Kermit

Så kommer der her en sjældenhed i loggen de sidste to måneders tid: en cykeltur med grafik til!

I dag var nemlig dagen hvor jeg kom op på Orbeaen og ud på landevejen. Egentlig var vejret nok mest til en vintercykel, men da jeg solgte min TT'er i sommer, blev jeg nødt til at tage kranksættet fra min vinterracer. Derfor står jeg lige nu og mangler et kranksæt til den. Der bliver søgt, men det er ikke nemt når man er nærrig. Bliver spændende at se om der kommer noget interessant på cykelmessen i næste weekend!

Anyhow, på med tøjet, og ud i sjappet vejr og så ellers ned til Femvejen og mødes med de andre. Vi var 6 fremmødte i dag, hvoraf nogle af dem også havde været ude på en meget våd tur i går på 115 km. Det afkræver alligevel noget respekt!

Vi kørte op af Strandvejen hvor jeg blandt andet fik en enkelt føring undervejs, og kørte relativt udramatisk op til Nivå som vi kørte igennem ud mod Vejenbrød. Da vi nåede toppen af bakken nede fra motorvejen, kom jeg i front igen og der blev jeg så et stykke tid. Da vi nåede over Kongevejen valgte jeg at teste mig selv lidt af. Så jeg gravede lidt dybere, og fik en noget mere besværet vejrtrækning. Det var dog vildt lækkert at blive presset lidt igen, selvom jeg godt kan mærke at der går lidt tid endnu før formen er hvor den skal være på den her tid.

Ved Karlebo valgte Maria og jeg at dreje fra, da vi begge skulle være hjemme omkring kl. 11.00. Vi kørte derfor ind igennem Gunderød og ud til Stumpedyssevej. Jeg fik ikke noget læ, for enten lå jeg i front, ellers kørte vi ved siden af hinanden og snakkede. Det passede mig egentlig også godt, for jeg syntes egentlig at benene var ok, og for at finde ud af hvor jeg står måtte jeg gerne køre lidt frit.

Da vi nåede Hørsholm kørte vi videre ud igennem Folehaven, som bare var fantastisk flot i dag. Det mindede mig lidt om Lombardiet Rundt med de mange farver, faldne blade, og lidt snoede veje. Ud på Strandvejen og så begyndte jeg ellers bare at træde igennem. Computeren blev sat til at vise watt, og så var det ellers bare at holde lidt øje med hvilke værdier jeg egentlig ramte.
Da vi nærmede os Klampenborg valgte jeg lige at grave helt dybt, og det betød at Maria kunne snuppe spurten fra mig. Herfra var det sådan set bare at køre op af Klampenborgvej, og så hjem og stille cyklen.

I alt en tur på 65 km med 29,8 km/t i snit



Og så er der det med vægten. Jeg var på den for første gang i noget der vel minder om 2 måneder i går, og efter at have levet et liv med masser af cola, slik og chips, så var vægten også gået opad. Hjælper selvfølgelig heller ikke på det at jeg ikke har kunnet træne som jeg ville. 79,5 kg, så nu skal der fokus på, og vægten skal tvinges ned. Bliver spændende at se hvor stærk psyken kommer til at være omkring det

Godt at læse positive miner og at der igen er gang i træningen igen.
Det kan ske at jeg skal begynde at køre uden hjelm. Og råddent.
Jeg har fæl fornemmelse af at jeg failer synstesten, næste gang jeg skal have fornyet mit "togkørekort", så.....

