Kermit

Sidste uge med fokus på restitution ramte 250 tss.
Fik kørt en ramptest i kælderen hvor mit bedste minut endte med at være på 434 watt, som omregnet gav en ftpværdi på 325 watt.
Jeg kastede mig også ud i en længere test, der desværre fejlede da jeg fik det meget varmt. Pulsen lagde sig hvor jeg forventede den ville, men mit tråd føltes utrolig tungt, så jeg afbrød forsøget.




Endnu en tur på zwift til 3x12 minutter på 330 watt. Efter første interval målte jeg 38,5 og efter sidste var temperaturen oppe på 39,4.
I forhold til varmetræning søgte jeg lidt rundt for at høre folks erfaringer, om det var nødvendigt med yderligere varmetræning, når ens temperatur kom så højt op ved almindelig intervaltræning. I den forbindelse faldt jeg over en blog, hvor en af kommentarerne var næsten det samme spørgsmål. Afsenderen var Anna Kiesenhofer, der var ved at forberede sig på OL i Tokyo 2021, hun nævnte også at hun nok var en af de eneste atleter der stillede op uden en coach :)



Jeg har også været en tur på Rømø, hvor intervallerne stak lidt af fra den oprindelige plan.
Det første interval blev på 250 watt. Det andet interval fik jeg timet, så jeg kom henover dæmningen og kun manglede cirka to kilometer til bageren, hvor jeg både fik en romkugle, en kanelsnegl og en cola til at skylle efter med :)
Det stak lidt af i andet interval og jeg endte med en time på 294 watt.
Efter frokostpausen rullede jeg lige over en times tid og fik fyldt vand på en kirkegård inden dagens sidste interval.
Jeg havde nu kørt i fem timer og forbrændt 4200 kJ. Jeg kastede mig over det sidste interval som endte med 303 watt i 45 minutter. Jeg løb lidt tør for vej, da jeg var ved at være hjemme og gerne lige ville rulle lidt af det sidste stykke vej.
En fin tur med tons og sjovt at teste mig selv lidt af over en længere tur. Endte med en køretid på 6 timer og 15 minutter og et snit på 34 km/t og 240 i gennemsnits watt.
 

