Lørdag rimer på 3 timer - og da jeg om lidt for sent i gang med dagen, blev det på en hjemmetræner. Da jeg endelig sad på cyklen, kunne jeg faktisk nå DBR's Wahoo League - 82,5 km med ca. 1100 højdemetre. Jeg nåede kun lige et par minutters opvarmning inden starten gik, og jeg orkede faktisk ikke at spurte ud af starthullerne. Så jeg fandt mig et tempo, og så fandt jeg en gruppe som jeg hang på.  Ruten skulle vi køre 2 gange, og den startede ud med ca. 20 km fladt, og så en lang bakke. Jeg forsøgte at ramme sweet spot når det gik opad, men alt eksploderede på stigningen. På nedkørslen fik vi lavet en ny gruppe, som jeg egentlig formåede at køre med resten af turen.  Kort efter endnu en bakke, som var kortere, men markant stejlere. Igen forsøgte jeg at ramme sweet spot og glædede mig til nedkørslen.  Vi var en 5-6 ryttere der samledes ved bunden, og jeg var egentlig fuldstændig færdig, men der var trods alt en omgang endnu. Jeg formåede at hænge på, og så ramte vi stigningen igen. Der var en der stak af, men jeg kunne holde nogenlunde trit med de andre - endda også et par der faldt fra undervejs.  Fantastisk nedkørsel, og så den sidste bakke. Jeg kørte sammen med en anden, og vi kom sammen til toppen hvor han trykkede lidt på. Der kom en kort stejl bakke lige inden nedkørslen, og der kørte jeg igennem og slog lynhurtigt et hul på 10 sekunder. På nedkørslen kunne han slet ikke følge med - hurra for min ekstra vægt, og jeg kunne køre over stregen med et forspring på 20 sekunder. I C klassen blev jeg 11'er, 9 minutter efter ham der kom først  Generelt lidt en joke med ryttere der kører 3+ w/kg i over 2 timer. Kan dog også se at jeg var den tungeste af alle i C klassen.  Alt i alt nåede jeg op på 3 timer med 204 watt i snit/231 i normalized power. 

Har været henne at tosse op og ned ad bakkerne i Søndermarken her til formiddag. Den er simpelthen den perfekte løbebane til at få pulsen op, og det er et privilegium at have den så tæt på. Der er tit en del motionister og også andre bakkeløbere i gang, og i dag var der en ung kvinde (i tyverne), der også gav den gas. For dælen da, der var smæk på! Det var som at se en Ferrari blandt Ladaer og Yugoer (hvis nogen kan huske dem). Der godt nok en verden til forskel på en rigtig konkurrenceløber og fladfodede motionister.

Ja, præcis. Jeg tror nu nok, at denne hjertelæge er dygtig og fagligt komponent - det er i hvert fald mit indtryk - men hun var bare lidt vel hurtig til at komme over i det generelle spor med, at det kan jo skyldes så meget etc. Det er nok rigtigt, men der skal også lige være plads til at vende patientens egne observationer og ja, være lidt nysgerrig, og det kneb det en smule med her. Som tidligere skrevet, så landede vi dog det rigtige sted med foreløbig at sætte en parentes om forløbet. Og da det er virkelig småt med flimmer i de her dage og uger, så føles det helt rigtigt. 

Fedt og spændende at læse om dine oplevelser med  “eksperten”.  Selvom at jeg selv er en del af etableret sundhedsvæsen, så tænker jeg, at det er ekstremt vigtigt, at vi forstår, hvor meget vi endnu ikke ved og på den måde er parate til at lytte og være nysgerrige inkl på “kundernes” oplevelser. Som jeg og andre  tidligere har skrevet, så er sammenhængen mellem ekstrem sport og afli ret veletableret og ja på sidelinien, så virker det lidt ærgerligt, at din “ekspert” ikke bare kan indrømme, at hun ikke ved så meget/nok og anerkende, hvad du bringer til bordet (er normalt modstander af fordanskningerne af engelske udtryk). Og fedt med busserne  stay strong superløber 

Update Well ikke fordi, at der har været så meget træning siden sidst. Mest af alt, så synes jeg, at jeg har haft mega god erkendelse af, at jeg nok alligevel har rigtig mange autistiske træk. Ja og jeg kan mærke, at jeg bedre kan rumme det nu. Og det er jo simpelthen fordi, at jeg i højere grad kan lide mig selv og omfavne mig selv, som jeg er og også selvom, at det er anderledes end mange andre og også selvom, at der er masser af ting, hvor jeg ikke er lykkedes. Lige så stille bliver jeg lidt bedre til flere ting og om ikke andet så tør jeg godt at se verden i øjnene. Onsdag spændende arrangement, som jeg ikke ville gå glip af,  men også arrangement, hvor jeg med en vis risiko skulle se folk i øjnene, som synes, at jeg er en klaphat. Det krævede virkelig mod, en del Elvanse og sågar lidt eftermiddags kaffe.. men ja did it anyhow  Torsdag op til vagt som trak ud og endte med at sove på hotel. Missede således for anden aften i træk mine progesteron kapsler og vågnede formentlig derfor midt nat med slem migræne. Kunne tydeligt mærke, at ikke engang medicin var nok, så trak café latte på hotel og ovenpå et par ekstra timers søvn lykkedes jeg så med at komme op til dejlig overkrops styrke og 18 minutters yoga lates = virkelig dejligt. Mere dejlig kaffe i går men gik fint med at komme op uden i morges til dejlig Bikram yoga. Nu benstyrke og i morgen Bikram + mere styrke og forhåbentligt også lidt HIIT begge dage.  Tirsdag aften eksperimenterede jeg med at få gjort både morgenmad, snack og frokost klar til at være på farten. Jeg vidste ikke helt om skyr bowler ville være for smattede, eller grøntsager udtørrede. Men det var super fint og dejligt at komme ud af døren i god tid = minus stress til at nå toget tidligt. På sigt vil det både kunne give ro og mere søvn. Onsdag aften var jeg dog nødt til bare at kollapse i seng og så tage den fra scratch torsdag morgen.  Lige nu har jeg nydt en dejlig Latte ovenpå yoga  men så er det heller ikke ikke på tom mave og heller ikke fra morgenstunden, hvor kortisol spejl er tårnhøjt = skulle være bedre. Med en vis risiko kommer jeg til at stoppe igen men ville være skønt at kunne få lidt en gang imellem.  Dejlig dag og weekend til boardet