Min kassette er også fræset ud i et. Og knirkelyden var “skinger metallisk”, ligesom når man knipser på kassetten, så jeg var ret sikker på at det var den. Og det var det også. Cyklen er musestille i dag Eneste “ting” er nu, at den har svært ved at gå på 4de største tandhjul, når man kommer fra mindre tandhjul.
Vægten stadig 91,7 kg
Klokken 11 skulle jeg køre med kollegaen. Han er voldsomt irriteret over at mit gearskifte driller, så vi (mest ham) brugte et lille kvarter før vi kørte, på at prøve at justere det væk. Plus vi rodede med det til sidst. Jeg er lidt ligeglad. Jeg ved jo at lige ved DET gear, så skal jeg skifte to og een tilbage. Sådan er vi forskellige.
Nu han efterhånden er 30 snitwatt foran mig, så er det også tydeligt at han kører MEGET anderledes. Moderat ude på de store veje. Stram kæde i byzone og spurt forbi dem der skal overhales. Så kan jeg bøvle med at køre mig op til ham. Eller når han fumler at klikke i efter rødt lys og jeg venter og han så spurter forbi. Sådan noget “drilleri” ville jeg aldrig selv lave.
Sjovt nok, så faldt han tilbage flere gange, den ene gang jeg holdt kæden semi-stram ude på landet. Nogle gange har jeg svært ved at se, hvordan han overhovedet KAN holde 33 i snit, med mindre han bare nægter andet end sit eget tempo.
En enkelt spurt blev det til. Jeg tror det er den hurtigste solospurt jeg har kørt. 14 sekunder og cyklen blev bare ved at accelerere, og lå på den sjove side af 65 i timen ved byskiltet. Alt efter vinden selvfølgelig, plejer jeg at ligge med 61-63 ved det skilt, så ingen tvivl om at cyklen er hurtig på flad vej, når den får tid til komme op i fart.
De 9,4km før første gearjustering er ikke med:
Jeg kører stadig med to bananer i trøjelommen. Men jeg er faldet tilbage på min gamle vane med at tylle en liter kakaomælk som de sidste, før jeg kører ud på (for mig) lange ture. Det giver både væske, carbs og der er også en god sjat protein. Synes det fungerer OK undervejs, og efter turen er jeg hurtigere blevet frisk.