Spinderella

Mandag d. 1. september:
6,9 km mentalcykling
Var startet dagen med rødt og sviende øje, og lykkedes heldigvis med at få en tid ved øjenlægen om eftermiddagen. Så nu står den på en ny runde hornhindebetændelse og 8xsmørring med salve om dagen. 
Onsdag d. 3. september:
6,9 km mentalcykling
Torsdag d. 4. september:
Begynder at føle mig lidt mere normal igen, både i forhold til stressniveau og øjehalløj), så fik motiveret mig selv til lidt yoga om formiddagen og om eftermiddagen fik jeg kigget lidt mere på noget kropsvægts/mobilitetshalløj, som er dukket op i min doomscrollfeed.
Yoga - kroppen som anker
LeoMoves - begynder video
Desværre måtte jeg springe svøm over, da det ikke rigtig er foreneligt med øjensalve. 
Fredag morgen skulle jeg til læge, så var nødt til at tage bilen dertil og direkte på arbejde, så ingen cykling. Kom derfra med udelukkelse af cyste (som jeg/praktiserende læge ellers havde mistænkt), og en henvisning til fys for behandling af spændinger. 
Lørdag d. 6. september:
4 km løb @7:22/km
Rolig formiddagstur med relativt lav puls. Var ikke rigtig udfordret på åndedræt/kondition, til gengæld kæmpede jeg en del med smerter i lænd, lyske og til sidst også knæ, og valgte af den grund også at korte turen lidt af og gå det sidste stykke hjem. 
Søndag d. 7. september:
Mens jeg venter på fys-tid har jeg været i gang med at google lidt, og fandt en video på youtube til af få psoas til at slippe. Alt er ikke 100 % som det skal være, men har gjort en kæmpe forskel på mine smerter. Så vil se om jeg kan få en fast rutine med nogle af de øvelser dagligt. 
Yoga - psoas release
Senere tog jeg en lille løbetur, og kunne til min overraskelse konstatere at det gik langt nemmere med at bevæge benene i dag. Så fik lagt ud i et rigeligt højt tempo, og endte med at løbe turen som intervaller efter gefühl. så en tur med stærke ben, lunger der blev rigeligt udfordret - og for første gang siden jeg er startet med at løbe igen, mener garmin at jeg har været i zone 5 noget af tiden. 
3,1 km løb @6:52/km

Først og fremmest skal du have et stort klap på skulderen for at have modet til at sætte ord på alle de følelser og tanker du har gjort dig i forbindelse med din fødselsdag. Det bliver en stor opgave for dig at sortere i de ting du beskriver - altså hvad skal du forsøge at ændre i dine relationer, hvad skal du forsøge at ændre i dig selv, og hvad skal du lade være som en lille sten i skoen. Og selv om det i grunden er lidt ligegyldigt hvilket tal der står, når vi fylder år, så er det naturligt at man tager en del ting op til revision, når det er rundt. 
Jeg kan ikke lige afkode om du holder dine refleksioner herinde, og ingen tvivl om at det er et godt sted at starte, men jeg kan ikke understrege nok, hvor stor en forskel det gør, at turde åbne op overfor mennesker man har tæt på. Og forhåbentlig blive mødt og spejlet i de ting man siger. 
 

