Har her til morgen bladret baglæns i min egen logbog, for jeg har gjort en observation. Som beskrevet ovenfor havde jeg et par timers atrieflimren tirsdag, der dog ikke var så voldsom. Den kom oven på en mandag, hvor jeg ikke trænede noget, men kun gik ture med hunden. Ellers har jeg faktisk lavet et eller andet alle ugens dage ud over hundeturene. Det er blevet til 3 x morgenløbeture à 3,5 km, 2 x 9 km-ture med hævet tempo undervejs, 1 x cykeltur i pænt tempo på knap 50 km. Her til morgen har jeg også været på en morgenløbetur. Jeg har med andre ord fået pulsen lidt op hver dag, og der har ikke været skyggen af atrieflimren. Se, det er jo interessant, og derfor er jeg lige gået baglæns i min egen log af mangel på egentlig træningsdagbog. Den sidste måned eller to op til min brokoperation trænede jeg temmelig regelmæssigt og gav den OK gas på løbeturene. I den periode undrede jeg mig over, at min atrieflimren holdt sig pænt tilbage, men tænkte egentlig ikke yderligere over det. Efter operationen var det forfra og om igen med nogle meget inaktive dage efterfulgt af en del dage, som kun bød på gåture, der ikke får pulsen voldsomt i vejret. Så meldte atrieflimmeren sig igen, hvad der forhindrede regelmæssig træning. Til sidst var den så vedholdende, at jeg fik det der DC-stød, som hjalp i en uge. Men i sidste uge, hvor jeg er gået kontra på forsigtigheden og har fået pulsen i vejret hver dag, er flimmeren forsvundet, og mit BB ligger i top. Desværre er logbogen her på MOL ikke en præcis træningsdagbog, men jeg synes, jeg kan ane et mønster, når jeg bladrer endnu længere tilbage. Som jeg læser det - og husker det - er der mindre flimmer på skærmen i træningsaktive perioder. Tanken melder sig: Jeg kan tydeligvis ikke provokere flimmeren frem ved at skrue op for træningen, men hvad nu, hvis jeg kan provokere den væk? Eller næsten væk? Frem til min date med hjertelægen den 27. november har jeg jo sat mig for at indsamle så mange erfaringer og spørgsmål som muligt, og det her er da klart en avenue, der skal undersøges. Jeg tør ikke rigtig tro på, at det kan være så simpelt, men nu fortsætter jeg nogle uger med daglig aktivitet og mærker efter. Det har jo den glimrende bonus, at jeg får løftet formen lidt.    