Lad os komme til det - ny cykel. 
Som sagt har jeg fået alle delene hjem nu - det eneste der reelt set mangler er kabler, men det lader jeg AH om. Jeg fik brugt min mandag aften på at samle den i grove træk, også så jeg rent visuelt kunne få et indblik over hvordan den ser ud. Lige nu står den med 25 mm spacere under styret, men det er egentlig for lige at have en margin når den skal indstilles rigtigt. Jeg skal have hele cyklen samlet, indstillet saddelhøjde, saddel position bag kranken, og justeret grebene før jeg begynder at finde ud af hvilken højde styret skal have. Dog skal moderne cykler have den ros at det ikke ser dumt ud med spacere under ift. hvad det gjorde "i gamle dage". 
Første indtryk af rammen er at den er utrolig velbygget. Rørene er virkelig lækre at røre ved, lakeringen er ret spot on, og der er ikke umiddelbart noget at udsætte på den. Ret imponerende for en ramme jeg har givet mindre end 10k for. 
Jeg havde selvfølgelig alle delene på vægten inden jeg begyndte at samle den. Det at finde en vægt på rammen og de enkelte dele var åbenbart ikke noget jeg selv lige kunne finde inden jeg købte. 
Ramme: 1041 gram inklusiv bolte og hanger (Elves: 1324,5 gram)
Forgaffel: 437 gram (Elves: 525 gram)
Saddelpind: 190 gram gram (Elves: 282 gram)
Stikaksler: 58 gram (Elves: 77,1 gram)
I alt en besparelse på 482,6 gram ift. min Elves. Det sjove er at jeg faktisk ikke syntes min Elves var tung taget i betragtning af at det var en ret hidsig aero cykel, men kan da godt se at små 500 gram umiddelbart er en markant besparelse. 
Jeg kan ikke huske vægten på Orome styret, men mener det var 440 gram. Det nye Tavelo styr hedder 335 gram.
Jeg kommer også til at afprøve 165 mm arme på kranksættet, og det giver faktisk en besparelse på 20 gram.
Og for at runde det hele af, har jeg også valgt at modificere min Wahoo Speedplay pedaler en anelse. Jeg har Stainless Steel udgaven, men har valgt at købe et par titaniums aksler der hiver 41 gram af vægten. Det er ikke fordi det er en voldsom vægtbesparelse, men til 50 euro, er det måske den der giver mest til prisen. 
Så i alt omkring 650 gram høvlet af. 
En opgradering jeg gerne vil lave er at få de nyere SRAM greb på der er lidt mindre i det, og som jeg synes virker bedre for mig. Dem jeg har på her er egentlig rigtig fine, og specielt når man skal køre aero er det ret fedt at der er en stor klump man kan holde om - min udfordring er dog at jeg synes der kommer langt ned til bremsegrebet når man er i den position, hvor det på tidligere generationer var markant kortere. 
SRAM har lige udsendt en opgraderet udgave her for en måneds tid siden, men synes prisen var lidt for høj ift. hvad jeg ville betale her og nu. 
Skal vægten yderligere ned kunne det være en Red bagskifter - men den koster på den anden side af 5k, hvor Force udgaven som jeg har koster omkring 2k. Jeg kunne også overveje at køre med TPU slanger frem for tubeless, specielt her i sommerperioden hvor risikoen for punkteringer trods alt er mindre. Tubeless giver rigtig god mening til vinteren hvor man alligevel ikke gider stå og bøvle med kolde fingre og slanger der skal ind og ud. At skifte til TPU over tubeless kunne måske give 150-200 gram ekstra i vægtbesparelse. 
Jeg håber at jeg snart får cyklen hjem så den kan blive bygget færdig og jeg kan se hvad den endelig vægt ender på. 

Jeg er fuldstændig enig. Og ja som du siger, er selv de fleste Rolex modeller under pres. Der er lige de store klassikere, men min oplevelse er at liggetiderne er høje, og Rolex selv er presset på deres traditionelle game, med kæmpe difference mellem listepris og markedspris. Alle kender efterhånde nogen, der kan skaffe dig ind i "køen" (sjovt nok), og du derfor kan handle til liste pris. Det er desværre nok på lånt tid

Alt der involverer kabler og bleeding af bremser ryger til AH. Jeg tager mig af det simple - sætter saddel, styr, saddelpind, bagskifter etc. på. Det irriterende er dog at jeg ikke kan sætte kranken i, for når kablerne skal trækkes, så kræver det at krankboksen er ude. Så jeg laver alt forarbejdet, og så får de lov til det sidste :D

Det lyder også for højt. Kan de ikke handles for 40-50 privat? Det fortæller en klar historie om hvilket garanteret værditab man får på sådan et. Tilgengæld kan det ske, at hvis du giver 40, så kan du måske sælge efter 5år for det samme. Jeg tror at jeg kan holde pengene hjemme på både Breitling og Panerai, selv om jeg har haft dem en del år 

Edit: Ved godt du ikke får den ref, for 45. Men det viser et billede af hvor man må forvente prisen kravle hen

Fik lavet lidt småting på den hvide Carlton - hvide kabelguides på overrøret, friske bremseklodser og ny fedt i krankboksen. Købte nogle nye og moderne Ultegra bremseklodser og sko og fik fedtet fælgsiderne af, så nu kan den endelig bremse. Kunne desuden konstatere, at jeg stadig kan skille en gammeldags krank ad med bind for øjnene og samle den igen. Nu knirker den ikke mere som tidligere.
Det fejrede jeg søndag med en lidt længere tur end sidst. Dog inklusive en espresso på Jorden Rundt, som godt kunne blive et lille ritual. Det er jo rart bare at cykle med almindelige sneakers på fødderne og iført løse MTB-shorts. Så ser man jo helt normal ud og blender ind, når man står af cyklen.