I går rundede jeg de 40, og det var en mærkelig oplevelse, og også en oplevelse der har sat skub i nogle ting. 
Jeg blev fejret af min nærmeste familie fra morgenstunden af, og jeg glædede mig til senere at skulle have huset fuld af gæster. Jeg var ovenpå, var mere positiv end jeg plejer, lod ikke ting gå mig på, og forsøgte at nyde hele aftenen. Og det var en fantastisk aften hvor alting spillede. 
Alligevel var der en tomhed efterfølgende, der har været svær at slippe. De faste læsere ved at jeg kæmper med mit sind, og jeg er ekstremt opmærksom på hvordan jeg ser tingene. Men jeg formåede ikke at få dagen til at leve op til forventningerne. Om det så er mig der har haft for høje forventninger ved jeg ikke, men det vender vi retur til. 
Gaver er altid et ømt emne, for man kan hurtig virke utaknemmelig. Dog endte jeg med at være skuffet over 3 af mine gaver. Langt de fleste ramte plet, men 3 var som sagt væk fra skiven. Jeg havde reelt set kun ønsket mig penge til at finansiere mit ur. Det startede med at jeg fra mine forældre fik et pengebeløb. De havde tidligere tilbudt at betale for en helstegt pattegris inklusiv kok og andet, så jeg havde en forventning om at vi nok lå et sted deromkring. Beløbet jeg fik, var dog langt fra det. Det skuffede gevaldigt, også fordi det reelt set ikke var meget mere end jeg normalt ville få til en almindelig fødselsdag fra deres side. Mine forældre mangler ikke penge - slet ikke, og som sagt havde de tidligere tilbudt en gave til en værdi der var 3-4 gange højere end det jeg reelt set fik. Jeg bliver nødt til at spørge ind til det på en eller anden måde, hvor jeg ikke virker grisk eller utaknemmelig, men for at forstå årsagen bag. 
Jeg fik også en smartbox af nogle andre. Jeg forstår godt at folk ikke nødvendigvis har lyst til bare at give penge, men jeg forstår ikke hvorfor man så ikke bare køber en bog, t-shirt, stegepande i en butik som jeg så kan gå ned og bytte eller få pengene retur. Smartbox er for mig en slags hadegave - det man kan vælge er sjældent noget særlig godt, og selvom man nu kan få pengene retur, så er det en super besværlig process der kan tage op til 21 dage. 
Og så fik jeg en gave der reelt set var en kopi af de seneste 2 gaver jeg har fået fra personen, men hvor de de to andre gange har været ret planlagte med hvad vi skulle lave, så var det denne gang reelt set en "Noget ala det du har fået sidste gang". Det er fra en person der kender mig bedre end de fleste, og ved hvor meget jeg går op i sådan nogle ting, og det har egentlig skabt en forundring hos mig igen om hvorfor det blev en lidt ligegyldig løsning. Jeg har dog allerede talt med personen om det, og tror egentlig også vi har fået talt ud om det. 
Så var der selve festen. Plan A var lagt op til stor havefest med 35-40 mennesker, fadølsanlæg og fest til ud på natten. Det blev til en Plan B, da tæt på halvdelen af de inviterede enten ikke kunne deltage, eller valgte ikke at kunne deltage. Det satte lidt skår i glæden, men prøvede at tilpasse det. Jeg har brugt 3 dage på at gøre klar til selve festen og pakke det hele ned efterfølgende. Jeg har brugt mange ressourcer, både økonomisk og mentalt, for at få det op og stå, og derfor var det lidt en øv fornemmelse da halvdelen af selskabet var smuttet inden klokken 22, og de resterende var væk inden klokken 23. Natmaden var egentlig forberedt, men der var ingen til at spise den. 
Kombineret med gaveoutputtet, og jeg er desværre programmet til at stille ting op i et Excelark ift. input og output, så var der simpelthen for stor afstand fra inputtet til outputtet. Økonomisk har jeg/vi brugt 3 gange mere end hvad der kom ind, og havde jeg vidst det, havde jeg lavet setuppet om. Så havde jeg hellere taget den udgift og gjort det hele meget mere intimt, og hvor jeg kunne være gået til det med større overskud mentalt. Om det så havde været at invitere den nærmeste familie ud og spise eller hvad. 
Så alt i alt blev jeg ramt af en hammer da de sidste gæster var gået, og jeg sad med en tomhed og en masse tvivl. For jeg får analyseret mig frem til hvorfor jeg sidder med en tomhed, og vender så en frustration mod mig selv for hvorfor jeg ikke bare kan være glad for at jeg havde en god aften i grove træk, og så skide hul i gaver og at dagen sluttede før jeg forventede. Dengang jeg spillede musik havde jeg samme følelse når man var gået af scenen, og havde pakket sine ting, for så at komme ud og hygge med alle de andre, for bare at opdage at de var taget hjem eller gået videre. Det var den vildeste tomhed. 
På en måde blev dag 2 som 40 årig (altså i dag), den perfekte opsummering af hvem jeg er. En person der næsten altid ender med at være skuffet. Om det er mig der sætter for høje forventninger eller hvad, det ved jeg ikke. Men jeg bliver nødt til at gøre noget ved det. Jeg bliver nødt til at finde ud af enten at ændre mit mindset, hvor svært det end er, eller kigge dybt indad og finde andre løsninger. 
Jeg har en indre kontrolfreak, som vidst også hører til stjernetegnet, hvor jeg har svært ved at slippe tøjlerne. Modsat har jeg også forsøgt at slippe tøjlerne, og så ender det på en eller anden måde i en skuffelse fordi andre ikke kan ramme det jeg egentlig ønsker. Det fodrer alt det negative i mig, og alt det der vender vrede og frustration mod mig selv. 
De seneste par uger har jeg tænkt meget over hvorfor jeg egentlig ikke føler at jeg er rigtig glad, eller lykkelig for den sags skyld. Jeg er nået frem til en række teorier. Jeg har ingen klar hukommelse af at mine forældre har sagt til mig at de har været stolte af mig, har sagt at de elsker mig, krammet mig o.lign. I folkeskolen og gymnasiet var jeg typen der forelskede sig hovedkuls i visse piger, men hvor det aldrig var gengældt. Da jeg så endelig fandt kærlighed efter gymnasiet, så har jeg egentlig haft svært ved at omfavne kærligheden, og formår på en måde at gøre det besværligt. Som om jeg nærmest frastøder det. Måske jeg reelt set ønsker at blive elsket, men ikke formår at være det, hvorfor jeg aldrig bliver glad. 
Eller at jeg måske altid har søgt mine forældres anerkendelse, men aldrig har fået den, og efterfølgende har haft et underligt behov for at tage en maske på og virke som om jeg elsker opmærksomhed, selvom jeg reelt set hader det. Hader at få sunget fødselsdagssang, hader at skulle puste lys ud, hader at pakke gaver op foran andre. Men jeg overgør det, spiller en karakter, for at være i det. 
Det er mange tanker, det er meget tvivl, og det er ikke mindst der hvor jeg sidder og graver i mit absolut mørkeste indre, som jeg er blevet markant bedre til at tale om end jeg nogensinde har været - ikke mindst herinde. Det er dage som i dag hvor jeg ikke kan holde tårer tilbage, fordi det bliver for meget. Hvor jeg bryder sammen i stilhed når jeg trækker mig væk fra andre. Hvor de mørkeste tanker jeg har, får lov til at pible op til overfladen fordi jeg ikke længere har styrken og overskuddet til at holde dem nede. Jeg erkender også at jeg ikke har modet til at gøre det, og det er jeg på sin vis glad for. 
Indløbet til mit 40. år har været et opgør med hvordan jeg har gjort tingene tidligere. Der har været mere mod ift. mine mål og det at kaste sig ud i noget der er ubehageligt. En skærpelse af hvad jeg finder mig i, og hvordan jeg håndterer ting. Jeg har lavet så mange ændringer i mig selv, og er langt fra mål stadigvæk. 40'erne bliver i hvert fald også en tid hvor jeg kommer til at bruge meget tid på at udvikle mig, for forhåbentlig at komme tættere på en oprigtig glæde. 

