Bænkpres med stop. Deload 5x3x100 Easy

Der var forskudte starter fra klokken 6:30-8:00-stykker for de forskellige klasser kan jeg se af de gemte løbsprogrammer. Det var dels for at undgå for meget trafik, og dels nogle gamle regler om, at den slags helst skulle være afviklet før kirketiden(!). Fra Haderslev kunne der være både halvanden og to timers kørsel til startbyen, hvis det fx var Århus, og så skulle vi hjemmefra ved 4-5-tiden, alt efter hvilke klasser, vi skulle køre i. Jeg ved mindre end ingenting om, hvilke tidspunkter man kører landevejsløb på i dag (og endnu mindre om Zwift), så jeg kan ikke sammenligne, men sådan var forholdene i hvert i den sidste halvdel af 1970'erne.

Er cykelsporten blevet for magelig?  DCU lancerede i sidste uge deres Zwift cup, hvor man hver onsdag kl. 19.30 kan køre et løb på omkring 35-50 minutters varighed mod ligesindede, og de har valgt at inddele i utroligt mange klasser. I kommentarsporet var der dog en enkelt der spurgte ind til om ikke det var muligt at lave en cup der måske startede kl. 17.00 i stedet for - DCU's svar var at man havde valgt et tidspunkt hvor flest muligt kunne deltage.  Det sidste kan der være en pointe i, for de fleste har trods alt fri fra arbejde kl. 19.30 - men det oprindelige spørgsmål var egentlig mere rettet mod den efterfølgende tid. Skal du køre et løb 19.30, starter du nok 19.15 med opvarmning. Du får fyret godt med energi i kroppen for du vil gerne performe, du giver den fuld skrald i 40 minutter og har måske 10 minutter til at køle ned på. Så er klokken 20.20, men inden kroppen reelt set er nede i gear, er klokken måske tættere på midnat end 22.00.  Jeg havde en kæreste på et tidspunkt hvis stedfar kørte licensløb tilbage i 70'erne, som jeg husker det. Han fortalte at det ikke var unormalt at man kørte løb hysterisk tidligt om morgenen, med starter kl. 6, for at genere den øvrige trafik mindst muligt. I dag kan du ikke finde et licensløb med en start før kl. 8.00 - og ofte er de tider reserveret til B&U klasserne.  Det fik mig til at tænke på at cykelsporten engang var en arbejdersport - murere, malere og arbejdsmænd der i forvejen stod tidligt op. I dag er den langt mere præget af kontornussere som mig selv, der føler sig som nogle fandens karle når lycraen kommer på og de hopper op på deres 100.000 kroners kværn i tøj til 5000 kroner.  Jeg er ret sikker på at fortidens cykelkoryfæer ville kigge på nutidens licensryttere og ryste på hovedet og kalde dem magelige.  "Dengang jeg var barn måtte jeg gå barfodet i sne i 10 km for at komme i skole"

Mandag valgte jeg at tage en rest-day, da kroppen føltes sindsygt træt, efter det tunge dødløft pas. Der var også noget der nev lidt i lænden, som er den samme "gamle" skvank, med stramme baglår. Hvem skulle have troet at 26års træning uden udstrækning kunne betyde noget   Tirsdag stod den så på sidste squat serie, hvilket blev noget makværk. Mest fordi jeg er så utrolig slap i squat Squat Uge 11, dag 1 8x50 5x100 3x130 1x140 1x150 Bælte 3x1x162,5 Bælte   De var alt for tunge, og ikke dybe nok til min smag. Jeg må tilbage til tegnebrædtet    PS: Arbejder stadig på en pensions løsning

Hjemmetræner i går, og efter en solid opvarmning med en eller anden pacer, hoppede jeg over i et løb.  Der var fuld fart ud af boksen, og generelt bare et ret solidt tempo. Jeg havde et par gange hvor jeg lige måtte slippe gruppen jeg sad i, for så at kæmpe mig tilbage.  Jeg prøvede undervejs at rykke væk for at se om det kunne gøre noget, men blev hentet stille og roligt ind igen, så det gav ingen mening.  Da vi ramte afslutningen, som er en 900 meter lang stigning lod jeg de andre køre. Jeg havde for det første intet punch tilbage, og har heller ikke endnu prøvet at køre en spurt efter operationen. Det gemmer jeg lidt til om et par uger.  Men løbet blev kørt, jeg sad med frontgruppen hele vejen rundt, og havde okay pres i pedalerne med 249 watt i snit.  Lidt let afrulning bagefter, og så kunne jeg klokke 1 time og 40 minutters træning med 202 watt i snit.