NielsS

Mine (små) løbeture har satenrasme ikke været nogen fornøjelse i et stykke tid. Jeg har langtfra løbet som en ung gazelle, så i frokostvarmen i dag brød jeg mit eget princip, luftede for en sjælden gangs skyld løbeuret og løb en 10 km @ 5:48/km. Det var egentlig bedre end forventet, og bortset fra en ganske let ekstra puls i starten holdt hjertet sig dér, hvor det skulle. Så er det altså heller ikke værre med den sølle løbeform, og i dag kom der endda en ret trykket og fugtig temperatur oven i ligningen. Så nu lægger jeg løbeuret væk igen, for jeg har ikke tænkt mig at falde i trackinggryden igen. 

Lidt opdatering Onsdag den 10. juni havde jeg en spinningtime. 176 watt i gennemsnit og 2,2 watt/kg. Torsdag den 11. juni var jeg i Bruxelles og tog en løbetur. Desværre på godt dansk pisregnende det. Jeg løb fra mit hotel i EU-kvarteret ned til Cinquantainaire parken, hvor der er en 400 meters løbebane. Der løb jeg 7-8 omgange, indtil jeg var alt for våd, og så løb jeg tilbage til mit hotel. 4,65 km blev det til. Næste dag gik op i møder og hjemrejse og fredag var der meget aktivitet på arbejdet, så ingen træning der. Lørdag var jeg til sommerstævne i karateklubben, så sommerpausen startede der. Vældig hyggeligt og god træning. Mandag og tirsdag tilbragte fruen og jeg i Aarhus, hvor vi besøgte sønnen, der havde forberedt en fin rundvisning i byen. Vi fik set Midtbyen og Det nye kvarter i Aarhus Ø og det nye Universitet ved siden af det gamle. Inge træning de to dage, men jeg fik gået over 20.000 skridt i hver af de to dage og dejligt at være sammen med sønnen, der så kom med hjem for at holde sommerferie. Konen og jeg boede på Cabin-in hotellet lige ved Domkirken. Mikroskopisk værelse, men det vidste vi jo godt, og ihvertfald supercentralt. Onsdag den 17. juni og torsdag den 18. juni var der en masse at følge op på på arbejdet, så ingen træning de to dage. Fredag den 19. juni en spinningtime. Jeg var kommet til at slå Bluetoth fra, så jeg kunne ikke få nogle data med, men kørte på programmet. Lørdag den 20. juni i sommerhuset, hvor jeg tog en 5 km løbetur som ramp-up altså først 2 km i zone 2, så 1 km i zone 3, og 2 km i zone 4. Den sidste skulle optimalt være i zone 5, men det magtede jeg ikke. Ingenting søndag men mandag den 22. juni havde jeg en spinningtime. 178 wat i gns. og 2,2 watt/kg. Tirsdag ingenting og onsdag den 24. juni en ny spin ningtime 175 watt i gns og 2,2 watt/kg. jeg er ihvertfald stabil. Jeg er rimelig udkørt efter turene, så jeg formoder min FTP står rigtigt på 210 watt. Ingenting torsdag og fredag, og idag på varmeste dag i mandsminde en lille tur på løbebånd i min lokale Puregym. Jeg satser også på en tur i morge af samme slags. Styrketræning bliver kun til lidt squat og lunges hjemme, da jeg har fået en ubehagelig smerte i venstre albu. Nu holder jeg pause med armstrækningerne og smører voltaren på, og så må vi se, hvordan det går.        

Ja, jeg har i hvert fald brugt weekenden til at få verificeret, at cykling er nemmere end løb under en hedebølge. Det er også rigtigt, det med stop. Jeg måtte stoppe undervejs et par gange for lige at tjekke på Google Maps, at jeg var på rette vej, og så tapsvedte jeg som et svin lige med det samme.
I min barndom blev vi iført shorts, når foråret begyndte, som jeg husker det. Min far gik også i shorts og bar overkrop til havearbejdet, og nok var han slank grænsende til det tynde, men langt fra nogen Adonis. Han var hvid i marts og fuldstændig mørkebrun, når vi ramte juni/juli.

Lidt opdatering Onsdag den 10. juni havde jeg en spinningtime. 176 watt i gennemsnit og 2,2 watt/kg. Torsdag den 11. juni var jeg i Bruxelles og tog en løbetur. Desværre på godt dansk pisregnende det. Jeg løb fra mit hotel i EU-kvarteret ned til Cinquantainaire parken, hvor der er en 400 meters løbebane. Der løb jeg 7-8 omgange, indtil jeg var alt for våd, og så løb jeg tilbage til mit hotel. 4,65 km blev det til. Næste dag gik op i møder og hjemrejse og fredag var der meget aktivitet på arbejdet, så ingen træning der. Lørdag var jeg til sommerstævne i karateklubben, så sommerpausen startede der. Vældig hyggeligt og god træning. Mandag og tirsdag tilbragte fruen og jeg i Aarhus, hvor vi besøgte sønnen, der havde forberedt en fin rundvisning i byen. Vi fik set Midtbyen og Det nye kvarter i Aarhus Ø og det nye Universitet ved siden af det gamle. Inge træning de to dage, men jeg fik gået over 20.000 skridt i hver af de to dage og dejligt at være sammen med sønnen, der så kom med hjem for at holde sommerferie. Konen og jeg boede på Cabin-in hotellet lige ved Domkirken. Mikroskopisk værelse, men det vidste vi jo godt, og ihvertfald supercentralt. Onsdag den 17. juni og torsdag den 18. juni var der en masse at følge op på på arbejdet, så ingen træning de to dage. Fredag den 19. juni en spinningtime. Jeg var kommet til at slå Bluetoth fra, så jeg kunne ikke få nogle data med, men kørte på programmet. Lørdag den 20. juni i sommerhuset, hvor jeg tog en 5 km løbetur som ramp-up altså først 2 km i zone 2, så 1 km i zone 3, og 2 km i zone 4. Den sidste skulle optimalt være i zone 5, men det magtede jeg ikke. Ingenting søndag men mandag den 22. juni havde jeg en spinningtime. 178 wat i gns. og 2,2 watt/kg. Tirsdag ingenting og onsdag den 24. juni en ny spin ningtime 175 watt i gns og 2,2 watt/kg. jeg er ihvertfald stabil. Jeg er rimelig udkørt efter turene, så jeg formoder min FTP står rigtigt på 210 watt. Ingenting torsdag og fredag, og idag på varmeste dag i mandsminde en lille tur på løbebånd i min lokale Puregym. Jeg satser også på en tur i morge af samme slags. Styrketræning bliver kun til lidt squat og lunges hjemme, da jeg har fået en ubehagelig smerte i venstre albu. Nu holder jeg pause med armstrækningerne og smører voltaren på, og så må vi se, hvordan det går.        