Tillykke Kermit 

Det er den ene del, men jeg tænker også at hvis det var diabetes eller en stofskiftesygdom, du fik medicin for, så var det jo ikke noget du skulle retfærdiggøre for dig selv eller andre. 

Hov, præcis 14 dages jubilæum efter min operation. For to uger siden sad jeg lige nu og ventede på at komme op på etagen med operationsstuer. Var tilpas nervøs, men hang dog ikke helt oppe under loftet, som jeg husker det.
Status er, at nettet har givet mig en pæn flad bug, dog med en lille væskeansamling, hvor brokket var. Det er normalt, og den burde forsvinde efter nogle uger/måneder. Man skal lige vænne sig til ikke at forsøge at proppe den på plads som et brok. Det må man nemlig ikke, men jeg er jævnligt på nippet til at gøre det, fordi det 'ligger i fingrene'. Ingen ømhed eller lignende overhovedet, hvor brokket var.
De tre indstikshuller er på højde med navlen (det midterste er i selve navlen). De er tæt på at være helt usynlige allerede. En mikroskopisk væskeansamling ved det højre hul kan mærkes, og der er måske en lillebitte smule ømhed hen over mavsen i området mellem nettet og indstikshullerne. Men det er vitterligt INTET at snakke om. De sidste 3-4 dage har der virkelig været fart på tilbage til normalen.
Jeg er tilbage til at gå de sædvanlige ture med hunden - også de lange. Derudover går jeg ture i rask tempo og kan tilsyneladende cykle alt det, det skal være på Sorte Slyngel. Jeg går med bæreposer (hvis de ikke er for tunge) og henter pakker i pakkeshoppen, men de tungere løft venter jeg lidt med. Det samme gælder løb, hvor jeg mærker lidt indre modstand, så det giver jeg også lige nogle ekstra uger.
Så alt i alt en positiv status. Glad for beslutningen og ser frem til at smide mine brokbælter ud senere i dag. De vil IKKE blive savnet.

Træning d 4.9
Styrke
Ben pas med squat, rumænsk dødløft, Hip thruster + single leg ben pres og machine lying leg curl til sidst
Yoga 
Fabelagtige 90 minutters Bikram yoga. Må bare virkelig sige, at det er fantastisk med de små hold og få gennemgående + meget dygtige lærere, som 100 % nu kender min praksis og de ting, som jeg arbejder med. Føler egentlig, at jeg har flyttet mig mere på de sidste uger, end i de foregående år, hvor jeg har haft dyrket Bikram on off. 
Dog var det jo rigtig sent, da klassen lå fra 19.00 til 20.30 og jeg kunne faktisk godt mærke, hvad psykiaterne beskriver som "rebound" effekten, når de centralstimulerende præparater holder op med at virke og kroppen (og hjernen) pludseligt føles tung + træt og nervesystemet somehow er lidt irriteret. Faktisk er det som om, at lige præcis Bikram brænder medicinen hurtigere af, end meget andet jeg kan foretage mig. Well men nu var jeg jo også i forvejen på det tidspunkt, hvor jeg gerne ville forebygge, at jeg forgreb mig på Nettos "Stærk Lakrids" blandinger. Så snuppede den lille bitte dosis Ritalin og undlod i det hele taget at gå ind i supermarkedet = ekstremt vigtig strategi, når jeg skal hjælpe mig selv med ikke at falde i med slik eller chokolade. Så må Nemlig.com hellere levere de ting jeg mangler i morgen eftermiddag. 
Et eller andet sted så lander det jo også lige i diskussionen i Kermits log om PED (Performance Enhancing Drugs) og nogle vil jo helt klart argumentere for, at de centralstimulerende lægemidler er eksempler på dette. Og jo jeg kommer hjem og får vasket tøj, pakket til vagt ophold i Gødstrup, ryddet op, drukket masser af vand og går i seng inden tidlig afgang fra morgenstunden med masser af færdigpakket egen mad. Ja og det er da absolut en optimeret adfærd sammenlignet med for bare et halvt år siden, hvor jeg måske på sådan en kontor dag i går slet ikke var kommet ud af starthullerne og i morges havde forladt en fuldstændigt kaotisk lejlighed  og måske i eftermiddag bare var kollapset på hotellet. Og tilsvarende med Østrogenplaster + progesteron kapsler + Melatonin inden sengetid for at optimere søvnen. Undersøgelser viser jo så, at folk uden ADHD præsterer dårligere kognitivt, når de indtager fx Ritalin og de som har en effekt, ja at det så skyldes underliggende og udiagnosticeret opmærksomhedsforstyrrelse. Desuden så er den dosis vi typisk får 3000 x mindre end hvis vi købte Amfetamin på gaden, dvs at det altså ikke lige er sammenligneligt med den form for (mis)brug. I min situation, så oplever jeg jo et eller andet sted, at jeg bliver opgraderet til at kunne fungere "normalt" = når op på et vist grundniveau og fx også vil kunne passe mit arbejde i (forhåbentligt) mange år endnu. Og mht hormontilskuddet, så tænker jeg også, at det gør en væsentlig forskel, at vi for blot få generationer siden ofte kun levede til omkring de 60 år og også, at det er nyt, at vi som kvinder er aktive på arbejdsmarkedet i mange år. Dermed ikke være sagt, at det ikke også var krævende dengang, at kvinder skulle passe en hel husholdning. Hvis jeg i højere grad levede et aktivt udendørs liv i takt med naturligt sollys og mørke uden computere, telefoner og store kognitive krav, ja så ved jeg ikke om jeg bedre havde fungeret uden diverse tilskud, men nu er det jo ikke ligefrem en option. 
Endte faktisk med ikke at se noget fjernsyn i går og vil prøve at undgå det i disse dage også.
Stats således
Alkohol dag 11, slik dag 2, chokolade dag 2, streaming dag 2 og morgenscrolle dag 2
Endte tilgengæld med at geninstallere Zalando app, da de ting jeg "fik" i går eftermiddags var så ekstremt fine. Og ja tænker, at det kan være med til at motivere mig til at holde de sunde vaner, at jeg har noget pænt tøj at tage på og lige i tiden, så er det vist min eneste udskejelse. Det ville være værre, hvis jeg var Ludoman eller hooked på Tinder. 
Hvis jeg kan omsætte penge sparet på slik og chokolade til et par pæne jeans en gang imellem. Ja så tror jeg, at det balancerer meget godt.
Dejlig dag og weekend til boardet  
 

