• Nyeste Emner

  • Nyeste indlæg

    • Du skal ikke læse det som at jeg synes du skal fortsætte som du plejer. Men jeg mener der må være mange variationer. Jeg forstår godt at du frygter flere fald på cyklen, det tror jeg alle ville frygte. Det er helt fair Men så kan du feks lave et trænings program, der består primært af maskiner, til du har lært kroppens reaktioner at kende? Hvis det værste skulle ske, og du besvimer i pec deck maskinen, så er skaden overskuelig. Men generelt er pulsen jo langt lavere, i det meste styrketræning end ved cardio.   Min pointe er bare, at der er super mange måder at holde sig fysisk gang på, som ikke indebærer høj puls. Hvis du havde haft en skade i skulderen, ville du træne uden om den. Nu er jeg selvfølgelig med på, at det her er noget andet. Jeg hader bare at se dig, med din mentale kapacitet, og alder , sætte dig i "gynge stolen" 
    • X 3 kære Gregers og du er en fighter også selvom, at du ikke altid ser det  Også derfor, at det altid er inspirerende at læse dine indlæg og det er ligegyldigt, hvad du skriver om. Tror oprindeligt, at jeg blev indfanget at dine skriverier om rutchebaner, så “don’t you dare” mht at stoppe opdateringerne. Og selvom, at det lyder sådan lidt  så kunne jeg godt forestille mig, at der var andre former for træning, som i højere grad kunne aktivere den mere beroligende / parasympatiske del af nervesystemet og på den måde være mere  venligt. Her tænker jeg på fx yoga og / eller pilates og ved jo, at du faktisk tidligere har haft gode yoga oplevelser. Jeg kan meget varmt anbefale “Downdog” app som rummer lidt af det hele.  Stay strong og jeg tænker, at det bliver godt for dig at komme væk fra stationsrengøringen.  Den måde vi begge har været hooked på spinning på har jo for mig handlet om et sted at tanke Dopamin og derfor ville jeg tidligere have haft det som dig, hvis jeg var afskåret fra mit drug. Nu ved jeg, at den ubalance kan hjælpes på anden måde. Just saying … 
    • Tænker, at du måske skulle arbejde lidt med at skille de to ting ad. Punkt 1: Du er ikke 17 år længere. Punkt 2: Du bøvler med hjertet. Punkt 1 har ikke i sig selv nogen indflydelse på, hvad du kan og ikke kan. Det er radikalt anderledes at være 50+, 60+ og 70+ i dag, end det var før i tiden. Det er socialt acceptabelt og fysisk muligt at være aktiv langt oppe i alderen. Punkt 2 er begrænsende og en særskilt opgave, du skal bøvle med. Ikke mindst det dramatiske og meget ubehagelige element, der hedder besvimelser. Men prøv lige at parkere alderen i den forbindelse. Jeg har selv gjort mig nogle tanker om det med motion. Med alderen har jeg løsnet grebet meget om mine motionsambítioner, og jeg bøvler også med nogle besværligheder i den forbindelse, selv om det er knap så dramatisk som dine udfordringer. Brokken er lappet for denne gang, men hjerteflimmeren driller stadig. Jeg besvimer ikke, men når den virkelig tager fat, er jeg på nippet til at blive svimmel, hvis jeg rejser mig hurtigt op. Så selvfølgelig har jeg da også luret på, hvad jeg griber og gør i, hvis den bliver endnu værre, og der ikke kan gøres noget ved den. Det er vel en del af livet at tackle, hvad der kommer, og det er du jo i fuld gang med. For mit eget vedkommende har jeg fundet af, at MOBILITETEN er den afgørende faktor. At røre sig. At kunne komme rundt ved egen hjælp. At komme hjem med fornemmelsen af, at kroppen har været brugt. Om det så er løb, cykling, svømning, styrketræning, eller hvad ved jeg. Det er ikke så vigtigt. Min egen 'kattelem', hvis det bliver værre, vil være at gå. Simpelthen gå derudaf. Rundture, langture, ture med et mål, ture uden et mål, fotosafari i nabolaget, rundt om søen ... Det lyder vældig banalt, men prioriteterne skifter, når kroppen driller. Det ved du jo bedre end de fleste. Og nå ja, en sidste ting. Glem alt om at forlade den synkende skude her på MOL. Dine indlæg er uhyre værdsatte, selv om du efterlader os med nogle gevaldige cliffhangere en gang imellem. Både dine og andres indlæg er vist tilstrækkeligt bevis for, at det langt fra kun handler om sport og motion længere   
    • Det er dejlig både for din ven og far, at de kan give den gas i en høj alder. Jeg gjorde det jo sådan det også efter min første besvimelse. Hvis man graver tilbage i loggen, så vil man kunne se, at jeg citerede hjertelægen for at fraråde det. Jeg mente bedre, og det var pga energidrikken og bla bla. De tre besvimelser i august og alarmerne måneden før, kunne tyde på, at det nok alligevel ikke var sådan. Beskeden da jeg lå til obs på Hvidovre var da også, at jeg formodentlig ville ødelægge hjertet yderligere ved mere træning. Kunne jeg være ligeglad og træne videre? Ork ja. Men med august in mente, så kan jeg også forvente at der kommer en regning. Måske “bare” at jeg ikke kan løbe efter bussen uden at besvime. Men måske ender jeg med noget værre. Måske er jeg også en idiot, der begynder at træne om nogle uger eller måneder, fordi træning er lige ligesom narko. Måske… nej, forhåbentlig kan jeg have lært det på den hårde måde, at lytte efter hvad lægerne har fortalt mig. Udover jeg viste fra rapporten at de brændte 31 steder, så lige et citat mere: Ablationsbeskrivelse Først mappes epikardiet under pacing fra RVA med 600 ms. Der er et inferolateralt scar ca 28 cm2 strækkende sig fra mitralplanet til 2/3 ud i ventriklen Havde jeg ikke haft det her lort, så havde jeg da cyklet og styrketrænet som før. Med aller største fornøjelse. Men sådan er det desværre bare ikke. Og slet ikke da det tydeligvis udvikler sig - efter lægernes vurdering pga træning. Jeg elskede at træne og det var det, der fyldte min fritid. Folk kendte mig på at være træningstossen. Så ja, det fylder pisse meget.  Men jeg har ikke lyst til at slå hovedet mere, eller komme mere til skade når jeg besvimer. Men jeg frygter endnu mere hvis jeg skulle ende med så store hjerteproblemer, at jeg skal gå med rollator eller sidde i kørestol, fordi pumpefunktionen falder yderligere. Hvis det er en mental blindgyde, så ja, er den den blindgyde som jeg prøver at sigte efter. På hjertelægerne opfordring. Og så må jeg bare håbe at de har ret, og forværringen ikke fortsætter med samme fart alligevel. Men måske skal vi bare holde loggen inaktiv. Her er ingen træning alligevel og det er jo det som MOL er til for
  • Recent Status Updates