Ja Henrik min far er 91 og lever endnu, omend helbredet og bevægeapparatet ikke har det det så godt.  Men det har været en glæde for mig, at han har været der i så stor del af mit lov. Det må have været hårdt for dig at miste din far i en så tidlig alder. 

Lidt opdatering Onsdag den 10. juni havde jeg en spinningtime. 176 watt i gennemsnit og 2,2 watt/kg. Torsdag den 11. juni var jeg i Bruxelles og tog en løbetur. Desværre på godt dansk pisregnende det. Jeg løb fra mit hotel i EU-kvarteret ned til Cinquantainaire parken, hvor der er en 400 meters løbebane. Der løb jeg 7-8 omgange, indtil jeg var alt for våd, og så løb jeg tilbage til mit hotel. 4,65 km blev det til. Næste dag gik op i møder og hjemrejse og fredag var der meget aktivitet på arbejdet, så ingen træning der. Lørdag var jeg til sommerstævne i karateklubben, så sommerpausen startede der. Vældig hyggeligt og god træning. Mandag og tirsdag tilbragte fruen og jeg i Aarhus, hvor vi besøgte sønnen, der havde forberedt en fin rundvisning i byen. Vi fik set Midtbyen og Det nye kvarter i Aarhus Ø og det nye Universitet ved siden af det gamle. Inge træning de to dage, men jeg fik gået over 20.000 skridt i hver af de to dage og dejligt at være sammen med sønnen, der så kom med hjem for at holde sommerferie. Konen og jeg boede på Cabin-in hotellet lige ved Domkirken. Mikroskopisk værelse, men det vidste vi jo godt, og ihvertfald supercentralt. Onsdag den 17. juni og torsdag den 18. juni var der en masse at følge op på på arbejdet, så ingen træning de to dage. Fredag den 19. juni en spinningtime. Jeg var kommet til at slå Bluetoth fra, så jeg kunne ikke få nogle data med, men kørte på programmet. Lørdag den 20. juni i sommerhuset, hvor jeg tog en 5 km løbetur som ramp-up altså først 2 km i zone 2, så 1 km i zone 3, og 2 km i zone 4. Den sidste skulle optimalt være i zone 5, men det magtede jeg ikke. Ingenting søndag men mandag den 22. juni havde jeg en spinningtime. 178 wat i gns. og 2,2 watt/kg. Tirsdag ingenting og onsdag den 24. juni en ny spin ningtime 175 watt i gns og 2,2 watt/kg. jeg er ihvertfald stabil. Jeg er rimelig udkørt efter turene, så jeg formoder min FTP står rigtigt på 210 watt. Ingenting torsdag og fredag, og idag på varmeste dag i mandsminde en lille tur på løbebånd i min lokale Puregym. Jeg satser også på en tur i morge af samme slags. Styrketræning bliver kun til lidt squat og lunges hjemme, da jeg har fået en ubehagelig smerte i venstre albu. Nu holder jeg pause med armstrækningerne og smører voltaren på, og så må vi se, hvordan det går.        

Det er OK, det siver stille og roligt ind. At det er nu, jeg får min hurtigste tur efter efterhånden en hel del ugers mikroskopisk indsats på cyklen, er bare underligt.

Kaos på arbejde med først for få på job, to ledere på ferie og nu er butikschefen syg. Har fået et par lange gode snakke med en anden leder, der er max presset. Distriktschefen vil ikke have at jeg drukner i timer, så min fridag i dag beholdt jeg. Det ærgrer jeg mig nok over i morgen.

Nå…
Jeg vågnede sulten nogle gange i nat og klokkede ind på 93,5 i morges. Også lidt mere tørstig end ellers, men… vægten var omsider under 94 kg.
Jeg skulle have vasket tøj og handlet og tiden gik. Men endelig kom jeg på cyklen. Benene var i forvejen trætte, så jeg forventede ikke det store. Med udsigt til en moderat tur, blev den længere end normalt, nemlig 1 t 19 minutter. Ud til klinten og retur. Bakkerne derude er aaalt for lange til min lave puls, så jeg var nede i første gear et par gange. Men fantastisk vejr, dejlig natur, og super dejlige ude-på-Lars-Tynsdskids-veje, og så var det fedt alligevel.

De her tre ture, har sendt benene totalt til tælling - nøj, de er trætte. Det har bestemt været “sjovt” at udsætte kroppen for uvant belastning, meeeen nu skal jeg til at flytte nogle vægte, så jeg ikke falder for meget tilbage.