Well lang og meget travl dag + tog forsinket, så blev bare til at komme hjem og chille. I går lykkedes det mig at komme til dejlig Bikram yoga, omend at lokalet ikke var særligt varmt, mens bruseren til gengæld kun havde koldt vand. Sidstnævnte er jeg jo vant til fra morgenstunden men alligevel en lidt fesen oplevelse ovenpå halvvarm træning. Selvfølgelig er praksis på sin vis lidt lettere, når det ikke er helt så varmt. Men for mig kommer en stor del af effekten ved træningen nu engang af at "overleve" i "svedehytten" og så den kæmpe forløsning ved at komme ud i normal temperatur igen. Plus at jeg føler mig mere smidig når jeg er rigtig varm og i nogle af øvelserne er det faktisk også en fordel at være godt svedig og på den måde bedre kunne slå knude på sig selv fx i Eagle pose, hvor det ene ben snor sig bag om det andet. 
Positivt til yoga i går var så, at jeg blev spurgt om jeg ville medvirke i lille "testimonial" video om "The Studio" = mit nye yoga sted, som jeg jo allerede er sindssygt glad for. Baggrunden for, at jeg blev spurgt, var så selvfølgelig også, at det var ret vellykket, sidst jeg medvirkede i lille indslag om Relax området i "The Gym". På sin vis, så er det jo gratis reklame for de steder og jeg burde nok spørge om jeg kunne få et eller andet til gengæld. Måske bare en lille mulepose, eller en massage til mine ømme muskler.  Det ligger bare uendeligt langt fra, hvem jeg er som person. Og i de her tider, hvor jeg er ret god til at identificere en masse ting, som jeg ikke kan finde ud af. Ja så er det jo positivt, hvis nogen synes, at jeg kan formidle et budskab på en god og fængende måde. Coach Lagermann var apropos også ret god til at give feedback i dag, hvor han fremhævede, at mange nok kæmper med de ting, som jeg kæmper med mht at prøve at optimere vaner og ikke altid lykkes. Men han var bare sød til at sige, at jeg nok vover at se mere ind ad og være mere ærlig end mange andre. Plus at han igen fremhævede (hvilket jeg også ind imellem selv kan se), at jeg faktisk har et højt bundniveau. Jeg tænker jo i virkeligheden sagtens, at lidt slik eller chokolade, eller Netflix kan være en del af planen og måske endda kan være en lille belønning. Men jeg er ked af når det bliver på en mere selvdestruktiv måde, hvor jeg ligesom flygter fra noget jeg ikke kan finde ud af at være i. Eller fx har haft været overstimuleret, ikke har sovet mv. Og ofte så har min ADHD hjerne også så meget bedre af, at jeg gør noget andet end at scrolle, eller inhalerer slik, eller ser fjernsyn til sent. 
Stats således
Alkohol dag 10, slik dag 1, chokolade dag 1, morgenscrolle dag 0, streaming dag 0 (forventer at se de sidste afsnit af Wednesday i aften inden at Netflix abonnement udløber i morgen), et nyt punkt er Zalando shopping, hvor jeg har slettet app og ikke skal bestille noget lige foreløbigt. Når det er sagt (skrevet), så er jeg nu sindssygt glad for de ting jeg har haft købt second hand her de sidste måneder. Det er også bare en tidsrøver hele tiden at tjekke om der er nye fine tilbud og ja jeg har nogle andre mål lige nu. 
Jeg har en del weekend arbejde coming up de næste uger, men har foreløbigt i morgen valgt at blive ude i Gødstrup og på den måde, så skulle der være meget større chance for at jeg kan nå at få styrketrænet, løbet og måske yogaet noget også. 
Stay strong derude  I dag skulle jeg gerne nå noget styrke + yoga. 

