Kermit

Vægten er faldet igen, efter hverdagen er kommet tilbage. Har haft lidt mere intensitet på programmet, både på grund af dage med kortere tid til rådighed, men også for at få dyrket det noget mere.


En forsigtig introduktion af højere intensitet, hvor det blev  en kort omgang med 3x3 minutter på 380 watt og så sluttede jeg af med 10x30/15 på 400 watt.


I dag fik jeg kørt 2x12 minutter, hvor jeg begyndte med et minut på 400 watt og så dalede wattene ned til de endte på ftp hvor jeg blev i 10 minutter.
Det føltes meget overskueligt og sjovt at køre noget lidt andet end lange sweetspot intervaller.

Dødløft uge 10
5x130
3x160
3x190
3x2x222,5 Bælte
(Min 3RM er 232,5 fra Maj 2014)
 
Back off set
3x3x150
 
Relativ tung omgang. 

Alt godt herfra - får slappet mentalt af for tiden, og det kan fandme noget. 
Får også trænet relativt fornuftigt, og prøvede i dag en omgang varmetræning. Det var ekstremt fugtigt, men sjovt at se hvordan pulsen bare stiger stille og roligt ved samme ydeevne. 
Jeg har også fået lavet et lille ark til Mallorca løbet. Fået plottet stigningerne ind, hvor lange de er, stigningsprocent og hvor i løbet de kommer. Giver et fint overblik over hvad jeg kan forvente. 
Og så har jeg købt nyt grej - en ny wattmåler og pedalarme. Min S-Works har haft et Power2Max kranksæt med Rotor 3D+ arme, som jeg sidste år fik ned i 165 mm. Men jeg har åbenbart ikke længere et 34/50 klingesæt til det, som jeg skal bruge til Mallorca. Hurtig regning på et sæt nye klinger giver en 800-900 kroner. 
Udfordringen er at min 3. cykel, lige nu mangler et kranksæt. Det har teknisk set et, men det er med 172,5 mm arme, og de er tæt på umulige at opdrive i 165 mm. Laaaaaaaaaang historie kort - jeg smider mit nuværende kranksæt over på den anden cykel, og så ryger der et Magene TEO P515 kranksæt på den jeg skal køre Mallorca på med 34/50 klinger. Prisen for hele herligheden er 4200,- inkl. et værktøj til at montere wattmåleren. Måtte så også købe en ny krankboks da den nye wattmåler kører med DUB standard. 
Magene er endnu et mærke fra Kina der har fået etableret sig solidt på markedet, og deres kranksæt med wattmåler koster vel omkring 2500-3000 kroner, og konkurrerer med de største mærker. Teo udgaven er så med carbonarme, så det skulle være relativt let. 
Den største fordel ved wattmåleren er at batteriet er genopladeligt. Så ikke noget med at skulle skifte batterier i tide og utide. 
Det burde lande i løbet af ugen, og så skal jeg nok give en opdatering. 