Relativt kort dag på kontoret. Et sparrings møde med en ex PWC partner som ønskede lidt feedback på (cyber) krise beredskab. Han blev så vekslet til selveste Kermit i receptionen. Det blev til en smadder hyggelig (selv om han ikke drikker kaffe....) snak om alt muligt og umuligt. 
 
Jeg kørte hjem og strakte armene en hel del gange

Bænkpres med stop
8x100
8x105
8x110
8x110 (her blev der lidt airbutt på de sidste to sæt)
8x105
8x100

FTP testen endte på 297 watt, så ca. 280 watt som FTP. Bedre end frygtet, men lavere end håbet. Mange faktorer spillede ind, men varmen var uden tvivl den største. Endte med at tage fra arbejdet lidt over middag, fordi det simpelthen var for varmt. Markant bedre herhjemme, men min krop var lidt medtaget af varmen. Kombineret med ca. 30 grader på Flyvestationen, så var det ikke ligefrem noget der fremmede performance. Allerede da jeg nærmede mig første omgang, føltes det hårdere end det burde. 
Well, 280 watt er udgangspunktet, og det er ikke et dumt udgangspunkt. 

Det er sagen i en nøddeskal. Jeg kan blive helt svimmel over at tænke på, hvad jeg nåede i døgnets 24 timer i alderen 30-45. Man var godt nok effektiv, mens alting buldrede om ørerne på en. Man har dårligt tid til at nyde det, og så vidt jeg ved, viser undersøgelser også, at det er en periode, hvor man generelt er ret utilfreds med livet og tilværelsen. Det er vigtigt at stoppe op og klappe sig selv på skuldrene en gang imellem i stedet for at vente på 50'erne og 60'erne, hvor selvsamme undersøgelser viser en stor stigning i tilfredsheden.

Status juli 2025
Målet om at komme ud og køre et løb i udlandet næste år er sat igang. Jeg vil forsøge at lave nogle månedlige nedslag for at holde mig selv ajour på rejsen, for performance skal op og vægt skal ned. Jeg kommer næppe til at køre en FTP hver måned, men så laver vi et check-in i stedet for. 
Vægt 1. juli: 91,3 kg
Målsætningen for august måned er at komme under de 90 kg, hvilket nok skal blive interessant når der samtidig er en sommerferie på menuen. 
FTP 1. juli: Ved jeg først senere i dag.
Planen er at jeg kører en FTP på Flyvestation Værløse senere i dag. Ikke noget rampetest i en kælder, men den helt klassiske 20 minutters test. Målsætning? Ingen anelse. Tager jeg udgangspunkt i enkeltstarten i juni, så havde jeg 290 watt i snit i 30 minutter, på en dag hvor jeg var bagud på point fra starten af. Kan jeg lande en FTP omkring 290-300 watt så skal jeg vidst være rigtig godt tilfreds. Det vil så kræve et 20 minutter output omkring de 305-315 watt. 
Træningsmængde i juni: 23 timer og 37 minutters cykling (742 km) + 9 timer og 9 minutters styrketræning
Mulige destinationer
La Marmotte - søndag d. 21. juni
Maratona Dles Dolomiti - søndag d. 5. juli
LaStelvioSantini - søndag d. 7. juni
Mallorca 312 (225 km ruten) - lørdag d. 26. april
Mallorca kom på som mulighed i går da jeg havde set lidt videoer fra de to italienske løb, og de så begge våde og kølige ud  Men skal have kigget det hele igennem når jeg har tiden til det og så egentlig bare tage en beslutning. Jeg tror lidt jeg har skudt La Marmotte til hjørne - tiden er inde til at prøve noget nyt, og med mulighed for bedre mad 

Lyder spændende alt sammen. Godt med fokus på vægten. Tror, du nærmer dig den alder, hvor min vægt begyndte at stikke lidt af og var svær at få tæmmet igen.