Velkommen i klubben  Min anbefaling er, at du giver den fuld gas med træningen (måske minus vægttræningen) helt frem til indgrebet. Det gør klart en forskel i forhold til at komme i gang igen bagefter. Det kan måske være svært at finde motivationen, men i dag - ikke engang 14 dage efter - er jeg stort set symptomfri. Det kobler jeg helt klart sammen med regelmæssig træning helt op til selve dagen.

Meget enig. De folk, som ved aller mest om fedme/overvægt, beskriver jo, at det er en utrolig kompleks tilstand, som absolut ikke kun handler om energi ind, versus energi ud. Kroppen vil gøre rigtig meget for at holde på fedtet og genetablere en ligevægt og fx forhold som sammensætningen af tarmbakterier betyder virkelig meget.  Risikoen ved Wegowy og tilsvarende præparater er jo så, at der også ofte ryger en del muskelmasse  og på den måde så giver det virkelig god mening at kombinere præparatet med en opmærksomhed på, at hun fx indtager nok protein, måske kommer i gang med lidt styrketræning og "lister" noget aktivitet ind i hverdagen, hvadenten det er skridt, rengøring etc etc. De helt almindelige dagligdagsaktiviteter som fx skridt kan gøre en stor forskel. Og mht mad, så får vi ofte meget mindre protein end vi tror og så går vi glip af noget mæthedsfornemmelse og gode sunde kulhydrater skal der også til. Mange kvinder og mig selv inklusive tidligere, ja vi prøver jo på at leve af en halv gulerod i løbet af dagen og så undrer det os når vi går amok i slik og chips om aftenen.  Gode vaner er bare ja "gode" men lidt hjælp synes jeg absolut ikke, at hun skal gå af vejen for. God vind med det herfra  

Status august måned
Vægt:
77,0 -> 76,3
Jeg nåede et par gange at se 75,x i løbet af måneden, men tabte bolden den sidste uge. Føler mig dog overordnet bedre tilpas i min krop, så noget har jeg da gjort rigtigt.
Træning:
15 timers træning blev det til i august - men til forskel fra juli måned har jeg ikke tracket gåture/vandring overhovedet. Det er delt ud på:
Løb: 37,8 km
Cykling: 90,4 km
Svømning: 4100 m
I starten af måneden havde jeg godt gang i noget hjemmeyoga, men det lykkedes mig ikke at holde fast i det, selv om jeg kunne mærke det var godt for mig. Det er stadig en målsætning at få lidt mere fat i det igen. September bliver dog nok med lidt mindre gejst omkring at nå alverden - jeg er stadig meget mærket af at have overbelastet mig selv i sidste uge, så tror også det vil være godt ikke at presse min krop for meget. Vil dog stadig forsøge at få mine 150 "aktivitetsminutter" om ugen, lige som jeg satser på at "slow and steady wins the race" i forhold til vægten. 

Jeg håber også at det kan gøre noget. Ikke at jeg bliver 45 år igen, men mindre kan også gøre det.

I går var mit BB på 25 da jeg stod op og nåede ned på 10 ved 21:30-tiden men var på 22, da jeg lagde mig til at sove.
78 da jeg stod og 83 nu. De andre arbejder, så jeg sidder for mig selv, så der ER et eller andet anderledes end ved at være derhjemme. Men OK, jeg skal jo hverken gøre rent eller sætte mig op til træning eller noget, og så er er jo nemt at slappe heeeeelt af.

Da jeg skulle sove, var jeg sur på beta-blokkerne. Min puls var helt i bund på de 40 og det var for underligt for mit hoved. Men… der lå den jo også for et par uger siden, da jeg også gik overtræt i seng. I nat har pulsen kørt normalt, så dem er der næppe ballade med. 

Hoved og krop føles fuldstændigt normalt her til morgen, så nu skal jeg bare ikke tænke over at trække vejret. Det kan jeg ikke som kroppen vil. Jeg blev ret utilpas i går, når jeg ikke kunne slippe den og trak vejret med bevidstheden. 

Af mine sår, er det nu kun to af de tre store ved knæet der væsker. De svier næsten ikke mere, når jeg skifter fra stående til siddende. Så det går stille og roligt henad, at jeg også synes jeg at have et behov for at røre mig. Umiddelbart er jeg tilbage på Djævleøen torsdag aften, så der kommer (måske heldigvis) lige til at vente et par dage ekstra.

Kermit har monster ben i forvejen. Du skulle hellere flytte bentræningen over på mine lår, synes jeg  

