Ja, det er altså ikke, fordi jeg er gået helt i stå, der er bare intet nyt under solen. Har efterhånden kørt mange uger som tidligere beskrevet, og det bliver jeg ved med indtil videre. Lidt løb, cykling og styrke til vedligeholdelse af det gamle kadaver. Hverken cykling eller løb (og da slet ikke styrke) er på noget højt niveau, men jeg skal jo heller ikke nå noget. Det er lidt underligt, men jeg er ved at vænne mig til det. Og løbeuret og cykelcomputeren bliver efterhånden aldrig luftet. Jeg ved jo nogenlunde, hvor lange de forskellige ruter er, og om cykelturen bliver 5, 10, 15 km kortere eller længere er ligegyldigt. Som nævnt tidligere, så er vedholdenheden og stabiliteten i træningen en vigtig faktor. Det kan glippe en sjælden gang, men normalt får jeg slæbt min fede mås af sted til det valgte træningspensum, og ja, man fortryder det jo aldrig bagefter  Hvad så på lidt længere sigt? Hvad angår mine skavanker, så er jeg ved at mande mig op til at gøre noget ved dem. Jeg er ved at være moden til at få opereret lyskebrokken, som stadig driller fra tid til anden. Så er der min atrieflimren, der kommer og går, som vinden blæser. Den 20. juni er jeg blevet indkaldt til en snak med en hjertesygeplejerske, og så må vi høre, hvad hun foreslår. Der er forskellige veje frem, og også på det punkt er jeg ved at være klar til at skride til handling. Så det er spændende alt sammen. Der er så kommet en ekstra joker ind i billedet på jobfronten, for som freelancer er man underlagt markedets luner og sit gode netværk. Som tiden går, tynder det ud i netværket af naturlige grunde, så jeg vil ikke udelukke at hoppe over på dagpenge, hvis det bliver svært/umuligt at hive opgaver hjem til at holde en fornuftig omsætning. Det vil jeg sådan set have det fint med, da jeg har indbetalt til A-kassen igennem 32 år og sagtens kan få tiden til at gå. Principielt vil jeg naturligvis helst tjene mine egne penge, men det går op og ned i showbiz for tiden, og det er et fælles vilkår, som også gælder mine freelancekolleger. Vi får se, hvor den lander. Indtil videre tager jeg det fra måned til måned. Grunden til, at jeg nævner det, er, at det hænger lidt sammen med behandlingen af alle mine skavanker. Går jeg på dagpenge i en periode, ville det være en fin anledning til at lægge en behandlingsplan og få gjort noget ved alle dårligdommene fra en ende af. Så det hele er på en eller anden måde bundet sammen i en stor pakke med sløjfe omkring. Good times 

Jeg tror faktisk jeg har taget en beslutning. Skrev lidt med Panda Podium her til morgen for at få lidt mere info.  Taveloen er lidt mere allround, hvor ER:ONE er true aero. Styret er blevet testet af en rytter på holdet, der banker op mod 1800 watt ud, uden problemer.  Så jeg tror egentlig det ender med en Quick Pro ER:ONE.  Og der faldt også et tema på plads ift. lakering i går. Jeg har siddet og samlet en masse forskellige billeder, for at se om der var noget der tiltrak mig mere end andre. I løbet af aftenen var det som om den var der.  Temaet kommer til at være Popart møder neon Miami Vice. Så nogle grafiske elementer med prikker, streger og tern der kan bryde lidt, og så kombineret med hi-vis pink, lilla, turkis og hvad jeg ellers kan finde på. Jeg prøver lidt senere om jeg kan lave et moodboard så det måske giver lidt mere mening, men inspirationen blev reelt set hentet ved at kigge på en gammel MAAP trøje, som var det der i sin tid fik mig til at elske MAAP. 

Mit problem er jo, at jeg fundamentalt er et "petrol head". Og pakken for mig, starter altså på parkerings pladsen. Hvis jeg synes bilen er flot/fed, så har du allerede sat en stemning, inden du sætter dig ind. Og her efter er det måden bilen bevæger sig på, og her efter er det kvalitets følelse, function/features og total økonomi selvfølgelig. Jeg har kørt massere af biler der bare var transport..........og det gør jeg måske også igen. For man kan købe guld for dyrt 

Ja det kommer ikke til at ske. Det kan mine øjne ikke holde ud :-D   

Min vægt har længe ligget et par kilo over det, den lå på tidligere. Men jeg har fået stoppet himmelflugten ved stort set aldrig at købe noget til 'slikskuffen', skære ned på kage og kun sjældent drikke sodavand, så du er inde på noget af det rigtige. Alene det kan bidrage til, at nålen på vægten begynder at pege den rette vej igen. Jeg spiser aldrig noget efter aftensmaden og drikker højst en kop te. Rent intuitivt ville jeg holde mig fra en proteinshake om aftenen, men der må du jo prøve dig frem. Det skal så siges, at jeg ikke har problemer med at falde i søvn, selv om jeg er lidt småsulten, og maven rumler, så det er ikke noget stort offer. Nu er jeg jo en del ældre end sådan en ung fløs som dig, og i min alder er det rent ud sagt forbløffende, hvor lidt mad man kan/skal nøjes med for at holde vægten nede. Jeg var mest udfordret i alderen 35-45 år cirka, hvor jeg stadig spiste som en sportsmand, men havde travlt med arbejde og familie. Der strøg vægten godt nok i vejret, før jeg blev opmærksom på det og strammede garnet lidt igen. Lige nu er jeg stille og roligt ved at arbejde mig ned under 78 kg igen, selv om det går lidt langsomt. Har længe ligget omkring 79 kg, og det er i den høje ende for mig. Har som nævnt fået stoppet vægtstigningen, og nu går det den rigtige vej, men som aldrende motionist er det som at vende en supertanker. Jeg trøster mig med, at InBody-vægten i PureGym ligger stabilt omkring 16-18 i fedtprocent. Den er sikkert ikke voldsomt præcis, men er god som et tjek på, at man ikke er på vej til at blive 'tyndfed'.