Lettere inspireret af en billedserie i Devious Builders log kommer her mine top tips til at klare sig succesfuldt i cykelløb.
1. Tro på det
Dukker du op til et cykelløb med tvivl i sindet, så går det ikke. Sæt dig selv op inden løbet, visualisér det. Lad al tvivl blive overskygget af en tro på dig selv og dine evner.
2. Vær velforberedt
Der skal selvfølgelig være km i benene, og gerne også lidt power i dem. At dukke op til et cykelløb uden at have trænet er som at tisse i bukserne en kold vinterdag - fornøjelsen er meget kort. Derudover er det altid en god idé at have studeret ruten, finde ud af hvor der kan være vind, hvor der måske vil blive angrebet o.lign. Cyklen og dit udstyr skal selvfølgelig også være i orden. Har du lige fået skiftet bremseklodser eller sat nye hjul på, så sørg for at have kørt en tur med dem inden du stiller til løb.
3. Læg en plan
Inden du stiller op, så lav en plan for løbet. Hvad er dit mål? At gennemføre, at prøve dine grænser af, eller at vinde? Hvor vil du forsøge at angribe og hvornår? Planen kan du efterfølgende kaste over venstre skulder, for sandsynligheden for at det kommer til at forløbe sig som planlagt er ret lille. Men en god plan giver dig altid et godt udgangspunkt. Det kan hjælpe dig med at holde dig selv i skak, så du ikke bare laller rundt, og kommer hjem uden at have indfriet dine mål. Dermed kan man også have et fremragende løb selvom man blev sat efter 3 omgange.
4. Det gælder for alle
Det er en klassiker indenfor cykelverdenen: Gør det ondt på mig, gør det ondt på de andre. Men den er rigtig nok. Gør man det rigtigt, og får man ondt, så gør det også ondt på de andre. Et konkret eksempel har jeg selv oplevet da jeg kørte Ordrups eget løb, og lod mig opgradere til løjtnant for vores dame rytter der kørte med i C klassen. Hver gang jeg kørte et udbrud ind, eller satte tempo, så gjorde det så modbydeligt ondt at man næsten ikke skulle kunne tro det. Efterfølgende fik jeg at vide af damerytteren at hver gang jeg var gået i front så havde det været tydeligt at de andre led. Så hvis det gør ondt på dig, så gør det som oftest også ondt på de andre, med mindre du gør det forkert.

Det er i øvrigt ikke kun dig der kører i regnvejr og blæsevejr i løbet. Det er de færreste der synes det er fedt at køre i skybrud, og det skal være din fordel. Motivér dig selv til at synes det er lækkert fordi det bliver ekstra hårdt. På den måde kan du faktisk besejre ryttere der fysisk er stærkere end dig selv.
5. Hav styr på energien
Både dit indtag og dit forbrug. Med mindre du er sindssygt stærk, så vinder du ikke cykelløb af at bruge alle dine kræfter på de 2 første omgange. Hold lidt igen med energien, og brug den på de tidspunkter hvor det giver mening. Derudover skal du undervejs sørge for at få energi ind i kroppen. Bruger man energi, skal man også indtage energi. Hvad der passer til dig finder du ud af ved at forsøge dig frem.
6. Placering, placering, placering
Et angreb bliver reelt kun et angreb hvis du formår at komme fri fra feltet. Dit angreb skal derfor komme som en overraskelse, og sikre at du ikke bare trækker hele feltet med. Sidder du i 2. eller 3. position i feltet, vil du reelt ikke kunne køre væk, fordi du ikke overrasker de stærke ryttere der sidder oppe foran. Sidder du for langt tilbage bruger du dine kræfter på at køre op langs feltet, så når du endelig forsøger at bryde fri fra feltet, så har du ikke flere kræfter tilbage. En placering omkring 7-10 stykker er perfekt, også fordi du med garanti får et par ryttere med der kan hjælpe med arbejdet.
7. Kør løb
Du kan have nok så mange km i benene, og have trænet helt rigtigt i løbet af vinteren, men hvis du ikke har FART så er det lige meget. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor motorpace virker, men faktum er at det virker. Sørg for at køre løb hvor du får fart i benene. Det hjælper dig med at blive endnu stærkere. Derudover giver løbene dig den erfaring du skal bruge fremadrettet. Om det er hvordan du placerer dig, hvordan du skal spise, hvem du kører efter eller noget helt 4, så gælder det om at få et nummer på ryggen og få det ind under huden.

Interessant problemstilling. Spørgsmålet er også om du kan få en optimal tri-stilling på din Focus kontra en rigtig tri ramme?

Jeg ville nok gribe det hele lidt anderledes an. Hvad skulle formålet med at lave din Focus om til en tri være? Og vil tri stadig være din primære sport?