Få timer efter foreligger alle prøvesvarene på Min Sundhedsplatform, og samtlige tal ligger lige midt i det grønne område. Alt er, som det skal være. Så jeg er stadig imponeret over hastigheden og tilgængeligheden.
Men det er jo heller ikke uproblematisk. For hvad nu, hvis man som borger/patient får prøvesvar på blodprøver, hvor nogle af tallene har store udsving og ligger i 'kritiske' zoner. Så får man tallene ufiltreret i appen uden at få lægens kommentarer og vurderinger, og det kan sikkert give anledning til bekymringer.
Nå, blot en tanke. Åbenhed og hurtighed er godt, men for nogle er det måske bedst at få resultaterne serveret ledsaget af en lægefaglig vurdering. Jeg får jo fx en syndflod af tal ifm. årskontrol af blodtrykket, og for nogle år siden lå et enkelt af tallene uden for 'det normale'. Da jeg spurgte lægen, sagde han, at det tal var fuldstændig ligegyldigt, og se, det var jo rart at vide.
Det er vist en standende debat, om man altid skal vide alt om alting, når det gælder egen sundhed. For viden om potentielle risici kan måske også give bekymringer, forringet livskvalitet og ja, måske endda større risiko for at blive syg. Det er ikke et helt nemt dilemma.
 

37 x 33 burde nu nok for dig over de stejleste stykker. De (alt for få) gange, jeg har prøvet kræfter med rigtige bjerge, har jeg vist haft 34 x 28 som det mindste panikgear. Det var rigeligt.

Har været lidt småsyg hele ugen, så tog en tur på hjemmetræneren i går. Virkelig kedeligt, men 2 timer med Zwift med noget zone 2. Det fik til gengæld tankerne til at vandre derudad. 
Status lige nu er at jeg er tung og jeg har ikke rigtig nogen målsætning for min træning andet end at holde mig igang og nyde træningen. Derfor fik jeg også en fuldstændig idiotisk tanke - køre La Marmotte 2026. 
Spørgsmålet er også om det skal være La Marmotte, eller et af de andre spændende løb i Sydeuropa. Fælles for dem alle er at de på ingen måde passer til mig som ryttertype, men det er nok også der hvor det udfordrende kommer ind. Jeg har kørt La Marmotte før i 2014, hvor Henrik S var så sød at sende sit startnummer videre til mig. Meget kan man sige om løbet, men man kommer over nogle helt igennem ikoniske bjerge, det er super godt organiseret, men maden er som den er. Ikke ligefrem store kulinariske oplevelser på Alpe D'Huez. 
Så jeg kiggede også på hvad der fandtes af alternativer, og faldt hurtigt over Maratona dles Dolomites og La Stelvio Santani. Som man nok kan gætte sig til, har de den fordel at de ligger i Italien = markant bedre mad. Det kunne også være sjovt at køre et løb jeg ikke har kørt før, men jeg blev en anelse skuffet da jeg så distancerne. Som jeg husker La Marmotte er det ca. 175 km og 5000 højdemetre. Stelvio løbet er 130 km og 4300 højdemetre, og indeholder Mortirolo og Stelvio - sidstnævnte har været min drømmestigning siden jeg startede med at cykle. Maratona er 138 km og 4200 højdemetre, og har Giau, Sella og Pordoi stigningerne med undervejs. Tænker jeg pragmatisk, er La Marmotte jo også "kun" 175 km fordi der er nogle relativt lange dalstykker. Er der ca. 30 km mellem Glandon og Telegraphe? 
Jeg skal lige have defineret noget mere konkret, sidde med lidt regneark og kigge muligheder for at bo i områderne. Det sjove ved La Marmotte ville være at sammenligne min tid med den fra 2014 - men dengang var jeg i mit livs form, kørte mig i B et par dage inden jeg kørte til Frankrig, og vejede 75,5 kg. Derfor kunne det måske også være interessant med en anden udfordring så den ikke bliver helt direkte sammenlignelig. 
Men målet eller belønningen, er nok også mere formen og vægten, mere end resultatet til løbet. 
På dagens cykeltur i det danske sommerland fik tankerne også bare lov til at buldre derudad. Fik en idé om at lave en Youtube serie/dagbog hvor jeg hver måned tjekker ind med status på hele projektet. Følge det både med træning, udstyr, vægt etc. Se om jeg evt. kunne få et par sponsorer med til at hjælpe med træning, materiel og lave noget custom tøj til formålet - har jeg sagt jeg arbejder med marketing? 
Så det er lagt ind som en mulighed for 2026. 
Jeg har samtidig fokus på at komme ned i vægt. Lige nu er jeg omkring 91,3 kg - og var lige op og runde 92,4 i løbet af ugen. Det skal ned. Hvor langt ned ved jeg ikke, men på den korte bane i hvert fald under 90 kg. 
Jeg tager en pause fra TrainerRoad og laver selv min træning igen. Det har egentlig fungeret fint med TrainerRoad og det har været sjovt at få nogle andre træninger ind - men jeg har følt lidt at jeg har manglet nogle lidt længere intervaller. Helt klassiske 2x20 minutter SS har jeg faktisk ikke kørt på noget tidspunkt. Så her og nu vil jeg selv tage lidt over, og så kan det være TrainerRoad kommer retur senere i sæsonen. Jeg har også en tanke om måske at hive fat i en træner når der er 6 måneder til målet for næste år, så det kan blive fulgt lidt mere tæt. 
Og så har jeg lige fået bestilt en del nyt gear til den nye cykel og mine eksisterende cykler. Mine drikkedunke trænger til en udskiftning, lidt nye dæk til min S-Works, og en krankboks. 