Mine to kolleger der har været på barsel og på orlov er kommet retur, og jeg har så småt fået lavet min overlevering af opgaver til dem. Jeg har nogle enkelte tekstmæssige opgaver jeg skal have klaret, men det er småting. Så jeg talte med vores leder i dag om behovet for at jeg møder fysisk ind, og hun var ret klar i spyttet omkring at når jeg havde lavet mine tekster, så skulle jeg egentlig bare nyde friheden inden jeg starter på det andet. Hun sagde endda at hun havde lidt ondt af mig over at jeg var herude, fordi jeg netop sidder i et setup hvor der bliver talt meget om fremtiden, hvilket jeg ikke er en del af. 
Så når jeg kører i dag, så kommer jeg kortvarigt ind d. 20. januar og afleverer mine ting, og så var det det kapitel. På sin vis vemodigt, men jeg kan også se at jeg ville have det svært i den konstellation der er blevet skabt her på den korte bane. Der er lidt for mange personligheder hvor jeg kender mig selv godt nok til at vide at det ville skabe unødvendige udfordringer for mig. Jeg holder dog stadig døren åben for at vende retur på et senere tidspunkt, når der er faldet ro på. Jeg har en mistanke om at der kommer til at ske en justering i teamet i løbet af det kommende år, hvor man kigger ind i de ressourcer der er og hvilke ressourcer der er behov for. Med den viden jeg har nu, så kan jeg i hvert fald se nogle kompetencegaps de ikke kan udfylde med de profiler der er i teamet nu. Den tid, den sorg. 
Jeg har som mit sidste større projekt stået for migrering af websites, og alt er egentlig kørt i stilling og så småt sat igang. Det var en opgave jeg gerne selv ville have løbet i mål, men det var der ikke tid nok til. Ikke desto mindre er jeg stolt af det arbejde jeg har lavet i den forbindelse, og selvom det ikke længere er i mine hænder, så håber jeg at de kommer i mål med det på et tilfredsstillende niveau. 
Nu har jeg i hvert fald 14 dage inden det nye starter, hvor jeg kan koble af, få ordnet nogle praktiske ting derhjemme, og lige give den en skalle med træningen inden der skal bruges ressourcer på at lære nye mennesker og arbejdsgange at kende. 
Og i den forbindelse har min nye arbejdsplads allerede rakt ud - det synes jeg er mega fedt. Så der er allerede nu styr på hvilken computer jeg får, billede til adgangskort, tilmelding til noget event og en kort intro til hvad der kommer til at ske den første dag. 

Mine to kolleger der har været på barsel og på orlov er kommet retur, og jeg har så småt fået lavet min overlevering af opgaver til dem. Jeg har nogle enkelte tekstmæssige opgaver jeg skal have klaret, men det er småting. Så jeg talte med vores leder i dag om behovet for at jeg møder fysisk ind, og hun var ret klar i spyttet omkring at når jeg havde lavet mine tekster, så skulle jeg egentlig bare nyde friheden inden jeg starter på det andet. Hun sagde endda at hun havde lidt ondt af mig over at jeg var herude, fordi jeg netop sidder i et setup hvor der bliver talt meget om fremtiden, hvilket jeg ikke er en del af. 
Så når jeg kører i dag, så kommer jeg kortvarigt ind d. 20. januar og afleverer mine ting, og så var det det kapitel. På sin vis vemodigt, men jeg kan også se at jeg ville have det svært i den konstellation der er blevet skabt her på den korte bane. Der er lidt for mange personligheder hvor jeg kender mig selv godt nok til at vide at det ville skabe unødvendige udfordringer for mig. Jeg holder dog stadig døren åben for at vende retur på et senere tidspunkt, når der er faldet ro på. Jeg har en mistanke om at der kommer til at ske en justering i teamet i løbet af det kommende år, hvor man kigger ind i de ressourcer der er og hvilke ressourcer der er behov for. Med den viden jeg har nu, så kan jeg i hvert fald se nogle kompetencegaps de ikke kan udfylde med de profiler der er i teamet nu. Den tid, den sorg. 
Jeg har som mit sidste større projekt stået for migrering af websites, og alt er egentlig kørt i stilling og så småt sat igang. Det var en opgave jeg gerne selv ville have løbet i mål, men det var der ikke tid nok til. Ikke desto mindre er jeg stolt af det arbejde jeg har lavet i den forbindelse, og selvom det ikke længere er i mine hænder, så håber jeg at de kommer i mål med det på et tilfredsstillende niveau. 
Nu har jeg i hvert fald 14 dage inden det nye starter, hvor jeg kan koble af, få ordnet nogle praktiske ting derhjemme, og lige give den en skalle med træningen inden der skal bruges ressourcer på at lære nye mennesker og arbejdsgange at kende. 
Og i den forbindelse har min nye arbejdsplads allerede rakt ud - det synes jeg er mega fedt. Så der er allerede nu styr på hvilken computer jeg får, billede til adgangskort, tilmelding til noget event og en kort intro til hvad der kommer til at ske den første dag. 