Jeg kan ikke se ideen ved at lave din Focus om hvis du stadig vil satse på tri. La Marmotte er i min bog et sideprojekt for dig, for du vil stadig primært være triatlet. Derfor synes jeg også det ville være en dårlig idé at ofre så meget på et sideprojekt. Det er i bøjlerne du skal lave resultaterne, og derfor bør du også have en ordentlig cykel til det.

Jeg kan godt se det interessante ved at have en superfed landevejsracer, men det er bare ikke der du har din passion.

Nu ved jeg ikke hvad du har fået for Scott'en, men jeg antager at du har solgt den for en god sjat, og at du rent mentalt har gjort op med dig selv at der skal postes penge i den nye. Køb en ny tri cykel, og behold din Focus som den er. Hvis du regner med at du alligevel kan have en tri cykel på plads til CPH IM, som ligger 1,5 måned efter La Marmotte, så kan du vel også have en racercykel på plads til La Marmotte?
Sørg for at få en wattmåler som du også kan smide over på landevejscyklen når du skal køre på den. Det tager ingen tid at skifte rundt på det.

Bare mine tanker.

Interessant problemstilling. Spørgsmålet er også om du kan få en optimal tri-stilling på din Focus kontra en rigtig tri ramme?

Jeg ville nok gribe det hele lidt anderledes an. Hvad skulle formålet med at lave din Focus om til en tri være? Og vil tri stadig være din primære sport?

Jeg kan ikke se ideen ved at lave din Focus om hvis du stadig vil satse på tri. La Marmotte er i min bog et sideprojekt for dig, for du vil stadig primært være triatlet. Derfor synes jeg også det ville være en dårlig idé at ofre så meget på et sideprojekt. Det er i bøjlerne du skal lave resultaterne, og derfor bør du også have en ordentlig cykel til det.

Jeg kan godt se det interessante ved at have en superfed landevejsracer, men det er bare ikke der du har din passion.

Nu ved jeg ikke hvad du har fået for Scott'en, men jeg antager at du har solgt den for en god sjat, og at du rent mentalt har gjort op med dig selv at der skal postes penge i den nye. Køb en ny tri cykel, og behold din Focus som den er. Hvis du regner med at du alligevel kan have en tri cykel på plads til CPH IM, som ligger 1,5 måned efter La Marmotte, så kan du vel også have en racercykel på plads til La Marmotte?
Sørg for at få en wattmåler som du også kan smide over på landevejscyklen når du skal køre på den. Det tager ingen tid at skifte rundt på det.

Bare mine tanker.

Efterårsfarver fra en kold cykeltur for et par dage siden:

Cykling i dag: 20 km.
Jeg har nu netop nået mit mål om at cykle 3000 km. i år.

http://lmgtfy.com/?q=k%C3%B8be+cykelst%C3%B8vler

Det er lidt nitten, men må efterhånden nok indstille mig på at det hedder off-season snart. Der er kun ét mål tilbage i år, og selv det mål er lidt uopnåeligt: klubmesterskaberne. De skal køres om lørdagen, hvor vi kommer hjem fra New York om fredagen. Dvs. det skal køres med jetlag i kroppen, og næsten uden km i benene. Men ok, det kan også være at 1,5 uge uden cykel og med pizza i kæften er lige præcis hvad min krop har brug, og det er altid fint at dukke op til et løb som underdog. Det er ellers en rute der kunne passe ret godt til mig, da den køres i forskerparken i Hørsholm på en 1,5 km rundstrækning, så med stor sandsynlighed ender det hele i en sprint. Ulempen er at det bliver kørt i forskerparken i Hørsholm, og at der derfor ikke vil blive kørt rigtig cykelløb. Det er også noget med at vi i alt kommer til at køre 40 omgange eller sådan, så der skal godt nok holdes styr på tallene.