Har været lidt småsyg hele ugen, så tog en tur på hjemmetræneren i går. Virkelig kedeligt, men 2 timer med Zwift med noget zone 2. Det fik til gengæld tankerne til at vandre derudad. 
Status lige nu er at jeg er tung og jeg har ikke rigtig nogen målsætning for min træning andet end at holde mig igang og nyde træningen. Derfor fik jeg også en fuldstændig idiotisk tanke - køre La Marmotte 2026. 
Spørgsmålet er også om det skal være La Marmotte, eller et af de andre spændende løb i Sydeuropa. Fælles for dem alle er at de på ingen måde passer til mig som ryttertype, men det er nok også der hvor det udfordrende kommer ind. Jeg har kørt La Marmotte før i 2014, hvor Henrik S var så sød at sende sit startnummer videre til mig. Meget kan man sige om løbet, men man kommer over nogle helt igennem ikoniske bjerge, det er super godt organiseret, men maden er som den er. Ikke ligefrem store kulinariske oplevelser på Alpe D'Huez. 
Så jeg kiggede også på hvad der fandtes af alternativer, og faldt hurtigt over Maratona dles Dolomites og La Stelvio Santani. Som man nok kan gætte sig til, har de den fordel at de ligger i Italien = markant bedre mad. Det kunne også være sjovt at køre et løb jeg ikke har kørt før, men jeg blev en anelse skuffet da jeg så distancerne. Som jeg husker La Marmotte er det ca. 175 km og 5000 højdemetre. Stelvio løbet er 130 km og 4300 højdemetre, og indeholder Mortirolo og Stelvio - sidstnævnte har været min drømmestigning siden jeg startede med at cykle. Maratona er 138 km og 4200 højdemetre, og har Giau, Sella og Pordoi stigningerne med undervejs. Tænker jeg pragmatisk, er La Marmotte jo også "kun" 175 km fordi der er nogle relativt lange dalstykker. Er der ca. 30 km mellem Glandon og Telegraphe? 
Jeg skal lige have defineret noget mere konkret, sidde med lidt regneark og kigge muligheder for at bo i områderne. Det sjove ved La Marmotte ville være at sammenligne min tid med den fra 2014 - men dengang var jeg i mit livs form, kørte mig i B et par dage inden jeg kørte til Frankrig, og vejede 75,5 kg. Derfor kunne det måske også være interessant med en anden udfordring så den ikke bliver helt direkte sammenlignelig. 
Men målet eller belønningen, er nok også mere formen og vægten, mere end resultatet til løbet. 
På dagens cykeltur i det danske sommerland fik tankerne også bare lov til at buldre derudad. Fik en idé om at lave en Youtube serie/dagbog hvor jeg hver måned tjekker ind med status på hele projektet. Følge det både med træning, udstyr, vægt etc. Se om jeg evt. kunne få et par sponsorer med til at hjælpe med træning, materiel og lave noget custom tøj til formålet - har jeg sagt jeg arbejder med marketing? 
Så det er lagt ind som en mulighed for 2026. 
Jeg har samtidig fokus på at komme ned i vægt. Lige nu er jeg omkring 91,3 kg - og var lige op og runde 92,4 i løbet af ugen. Det skal ned. Hvor langt ned ved jeg ikke, men på den korte bane i hvert fald under 90 kg. 
Jeg tager en pause fra TrainerRoad og laver selv min træning igen. Det har egentlig fungeret fint med TrainerRoad og det har været sjovt at få nogle andre træninger ind - men jeg har følt lidt at jeg har manglet nogle lidt længere intervaller. Helt klassiske 2x20 minutter SS har jeg faktisk ikke kørt på noget tidspunkt. Så her og nu vil jeg selv tage lidt over, og så kan det være TrainerRoad kommer retur senere i sæsonen. Jeg har også en tanke om måske at hive fat i en træner når der er 6 måneder til målet for næste år, så det kan blive fulgt lidt mere tæt. 
Og så har jeg lige fået bestilt en del nyt gear til den nye cykel og mine eksisterende cykler. Mine drikkedunke trænger til en udskiftning, lidt nye dæk til min S-Works, og en krankboks. 

