kan meget og især, hvis vi tør at være ærlige og connecter med folk, som om ikke selv er neurodivergente, ja så i hvert fald er indstillede på udfordringerne ved at have et forhold til en der er. Igen er der meget trøst at hente fx i Manu Sarens podcast, hvor jeg i går hørte et afsnit om udredning og medicintilpasning. Han fortæller også lige præcis, hvordan at det er, når medicinen slipper op om aftenen, at han fx kan binge spise = sådan har jeg det også. Og samtidigt er det også der, at jeg er lidt forsigtig med at tage medicin, da jeg også har brug for at sove. Efter opstart af aften dosis progesteron= hormon tilskud lørdag. Ja så har bodybatteriet nu været banket op på 100 alle nætter, så har en klar fornemmelse af, at det gør en god forskel.  Når ovenstående er sagt (skrevet) så var der nu også 2 lyspunkter i går, hvor først bjergtrold F ovre fra Pacific Crest Trail (USA) skrev, at han absolut ikke opfatter mig som syg men, at jeg, i hans øjne, havde nogle evner og en styrke som andre ikke havde og at det gør mig til en super person og søde miss Betty Boob skrev også, at hun ikke var overrasket over diagnoser, men så dem som små gaver, som gør os særlige på mange måder men også, at medicin kan hjælpe til, at de (de små gaver) ikke spænder ben for os i livet. Hun har trods alt fulgt mig meget, meget tæt igennem 20 år, så ja det var et dejligt statement   Ellers meget travle arbejdsdage både mandag og tirsdag og i går kom jeg først hjem med tog fra Gødstrup kl 20.30. Havde sat uret til "sent" = kl 6 men var vågen 4.30 og så god anledning til at komme afsted til morgenstyrketræning = overkrop. Senere svøm og ville gerne måske jogge lidt men tror ikke, at det nås. Har spist chokolade og tror, at jeg lader den glide ud af stats men anyhow Alkohol dag 228, slik dag 5, vægt 54 kg. Nyder morgenkaffen uendeligt meget og mave er ok.  Dejlig dag til boardet  og også en lille sang https://www.google.com/search?client=safari&rls=en&q=ibland+you+tube+moonica+mac&ie=UTF-8&oe=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:938ffdb3,vid:aO-u-ntJztY,st:0

Jeg løb engang for mange år siden den sædvanlige rute rundt om Utterslev Mose. Et sted løber man gennem noget bevoksning ad små stier, og her kom en lille, hidsig og løsgående hund løbende bjæffende imod mig, som ejeren ikke rigtig havde kontrol over. Så jeg satte farten op og sagde 'kom så, kom så', hvorefter den løb med mig i en rum tid. Gad vide, om den nogensinde fandt tilbage