Tusind tak for at dele kære Henrik og forsinket tillykke med fødseldagen i går 
Og ja det som er lidt specielt, er jo, at jeg efter at være kommet af med min eventyr / dopamin jagt, ja der er det faktisk som om, at jeg atter kan se, at jeg nok har flere autistiske træk, end jeg helt var klar over. Og på nogle måder har helt ekstremt brug for struktur, rammer, ro og forudsigelighed. Og nok også i virkeligheden fordi at jeg har det meget bedre. Ja så mærker jeg nu også tydeligere, hvor drænende det faktisk er at være på som på vandreturen. Og slet ikke fordi, at det ikke var hyggeligt, eller fint, eller alt muligt. En ting som pusler lidt i mit hoved var nok også, at jeg jo har haft været ekstremt ærlig overfor N, som egentlig også selv godt kan have brug for meget ro / det at trække sig. Ja og alligevel så var det som om, at det ikke var helt godt nok når jeg om eftermiddagen var så træt og kold. Igen kom der subtilt lidt den her "kan det nu passe" - "er du ikke interesseret i at se, hvor vi er?". Og ja det gider jeg bare ikke udsætte mig selv for igen. Så hellere bare være herhjemme. Sjovt nok så føler jeg på mange andre måder, at jeg er meget gladere + at jeg har meget mere energi. Samtaler i stort ansættelsesudvalg hele dagen på Skejby i går var en rigtig god oplevelse og jeg glædede mig til at komme rigtigt tilbage på job i dag. Og trods ikke så mange timers søvn, så følte jeg mig egentlig frisk og veltilpas. 
Mange af de ting som jeg arbejder med i forhold til min ADHD, ja de kunne sagtens være en del af en individuel udviklingsplan for mange andre mellemledere og søvn + sund mad og træning er jo et tema for mange i det hele taget. 
Måske at jeg bare er "heldig" at have en ekstra god grund til at se på de ting. 
Anyhow i går mange gode skridt ned til 3 x saunagus + virkelig koldt koldtvandskar og gode samtaler. Fik også talt med gus veninde A om hvorfor, at jeg ikke vil deltage i weekend udflugten i september. Og ja et godt eksempel på, at det oftest virker at være ærlig frem for at lægge et røgslør ud. 
På vej hjem hørte jeg Manu Sareens podcast bla mht aften mad cravings = meget passende når jeg lige var kommet til at købe chokolade. Og som deres hus psykiater Anne siger, så varer tilfredsstillelsen ved slik mvmv ligepræcis 3-4 min. Dog rart at høre, at mange kæmper med det og Manu anbefalede faktisk lille dosis Ritalin, som jeg så prøvede og egentlig fornemmede havde en effekt. Tror i det hele taget godt, at jeg med fordel kan putte lidt oveni depotpræparat for at sikre nogle bedre eftermiddage/aftener. 
Så også ganske lidt serie men blev ikke hængende og på samme måde lidt tlf her i toget men ikke fra morgenstunden. 
Stats alkohol dag 9, slik dag 4, morgenscrolle dag 2.
Håber at nå yoga i dag men må hellere af.
Dejlig dag til boardet  

26-08-2025
Løb
6,0km
39m00s
Social tur.
 
28-08-2025
Trailløb
10,0km
1h26m13s
Hvis man syntes Vestjylland er flad, så prøv at løbe en tur i Tøndermarsken. Der er bare højt til loftet. En rigtig smuk tur, med tid til både fugleskjul, sønderå, vidå m.m. 
Var en tur til Tønderfestival, rigtig hyggeligt.

He, he, jo tak 
Jeg har fejret det ved at besøge min læge og få stingene taget ud. Skal der være fest, så lad der være fest 
'Indstikshullerne' ser fine ud og heler, som de skal. Min hidtidige erfaring viser, at de gode, lange gåture i rask tempo er nøglen til hurtig heling. Jeg regner med, at gåturene (om en rum tid!) vil lette den gradvise tilbagevenden til nogle små joggeture. Ser også frem til at svinge mig på min almindelige cykel igen og genoptage transportcyklingen.
Havde lidt tid til overs i går og tog mig en ordentlig rundtur på alverdens debatfora for at læse indlæg og debatter om genoptræning efter kikkertoperation for brok. Det viste mig to ting:
1) Jeg er ikke alene om at prise lange gåture som trylleformularen for hurtig heling. Det går igen hos alle. Cykling har mange gode erfaringer med at bruge relativt hurtigt efter operationen, mens der er tilbageholdenhed mht. løb. Det er præcis min fornemmelse. Det er fristende at komme hurtigt i gang med løb, meeeeen ... nej, alligevel ikke. Jeg tror, min løbepause bliver lidt længere, end jeg egentlig havde forudset.
2) Internettets blakkede ry som sundhedsrådgiver er ikke helt fortjent. Når man browser rundt på diverse debatfora, så er den almindelige udveksling af gode råd og erfaringer egentlig forbløffende afbalanceret, lødig og fyldt med formaninger om at tage lægen med på råd. Selvfølgelig er der nogle gakkede indlæg, der skal sorteres fra, men overordnet set er den samlede pulje af erfaringer, man kan tappe ind i, ikke så skidt endda.

Jeg havde dårlig nok trykket “gem svar”, da lægen ringede.
Han prøver at rykke mig mest mulig frem i køen til den undersøgelse/operation, hvor de prøver at finde og brænde det sted i hjertet der laver flimmer. 
Med det han kan se af de undersøgelser der er lavet, er det løsningEN, udover at jeg prøver at holde mig ude af situationer som kan fremprovokere det. 