Enig. Min EV6 (som ikke engang er den rigtige GT) bliver i test målt til 4,7 til 100. Det er friskt.
Jeg havde en ID5 GTX før, som jo ellers er "GTI'en", og den føles "langsom", når man før har haft performance biler (AMG/M-Sport) 
Generelt er publikummet til det nok meget småt pt. De fleste køber trods alt elbiler pga økonomi, og ikke passion. De passionerede har stadig en søndags bil. Der er meget få elbiler med skyggen af X-Faktor, hvilket også er min egen største hovedpine. Jeg har ingen følelser i det. Alle de biler jeg har ønsket mig de sidste 20år, har jeg more or less råd til nu. Men nu giver ingen af dem mening mere. At købe en C63 AMG, eller en RS6, Eller en BMW M4 i det har marked, føles både stædigt og dumt. 
 
Taycan er der lidt "swung" over, men teknik og pris hænger ikke sammen.

Det der tiltaler mig mest er stadig en I4 M50, og jeg hopper sikkert på en, når den rigtige pris dukker op. 
 
Dog skal du huske på at 0-100 tiden ikke er det der giver følelsen af "GTI". Bilerne er for store og tunge, og med for dårlige køre egenskaber til at have nævneværdigt med fun factor. Dem der formår at få vægten ned, og bilerne ned på maven, (I4 feks) kan skabe lidt sjov

Jeg ville egentlig også gerne prøve både EV6 GT, og Ionic 5 N. 

