-
-
Who's Online 0 Members, 0 Anonymous, 150 Guests (See full list)
- There are no registered users currently online
-
Nyeste Emner
-
-
Nyeste indlæg
-
By Gregers TF · Posted
Ingen træning… Jeg har i nat fået min bedste søvnscore, i den tid jeg har haft Garmin-uret. Men vækkeuret ringede mens jeg drømte, og jeg har været helt ved siden af mig selv. Jeg plejer at tage toget 5:57, så jeg møder 10 minutter før tid. Men jeg “sidder fast” under den varme bruser og misser tiden. Så kan jeg ikke få valgt mellem lange og korte bukser og fumler med selen og så ryger 6:07 også. Jeg har kun to stationer i dag og har god tid. Og har glemt regnjakken på depotet, så nusser med tyggegummi på elevatorgulvet. Det er MEGET bøvlet og jeg sidder på hug, da rillerne i gulvet gør ondt i knæet, hvis jeg ligger på knæ - har ingen knæpude. Når der kommer folk med “ting”, er jeg oppe og stå for at give plads, men ved 10-tiden er der ikke mange. Når jeg rejser mig, bliver jeg svimmel. Det sker nogle gange - den værste gang, er der en kunde der taler til mig, men jeg kan ikke forstå budskabet. Er seriøst ved at gå i gulvet. Det sker et par gange og heldigvis bliver det endelig frokosttid. Jeg har intet drukket udover ca 2 dl morgenkaffe, så der er forhåbentlig det. Jeg får drukket noget vand før fyraften og får det langsomt bedre. Bæller vand herhjemme, spiser og sover til middag - bare 20-30 minutter. Men jeg er stadig helt off. Så jeg har lige opgivet dagens intervaller. Typisk at jeg sover mere og burde være mere frisk, og så er jeg bare en død sild. Det er godt nok irriterende. Forhåbentlig bliver det i stedet en god styrketræning i morgen. UDEN en masse forstyrrende snak. Mit liv som kat https://www.instagram.com/reel/DMqulx3t1k-/?igsh=bXRqN2phMTh0aW9n -
By Spinderella · Posted
Det er altid godt at omgive sig med mennesker, der er bedre end en selv i en given disciplin. Vi skal nok hjælpe med at få flyttet din bil. Så den bekymring kan du godt strege. -
By Spinderella · Posted
Der kan nogen gange være penge at hente ved at se på om man har nogen medlemsfordele - det kan være fagforening, indkøbsforening eller interesseforening (BlackIce har allerede nævnt FDM, men det kan også være andre). Derudover er det en god idé at kigge forbi Forsikringsankenævnets hjemmeside, og se hvordan de står i deres klagesager. Da jeg i sin tid skulle vælge ejerskifteforsikring var det direkte grund til at jeg gik udenom den billigste løsning - hvis jeg husker ret, var det i omkring 30% af sagerne at klagerne fik medhold, hvor de mere etablerede/mainstream selskaber lå omkring 3-6%. Man kan nok ikke rigtig sammenligne på tværs af landsdele, men jeg har fået nogle gode priser i Codan. -
By Spinderella · Posted
Godt at høre at sting er klar til at komme ud. Håber farven fortager sig snart. -
By Spinderella · Posted
Ja mandag kom og gik, uden nogen løbetur. Jeg havde bilen på værksted grundet en rumlende lyd, som jeg primært har hørt i lav hastighed. Det er formodentlig gearkassen, der skal skiftes - heldigvis på garantien. Men det er åbenbart så viseligt indrettet at der kun er en mekaniker på værkstedet, som er autoriseret til at melde det ind til Hyundai, og han har først tid i midten af september. Sidste sommer havde jeg noget der gik på AC, som også var omfattet af garantien - og baseret på den oplevelse kan jeg se frem til at der går over en måned før de får den/de relevante dele. Det synes jeg egentlig ikke er særligt tilfredsstillende. Jeg har gennem noget tid overvejet om bilen snart skal skiftes. Jeg har været fint tilfreds med den, overordnet set - men hælder alligevel til at den næste ikke skal være fra Hyundai... Nå, men det var træning vi kom fra: Tirsdag d. 29. juli: 30 min blid morgenyoga med fokus på lænd. Det vil være godt for mig at prioritere det lidt mere. Om eftermiddagen 3 km løb. Jeg gav den lidt mindre gas end sidst (blandt andet pga. knæ, som nok skal passes lidt på), men lykkedes med under 7:00/km i gennemsnit, selv om jeg var nede og gå et par gange. Onsdag d. 30. juli: 3x cykeltur, forholdsvist adstadigt, i alt knap 20 km. I forhold til min helbredsituation, så er jeg efterhånden ved at være klar til gradvist at genoptage arbejdet. Jeg har siddet hjemmefra et par timer om dagen de sidste par dage, og i dag har jeg været ovre og hilse på i afdelingen. Det var en positiv oplevelse, og jeg er meget fortrøstningsfuld omkring at starte med at fremmøde i næste uge. I øvrigt har jeg over de sidste dage set "Løgnen" på Tv2. Ikke nogen stor kunst, men fungerede fint nok til at have til at køre lidt i baggrunden. Jeg blev virkelig irriteret på Rie/Iben Hjejle, som var eddikesur og hidsede sig op over de mindste ting, som hun tog dybt personligt. Og lige pludselig gik det op for mig, at det er sådan jeg gik og havde det meget af tiden i det meste af et år inden jeg startede på hormoner. Det der med at blive rasende over selv små og ligegyldige ting, det savner jeg godt nok ikke!
-
-
-
Recent Status Updates
-
14. november: Løb på løbebånd i SATS Parken. Ingen stats.· 0 replies
19. november: 7 km inkl. warm-up på løbebånd i SATS Parken i 41:57
22. november: 6,2 km på løbebånd i SATS Parken, heraf 6 km inkl. warm-up i 35:20.
25. november: 6 km på løbebånd i SATS Glostrup. Ingen stats
27. november: 7,2 km løb på løbebånd i SATS Parken. Heraf 7 km inkl. warm-up i 39:58. Maxpuls 175. Vægt bagefter 80,3 kg.
-