Men det er sgu bittert allerede at afslutte sæsonen, og specielt fordi jeg ender med at gå glip af de 3 sidste løb her på sjælland, samtidig med at min form nok aldrig har været bedre, og man ved jo selvfølgelig aldrig hvad næste år bringer. Jeg håber at jeg kan stå endnu skarpere, og ikke mindst klogere ift. min sæson i år. Jeg synes selv at jeg har lært en hel del om hvordan jeg skal køre løbene, og den stille målsætning for næste år er helt sikkert at der skal køres podieplaceringer ind, og der skal principielt også stiles mod B klassen. Om jeg rent faktisk vælger at rykke op må komme an på hvordan jeg har det, men det kunne være fedt at sætte et hak udenfor B rytter når jeg engang ser tilbage på mit cykel CV. A rytter når jeg aldrig med mindre der sker noget meget drastisk i mit liv, der gør at jeg ville have muligheden for at fokusere 100% på cyklingen.

Der skal ske forbedringer på alle fronter ift. i år. Ikke fordi jeg har været utilfreds med mit niveau i år, nærmest tværtimod, men mer vil have mere. Jeg vil have en endnu større motor, kunne træde endnu flere watt på alle parametrene, og jeg skal blive bedre til at køre løbene. Derfor ligger det også allerede nu i støbeskeen at jeg skal køre Sommercup til næste år, for at få fart i benene. Jeg ved at jeg kan være enormt disciplineret med min træning, og stå så skarp som overhovedet muligt på egen hånd i løbet af vinteren, men jeg mangler reelt farten i benene. Det ville selvfølgelig være optimalt hvis man kunne træne motorpace henover vinteren, men den mulighed er der ikke rigtig. Så jeg kommer nok til de første løb uden den helt store fart i stængerne, men der må jeg bare have is i maven og vide at der kun skal bruges et par løb til at farten er der. Det kan også være jeg er heldig nok til ikke at ligge mig syg ugen inden sæsonstart, og dermed kan stille op med helt friske stænger og krop.

Jeg har allerede tidligere løftet sløret for hvad min vintertræning kommer til at bestå af, men bare lige for god ordens skyld nævner jeg det lige igen. Hovedessensen vil stadig være cykling. Det bliver en kombination af hjemmetræner når det er for mørkt i hverdagene til at køre udenfor(jeg er ikke den store fan af at køre i mørke) og så længere ture på landevejen i weekenden. Det burde gerne give mig mulighed for at træne intervaller meget fokuseret i hverdagene hvor der især vil være fokus på gøre min motor større, men også få trænet de helt korte intervaller fra tid til anden. De lange ture i weekenden skal bruges til at få km i benene, få tilvænning til at køre på landevejen, og ikke mindst skabe adspredelse ift. at sidde og kigge ind i en skærm mens man sidder på cyklen og lider i køkkenet. Derudover skal der løbes. Løbet kommer til at erstatte den styrketræning jeg de seneste par sæsoner har dyrket i vinterperioden. "Problemet" ved styrketræningen er at den gør mig tung. Jeg er bare bygget sådan at jeg tager på bare jeg ser en vægtskive, og selvom det kan være en positiv ting, så er det ikke altid det fedeste når man gerne skulle være så let som mulig. Løberiet skal derfor være en erstatning for timerne i et træningscenter, og jeg glæder mig faktisk til at komme igang med det. Det bliver nok også kombineret med nogle lange gå ture, og håbet er egentlig at jeg kan tabe en smule muskelmasse fra især overkroppen. Ikke fordi jeg på nogen måde er massiv, men der hænger alligevel et par kg som jeg ikke har synderligt brug for på en cykel. Det kan så være at jeg med løbeturene kan få et par mål for vinteren for at holde mig til ilden. Der bliver jo trods alt afholdt et par løb i vinterhalvåret. Nu må vi se. Det skal stadig kun være for at give lidt adspredelse til cykeltræningen, og for at holde motivationen oppe. Derfor er det også vigtigt at jeg holder hovedet koldt og ikke bare ligger ud med at løbe 5 km så hurtigt jeg kan, for derefter at have ondt i benene i en uge. Det skal startes op lige så stille og roligt, og så bygges langsomt på.