Mine to kolleger der har været på barsel og på orlov er kommet retur, og jeg har så småt fået lavet min overlevering af opgaver til dem. Jeg har nogle enkelte tekstmæssige opgaver jeg skal have klaret, men det er småting. Så jeg talte med vores leder i dag om behovet for at jeg møder fysisk ind, og hun var ret klar i spyttet omkring at når jeg havde lavet mine tekster, så skulle jeg egentlig bare nyde friheden inden jeg starter på det andet. Hun sagde endda at hun havde lidt ondt af mig over at jeg var herude, fordi jeg netop sidder i et setup hvor der bliver talt meget om fremtiden, hvilket jeg ikke er en del af. 
Så når jeg kører i dag, så kommer jeg kortvarigt ind d. 20. januar og afleverer mine ting, og så var det det kapitel. På sin vis vemodigt, men jeg kan også se at jeg ville have det svært i den konstellation der er blevet skabt her på den korte bane. Der er lidt for mange personligheder hvor jeg kender mig selv godt nok til at vide at det ville skabe unødvendige udfordringer for mig. Jeg holder dog stadig døren åben for at vende retur på et senere tidspunkt, når der er faldet ro på. Jeg har en mistanke om at der kommer til at ske en justering i teamet i løbet af det kommende år, hvor man kigger ind i de ressourcer der er og hvilke ressourcer der er behov for. Med den viden jeg har nu, så kan jeg i hvert fald se nogle kompetencegaps de ikke kan udfylde med de profiler der er i teamet nu. Den tid, den sorg. 
Jeg har som mit sidste større projekt stået for migrering af websites, og alt er egentlig kørt i stilling og så småt sat igang. Det var en opgave jeg gerne selv ville have løbet i mål, men det var der ikke tid nok til. Ikke desto mindre er jeg stolt af det arbejde jeg har lavet i den forbindelse, og selvom det ikke længere er i mine hænder, så håber jeg at de kommer i mål med det på et tilfredsstillende niveau. 
Nu har jeg i hvert fald 14 dage inden det nye starter, hvor jeg kan koble af, få ordnet nogle praktiske ting derhjemme, og lige give den en skalle med træningen inden der skal bruges ressourcer på at lære nye mennesker og arbejdsgange at kende. 
Og i den forbindelse har min nye arbejdsplads allerede rakt ud - det synes jeg er mega fedt. Så der er allerede nu styr på hvilken computer jeg får, billede til adgangskort, tilmelding til noget event og en kort intro til hvad der kommer til at ske den første dag. 