Hurtig update Træning d 30.10 fortsat Yoga Dejlig aften Bikram yoga Træning d 1.11 Yoga Bikram fra morgenstunden Styrke Tungt benpas Svøm Knapt 1000 m. Har virkelig været blokeret overfor svøm længe men tri veninde J havde lokket mig med. Allerede i omklædningsrummet blev der sat sådan en "hvor langt skal vi svømme" vibe og jeg var bare træt og kold. Nåede faktisk at tænke + sige, at jeg bare ville blive inde i saunaen og slet ikke ud i det kolde vand. Efter at have fået varmen + godt hjulpet af musikken, så gik det alligevel og jeg snuppede lidt ekstra  HIIT = 8 x 25 meters "spurt" i hvert fald lidt øget tempo  Træning d 2.11 Styrke Overkrop  Yoga Dejlige 90 minutters Bikram  Både episoden lørdag og også i går, hvor eftermiddagen simpelthen flød for mig. Ja det viser mig, at jeg jo ikke har en normal hjerne og at det stadig kan drille mig super meget. Men også at jeg nok nogle gange forventer (for) meget af mig selv og at det ligesom spænder ben for mig. Både lørdag eftermiddag og i går var jeg træt og nogle gange, så er det nok bedre, at jeg simpelthen aktivt beslutter mig for at slappe af. Eller i hvert fald ikke har for store ambitioner. Egentlig så nåede jeg en del ting i går med tøjvask, oprydning, foodprep, planlægning for resten af året + samtale med min familie. Men slet ikke i nærheden af de nok urealistiske planer og forestillinger som jeg havde.  Lørdag rigtig gode samtaler med miss Spinderella, tidligere kollega, triveninde J + miss Betty Boop og jeg har faktisk ikke set fjernsyn i mange dage. Måske en lille smule fredag aften men der stoppede jeg det ret hurtigt og jeg har ikke følt mig fristet af det siden. Fredag fik jeg også ryddet meget op = et godt udgangspunkt for lørdagen.  Ligesom at jeg altid reflekterer lidt ekstra inden mine check ins hos coach Peter, så er jeg nok nu mentalt i gang med at forberede session fredag eftermiddag på Mølholm, hvor jeg i en gruppe med 3 andre nydiagnosticerede + 2 dygtige neuropsykologer ser på mine mønstre.  Selvom at jeg jo ikke på den måde har været "i et forhold" så har de sidste uges hændelser alligevel været en god lejlighed til at se på, hvordan jeg egentlig forholder/knytter mig til andre mennesker i de meget nære relationer. Og dermed også, hvordan jeg forholder mig når forholdet "ikke er" / slutter. Helt klart et sted, hvor jeg tidligere har haft enorme problemer og på den konto bare har haft holdt mig for mig selv. Nu er jo en rigtig god mulighed til at se på, at jeg alligvel hviler i mig selv, + ikke har hængt mit selvværd op på den her anden person + kan holde mit eget selskab ud og regulere mig selv følelsesmæssigt.  Nå må videre Stats  Alkohol dag 70, kaffe dag 51, slik dag 1, chokolade dag 1.         

Der var så et 3. udfald, og det var at den kollega der er på orlov med sit syge barn faktisk ikke kom tilbage som planlagt. Og det var så det der skete. Det er aldrig godt at være skadefro, og det er jeg bestemt heller ikke for jeg ved hvor ubehageligt det er når ens børn er syge - dog er jeg lidt skadefro overfor virksomheden. For det var faktisk lige præcis det her scenarie jeg selv havde flaget, og faktisk har sagt i hele perioden - indtil personen er tilbage på arbejde, og har været det i 2-3 måneder, hvor det har været stabilt, først der ville jeg turde at se fremad.  Anyways, jeg håber det betyder en eller anden form for afklaring i dag om hvad vi gør, om end jeg holder snuden i sporet med mine ansøgninger. Selv hvis jeg bliver forlænget, så er det en kort forlængelse på max 2-3 måneder, så jeg skal alligevel holde gryden i kog med ansøgninger.  Træningsmæssigt har det ikke været den mest produktive weekend. Jeg nåede lige 1,5 time i efterårsvejret lørdag, og så 45 minutters styrketræning i kælderen i går.  Kigger mod en uge hvor jeg har planlagt en FTP test på onsdag, så jeg kan få et udgangspunkt for træningen. 

OT! GAAAL, hvor er de søde når de er så små. Det er vist de fleste der synes at børn er sjovere, når de er lidt større og man kan lave ting med dem. Det har selvfølgelig også sin charme, men der er bare noget særligt over dem, når de er helt små. Uden sprog og med 100% ægte feedback og ingen beregnende bagtanker. Hvis ikke verden var blevet bims, så pædagoger (især de mandlige) nærmest ingen nærkontakt må have med ungerne, så kunne det have været voldsomt hyggeligt at arbejde i en vuggestue - og så alligevel ikke med de normeringer der er i dag. Jeg tog så tidligt hjem, at jeg kunne nå at træne. I stedet blev det til nogle ture i containergården. Jeg var i cykeltøjet 19:20, men så sent ville nattesøvnen givetvis blive spoleret, så jeg droppede det heldigvis. Uh, en Volvo https://www.instagram.com/reel/DQWxua7DDmB/?igsh=eGZnNXFjaTlkNGl1

Tusind tak, sødeste Lone! Mange varme tanker i din retning!! - og tak for din omsorg og opmuntring altid!