Som cykelrytter er der altid et mål der går igennem i off-season: vægttab. Jeg skal ikke være fanatisk omkring det, og jeg har ikke på nuværende tidspunkt et tal jeg skal nå. Men det jeg godt kunne tænke mig var at tabe lidt muskelmasse på overkroppen, og ikke mindst tabe noget fedt. Det vigtigste er dog at det ikke går ud over min performance. Kan jeg gøre det samtidig med at jeg som minimum bibeholder mine watt, så er det en god idé, men det begynder at blive dumt hvis jeg samtidig falder i ydelse. Jeg skal huske på at jeg ikke er bjergrytter, og derfor er mine watt vigtige. Men som sagt, det er altså bedre at træde 320 watt når man vejer 75 kg end det er at træde 320 watt når man vejer 78 kg. Derfor skal der også fokus på kosten igen. Fantastisk mange kulhydrater om morgenen, rigtig mange kulhydrater til frokost, og så forsøge at skære ned på kulhydraterne til aftensmaden. Mine træningspas bliver ikke så fysisk krævende i off-season når jeg sidder på en hjemmetræner, og derfor har jeg ikke på samme måde behov for at fylde kulhydrater på om aftenen.

Under alle omstændigheder en spændende periode der gåes i møde, og jeg skal selvfølgelig nok vende tilbage med flere konkrete mål for 2014 sæsonen.

DR2 klokken 20:30 i aften:

God bedring.
Men for f... du HAR jo en hjelm, din frø Aldrig, aldrig, ALDRIG køre uden - heller ikke 300 meter til købmanden.
Mvh. løfte-pegefinger-fungerende mor.

Sådan ser jeg åbenbart ud når jeg presser mig selv i et udbrud

Hey, fedt billede. Det er jo Jørgen Emil-style. Han så også altid ud til at smile, når det var hårdest

Xtreme Løbet - Roskilde


Ovenpå skuffelsen i CK Kronborg løbet, var planen at tage revanche i Roskilde i stedet for. Jeg havde sikret mig at jeg ikke skulle punktere, da jeg havde monteret mine lavprofil hjul med dækindlæg. Normalt er jeg ikke den store fortaler for indlæg når man kører løb, men jeg magtede simpelthen ikke at stå i samme situation igen. Så derfor blev det den sikre løsning. Det betød så også at jeg havde sat et sæt gamle GP4000s dæk på(gamle som i fra starten af juli), og især bagdækket var begyndt at blive firkantet. Det skulle vise sig ikke at være den klogeste beslutning jeg har truffet.

Ved Roskilde fik jeg hurtigt samlet cyklen og kørte ud for at varme op. Under opvarmningen kørte jeg på den strækning ud af byen vi også skulle køre i løbet, og der var bare pivende modvind. Jeg tog mig selv i at tænke at her skulle man i hvert fald ikke angribe for så ville man gå helt død meget hurtigt. 40 minutters opvarmning, aftisning, og så hen til start.

Da starten gik stod jeg for første gang nogensinde i forreste række, så jeg kom ud blandt de 8-10 første, og kom hurtigt ind på hjul i modvinden. Det gik drabeligt langsomt, så efter et par km tænkte jeg at man måske godt kunne forsøge noget, og håbe på at der kom et par stykker med. Så jeg angreb, og kom helt solo afsted. Efter et par minutter lod jeg mig falde tilbage, og det var så lige efter vi var drejet om i sidevinden. Ind i 3. position mens de andre kørte et par og 50 i sidevinden, og min puls og lår råbte om kap for at få tempoet ned. Er du gal jeg fortrød det angreb meget hurtigt, da jeg slet ikke følte at jeg kunne følge med. Der blev rykket lidt på skift, og jeg fandt tilbage til min sædvanlige rolle bagerst i feltet. Sjovt at jeg altid ender der. På anden omgang fik jeg dog kørt mig selv op i et sidevindsstykke igen, og på toppen af en bakke gik jeg efter 2 andre som var kørt. Der var på det her tidspunkt allerede kørt en gruppe. En af dem der sad med lige foran mig var Noe som for nylig er rykket op i C og allerede har skrabet 18 point sammen. Jeg angreb, og vidste at en anden fra mit hold sad som nummer 2 i feltet. Jeg fik kontakt til de to andre og var helt oppe i det røde felt, da jeg lige kiggede mig over skulderen for at se hvor stort hullet var. Der kunne jeg så se de velkendte OCC farver i front. Ikke ligefrem en moral booster. I stedet for at ignorere det og køre de sidste 5 meter op til de 2 andre, så valgte jeg idiotisk nok at lade mig falde tilbage. I stedet kørte min holdkammerat så kontra da feltet hentede mig igen, og kom op til frontgruppen og kørte afsted. Pisseirriterende!