Mine to kolleger der har været på barsel og på orlov er kommet retur, og jeg har så småt fået lavet min overlevering af opgaver til dem. Jeg har nogle enkelte tekstmæssige opgaver jeg skal have klaret, men det er småting. Så jeg talte med vores leder i dag om behovet for at jeg møder fysisk ind, og hun var ret klar i spyttet omkring at når jeg havde lavet mine tekster, så skulle jeg egentlig bare nyde friheden inden jeg starter på det andet. Hun sagde endda at hun havde lidt ondt af mig over at jeg var herude, fordi jeg netop sidder i et setup hvor der bliver talt meget om fremtiden, hvilket jeg ikke er en del af. 
Så når jeg kører i dag, så kommer jeg kortvarigt ind d. 20. januar og afleverer mine ting, og så var det det kapitel. På sin vis vemodigt, men jeg kan også se at jeg ville have det svært i den konstellation der er blevet skabt her på den korte bane. Der er lidt for mange personligheder hvor jeg kender mig selv godt nok til at vide at det ville skabe unødvendige udfordringer for mig. Jeg holder dog stadig døren åben for at vende retur på et senere tidspunkt, når der er faldet ro på. Jeg har en mistanke om at der kommer til at ske en justering i teamet i løbet af det kommende år, hvor man kigger ind i de ressourcer der er og hvilke ressourcer der er behov for. Med den viden jeg har nu, så kan jeg i hvert fald se nogle kompetencegaps de ikke kan udfylde med de profiler der er i teamet nu. Den tid, den sorg. 
Jeg har som mit sidste større projekt stået for migrering af websites, og alt er egentlig kørt i stilling og så småt sat igang. Det var en opgave jeg gerne selv ville have løbet i mål, men det var der ikke tid nok til. Ikke desto mindre er jeg stolt af det arbejde jeg har lavet i den forbindelse, og selvom det ikke længere er i mine hænder, så håber jeg at de kommer i mål med det på et tilfredsstillende niveau. 
Nu har jeg i hvert fald 14 dage inden det nye starter, hvor jeg kan koble af, få ordnet nogle praktiske ting derhjemme, og lige give den en skalle med træningen inden der skal bruges ressourcer på at lære nye mennesker og arbejdsgange at kende. 
Og i den forbindelse har min nye arbejdsplads allerede rakt ud - det synes jeg er mega fedt. Så der er allerede nu styr på hvilken computer jeg får, billede til adgangskort, tilmelding til noget event og en kort intro til hvad der kommer til at ske den første dag. 

Mine to kolleger der har været på barsel og på orlov er kommet retur, og jeg har så småt fået lavet min overlevering af opgaver til dem. Jeg har nogle enkelte tekstmæssige opgaver jeg skal have klaret, men det er småting. Så jeg talte med vores leder i dag om behovet for at jeg møder fysisk ind, og hun var ret klar i spyttet omkring at når jeg havde lavet mine tekster, så skulle jeg egentlig bare nyde friheden inden jeg starter på det andet. Hun sagde endda at hun havde lidt ondt af mig over at jeg var herude, fordi jeg netop sidder i et setup hvor der bliver talt meget om fremtiden, hvilket jeg ikke er en del af. 
Så når jeg kører i dag, så kommer jeg kortvarigt ind d. 20. januar og afleverer mine ting, og så var det det kapitel. På sin vis vemodigt, men jeg kan også se at jeg ville have det svært i den konstellation der er blevet skabt her på den korte bane. Der er lidt for mange personligheder hvor jeg kender mig selv godt nok til at vide at det ville skabe unødvendige udfordringer for mig. Jeg holder dog stadig døren åben for at vende retur på et senere tidspunkt, når der er faldet ro på. Jeg har en mistanke om at der kommer til at ske en justering i teamet i løbet af det kommende år, hvor man kigger ind i de ressourcer der er og hvilke ressourcer der er behov for. Med den viden jeg har nu, så kan jeg i hvert fald se nogle kompetencegaps de ikke kan udfylde med de profiler der er i teamet nu. Den tid, den sorg. 
Jeg har som mit sidste større projekt stået for migrering af websites, og alt er egentlig kørt i stilling og så småt sat igang. Det var en opgave jeg gerne selv ville have løbet i mål, men det var der ikke tid nok til. Ikke desto mindre er jeg stolt af det arbejde jeg har lavet i den forbindelse, og selvom det ikke længere er i mine hænder, så håber jeg at de kommer i mål med det på et tilfredsstillende niveau. 
Nu har jeg i hvert fald 14 dage inden det nye starter, hvor jeg kan koble af, få ordnet nogle praktiske ting derhjemme, og lige give den en skalle med træningen inden der skal bruges ressourcer på at lære nye mennesker og arbejdsgange at kende. 
Og i den forbindelse har min nye arbejdsplads allerede rakt ud - det synes jeg er mega fedt. Så der er allerede nu styr på hvilken computer jeg får, billede til adgangskort, tilmelding til noget event og en kort intro til hvad der kommer til at ske den første dag. 