Hold min vodka
https://youtu.be/xJW18tVmN94?is=UWVOOs206zOMehyl

Endnu en uge med blandede bolcher. Fik cyklet onsdag, og fredag tog vi på landet. Løbeturen lørdag blev kort og så varm, at jeg måtte gå en del gange i skyggen for at trække tiden uden sol lidt ud  Søndag ville jeg egentlig have cyklet hjem, men blev enig med mig selv om, at det var fjollet at tage den kedelige rute, når nu vi har har de fine sjællandske landeveje lige uden for døren. Så jeg endte med at køre omtrent lige så langt som turen hjem, bare over Dianalund op til Mørkøv og så ud over Undløse, Ugerløse, Store Merløse, Gyrstinge og tilbage til Sorø. Er man ikke stedkendt, så siger det naturligvis ikke en noget som helst, men jeg er efterhånden ved at være dus med terrænet.
Sommerens cykelmål bliver bl.a. at begynde at udforske landskabet syd for Sorø. Der har jeg ikke været nede, og der skulle være gode bakker og fine søer. Og så skal jeg også prøve en tur længere vestpå, hvor jeg kan spise en is på Reersø Havn før hjemturen.

Hvad angår den mentale tilstand, kan jeg mærke, at det gør mig godt at se bort fra alt det med atrieflimren osv. Nu mærker jeg bare fra tid til anden, at det flimrer lidt (1-2 gange et par timer om ugen?), men ellers ignorerer jeg det. Eneste begrænsning er det med at give den ekstra gas på løbeturene, som (måske/måske ikke) kan fremprovokere noget flimmer. Det er til at leve med og betyder bare, at jeg holder fast i mine cykelture.
Så langtidsplanlægningen går stadig ud på at få noget cykeltræning vinteren igennem og så komme ud i nogle motionscykelløb til næste forår (hvor jeg bare skal lige skal vænne mig til ikke automatisk at vælge længste, men måske mellemste rute).
På den endnu længere bane, så rammer jeg jo folkepensionsalderen til september næste år. I den anledning kunne jeg godt tænke mig at markere overgangen med en lang cykeltur, en vandretur eller noget lignende. Så var det, at det dæmrede for mig, at der er et l'Eroica-arrangement i Tyskland hvert år ultimo august. 
https://www.eroica.cc/de/veranstaltungen/germania-de/
Se, det kunne jo også være en mulighed i 27. Tidsmæssigt ligger det lige dér, hvor jeg overgår til folkepensionisternes rækker, Cyklen har jeg, og det er ikke længere væk, end at man bare kan køre.
Mine planer kan som bekendt nå at ændre sig 14 gange inden da, men det kunne da være et fint langtidsmål. Det ser i hvert fald hyggeligt (og en lille smule udfordrende) ud.

Jeg får ikke rigtig opdateret denne log - men følger gerne med i nogle af jer andres som er cykling orienteret. 

Jeg har fået kørt nogle Master løb i år, og er kommet i den øverste række - hvor jeg sågar også har været øverst på skamlen. Så træningen m.v. er virkelig gået godt. 
 
Jeg vandt løbet fra et udbrud, og da jeg kiggede ind i dataen, kan jeg se at jeg de sidste 20 minutter af løbet, faktisk formår at kører 340w rå watt/390 NP - så min duability er virkelig blevet god. 

Igår havde jeg også godt hul igennem, og fik sat min bedste 8 min power nogensinde:

 
Derefter kørte jeg endnu et 8 minutters på omkring de 410, og sluttede af med at tømme mig på et par runder, hvor jeg endte på 365w i 25minutter. Tror aldrig jeg har været i så god form...! Nu skal der lukreres på det, og så håber jeg at kunne vinde nogle flere licensløb

Jeg har pæn succes med at holde min vægt lige under 80 kg for tiden. Nå efter min tandlægepålagte træningspause startede jeg op med karate mandag den 1. juni og tirsdag den 2. juni. Onsdag den 3. juni min første spinningtime i længere tid. Det blev med 170 watt i gns. og 2,2 watt/kg. Det var OK. torsdag den 4. juni og fredag den 5. juni ingenting og lørdag den 6. juni en 7 timers karatesession, indimellem med fuld tryk på. Søndag den 7. juni tog jeg en rolig 5 km løbetur om søerne. Lidt over 30 minutter. Min gamle far røg på hospitalet med dehydrering, så der skulle også aflægges et par sygebesøg. Men han er hjemme igen nu i bedre stand. Mandag den 8. juni var der karate og i dag måtte jeg sidde til sent på arbejdet.  

Jeg har pæn succes med at holde min vægt lige under 80 kg for tiden. Nå efter min tandlægepålagte træningspause startede jeg op med karate mandag den 1. juni og tirsdag den 2. juni. Onsdag den 3. juni min første spinningtime i længere tid. Det blev med 170 watt i gns. og 2,2 watt/kg. Det var OK. torsdag den 4. juni og fredag den 5. juni ingenting og lørdag den 6. juni en 7 timers karatesession, indimellem med fuld tryk på. Søndag den 7. juni tog jeg en rolig 5 km løbetur om søerne. Lidt over 30 minutter. Min gamle far røg på hospitalet med dehydrering, så der skulle også aflægges et par sygebesøg. Men han er hjemme igen nu i bedre stand. Mandag den 8. juni var der karate og i dag måtte jeg sidde til sent på arbejdet.  

Vægten holder sig i disse dage lige under 80 kg, hvor jeg gerne vil have den til at ligge. Det er ikke blevet til meget træning på det sidste. Den 22. maj fik jeg løbet 7 km. Det positive var, at jeg kunne holde de fem km på nøjagtig 30 minutter. helt Ok for en træningstur. Den 22. maj og 23. maj var optaget af fruens fødselsdag og den 24. maj var vi i sommerhus, med en del opgaver deroppe. Vi fik dog også løbet en rolig tur på 7,0 km. Tirsdag den 26. var jeg til tandlæge i forbindelse med et større og desværre hammerdyrt indgreb i mit tandsæt. Historien er, at der er blevet slået en bid af en tand i bagerste højere side, en skal ud og der skal sætttes en kunstig tand i. Det der skulle laves var isætning af det den nye tand skulle sidde i. Den kan først blive sat i om to måneder. Nå min under den postoperative instruktion jeg fik var, at holde mig  i ro herunder undgå alt, der fik pulsen til at stige og jeg skulle holde mig til søbemad i 4-5 dage. Det er jeg så gået igang med og herunder så ingen træning før næste uge. God weekend til boardet. 
 