Fik lige knap fire timer i søndagens varme vejr. Der stod 24 grader på computeren klokken 10, så da vi holdte en pause halvvejs blev vi godt stegt. Manglede nogle intervaller, så da de andre drejede fra fortsatte jeg ud og kørte 4x4 minutter på omkring 360 watt.

Jeg forsøger at holde en rolig uge, så det er ikke så ophidsende at berette om.
Jeg har udnyttet tiden til at få genvokset et par kæder og skilt cyklen ad og samlet igen.

Mit Koreanske rumskib blev i øvrigt leveret i Fredags. Det lykkedes at få plader på i Mandags i denne uge.
 
Jeg synes faktisk den gør det ret godt. Bedre samle kvalitet end den ID5 jeg havde. Væsentlig hurtigere. Den har brand værdien imod sig, men den har kun givet mig endnu mere lyst til at købe en EV9. 

Appleman laver deres 2XR-kranksæt med hel ned til 100 mm pedalarme, så de kan fås endnu kortere 

https://www.applemanbicycles.com/shop/2xr-crankset/

Søndag blev til styrketræning med fin power, og så efterfølgende ind og se Copenhagen Sprint på Rådhuspladsen. Da jeg kørte afsted havde jeg det underligt, og det blev ikke ligefrem bedre undervejs. Om det var kroppen der lukkede lidt ned efter en presset uge, min allergi der tog fart, eller en kombination, ved jeg ikke. Men jeg var HELT færdig, og både mandag og tirsdag var jeg helt tæt i næsen og ekstremt træt. 
Som med et trylleslag i løbet af i går var det som om det hele forsvandt igen. Det mindede mig faktisk lidt om da jeg blev vaccineret for corona, og man lige havde 48 timer hvor man havde det skidt, og så forsvandt det bare ud af det blå. 
Opløftet hoppede jeg et smut på hjemmetræneren i 40 minutter bare for at få rullet stængerne lidt. Jeg benyttede også lige lejligheden til at indstille min anden cykel til de nye dimensioner.
Ramme og styr burde være blevet sendt afsted nu, og jeg har egentlig også valgt at gå med på tidens hotteste dille - kortere pedalarme. Det var også noget jeg talte med bikefitteren om, men var i tvivl om det skulle være 165 mm eller 167,5 mm. Hans svar var egentlig at jeg nok ikke ville mærke den store forskel på de to, men at 167,5 mm nok ville være bedst til min kropsbygning. Dog var der tilbud på 165 mm varianten, så det har jeg bestilt nu. 
Ved samme moment har jeg siddet og undersøgt om man kan få kortere arme til mine to Rotor kranksæt, som ikke laves mere. De har lavet dem i kortere udgaver, men det er tæt på umuligt at finde brugt. Udsigten til at skulle udskifte 2x kranksæt plus wattmålere er ikke lige det fedeste, men fandt ud af at wattmålere jo er blevet hysterisk billige. Magene laver en spiderbaseret wattmåler inklusiv klinger til 2799,- solgt hos danske Pulsure.dk. Det havde været fuldstændig utænkeligt for 15 år siden - dengang kan jeg huske at det var revolutionerende at Power2Max kunne levere wattmålere til omkring 8000,-

En super kaotisk dag i går der nærmest ingen ende ville tage, gjorde at hele optakten til enkeltstarten blev virkelig afslappet. Jeg var i forvejen bagud med en rigtig dårlig recovery ovenpå Copenhell om onsdagen, så da jeg kørte ud til Flyvestationen var det med absolut laveste forventninger. 
Fik nummer på, kørte 1,5 minut og hen til startstregen. Lagde fra land og kunne slet ikke mærke pedalerne. Buldrede afsted med 320 watt og det føltes som 200. Jeg nåede at blive helt kæphøj, men mindede mig selv om at det var 4 omgange, så dumt at brænde ud tidligt. Det skulle vise sig at være godt tænkt. 
De første to omgange blev kørt relativt fornuftigt med lige omkring de 300 watt, men så begyndte jeg nok at slække lidt for meget på tempoet på 3. omgang hvor wattene røg ned på ca. 270, og jeg egentlig også begyndte at sidde og bøvle lidt mere med det. 
Den sidste omgang fik den så hvad den kunne trække med trætte ben og en krop der stille og roligt lukkede ned. 
Kom i mål med 285 watt i snit - noget under hvad jeg havde håbet på, men langt bedre end hvad der nok havde været realistisk med den dag jeg havde haft, plus min generelle restitution. Den officielle tid hed 32.08 og rakte til en 14. plads. 
Men hold op der skal arbejdes med noget smidighed på cyklen, som forhåbentlig kan være med til at åbne mere op for kroppen. 