Mine to kolleger der har været på barsel og på orlov er kommet retur, og jeg har så småt fået lavet min overlevering af opgaver til dem. Jeg har nogle enkelte tekstmæssige opgaver jeg skal have klaret, men det er småting. Så jeg talte med vores leder i dag om behovet for at jeg møder fysisk ind, og hun var ret klar i spyttet omkring at når jeg havde lavet mine tekster, så skulle jeg egentlig bare nyde friheden inden jeg starter på det andet. Hun sagde endda at hun havde lidt ondt af mig over at jeg var herude, fordi jeg netop sidder i et setup hvor der bliver talt meget om fremtiden, hvilket jeg ikke er en del af. 
Så når jeg kører i dag, så kommer jeg kortvarigt ind d. 20. januar og afleverer mine ting, og så var det det kapitel. På sin vis vemodigt, men jeg kan også se at jeg ville have det svært i den konstellation der er blevet skabt her på den korte bane. Der er lidt for mange personligheder hvor jeg kender mig selv godt nok til at vide at det ville skabe unødvendige udfordringer for mig. Jeg holder dog stadig døren åben for at vende retur på et senere tidspunkt, når der er faldet ro på. Jeg har en mistanke om at der kommer til at ske en justering i teamet i løbet af det kommende år, hvor man kigger ind i de ressourcer der er og hvilke ressourcer der er behov for. Med den viden jeg har nu, så kan jeg i hvert fald se nogle kompetencegaps de ikke kan udfylde med de profiler der er i teamet nu. Den tid, den sorg. 
Jeg har som mit sidste større projekt stået for migrering af websites, og alt er egentlig kørt i stilling og så småt sat igang. Det var en opgave jeg gerne selv ville have løbet i mål, men det var der ikke tid nok til. Ikke desto mindre er jeg stolt af det arbejde jeg har lavet i den forbindelse, og selvom det ikke længere er i mine hænder, så håber jeg at de kommer i mål med det på et tilfredsstillende niveau. 
Nu har jeg i hvert fald 14 dage inden det nye starter, hvor jeg kan koble af, få ordnet nogle praktiske ting derhjemme, og lige give den en skalle med træningen inden der skal bruges ressourcer på at lære nye mennesker og arbejdsgange at kende. 
Og i den forbindelse har min nye arbejdsplads allerede rakt ud - det synes jeg er mega fedt. Så der er allerede nu styr på hvilken computer jeg får, billede til adgangskort, tilmelding til noget event og en kort intro til hvad der kommer til at ske den første dag. 

Fredag fik jeg kørt en gang max løft. Styrken skulle testes på squat, dødløft og bænkpres. 
Det blev til en PR på squat med 145 kg, hvor jeg egentlig følte at der var mere i stængerne. 
Ligeledes til bænkpres hvor jeg fik kæmpet 112 kg igennem. Her var der dog ikke mere at skyde med. 
Dødløft satsede jeg på 185 kg, men stangen rykkede sig ikke rigtig, så mit tidligere løft på 182 kg er stadig det maksimale jeg har formået. 
Jeg ved ikke helt hvorfor mit dødløft står så meget stille, men kan være der skal lidt flere kg på stangen i mine løft. 
Hoppede på cyklen i dag med en målsætning om en længere tur. Men motivationen var der ikke, så det blev kun til 1 time og 20 minutter. Ikke underligt med styrketræningen i går. 
Jeg fik dog benyttet muligheden for at få skiftet kæde på den ene cykel, renset min hjemmetræner og smurt den, samt få pillet frempinden af min S-Works SL6 som nu er blevet sendt til JH Design sammen med en anden frempind for at blive lakeret. Jeg fik jo ødelagt min frempind da jeg kom hjem fra Mallorca, og nu har jeg så fået sendt den nye og den gamle afsted. 