Jeg har pæn succes med at holde min vægt lige under 80 kg for tiden. Nå efter min tandlægepålagte træningspause startede jeg op med karate mandag den 1. juni og tirsdag den 2. juni. Onsdag den 3. juni min første spinningtime i længere tid. Det blev med 170 watt i gns. og 2,2 watt/kg. Det var OK. torsdag den 4. juni og fredag den 5. juni ingenting og lørdag den 6. juni en 7 timers karatesession, indimellem med fuld tryk på. Søndag den 7. juni tog jeg en rolig 5 km løbetur om søerne. Lidt over 30 minutter. Min gamle far røg på hospitalet med dehydrering, så der skulle også aflægges et par sygebesøg. Men han er hjemme igen nu i bedre stand. Mandag den 8. juni var der karate og i dag måtte jeg sidde til sent på arbejdet.  

Onsdag mødte jeg ind på arbejde til en melding om at der lige var et vigtigt møde kl. 09.00 omkring organisationsændringer. Stemningen blev meget hurtigt anspændt, og det viste sig da også at være en større omgang. I alt 70 medarbejdere skulle opsiges på nordisk plan, hvoraf 33 skulle findes i mit forretningsområde. Meldingen var at de berørte medarbejdere ville blive kontaktet umiddelbart efter mødet. Og så kunne man ellers opdatere sin indbakke. 
Jeg gik fri, og det samme gjorde langt de fleste på kontoret, men ikke desto mindre en ubehagelig episode. 
Omkring 14.30 var der et nyt møde hvor de så ville fortælle lidt mere om det hele, og det kom frem hvordan de ser organisationen fremadrettet. Her blev det også tydeligt at der, som tingene er nu, ikke er plads til mig i teamet når min kontrakt udløber. Det ramte ret hårdt, for det har hele tiden været meldingen at de havde 100% succesrate med at ansætte barselsvikarer, og det er også det der er blevet talt ind i. Samtidig er den stilling jeg har søgt internt (som jeg havde første samtale på tilbage i midten af april), genåbnet for de medarbejdere som nu er blevet opsagt så de kan søge også. 
Som sagt, en hård omgang rent mentalt, for det betyder at jeg så småt skal begynde at støve CV og andet af, og igang med den trummerum. 
Heldigvis kunne jeg relativt hurtigt ryste det af mig, godt hjulpet på vej af en tur til Gøteborg med familien med besøg i Liseberg og ellers bare hygge i byen. 

Præcis, og så rækker mine personlige erindringer om dansk cykelsport endda længere tilbage, for jeg blev jo ramt af sporten omkring 1974, hvor der var endnu længere mellem de flotte resultater.
På banen var Peder Pedersen blevet verdensmester i sprint, og Niels Fredborg regerede på 1000 meter. På landevejen var Ole Ritter en enmandshær - eller i hvert fald den, man hørte mest om (han forstod at promovere sig selv) - selv om Leif Mortensen vel ret beset kørte de flotteste resultater hjem (men var beskedenheden selv).
Det var sateme tyndt med placeringer i det årti, selv om Jørgen Marcussen dog kørte en respektabel bronzemedalje hjem til VM i 1978.
Det var vel i realiteten Kim Andersen (fra 80 og frem) og Jørgen V. Petersen (fra 81 og frem), der for alvor tændte gnisten, da de begge nåede at køre nogle dage i gult. Så var proppen af flasken, og Rolf, Holm, Skibby, Hamburger, Riis & Co boblede frem i de kommende årtier.

Ja man kan tænke tilbage på mange TDF'er før i tiden, hvor man højst kunne håbe på i bedste fald en enkelt dansk etapesejr, og så ellers nøjes med at nyde Jørgen Leths beskrivelser af landskabet og anekdoter om  fortidige rytteres bedrifter. Og så selvfølgelig more sig over, når Jesper Skibby og Frank Høj sagde sjove ting til kamaraet. 

Har noteret mig, at nyheden om Vingegaards lyserøde førertrøje og (endnu en) etapesejr i Giro d'Italia i dag hurtigt dropper langt ned i frokostavisernes sportsspalter, ligesom man mand og mand imellem begynder at tage hans præstationer som en selvfølge og ja, ja, Pogacar er ikke med, så kan enhver jo vinde giroen med den ene arm bundet på ryggen.
Man skal nok have været bredrøvet, jysk amatørrytter i 1970'ernes ørkenvandring (hvor der var virkelig langt mellem snapsene) for at blive ved med at falde på røven over, hvor outstanding en rytter, Danmark har fået i Jonas. Vinder han giroen, kommer han med i en meget, meget eksklusiv lille klub af ryttere, der har vundet alle tre Grand Tours. Det er helt vildt.
Og for at det ikke skal være løgn, har Danmark i Tobias Lund fået noget så eksotisk som en fuldblods landevejssprinter lagt oven i alle de andre gode, danske navne, der kan komme i spil til etapesejre.
Ja, jeg må sgu knibe mig i armen fra tid til anden.
 