Update
Dagene har virkelig haft været meget blandede. På sin vis på farten med tung rygsæk og med gode træninger. Men fx også i går eftermiddags / aftes totalt busted og har haft svært ved at bryde vanen med at inhalere slikposer og chokolade. Det dør jeg ikke af.  Men følte bare inden ferien, at jeg var kommet ind i bedre stime, hvor det ikke føltes svært at lade være, eller bare spise lidt. Nu kan jeg mærke, at jeg er nødt til, i en periode, slet ikke at have det i huset og være meget omhyggelig med ikke at besnakke mig selv ind i diverse supermarkeder. Har heldigvis fundet en laktosefri græsk yoghurt hos Nemlig.com. Dvs at jeg ikke behøver at tanke skyr live. Forhåbentligt kommer det også til at hjælpe, at jeg vender tilbage til noget hverdag; ro og regelmæssighed. Selvfølgelig kan det også være hårdt at arbejde men jeg bliver bare mere og mere bevidst om, at det for min ADHD hjerne, ikke nødvendigvis er en fordel, at der sker alt muligt andet + at jeg selv skal skabe struktur + planlægge og / eller være sammen med andre mennesker 24/7, hvilket jeg, bortset fra turen til Grækenland, efterhånden må indse, at jeg ikke trives med. Det belaster mig simpelthen for meget. Heldigvis i dag nået rigtig meget på to do listen inklusiv vask af trappeopgang = en opgave, som jeg har det med at udskyde og være stresset over og så altid ender med at hygge mig med og ikke forstå, at jeg ikke gjorde langt tidligere. Nå Win or learn eller noget.
Træning i dag 
Bikram yoga 90 min efterfulgt af Yin yoga 75 minutter
Løb 40 minutter med vekslende tempo og indlagt HIIT 8 x 20 sekunder
Træning i går
Bikram yoga 90 min efterfulgt af Yin yoga 75 min
Overkrops styrke
Træning fredag
Bikram yoga 90 minutter + benstyrke og 30 minutters jog + HIIT 8 x 20 sekunder + 1000 dejlige meter svøm med skønne miss Spinderella
Torsdag udelukkende restitution og sauna gus = godt eksempel på, at det ikke nødvendigvis fungerer specielt godt for mig ikke at have noget på programmet. Ikke fordi, at det var et problem, at jeg ikke trænede men det havde fx været fedt at have nået trappevasken torsdag med mere ro i maven i dag. 
Onsdag som nævnt ovenfor 
Styrke + Bikram yoga og løb 50 minutter
Bikram yoga er stadig så hårdt, at jeg ved timens start spørger mig selv, hvordan at jeg skal klare den. Og samtidigt så er det så helt igennem fantastisk at have følelsen af, at tingene flytter sig bare nogle få mm. Jeg har desuden de sidste dage fået nogle super værdifulde tips og tricks = meget personlig instruktion. Og ja det gør bare en kæmpe forskel. 
Stats:
Alkohol dag 7, slik dag 2, chokolade dag 1, morgenscrolle dag 0, aftenstreaming dag 3. Jeg har haft hørt nogle fantastiske afsnit af "The Huberman lab" bla omhandlende ADHD og både medicinske og ikke medicinske behandlingstiltag. Desuden nogle ekstremt spændende perspektiver mht tidsopfattelse og øjenaktivitet inklusiv blinken hos folk med ADHD. I forhold til det med at scrolle og det at blive bombarderet med så mange visuelle + auditive stimuli indenfor ganske korte tidsrammer, så taler de i podcasten om, at det med en betydelig risiko kan inducere problemer med opmærksomheden, selv hos folk uden ADHD og også i samme åndedrag, at det formentlig hos folk som mig, som har ADHD, er problematisk. Selvfølgelig er der også app's og communities som er super hjælpsomme og som tilbyder ressourcer via mobilen. Samlet set dog al mulig grund til at holde tlf aktiviteten helt minimal og grundlæggende tlf langt ude af soveværelset. 
En dag som i dag kunne jeg anyhow meget tydeligt mærke, at det at have en klar plan for dagen, hurtigt koldt bad fra morgenstunden + masser af kvalitetstræning og sund + god mad med på farten. Ja at det bare gør så god en forskel og især sammenlignet med i går, hvor jeg havde store ambitioner men udelukkende lykkedes med at inhalere for meget chokolade og scrolle. Jeg undlod at tage hurtigtvirkende medicin ved 17-18 tiden for at kunne gå tidligt i seng men endte jo så alligevel med at karte rundt.  I dag sov jeg så længere + fik drukket mere vand og tog medicin også sidst på dagen (kl 17.30). Er jo så stadig vågen og får ikke helt så meget søvn i nat. Dog burde medicin nu være dampet af og jeg tror ligeså meget, at jeg er vågen pga alle de gode ting jeg har nået. 
Nå det blev langt. Jeg pakker til mulig træning i morgen men når med en vis risiko kun gus. I det hele taget, så kommer jeg ikke til at kunne holde niveauet fra ferien men har alligevel en god følelse af at have fået nogle gode rutiner og vil virkelig gå langt for at få min yoga med. 
God og dejlig kommende uge til boardet  

Vi er mange, der gerne vil hjælpe dig, Gregers! Husk det! 
Men kan sgu godt forstå at du bliver lidt bekymret med al den besvimelse du præsterer for tiden. Godt at du har et sted at tage hen, hvor du forhåbentligt kan komme lidt mere til hægterne igen. 

Altid så dejligt at se dig ven men take care  (også selvom, at det er den værste floskel) Og god bedring med infektion, hvis den stadig lurer 

100 % mine ord. Pas nu på dig selv kære Gregers. Du har egentlig ret til at være sygemeldt nu og tanke batterierne op på alle måder og ikke kalde det "ferie".
 