De næste par omgange gik, og for hver omgang var det som om der hele tiden dryssede et par ryttere af. Vi startede 52, men sluttede 26. Der var et par stykker der måske havde undervurderet vinden og højprofilhjul, og det var vildt nok at se hvordan de bare blev skubbet ud i grusrabatten flere steder pga. vindstød. På 4. omgang var vi vel kun en 15-20 stykker tilbage i feltet, og ingen der rigtig tog initiativ. Der var et par gange hvor den kørte rundt, men så gik den hurtigt i stå igen. Så halvvejs ude gik jeg i front og tog en føring på en 7-8 km. Der var også en Hvidovre rytter der lige kom op på siden og sagde at det var lidt af en herreføring. Anders Winsløv tror jeg han hed? Jeg havde mere eller mindre afskrevet muligheden for point, og blev enig med mig selv om at det så bare måtte blive træning i stedet for.

På 5. og sidste omgang kunne vi bare se mørke for enden af Holbækvej, og ganske rigtigt, da vi drejede til højre blev vi ramt af de første dråber, og meget kort tid efter var det et decideret skybrud og kraftige vindstød. Jeg kunne næsten ikke se noget, og jeg tror de fleste begyndte at hyperventilere lidt da temperaturen faldt fra 22 til 13 grader på meget kort tid. Regnen var virkelig kold, og når man har kørt rundt og blevet rigtig varm, og så totalt nedkølet på så kort tid, så begynder man at trække vejret på en speciel måde for ikke at kollapse. På et af de meget hurtige stykker i medvinden kom jeg op i fronten og trak, og kunne mærke hvordan mit baghjul skred en lille smule hver gang jeg lagde kræfter i. Der lå så meget vand at det firkantede dæk nærmest skøjtede ovenpå. Godt tænkt hr. Stolten!

Jeg klarede dog frisag, og kunne sidde med hele vejen ind til opløbet. Jeg følte egentlig at jeg sad i en god position til spurten, men 3-400 meter inden stregen skulle vi igennem en rundkørsel, og frygt for at ryge på røven med et slidt bagdæk var ikke lige tiltalende, så jeg blev en kylling og tabte en del placeringer inden det reelle opløb. Jeg tror jeg lå 2. sidst da vi kom ud af rundkørslen, men hvad gør det når man er sprinter? Jeg huggede til, og jeg tager ikke pis på jer når jeg siger at jeg FLØJ igennem resterne af ryttere op mod stregen. Jeg henter noget ala 11 placeringer på meget kort tid, og når lige at høre en fra klubben råbe "Det' stærkt Kenneth!" til mig fra siden. Jeg ender med at blive nummer 15, og havde stregen været 30 cm længere væk, havde jeg blevet nummer 14. Ikke den store forskel, for det gav alligevel kun 1 point til kontoen.

I alt et løb på 96 km på vi kom hjem med 38 et eller andet. Det vilde var at jeg i sprinten alligevel når at komme op på 1327 watt på toppen, og holder 1040 watt i 12 sekunder. Jeg snakkede efterfølgende med Maria, vores damerytter, som fortalte at det havde set for sindssygt ud da jeg blæste igennem feltet, og havde jeg bare siddet en anelse bedre efter rundkørslen havde de ikke haft en chance.

Her kan i se min vej igennem regnen op til målet

Det MÅ være Anders Winsløv. Absolut en af dem, der er bedst til skabe god stemning og drysser små rosende bemærkninger med rund hånd, når man kører med ham.

Hvorfor satte du ikke bare hjulet på uden fjeder? Den eneste funktion den har er at gøre det nemmere at få hjulet på, ved at sørge for samme afstand på begge sider af akslen men QR er løsnet.