 

En tid med arbejdsmæssig høj belastning og en del familiære forpligtelser -så ikke så meget træning. 11, 12 og 13. maj var jeg i Bruxelles. Jeg kan ikke huske jeg har oplevet så koldt et forår dernede. Kun 9-10 grader om dagen. Jeg havde ellers tager løbetøj med og ville have taget en tur I Cinquantenaire-parken, men det kunne ikke passes ind i programmet. Torsdag den 14. maj var jeg tilbage og til konditest i karateklubben. Jeg lavede en Cooper-test på 2,24 km. helt OK. Fredag den 15. maj  ingenting og lørdag den 16. maj sværdtræning. Søndag den 17. maj  en spinningtime, der ikke var supergod, da jeg lidt overoptimistisk havde sat min FTP på 220, og det var 10 for højt. Mandag den 18. maj og tirsdag den 19. maj var der karate og i går onsdag den 20. maj ingenting og idag torsdag en løbetur om søerne på 6,5 km i dejligt vejr. 39,43 minutter og gns. 6,06 min/km. Den fem første km på 30 minutter. Det var helt OK. God pinse til boardet.

Lige præcis i dag får jeg ikke motioneret, men ellers har det været en glimrende uge med lidt løb alle dagene på nær fredag, hvor jeg fik cyklet nogle runder på Avedøre Holme. Artielfimmeren har meldt sig kortvarigt et par gange, men jeg kan nu høste fordelene ved, at jeg trods alt holdt mig i gang under den seneste runde virus, for der er en lille smule mere bund i løbeturene, synes jeg. I går løb jeg fx 9 km-turen, hvor jeg varierede tempoet undervejs(!).
Det har givet yderligere næring til mine overvejelser om at tage fortællingen tilbage som nævnt ovenfor. Jeg skal simpelthen tilbage til at tænke i det længere perspektiv, som jeg altid har dyrket tidligere. Der skal laves planer, der rækker ind i næste år, og det kan gå i flere retninger.
Jeg vil under alle omstændigheder bruge sommeren til at holde snuden i sporet og både løbe og cykle - så vidt muligt det ene eller det andet hver dag. Det sker for at holde grundformen vedlige og for at prøve af, hvad der skal prioriteres næste år.
Hvis jeg kan få gang i løberiet, skal der løbes vinteren igennem og hen imod nogle motionsløb næste forår/sommer. Ikke ultralangt og ikke engang halvmaratonlangt, men mere overkommelige distancer. Det ville glæde mig at løbe Frost Cup igen til vinter eller bare Park Run om lørdagen. MEN det står og falder naturligvis med hjerterytmen. Det ER mere udfordrende for pulsen at løbe, så hen over denne sommer må jeg få prøvet af, hvad jeg kan drive det til og lægge mine planer derefter.
Ellers hedder kattelemmen cykling.
Også her ville målet være at komme tilbage til at køre nogle cykelmotionsløb næste år som fx Skjoldenæsholmløbet eller Grejsdalsløbet. Det ville give lidt m otivation til at få cyklet nogle træningstur hen over efteråret og vinteren. Det kan nogle gange være rimeligt træls, så der skal en gulerod til, før det wer realistisk.
Noget andet er, at det også giver overvejelse om cykelvalget. Kan enten køre den vintage med en traditionel havelåge til vintertræningen og en klassiker til forår/sommer. Eller man kunne vælge en allroundcykel, der kan klare vinter, sommer, gravel og landevej. Har i den forbindelse et godt øje til Canyon Endurace Allroad, der er en schweizerkniv af en cykel, som tilmed er økonomisk inden for rækkevidde.
Alt dette kan jo snuble undervejs på grund af den skide flimren, men rent mentalt tror jeg, det vil være sundt at begynde at se længere fremad igen og så tage det, som det kommer.
 

Lyder spændende. 