Nå, må hellere få opdateret lidt for den forgangne uge. Markant mindre træning end de forgange uger, og er stadig noget præget af at jeg er gået over grænsen for hvad jeg egentlig kan holde til. 
Mandag og tirsdag var jeg til seminar. Havde debatteret meget med mig selv om jeg skulle melde afbud, men af flere grunde valgte jeg at tage med alligevel. Og jeg synes også det gik godt - både i forhold til det indholdsmæssige og til at kunne være i det. Først i slutningen af tirsdagen var jeg nødt til at trække mig fordi det blev for meget. Men i bakspejlet er det klart at jeg ikke mærkede min grænse tidligt nok. Planen var så at jeg ville holde fri onsdag for at komme til hægterne, men der kom et (virtuelt) møde ind, som jeg var nødt til at deltage i. Og så endte jeg selvfølgelig med at arbejde hele formiddagen, og var så fuldstændig drænet resten af dagen.
Fridag torsdag - så her havde jeg planer om løb og/eller yoga, når jeg ikke havde lavet noget som helst hele ugen. Men endte med at tilbringe stort set hele dagen på sofaen i langt værre forfatning end jeg egentlig havde forventet ud fra hvordan jeg havde det onsdag. Men det blev jo så heller ikke bedre af at en begyndende infektion kom krybende i halsen/næsen/lungerne.
Fredag d. 29. august
7,7 km mentalcykling
1000 m svøm - uden musik for at skåne hovedet, men gik bedre end forventet. Og i dejligt Bjergfidusselskab. 
Lørdag d. 30. august
3,8 km løb @ 7:21/km 
Havde fokus på at holde pulsen lav, og lykkedes med det uden at skulle ned at gå. Senere 14,3 km transportcykling. Havde nogle ærinder inde i byen, og kunne ikke rigtig overskue trafik og parkering i Festugen. Var dejligt at cykle, men ville klart have været bedre for mig at bruge de par timer (inkl. ærinder) på sofaen eller i haven i stedet for. Hyggelig familiebegivenhed om aftenen - men mange mennesker og deraf højt støjniveau har klart ikke været godt for mig.
Så dagen i dag har igen været lidt af en mavepuster. Hovedet summer, og jeg har været grådlabil - uden at kunne forklare hvorfor, men nok mest i afmagt over at jeg stadig skal holde så meget igen for ikke at brænde tør for energi. Eftermiddagens dukkert i store bølger gjorde godt - men slutter stadig ugen bagud på energi. Vil være meget svært at trække stikket fra arbejde i morgen, men tænker at jeg holder en fridag tirsdag, så jeg kan samle mig selv lidt mere op. Ligesom jeg afstår fra den planlagte stigning i timeantal. 

Vi er mange, der gerne vil hjælpe dig, Gregers! Husk det! 
Men kan sgu godt forstå at du bliver lidt bekymret med al den besvimelse du præsterer for tiden. Godt at du har et sted at tage hen, hvor du forhåbentligt kan komme lidt mere til hægterne igen. 

Hvis du skal flytte, så kommer Kermit og jeg og hjælper dig ;)
 
Vi har både biler, og noget der kan udgøre det som en form for muskler. Et problem af gangen!
 
 

Tak.

OT
Alt er vel efter de givne forudsætninger.

Det af turen som jeg nåede i går, var med diamanter i benene. Efter et kvarters tid, gik det fra dryp til silende regn, så jeg ville hurtigt rundt, og der var virkelig mange watt i forhold til hvad jeg ellers har trådt på det på sidste.
Af en eller anden årsag, er turen i går ikke blevet registret på cykelcomputeren. Jeg husker ellers at jeg skimmede “oversigten”, inden jeg slukkede den. Og tiden på 1t 3 m. Så det er faktisk VIRKELIGT underligt. Det gør så også at jeg ikke kan se hvor længe jeg lå.
Modsat tidligere, så var jeg forpustet da jeg vågnede, og jeg husker at jeg blev groggy før jeg slukkede. Men kun tids nok til at trække væk fra vandet og holde op med at træde - mere nåede jeg ikke. 

Jeg tog på akutten på Glostrup, og der ved de ikke meget om hjerter og ICD´er, og var ret insisterende på, at jeg skulle overføres til Hvidovre. Det blev jeg så, og har ligget med elektroder på hele natten. Intet alarmerende, så de sendte mig hjem ved frokosttid.

Hjertet fik stort stød, og de tre måneder uden kørekort er derfor begyndt forfra  
“Min” hjertelæge har selvfølgelig været inde over, og han synes at jeg skulle få undersøgt, om det kan måles hvor i hjertet flimmeret opstår, og så brænde det område om til arvæv. Jep.

Umiddelbart har jeg siddet på en racercykel for sidste gang - det var i hvert fald med den tanke, at jeg kørte de sidste minutter i går.
Han meste også, at der var sket så meget på kort tid, at NU burde jeg stoppe med hård træning. Det var jeg jo altså også selv kommet frem til. Det skal lige overvejes til ende, men jeg er 99% sikker på at cyklen skal sælges. For jeg KAN bare ikke styre mig, når jeg kommer op på den. Når jeg kører i stuen, er det med et mål om at være kæk når jeg er ude. Og bliver det alligevel for frustrerende at se wattene fise ud, må jeg finde noget uden wattmåler. Eller nøjes med den pladsbesparende løsning at cykle i motionscenteret. Konditionstræning på et rimeligt niveau, mente de at jeg skulle holde fast i.

Mht. styrketræning er det sværere at give råd. Jeg spurgte om jeg stadig kunne træne for maksimalt udbytte og svaret var: Formodentlig ja, og prøv endelig. Du skal jo også leve.

Nu på apoteket og prøve at få fat i store plastre. De der sidder på knæet er fyldt op med blod og andet væske, og det begynder at rende ned af benet.

Venstre knæ og højre hofte er noget ømt. Jeg forestiller mig også, at kroppen er travlt opdaget med heling, så jeg venter lige nogle dage med at stresse den med det træning, som jeg i princippet godt ville kunne lave.