Åh, ja, skøn film. Poul klarer ærterne på trods af nedrige intriger  Synes nok, Ørsted var inde over rekorden engang. Det var åbenbart rekorden på en bane, der ikke lå højt over havets overflade.

Træning søndag morgen Jeg er "tilbage" igen på fuld power. Wendler dag 1, uge 1 Opvarmning og widegrip pulldown: 3 x 10 x 40kg Bænkpres: 5 x 20kg 5 x 40kg 5 x 65kg 5 x 75kg 5 x 85kg Trapbar farmers walk: 60kg x 15m 80kg x 15m 4 x 100kg x 15m Fokus på stabilitet og teknik. Uden straps. Fint fint. Barbell curls: 5 x 20kg 5 x 25kg 5 x 30kg Barbell wrist curls: 3 x 15 x 20kg Arme og fingre fuldstændig smadrede. Herefter ud til le-slåning på marken og knokle i 6 timer - herligt.

Har du fået atlas-sten derhjemme?

Uge 2, dag 6 (Lørdag) Atlas , sten til skulder 4x52 2x65 2x65 3x65 6x52 2x65 Det er virkelig en fed øvelse. Men det river desværre lidt rigeligt i biceps hæftningerne.    Søndag: Rest day   I morgen Mandag, starter jeg "rigtig" protokol igen. Re-Entry er overstået. Lets see

Tak kære Vestjyde og forestiller mig,  at du tænker på "Aroma" som flere også har haft anbefalet og hvor jeg absolut har planer om at tage ned en dag. Nu kan jeg ikke præcist huske, hvor du bor men måske grundlag for mini MOL træf her i Vestjylland   Ja og så gik der lige 14 dage  Svært at opsummere kort men er nået til virkelig vigtig erkendelse af, at job er mindst ligeså meget dopamin kilde, som ekstrem sport og tidligere tiders håbløse relationer. Ja og somehow bare en super legal og umiddelbart acceptabel en af slagsen. Ja og jeg er nødt til at lære at behandle det ligeså bevidst nænsomt og forsigtigt, som alt det andet. På den ene side nødvendigt at have et job, det er meningsfuldt for mig, jeg har brug for en indtægt. Ja og samtidigt helt grundlæggende farligt, hvor meget (særligt i min familie), at jeg altid har haft høstet klap på hovedet, ros og anerkendelse for ikke at sige kærlighed - ja for at være dygtig, flittig og hårdtarbejdende. Og på den seneste har jeg også kunnet mærke mine forældres behov for at se mig avancere og lidt ligesom modbevise de der bogstaver, som de ikke helt vil stå ved og det dybest set helt ligegyldigt, hvad det måtte koste mig på de indre linjer af søvnmangel, angst og mangel på social liv. Det er ufatteligt dysfunktionelt og et helt umådeligt svært for mig mønster at lære at se, forstå og bryde. Besøget i Hillerød endte med at være ret traumatisk, da papa D netop havde travlt med at sidde og lægge vægt på, hvor organiseret familien er  = central værdi og at han da havde klaret sig godt, selvom at der ikke var diagnoser i hans tid. Øhh ja fordi, at han var heldig at være begavet og at hans autistiske hjerne landede i en ingeniør verden og at min mor har haft båret uendeligt over med ham og sørget (så godt som muligt) for mig og min bror. Og da jeg skulle hjem havde de igen travlt med at kommentere på og rette på min bagage = igen trigge følelsen af, at jeg er et håbløst rodehoved, som ikke kan finde ud af noget = typisk ADHD grundfølelse af skyld og skam, som jeg jo ellers i øvrigt prøver på at bevæge mig langt væk fra. Skriver det ikke for, at nogen skal have ondt af mig. Bare super træls og ærgeligt når jeg i øvrigt er stolt af, hvad jeg lærer og forstår i de her år. Ja og så koster det bare så uendelig meget på de indre (og også ydre økonomiske linjer) når jeg er sammen med dem.  Sidste weekends sociale aktivitet lidt mere opløftende med besøg af bjergtrold F og J  lørdag over middag. Rigtig hyggeligt at se dem men uden tidligere tids F obsession = dejlig detachement og mere rigtig gode samtaler omkring frihed og hvad vi gerne vil med livet. Jeg kan mærke, at de synes, at det er mærkeligt, at jeg pludselig ikke har trangen til de vilde bjergture og ja jeg finder det bare så dejligt og uendeligt fredfyldt.  Træningsmæssigt lidt en blanding af styrke, rygsæk løb til og fra Gødstrup, Boddhicore og først og fremmest fuldstændig afklaring omkring, at det at have tid til at sove nok, træne og spise mine egne gode måltider + connecte med venner + veninder. Ja at der virkelig ikke er noget som er vigtigere. Jeg har drukket lidt nescafe både i går og i dag og også spist noget slik og chokolade men ikke på sådan en helt håbløs unhinged måde. Måske der er håb. Senere i dag mere træning og så besøg af sød veninde T i eftermiddag.  I går var jeg til chakra + åndedræts event over 3 timer med skøn yogalærer. Uvilkårligt så mindede det mig om Nepal 2017, hvor jeg lå i over 6000 moh og langsomt havde følelsen af, at mine chakraer lukkede ned og ja i dag kan jeg også tænke, at det var sindssygt og farligt og dumt. Somehow var meditationsevent fyldt med en god følelse af at komme "hjem" til noget vigtigt - "Nærmere noget" som Simon Krohn rigtigt skrev om for nogle år siden - og det også selvom, at jeg jo stadig er lidt på "udebane" her i Herning i forhold til mit liv i Århus gennem de seneste 25 år. Heldigvis hele tiden følelsen af flere og flere ting som fungerer bedre og bedre. Det har været vidunderligt at få min egen vaskemaskine og i går har jeg også bestilt en lille bordopvaskemaskine.  Rigtig god kommende uge til boardet og håber på lidt hyppigere opdateringer frem over