Rigtig godt kørt. Super god beskrivelse også

Mallorca 312
Vågnede allerede omkring 4.45, hvilket var et kvarter før planen. Men jeg var frisk, og trillede let ud af sengen og gik igang med at få noget morgenmad ned. Jeg havde helt glemt lyden af toiletter der bliver trukket ud på skift om morgenen på race day. En rolig morgen i virkeligheden hvor jeg allerede følte mig frisk. Havregryn og en banan, og så hvad jeg lige kunne klemme ned af en Monster for at få lidt koffein i kroppen. 
Inden jeg var ude af døren havde jeg været på toilettet 3 gange, og så var det til starten. En kølig morgen, men helt tørt, begrænset med vind, og en solopgang der var godt på vej. Jeg fik kørt til min startgruppe, og nåede at tisse 4 gange på 25 minutter - var der nogen der sagde fight or flight? 
Fordelen ved at starte i rød viste sig ikke at være så voldsom, da det primært var hvid og gul der blev sendt afsted for sig selv, og da vi blev sendt afsted lukkede de også op for den sorte gruppe. 
Med svag belysning og et gigantisk felt der rullede ud af Platja de Muro, valgte jeg at køre meget konservativt. Det havde givet god mening at buldre afsted, og udnytte starten til at komme længere frem i feltet, men med rundkørsler, helleanlæg og en masse ryttere med forskellig erfaring, så tog jeg det relativt stille. 
Det gjorde sig egentlig gældende hele vejen frem til første stigning hvor vi holdt et fint snit på lige over 34 km/t. Jeg hoppede af cyklen lige inden starten af stigningen fordi jeg skulle tisse igen, og så var det ellers igang med at klatre. Det var relativt kaotisk med så mange ryttere på én gang, men det gik uden de store problemer. Samtidig kom solen stille og roligt op, og det var faktisk en virkelig smuk tur op. Lidt oppe af stigningen kom der en gut forbi der på engelsk med spansk accent sagde "30 kms down - only 280 to go". Havde han jo ret i. Kom også forbi en rytter hvor hans bremseskive gik på for hver rotation og gav en pivende lyd. Det må have været en ekstrem lang tur. 
Toppen blev nået med en ny PB fra min side af - 30 minutter og 22 sekunder. Kort nedkørsel og så videre på ruten op af nogle stigninger som på ingen måde er kategoriseret på ruten, men som samtidig trækker lidt tænder ud. 
På nedkørslen kort inden Puig Major stigningen, oplevede jeg så dagens første, men ikke sidste styrt. Med en fart omkring 50 km/t, er der nogle ryttere foran mig der kommer i ubalance. Den ene af dem, ender med at tabe styringen over sin cykel, og frem for at køre ligeud, er det som om hans cykel styrer 90 grader på tværs af vejen, får ekstra acceleration og han brager direkte ind i en lodret klippevæg med ansigtet først. Det så ret voldsomt ud, og det gjorde også at jeg lige trak lidt ekstra i bremsen på nedkørslerne. Jeg er egentlig ret glad for at køre nedad, og synes egentlig også at jeg er okay til det, men jeg kunne i går mærke at jeg ikke bryder mig om andre på nedkørsler. Der er simpelthen for mange typer der tror de er gode til det, og overvurderer egne evner. Jeg gjorde op med mig selv at det ville være begrænset hvad jeg kunne tabe på nedkørslerne, så jeg prioriterede at komme godt og sikkert ned, frem for hurtigt. 
Jeg erfarede også hurtigt at dem der kørte fra mig på nedkørslerne, hentede jeg ofte igen kort tid efter når det var blevet fladt eller let stigende igen. 
Puig Major stigningen gik også ganske fint, lidt lavere watt, men her var det også begyndt at blive lidt lunere, og vindvesten var åbnet godt op. De 5 km blev klaret på lige omkring de 20 minutter. Så var det nedkørslen fra Puig ned til Soller. Igen tog jeg det ret stille og roligt, lod cyklen rulle hvor det gav mening, og lod hurtigere ryttere passere. I øvrigt stor ros til arrangøren for virkelig at skilte godt med de farlige sving. Der var både personale med fløjter inden skarpe sving, og når man så kom derned havde de sat bander op og et display der viste at det var et skarpt sving. 
I bunden var det ind mod Soller, og så var det tid til den næste stigning. Den var mega fed! Lige omkring de 5% tror jeg, og jeg blev et par gange overrasket over at jeg lå bag nogle og kørte langsommere end jeg kunne, og derfor måtte køre forbi dem med relativ høj fart og overskud. Det var den stigning der hed Col de Bleda - super flot. Da jeg nåede toppen røg vindvest og løse ærmer af. Det var efterhånden blevet omkring de 18 grader, og solen bankede ned. Kom opad stigningen på lige under 16 minutter. 
Næste stigning kom kort tid efter - Sa Pedrissa. Igen fint med overskud hele vejen til toppen og den blev klaret på 23 minutter og 33 sekunder. 
Det var også her omkring jeg egentlig havde planlagt et vandstop. De tidligere år havde der været et stop kun med vand omkring 86 km, som jeg havde planlagt at køre efter. Det kom bare aldrig. Næste stop var således efter 101 km, så supplerede med lidt gels og strak mine to flasker lidt ekstra hvilket også fungerede rigtig fint. 
Coll Ferrandell var næstsidste stigning op mod depotet, og det viste sig at depotet var på toppen af en stigning jeg kørte da jeg var hernede sidste år - bare fra modsatte side. Det gjorde trods alt at jeg følte mig en anelse på hjemmebane. Da jeg ankom til depotet stod der en gut og sagde at selvom der var haner i starten af depotet, så nåede vandet ikke derned. Jeg fik mixet min drink mix op i dunkene, og fandt en hane der kom vand ud af. Det var dog også sådan at hvis der var en af hanerne før min der blev åbnet, så kom der ikke noget vand ud af min. Det gik dog fint og jeg fik fyldt op. På cyklen igen og så igang med nedkørslen. 