Fredag fik jeg kørt en gang max løft. Styrken skulle testes på squat, dødløft og bænkpres. 
Det blev til en PR på squat med 145 kg, hvor jeg egentlig følte at der var mere i stængerne. 
Ligeledes til bænkpres hvor jeg fik kæmpet 112 kg igennem. Her var der dog ikke mere at skyde med. 
Dødløft satsede jeg på 185 kg, men stangen rykkede sig ikke rigtig, så mit tidligere løft på 182 kg er stadig det maksimale jeg har formået. 
Jeg ved ikke helt hvorfor mit dødløft står så meget stille, men kan være der skal lidt flere kg på stangen i mine løft. 
Hoppede på cyklen i dag med en målsætning om en længere tur. Men motivationen var der ikke, så det blev kun til 1 time og 20 minutter. Ikke underligt med styrketræningen i går. 
Jeg fik dog benyttet muligheden for at få skiftet kæde på den ene cykel, renset min hjemmetræner og smurt den, samt få pillet frempinden af min S-Works SL6 som nu er blevet sendt til JH Design sammen med en anden frempind for at blive lakeret. Jeg fik jo ødelagt min frempind da jeg kom hjem fra Mallorca, og nu har jeg så fået sendt den nye og den gamle afsted. 

Hvis jeg må tillade mig at give et forsigtigt indspark. Og det er sagt som en som har ansat (ansat, opsagt, forfremmet, forflyttet osv), hundredevis af mennesker igennem årene.
Der er ingen mennesker der har nogen chance for at vurdere et job, sådan for alvor, inden for de første tre måneder. Faktisk vil jeg ofte gå så vidt som at sige 6 måneder. Og hvorfor så ikke det?
Fordi alt er nyt. 
Du er flyttet bolig, by, fag område, kollegaer, processer/systemer/arbejdsgange. Alt er nyt, og hjernen er ude af sin komfortzone. At træffe et valg, baseret på den følelse du har lige nu efter så kort tid, er pr defacto en fejl

*at vi ikke kommer tættere på
[det her er jo skrevet af et fejlbarligt menneske]

AI er glimrende til at håndtere store datasæt, sammenfatte store mængder af stof, give et hurtigt resumé, gennemgå tekster for grammatiske fejl og meget mere. Men når det er en opgave, hvor man begynder med 'et blankt stykke papir', kommer de nuværende sprogmodeller ofte til kort. De skriver underligt pleasende og blødt formulerede sætninger. tager slet ikke højde for alle de ting - fx små kulturelle finurligheder og lign. - der står mellem linjerne. Det er som med fotografier, grafik og layout og den slags, at man får noget, der umiddelbart ser fint og færdigt ud, men som ofte skal bearbejdes og redigeres, før det rigtigt spiller. Skal der også interviewes forskellige folk og tages hensyn til alle mulige interne, politiske dagsordener, bliver det rigtig tricky. 
Tag nu bare sådan en casetekst som denne her (som du sikkert kender )
https://www.dubex.dk/case-story/luja-sawtech-our-companys-survival-required-instant-and-decisive-action/
Den krævede flere interviews, flere opringninger og tilbageringninger, flere udkast, korrekturer og tilmed hensyn til en kunde, der er lidt udfordret på koncentrationen. Sådan en casetekst skal håndbæres igennem systemet. Dermed ikke sagt, at vi kommer tættere på med tiden, men for det kritiske øje er der stadig lang vej til AI-tekster, der bare swinger.

Velkommen til 2026. 
Jeg kom i mål med Rapha 500 med godt trætte stænger. Nytårsaften var præget af træthed - skulle nok have taget en lur. Men det var ikke desto mindre en hyggelig aften. 
1. januar var jeg lige 40 minutter på hjemmetræneren - bare for at rulle benene igennem. 
Mit nytårsforsæt blev i øvrigt det sværeste og nok også det vigtigste jeg havde skrevet ned - at lægge telefonen mere væk. Jeg er den klassiske der tyer til telefonen når jeg zoner ud, og desværre gør jeg det ofte når jeg sidder i sofaen med ungerne. Så jeg skal være markant bedre til at lægge den væk i det kommende år, og være mere nærværende. 

