Fuldstændig rigtigt. De seneste 14 dage har bare været ren ferie, har trænet lidt sporadisk uden rigtig at have hul igennem til stængerne.  I går havde jeg første dag tilbage fra ferie, og det blev vidst alt andet end det jeg lige havde regnet med  Den klassiske de første par timer med at catche up med kolleger, høre hvad de har lavet i ferien etc, og så ind i et møde med min leder for lige at høre op og ned. Så talte vi lidt om hvordan vores tilbageværende studentermedhjælper havde fundet ud af at content ikke lige var hende, og at jeg jo var virkelig god til det - og også lod til at være det der gav mig energi. Kunne jeg kun være enig i. Så fortalte hun at vores studentermedhjælper fremover skulle hives fra Danmark til det nordiske team, så hun foruden Danmark også nu skal hjælpe Norge og Sverige med opgaver. Det betyder at nogle af de opgaver jeg havde regnet med at hun skulle løse, skal jeg nu selv løse. Helt fint, men så må vi jo bare finde ud af hvordan vi prioriterer opgaver, for der vil jo så være noget jeg ikke kan nå at lave. Yes - mindre fokus på content..... Derefter spurgte min leder mig om hvad jeg syntes om det, og jeg svarede ærligt at det synes jeg var en trist melding, fordi det netop er et område jeg er god tid, som giver mig energi, og som jeg kan se har en effekt (efter jeg er startet er vores reach øget med 66% ift. tidligere, og meget af organisationen har givet positive tilbagemeldinger på det jeg har lavet). Reaktionen fra hende var noget ala "Det kan jeg godt forstå, men så må "vi" sammen få det til at lykkes" - jeg har været der længe nok til at forstå at "vi" er mig, og at det er den indirekte måde at sige "Sådan er det bare".  Det er en trist udvikling, men også symptomatisk for den tid jeg har været der. Da jeg startede var vi 2 fuldstidsansatte og 2 studentermedhjælpere i marketing - jeg skulle fokusere på content, min kollega på GTM, og vores studentermedhjælpere støtte op om vores arbejde. Tanken var også at jeg kunne komme lidt med under GTM paraplyen og lære lidt der. Her et halvt år efter er vi nu én fuldtidsansat (mig) og 1/3 studentermedhjælper.  Som sagt, ikke ligefrem den tilbagekomst jeg havde håbet på, men det har om ikke andet fået sat gang i min process om at få sendt en hulens masse ansøgninger afsted. Så det er trods alt positivt. 6 ansøgninger indtil videre i dag, og har fået sat en GPT op der hjælper med at skrive profiltekster til mit CV ud fra mine egne ønsker, og ikke mindst mit eget input til de enkelte stillinger, så det hjælper gevaldigt på produktiviteten.  Lige nu sidder jeg faktisk med et opslag fra Blackices' arbejdsgiver som noget Senior Content Lead, som næsten skal have et skud, selvom jeg stadig ikke er helt sikker på hvad det konkret er de ønsker i stillingen - men hey, det forklares bedre til en samtale. Satser på at lande lidt mere i jobbet her i løbet af ugen, og så skal jeg nok få logget lidt mere regelmæssigt igen 

Haha ,altså sidst jeg kiggede, var August da stadig en sommer måned. Så jeg håber da vi har en måneds tid endnu :-D 

Hø, ja det var nok lige at tage glæderne på forskud. Men i dag afholdes det sidste tirsdagsmarked i Stege, og skolernes ferie slutter på fredag, og så er det værste “feriekaos” forhåbentlig overstået. Skrevet sådan, vel vidende at det er det som holder Møn kørende, men det er ret heftigt at arbejde i. Samtidigt er det efterhånden mørkt når jeg har fri. Stort set elle marker er høstede. Og der popper jævnligt julereklamer op på FB og Insta. Men nej, der mangler nok nogle uger endnu. I går fik jeg også trænet lægge/sener og lidt lår. I dag 2 x 10 kropshævninger ss 20 dips. Det påvirkede heldigvis ikke hovedpinen. Det gør hovedpinepillerne desværre heller ikke. Nu på job og se hvor slemt det står til

Efterårsvejr?? :D

På cyklen i det dejlige efterårsvejr. Og kroppen fungerede perfekt i dag. Stille og rolig kravlede pulsen op på 133, uden jeg rigtigt lagde mærke til det og længe lå jeg holdt den mellem 132 og 133, indtil bakkerne for alvor begyndte at dukke op og det blev svært at styre. Dejlig tur hjem i vinden, hvor jeg flere gange var over 40 i timen - det er ikke så tit det sker mere, men svært hyggeligt. Efter 80% af turen letter jeg lidt på gassen. Jeg fik et “flash-back” til tiden op at jeg besvimede på cyklen anden gang, hvor jeg fik “kvalme”, eller i hvert fald en sær fornemmelse i maven. Den dukkede op. Det kan nu sagtens bare have været seneste måltid der rumsterede, men jeg synes ikke at der var grund til at teste det af, nu jeg havde presset citronen tæt til det yderste. Min pulszoner er sat efter det tilladte, da vejrtrækningen oftest passer ret godt. I dag var første gang i det seneste år, at 80% af maxpuls føltes som 80-85% og ikke 95. Så usædvanligt at min puls ligger så “højt”. Jeg gik lige et års tid tilbage og fandt ture med lign. højdemeter (omend de var placeret anderledes) og samme snitwatt og NP. Der kørte jeg 3 - 4,4 km/t hurtigere. Så jo - forskellen på en dyr og en budgetcykel er større, end man (jeg) skulle tro.  Skal man til Tokyo, så “skal” man se denne 3D-reklame https://www.instagram.com/reel/DbWxDQuTbUL/?igsh=MWdldzNvbHZncHpyMw==