Efter Coll Ferrandell var der en nedkørsel, og det var også her dem der skulle køre 167 ruten blev ledt fra. 
Nu kom vi så til den smukkeste del af ruten hvor vi kørte på MA10 langs vandet. Perfekte veje, dejligt brede sving og det hele. Virkelig en fornøjelse. Ikke så mange lange stigninger, men korte bakker. Det var så her jeg så dagens andet styrt. Jeg kom til et sving, hvor jeg kunne se 6-8 ryttere der alle lå langs kanten af svinget og alle var røget ned. Der var endda et par stykker der styrtede da jeg kom igennem svinget, og da jeg kom rundt kunne jeg se at der også lå et par stykker i modsatte side. Et klassisk eksempel på at man nogle gange kan overvurdere sine evner. 
De næste to stigninger var meget ens, hvor især Gramola trak lidt tænder ud for mig. Kom dog op på lige under 13 minutter. 
Galilea stigningen var dagens næstsidste, og jeg var ved at være der. Kom op på lige over 17 minutter, men kunne efterhånden godt mærke at jeg var ved at være lidt træt af at klatre. 
Es Grau var sidste stigning, og den var elendig at køre op ad. Dårlig asfalt, intet der rullede, og så en række hårnålesving hvor den steg meget kraftigt. Kom op på 16 minutter og 7 sekunder (føltes som langt mere) og 11,2 km/t i snit!
Herefter var der en nedkørsel inden vi ramte et depot igen. Her var det ind, tisse, fylde dunke op, og så videre hurtigst muligt. En helt igennem forfærdelig nedkørsel med utrolig dårlig vejbelægning, huller, revner og sådan. Meget modsat det vi lige var kommet fra. Det var også her at vi blev koblet sammen med dem der havde kørt 167 km ruten. 
Det var mit fikspunkt. Herfra skulle det være mere eller mindre nedad bakke hele vejen til mål, med et par enkelte bakker undervejs. Da nedkørslen var overstået og vi kom ud på lidt bedre veje, fik jeg lukket et hul op til en gruppe, og gik direkte i front. Endelig var vi nået til mit terræn. Godt nok er jeg ikke en tempomaskine, men jeg formåede da at sætte lidt fart i gruppen og tage en lang føring. 
Jeg havde i mit hoved tænkt at vi skulle køre ad hovedveje hele vejen til Platja de Muro - det skulle vi ikke. Jeg nåede at finde en gruppe hvor vi var nogle stykker der valgte at køre rulleskift, lige indtil vi skulle til venstre indad en cami, og hvor vejen blev smal, ujævn, og en masse ryttere der skulle overhales lidt hasarderet. Jeg bakkede af og kom igen fornuftigt igennem stykket, og så videre til det næste. 
På et tidspunkt kom der pludselig et skilt med en stigning - Tofla. Lille led bakke på lige over 2 km som jeg husker det. Jeg var ikke klar til flere stigninger på dette tidspunkt. 
Fandt en ny gruppe, og så blev der sat kul på igen. Jeg kom til fronten og fik taget nogle gode føringer undervejs, og kunne sidde på smækken når det passede. Så ramte vi endnu en cami hvor vejen var så ustyrligt ujævn. Det var næsten som at køre på brosten, så meget rystede cyklen og styret. Overraskende for mig havde jeg ret ondt i hænder og håndled på dette tidspunkt af løbet, så det var virkelig ikke en særlig fed oplevelse at køre på det stykke. 
Og så ramte vi stedet med 9,6 km til mål hvor 312 og 226 skiltes. På det tidspunkt sad jeg kun med en anden gut. Han røg på smækken, og jeg endte med at holde fronten hele vejen ind til ca. 2 km. Vi fik hentet en række ryttere, nogle kom med, andre blev sat. Jeg fik bl.a. overhalet et par stykker som tidligere var kørt fra mig på de kringlede passager som nu var gået helt kolde. Der var modvind det sidste stykke ind, og jeg havde ondt i hele kroppen, men kunne også fornemme at der ikke var nogen der ville afløse mig, så det blev næsten til et princip at jeg bare kørte fra spids. Igennem naturparken og ind mod Muro kørte jeg et segment på 4,84 km med 244 watt i snit. Det var vidst det sidste der var tilbage. 
Med 2 km til mål kom der pludselig en rytter forbi mig i et angreb. Han havde siddet på smækken, og tænkte at han lige skulle køre den hjem derfra. Det skulle han så ikke. Fik hentet ham igen og kørt fra ham, og kunne komme ind på opløbsstrækningen alene, da jeg samtidig havde fået sat de andre på den sidste kilometers penge. 
Krydsede stregen, og var lykkelig. 
Den officielle tid hedder vidst 8:39. Min Garmin siger 8.18, så det passer nok meget godt med et par stop undervejs. 193 watt i snit og 229 i normalized power. 226 km. 27,2 km/t i snit. Maksfart på 71 km/t. 3.560 højdemetre. 480 TSS. 5.600 kcal. Jeg har undervejs indtaget 7x45 gram gels, 4x90 gram energidrik og en enkelt saltpille. Fik ikke drukket al energidrikken til sidst, da jeg var lidt træt af sødmen. Ingen kramper eller noget der lignede. 
Placeringsmæssigt er jeg blevet 231 ud af 1750 gennemførende på 226 ruten, hvilket placerer mig i noget ala top 15%. Det er jeg faktisk hamrende stolt af, og jeg var faktisk i chok da det gik op for mig, at jeg faktisk havde kørt så godt som jeg havde. For selvom jeg havde fået den perfekte optakt til løbet, og havde den perfekte morgen, så er jeg bare ikke bygget til at køre den slags stigninger. Men jeg formår åbenbart at æde mig selv alligevel, og har åbenbart et fornuftigt hoved til den slags ting. 
Age group mæssigt bliver jeg 74. 
Jeg skal nok vende retur med hvad der skete efter løbet, og mine betragtninger omkring løbet generelt. Men overordnet set var det en succes. Alt spillede, inklusiv vejret. Jeg er helt smadret i dag, især mit venstre ben er medtaget, men det var også forventet, for det er generelt det jeg bøvler med. Og med 226 km på rammen, så ville det fandme også være underligt ikke at kunne mærke det dagen efter. 