En super kaotisk dag i går der nærmest ingen ende ville tage, gjorde at hele optakten til enkeltstarten blev virkelig afslappet. Jeg var i forvejen bagud med en rigtig dårlig recovery ovenpå Copenhell om onsdagen, så da jeg kørte ud til Flyvestationen var det med absolut laveste forventninger. 
Fik nummer på, kørte 1,5 minut og hen til startstregen. Lagde fra land og kunne slet ikke mærke pedalerne. Buldrede afsted med 320 watt og det føltes som 200. Jeg nåede at blive helt kæphøj, men mindede mig selv om at det var 4 omgange, så dumt at brænde ud tidligt. Det skulle vise sig at være godt tænkt. 
De første to omgange blev kørt relativt fornuftigt med lige omkring de 300 watt, men så begyndte jeg nok at slække lidt for meget på tempoet på 3. omgang hvor wattene røg ned på ca. 270, og jeg egentlig også begyndte at sidde og bøvle lidt mere med det. 
Den sidste omgang fik den så hvad den kunne trække med trætte ben og en krop der stille og roligt lukkede ned. 
Kom i mål med 285 watt i snit - noget under hvad jeg havde håbet på, men langt bedre end hvad der nok havde været realistisk med den dag jeg havde haft, plus min generelle restitution. Den officielle tid hed 32.08 og rakte til en 14. plads. 
Men hold op der skal arbejdes med noget smidighed på cyklen, som forhåbentlig kan være med til at åbne mere op for kroppen. 

Er så småt ved at rulle et behandlingsforløb i gang 
Har i dag haft (en god) samtale med en hjertesygeplejerske og sagt til hende, at jeg er ved at være moden til at gøre noget ved min atrieflimren. Så hun henviser mig videre til en afklaring ift. behandling. Umiddelbart sker det nok ikke medicinsk (med betablokkere), da min i forvejen lave puls måske vil blive for lav til, at det er rigtig sundt. Så er der den såkaldte 'ablation', hvor man med forskellige metoder lammer de områder i hjertet, der skaber atrieflimren. Der er ikke nogen garanti for succes, men jeg er frisk på at prøve.
Det samme gælder lyskebrokken. Jeg skal lige have fanget en, der hedder Lars her i boligområdet, der blev opereret for det sidste år, for at få hans erfaringer. Også her er jeg ved at være klar til at gøre noget ved det. Holder mig stadig godt i gang med det program, jeg skitserede sidst, og det går fint - formen er ikke så ringe endda - meeeeen nu skal der ske noget mere.
Til gengæld er der trods alt lidt aktivitet på jobfronten, så nu tager jeg det måned for måned, før jeg overvejer dagpenge. Det kunne være rart mindst at ramme 1. september, hvor der kun er 2 år til pensionen. Det ville svare til den maksimale dagpengeperiode, og så ville pengene passe. Vi får se.
Der er mange bolde i luften 

Sådan burde det da i hvert fald være. Der er ikke noget, der giver usikkerhed som opkøb, men vent nu at se. Indtil videre er der måske mere end et år at løbe på, og der kan ske så meget.

Og Ordrup ryttere i det nye tøj.