Velkommen til 2026. 
Jeg kom i mål med Rapha 500 med godt trætte stænger. Nytårsaften var præget af træthed - skulle nok have taget en lur. Men det var ikke desto mindre en hyggelig aften. 
1. januar var jeg lige 40 minutter på hjemmetræneren - bare for at rulle benene igennem. 
Mit nytårsforsæt blev i øvrigt det sværeste og nok også det vigtigste jeg havde skrevet ned - at lægge telefonen mere væk. Jeg er den klassiske der tyer til telefonen når jeg zoner ud, og desværre gør jeg det ofte når jeg sidder i sofaen med ungerne. Så jeg skal være markant bedre til at lægge den væk i det kommende år, og være mere nærværende. 

Velkommen til 2026. 
Jeg kom i mål med Rapha 500 med godt trætte stænger. Nytårsaften var præget af træthed - skulle nok have taget en lur. Men det var ikke desto mindre en hyggelig aften. 
1. januar var jeg lige 40 minutter på hjemmetræneren - bare for at rulle benene igennem. 
Mit nytårsforsæt blev i øvrigt det sværeste og nok også det vigtigste jeg havde skrevet ned - at lægge telefonen mere væk. Jeg er den klassiske der tyer til telefonen når jeg zoner ud, og desværre gør jeg det ofte når jeg sidder i sofaen med ungerne. Så jeg skal være markant bedre til at lægge den væk i det kommende år, og være mere nærværende. 

Som Johnny Madsen sagde, så er der mening i, at man ikke skal flyve højere, end vingerne kan bære, hvorimod det ville være totalt åndssvagt at springe over, hvor gærdet er højest. 

Fedt udtryk! 
Jeg havde en lærer som sagde "det er kun sportsfolk og idioter, der springer over hvor gærdet er højest" 
Det skal så lige siges at det var i kontekst af at den simpleste løsning er den bedste (matematik), og ikke at at man ikke skal gøre sig umage. 

Copywriting er en del af mit arbejde, men mere som element frem for hjørnesten, så jeg bemærker det måske ikke i så stor grad som du og Henrik f.eks. gør. Men det her var ringe. Det var sjusk. Jeg havde en lærer på et tidspunkt der brugte udtrykket "Springe over hvor gærdet er afmonteret" - det virker utrolig rammende i denne sammenhæng. 

For at sikre at Oksen fortsat har grund til at bekymre sig om mit helbred, rundede jeg Onsdag af, med at ligge mig med galloperende Influenza. Feberen ramte lige 40 grader. I dag er det bedre, og jeg er relativt ok kørende på lidt panodil. 
 
Vi havde et projekt med vores opstalder, om at få placeret muddermåtter på hestenes fold. Så en nabo kom forib med en mini graver og skrabede et lag "mudder" af. Og så har vi ellers lagt muddermåtter, og 2,5 ton grus ud i hånden. Lovely
 
Jeg har kørt en forsigtig omgang rehab træning
Squat -Dybe med stop
3x5x100
Flat dumbell pres
3x10x32

Kom igennem julen i et lavere tempo end jeg havde forventet, så det var en glædelig overraskelse.
Den 25. havde vi gæster om aftenen igen, men jeg fik knaldet 200 virtuelle kilometer af i dagtimerne.
Nogle af mine gamle folkeskolevenner mødtes online for at game, så jeg hoppede med i samtalen og fik snakket med dem og blev opdateret lidt på hvad der er sket i det forgangne år. Vi fik snakket i lige knap fire timer og tiden fløj afsted, så nok den mest sociale tur jeg har haft på min hometrainer.