Ja det var noget trist noget  Jeg kunne jo så se, at jeg kom tilpas sent fra job til at mærke noget til det og ja havde ikke opdaget det, hvis ikke du havde nævnt det. 
Ellers tid til en update. Fatter ikke, at der er gået mere end 14 dage og så føles det alligevel, som uendeligt lang tid siden, at jeg sad der på hotellet. Ophold i lejlighed bekræftede mig heldigvis i, at jeg har haft gjort det helt rigtige. Pludselig kunne jeg bare høre, hvor utroligt meget larm der var; børn ovenpå som løb henover gulvet, tydelig lyd fra opgangen, underboernes hosten + råben og banken pibe mod nedløbsrøret. Når det er skrevet, så var/er underboerne nu nogle utroligt søde mennesker. Sidste lørdag havde jeg faktisk den helt surrealistiske oplevelse ovenpå træning og indkøb at være på vej hjem (til lejlighed i Herning) og da jeg med cykel passerer sushi restaurant (en af dem) tæt på bolig - ja så sidder underboere + søn og svigerdatter og spiser  de skulle til "Grease" i Kongrescentret og ja var virkelig sjovt og et godt eksempel på, at verden er lille. Ja og lige så stille, så føler jeg faktisk, at jeg har et hjem her som både er hyggeligt og velfungerende. Her er minimalistisk, enkelt og så må jeg bare skrive, at vejen hertil har haft krævet rigtig meget. Trods hård sortering inden flytning. Ja så følte jeg alligevel slet ikke, at jeg havde plads til det hele og nåede også at leje et lille depot rum tæt på. Med nogle super funktionelle løsninger fra Simply.Organized.dk + ekstra sortering og oprydning. Ja så ender det med, at jeg kan sige rummet op igen men f.. nogle tidspunkter, hvor jeg næsten ikke har kunnet komme omkring for ting og sager. Simply.Organized.dk har også mange gode guides til oprydning og meget af det handler om at starte et lille og overskueligt sted og tage lidt ad gangen. Somehow har jeg jo så været tvunget til at ordne det hele på en gang og også  blive meget direkte konfronteret med mine ADHD drevne forskellige hobbier, shopping for dopamin + manglende overblik. Synes så til gengæld, at jeg har haft været meget imponeret af min evne til at gå konstruktivt til opgaven, få løst tingene et trin ad gangen + faktisk have evne til planlægning og overblik. Ja og det har også haft føltes godt at have fokus på del af mit liv som ikke er arbejde = at jeg skal have det hyggeligt og rart i min fritid. Og ikke ved, at jeg hænger på en eller anden klippeside i Nepal, eller plasker rundt til ekstrem sport i Englebugten. Flere løsninger har så også haft handlet om at sige "f.. you" til den skyld og skam, som er meget almindelig hos os med ADHD. Bare det her med at få givet ting videre og lade JunkBusters hente resten. I morgen kommer Clean Cloth og starter hovedrengøringen. Det at turde/kunne bede om hjælp og være ligeglade med, hvad folk tænker. Det føles stort og virkelig skørt at tænke på, at jeg tidligere hellere ville have levet videre med rod og kaos og det frem for at bede om hjælp. Og ja så er det nok primært i mit hoved, at det har haft været frygteligt rodet, eller ikke pænt nok. Da lejligheden var tømt og ret meget rengjort. Ja så var det næsten ikke til at se, at jeg havde været der. Nu må vi se, hvad de siger til flyttesynet i næste uge. Synes i det hele taget nu, at jeg er meget glad for det liv jeg lever. Tidligere var jeg interesseret i at have nogle gode vaner. Og nu har jeg faktisk indrettet hele mit liv rundt om at kunne sove (nok) og få rørt mig dagligt = next level. Det føles godt og ja empowering I guess (synes ikke at der er et godt dansk ord). Jeg skrev kortvarigt med en gammel træningskammerat J, som havde et behov for at udtrykke, at der da "ikke kunne være meget trivsel og glæde" i det med bare at passe søvn, træning og arbejde = underforstået, at jeg levede et kedeligt liv. Ja og i gamle dage ville det helt klart have medvirket til, at jeg følte mig værdiløs og kunne sikkert godt have spiraleret mig destruktivt ind i at genoptage tidligere "friends with benefits" relation. Og nu er det så nemt at mærke, sige og vide, at mit liv (for mig) er alt andet end kedeligt og faktisk bare super, super vigtigt og værdifuldt, at jeg lige præcis gør, hvad der er sundt for mig og ikke lader nogen manipulere mig ud fra deres egen (skumle) dagsorden. 
Træningsmæssigt er jeg slet ikke kommet i gang med de ting, som jeg på sigt håber at kunne få på dagsordenen (svøm, gus, mere yoga mv mv) men lykkedes med 3 x styrke i forrige uge og denne uge skulle også gerne ende på 3 x styrke og så 1 x Bodybalance 45 min. 
Når jeg holder mig til filterkaffe morgen, så går det fint med mave, søvn og hjerne. Jeg har måske haft tendens til at vågne lidt tidligt. I morges gik det så alligevel fint med at gå tilbage i seng og sove til lidt over 6. Bodybattery begynder at lade op til næsten 100 om natten og ikke være helt i bund sidst på dagen. Det har fungeret godt med flere af dagens måltider som ligger ret meget på rygmarven/rutinen og så har der nok alligevel midt i alt flyttestresset været en del chokolade og slik. Langt henad vejen, så har det haft føltes godt. Når jeg for alvor lander i mit nye liv, så håber jeg at kunne være lidt mere regelmæssig på hovedmåltiderne med nok protein og dermed også grobund for at få bygget nogle muskler og ikke bare vedligeholde. 
Vi får se.. 
Stats: Kaffe dag 0, slik dag 1, chokolade dag 0, alkohol dag 23, vægt 50.5 kg, 9127 skridt i gennemsnit dagligt den sidste uge og 6 timer + 50 minutters søvn. 
Og så til sidst seneste lille sang som er temmelig stuck hos mig
https://www.youtube.com/watch?v=tG1HKY6Jwas
Jeg har en del arbejde men vil også nå træning og har så et lille ærinde med at få hentet kontaktlinser i Århus. I bedste fald kunne jeg udnytte togtiden til at arbejde. 
Kommende god uge og forårsvibes til boardet  

5. april ingenting. 6. april lavede keg en Cooper på løbebånd på 2330 meter mit bedste i nyere tid. Tirsdag den 7. april var der karate og 8. april løb jeg 6,3 km, 6,06 min/km i gennemsnit. Torsdag den 9. april var der karate og fredag den 10. april en spinningtime. 156 watt i gennemsnit og 2,0 watt/kg. Ingenting lørdag den 11. april, og søndag en dobbelt spinningtime. Den første time 169 watt i gennemsnit og 2,2 watt/kg. Så var der ikke mere kaffe på kanden til den anden time, som jeg med møje og besvær fik gennemført. Mandag den 13. april var der karate og det samme tirsdag. Onsdag den 15. april ingenting og i går torsdag karate eftergulgt af konditest, hvor jeg løb en Cooper på 2240 meter. Det var helt OK. Idag igenting, da jeg har en 6 timers karate session i morgen. 
God weekend til boardet.