Ikke så meget nyt at berette. Sidste uge bød på to gode, men ikke så lange cykelture og løb for resten af pengene, dog med to dage uden andet motion end de lange ture med hunden på grund af almindelig travlhed. Det har været helt okay. Min atrieflimren har stukket hovedet frem et par gange, den ene gang over nogle timer, og det er irriterende, men så heller ikke mere. Jeg har indtil videre parkeret det samme sted som min tinnitus. Det vil sige som en skavank, det er til at leve med, selv om min flimren som beskrevet ovenfor gør det lidt svært at arbejde med løb i et mere langsigtet perspektiv. Men kontinuitet i hverdagen kan nu også noget. Jeg kommer (næsten) ud at røre mig hver dag, gårsdagens 40-50 km i strid blæst på cykel blev kørt med overskud og et godt tråd, og når først løbeturen er i gang uden flimren, så fungerer det også fint til husbehov. Så jeg gider ikke rigtig besvære lægerne med noget inden forårets årskontrol for blodtrykket, hvis jeg ellers kan slippe for det. Arbejdsmæssigt holder jeg skruen nogenlunde i vandet. Som freelancer oplever man jo, at bækken stille og roligt tørrer ud, men jeg har her til min 66-års fødselsdag taget hul på mine private pensionsudbetalinger, og det tager presset af behovet for at høste fakturerbare timer. Målet er at holde en vis arbejdsindkomst et år mere, så jeg ikke rigtig tager hul på pensionsudbetalingerne før om et år, hvor jeg runder de 67 år og bliver folkepensionist  Ja, det ville have lydt som ren science-fiction for år tilbage, men tro mig, lige pludselig er den der! Og så er alder endda noget helt andet end før i tiden. Jeg har et foto af min far fra hans 50-års fødselsdag, hvor han sidder med hele gavebordet af buketter og rødvin i fint tøj og med slips og det hele, og han er jo en moden, ældre herre at se på (selv om han i øvrigt holdt sig godt og var slank alle dage). I dag holder vi op med tælle årene i 40-årsalderen, og så er vi 'et sted  i 40-erne' resten af livet 

En MX er en fin gammel maskine - og med en dejlig lyd oven i købet. Jeg når tit selv at tilbyde min hjælp, før de spørger, så det er langt hen ad vejen min egen skyld. Butikschefen er pap-mor til ex´ens unger, og de har selvfølgelig talt om mig, inden hun ringede og spurgte om jeg ville have jobbet. Som den ældste havde sagt: Du vil elske at have ham, for han har ikke noget liv. Det er måske også derfor det fylder (for) meget i mit hoved og i loggen? Men de udnytter mig ikke hæmningsløst, synes jeg. Når folk vil bytte vagter, så får de at vide af butikschefen, at de ikke må spørge mig, for jeg siger altid ja. Og souschefen tit henne og spørge sådan rigtig ind til, om det er for meget, og jeg skal huske at passe på mig selv. Og de minder mig begge to om, at det er tilladt at svare nej. … Om den er trillet ud gennem buksebenet på en kunde, eller hvordan der sket ved jeg ikke. Men fanme om ikke der lå en lort mellem kasserne og udgangen. Og der var trådt på den (det har nok været en lort # 2), så den var godt fordelt. Så det var lige en flash-back til stationsservice. Men ellers meget afslappende i dag, da jeg, ligesom forleden, var i kassen fra kl 17 og ikke havde leder-rollen. Men det jo ikke noget nyt, med mig og arbejde. Japans mest kendte togfører er i en liga for sig selv, men jeg havde en del “af ham i mig”, da jeg kørte tog. https://www.instagram.com/reel/Dc5ddSuOfSC/?stkn=MTI4YW1xZ3lyN3prOQ==

Cool! Det er bestemt ikke fordi jeg er regelrytter. Jeg tæller aldrig selv timer (jeg er job lønnet, og er mebtalt på arbejde de fleste af døgnets timer). Og har aldrig været medlem af en fagforening. Men det lyder bare nogen gange som at de driver rovdrift på dig 

Et stykke jernbanehistorie er snart slut:  https://folkebladetlemvig.dk/erhverv/roenland-slaeber-bliver-ogsaa-historie-til-nytaar-lokomotivet-skal-nok-blive-lejet-ud-til-anden-side

NB og også 40 min stamina technogym løb/gang med skiftende hældning + intensitet niveau 11 + de 20 minutters yoga lørdag. Jeg ved godt, at jeg ikke skal være en cardiotrold men det er super tilfredsstillende at nærme mig et niveau, hvor jeg faktisk tror på, at jeg kan løbe igen og de her pas er sindssygt gode for min hjerne.