Well. Jeg har haft bil i 25 år nu. Jeg har endnu tilgode at prøve at betale for en undervognsbehandling. Det er stadig et emne der deler vandene. (Jeg har i øvrigt heller aldrig haft en bil med rust problemer)

Bilen lander i Næstved i morgen. Efter planen får jeg den næste fredag kl 11 Desværre bliver den først undervognbehandlet senere, da der er lang ventetid. Men det var vel til at forudse her kort før saltningssæsonen. Havde jeg købt en Mercer, havde man nok fundet på at rykke den frem i køen, og betalt for overarbejdet. Men det nås jo nok Hjemmetræning - det regner Knæbøjninger: 2 x 25 Bulgarsk split squat: 10, 12x23 Et-bens-squat med støtte: 3/2 sæt RDL: 2 x 12x23 Et-bens stående læg, indersidefokus: 4/3 sæt + et normalt sæt for venstre

Så, nu løber den lillefinger ingen steder  #lifehack

Nå, min læge er hurtigt ude af starthullerne og har allerede holdt en lille konference med ortopædkirurgen. Det korte af det lange er, at knoglen sidder fint, hvor den skal, der er bare en lille revne i den. Der er snart gået tre uger, så gips giver nok ikke så meget mening mere. Så jeg har valgt - for en sikkerheds skyld - at tape lillefingeren til ringfingeren, så den ikke løber nogen steder. Alternativt vil jeg måske fra tid til anden bruge de håndledsbind, jeg har anskaffet mig til kettlebellløft. Immobilitet er nøgleordet, så knoglen forhåbentlig kan finde ud af at vokse helt sammen i fred og ro.

By the way: Min venstre hånd viser sig at være den eneste længerevarende følge af mit snublefald. Var omkring røntgen i går, og der er ganske rigtigt et lille brud på den yderste venstre knogle i min venstre hånd. Som dagene gik, ville det også have været verdens mindste overraskelse, hvis der ikke havde været noget at komme efter, så nu må vi se, hvad ortopædkirurgen(?) anbefaler, når han/hun ser billederne. Det kan vist blive alt fra ingenting til gips - og med en skinne til fiksering som en mellemløsning. Happy Days  Løb i øvrigt uden problemer til og fra røntgenklinikken (8,5 km hver vej), og det har pludselig bragt min rækkevidde op på 17 km. Det var så god en oplevelse, at det opvejede røntgenlægens dårlige nyheder. Jeg går jo heldigvis ikke rundt med smerter i hånden og er fuldt funktionsdygtig, så jeg tillod mig at være glad for, at jeg åbenbart kan løbe længere, end jeg selv troede.