Not bad. Not bad at all. Her gemmer der sig vist mange timer fri leg i skoven for skaldede 3200 kroner. Tak til Chain Reaction for at bringe min nye skovcykel sikkert over kanalen. Jeg er faktisk ret imponeret over, at de havde smidt en pedalnøgle plus et ret fedt multiværktøj med i pakken Thumbs up.

UHA! Det er spændende ...

750 ml rent vand, 750 ml vand med 50 gram energidrik i, 1 Alpen bar.

Jeg har vidst ikke sagt at Froome havde store lår, men betydeligt mere definerede lår end han tidligere har haft

Endnu en brik til puslespillet
Ja undskyld, et indlæg mere om cykling
Men man må sige: Never a dull moment, når det gælder cykelflåden. Som nævnt tidligere har jeg fyret den gamle vinterracer af plus den gamle mMTB. Og jeg har besluttet mig for at finde en uglybugly-cykel, der kan bruges til cykelcross/løb ude i skoven til vinter. I motionsklubben var der så et medlem, der ville give et gammel stel væk, og jeg tænkte: Det snupper jeg og laver en skovcykel ud af. Men det viste sig at være en super fed aluramme fra Radon, der både er let og stiv.
Så på vejen omformulerede jeg min plan. Jeg har nemlig hele tiden haft det lidt svært med at skulle montere skærme på Schrøderen og bruge den til efterår og vinter. Så nu bliver Ultegra komponenterne fra Schrøderen, saddel og styr etc. sat på den "nye" Radon sammen med skærme (som jeg også har liggende). Så bliver den simpelthen min efterårs-/og vinterracer for kr. 0. Så kan jeg få renset Scrhøder-stellet helt i bund og gemme det til næste år eller bruge det at lave den perfekte fixie.
Jeg mangler så stadig en uglybuglycykel til skoven, men den må findes i DBA. Jeg holder budgettet lavt og håbet højt

Jo, Assos knæene går et pænt stykke op af lårene i modsætning til f.eks. Giordanas. Assos knæene er de bedste af dem jeg har haft. De fungerer bare.
Der er altid plads til at lave en masse gøgl undervejs til vores træninger, men som oftest kommer de steder hvor der er en skiltespurt eller lignende. Alle der kan kører med, og dem som ikke kan kører ikke med

Var der et liv før klikpedalerne?
Ja, det var der. Og i dag fik jeg mine Detto Pietro cykelsko med gode, gammeldags klamper under. Man må sige, at eBay-sælgeren havde ret i, at det var NOS - New Old Stock. For de har vitterligt aldrig været brugt. Det blev de så i dag på en rigtig - omend kort - tur på The Silver Surfer, hvor jeg havde iført både cykelsko, klamper og cykeltøj. Testturen var i mere end én forstand lige ud ad landevejen, for det var helt udramatisk at hoppe på en racer fra primo 1970'erne. Den sølvfarvede Alan kører snorlige, og det var en fornøjelse at mærke det direkte vejgreb gennem de lukkede ringe. Jeg skal bare huske på den lille manøvre med at række ned og løsne tåclipsremmene, når jeg nærmer mig et lyskryds. Det slog mig, at jeg/vi dengang ( i yngre stemalder) havde et "city-mode". Når man kom ind over bygrænsen, så løsnede man begge tåclipsremme og cruisede hjem. Det var simpelthen for besværligt at skulle række ned og løsne ved hvert lyskryds. Og med gammeldags klamper kan man jo stadig trække pedalerne med rundt, selv om remmene ikke er spændt.

Oh, yes, Prendas har bl.a. Café de Colombia i sortimentet. Det var et af de hold, der brugte Alan-stel. Baggrunden er, at jeg muligvis skal køre Banani-løbet den 31. august, og der er det hele "ekvipagen", der bedømmes, så det gælder om at have den rette beklædning.

Din boganmeldelse kommer som sendt fra himlen, for jeg er netop ved at færdiggøre en bog og mangler et godt bud på den næste i rækken.
Pudsigt nok, så har jeg har altid haft et godt øje til Millar (helt tilbage fra Cofidis dagene) , så valget forekommer mig pludselig ganske let