Den 26. havde vi endnu en julefrokost, men jeg kom på cyklen om aftenen efter børnene var puttet.

Den 27. var vi afsted til begravelse og efterfølgende mindehøjtidelighed/gravøl og var først sent hjemme. En overraskende hård dag rent mentalt, men også dejligt at se en masse mennesker, som vi normalt ikke ser så ofte.

I dag stod jeg op til en hård omgang nattefrost og da jeg kiggede ud af vinduet troede jeg først at der var faldet sne og var lige ved at aflyse at tage ud.
Jeg mødtes alligevel med en gruppe der skulle cykle 100 kilometer og efterfølgende fulgte jeg en hjem, hvor jeg fik fyldt sukker og vand i mine flasker, så jeg havde til lidt flere kilometer. Jeg kørte ud på en af de ruter jeg har kørt mest i år og fik 60 kilometer alene. Det er hyggeligt nok at køre med en gruppe, men jeg nyder også at køre alene. Efter begravelsen i går havde jeg nok haft allerbedst af en lang tur alene :)

Solen kom frem på turen og det frostklædte landskabet var utrolig smukt.
Det er længe siden jeg har kørt så langt, når temperaturen har været så lav, så jeg måtte også dybt ind i tøjskabet, for at hive vinterbibs, -jakke og -undertrøje frem.
Jeg var lidt bekymret for om min wattmåler og cykelcomputer ville holde strøm hele turen med den lave temperatur, men det gik heldigvis uden problemer. 163 kilometer over 5 timer og 40ish minutter.


Jeg mangler 30ish kilometer for at være igennem Festive 500. Tanken om at tage dem her til aften var meget fristende, men de kommer helt af sig selv de kommende dage :)

Gutterne fra GCN har været på tur i Danmark

https://youtu.be/3zR_oU1C94Q?si=t5Ddt4dj-SeC9T9o

I går fik jeg nosset mig sammen og ringet til Magnus Bak Klaris, for lige at få nogle gode råd. Til dem der ikke kender Magnus, så er han pt. Danmarksmester i Gravel, vandt Paris Roubaix for juniorer i sin tid, og så er han ret skarp når det kommer til træning, kost o.lign. Jeg brugte ham som træner for en del år siden, og havde mine bedste resultater dengang. 
Mine ønsker til snakken var at få en vurdering af min træning og hvordan jeg skulle gribe et vægttab an. 
Ift. vægttab, så skulle jeg egentlig forsøge at ændre på de nemmeste vaner. Så i mit tilfælde er det at skære ned på kalorieholdige produkter som slik og sodavand, især efter aftensmad. Det er okay at spise slik, men så spis en mindre skål. Det alene skulle være nok til at begynde at se et vægttab. 
Ift. træning var jeg egentlig klar til at skære en ugentlig styrketræning væk fra programmet, men Magnus holdt fast i 2x om ugen. Den ene skulle så bare være lettere end den anden. 
Så min styrketræning mandag er stadig den tunge, og så har jeg en lettere udgave torsdag. 
Tirsdag bliver til tærskel intervaller - så sweet spot, FTP etc. 
Torsdag bliver til VO2max - opstart med 10 minutter VO2max per session, og så skal der lægges 1 minut på om ugen frem mod slutningen af marts. Det bliver et mix af 30/15, 30/30, 40/20 og 2-3 minutters intervaller. 
Lørdag og søndag handler om volume. Jo mere jo bedre. Primært zone 1 til 3. Kan jeg klemme 3 timer ind en lørdag er det godt, kan det være 3 timer og 15 minutter er det bedre. 
Så det er målsætningen indtil videre. 

Lyder fint alt sammen. Har godt bemærket, at ejerskabet af DBA er gået fra Schibsted til Vend. Det er i hvert fald dem, man skal logge ind hos, hvis man er kommet til at logge sig ud  Også godt med brokken!