Onsdag d. 10. december 2025  Benøvelser. Let fremgang i step down: 10-10-8 og blevet lidt bedre, men ikke hurtigt i opadgående retning... knæet kæmper stadig..  Fingerelastikøv.  4 Skulderøv. m db afprøvet liggende på sofa   Veninde på besøg - en masse snak og dertil give/få massage af skuldre/nakke, hænder og fødder...    Torsdag d. 11. december 2025  Cykling ca 3+3+7+7 km  - har stadig en krykke med mig. Transport = frisk luft og let motion... Baglårsøv på stor bold + ryg/coreøv 20 min Skulderøv på gulv, afl lille bold ml skulderblade, elastiktræk for bagsiden.   Fagligt lille aftenseminar på "skolen" om cholangitis (cholangiohepatitis) - fokus på kat.  Skulderen let spændt til aften..   Fredag d. 12. december 2025  Kajakroning: 9,5 km roligt, jævnt tempo - vindstille. Føltes fint i skulderen. Ah, at glide gennem vandet og nyde stilheden og fuglelivet. Så en mink kigge nysgerrigt ud på mig fra stenbesætningen ved møllerne. Back+side ext: 3x15+x15+x15 ss Træk til mave, smalt: 1x16x25, 1x12x35, 2x8x40 Skulderøv rotatormanchet m 2 kg db: 4 øv, 3 sæt 15-20 r. Variant siddende ved siden af bænk til extern rotation fungerer vist bedre for mig end liggende. ss Squat: 3x20x ml. stang på nakken Føles ok. Obs underarme. Cykling   Lørdag d. 13. december 2025  Cykling ca 2x7 km - UDEN krykke med. Synes knæet endelig begynder at virke stærkere/mere pålideligt... og ingen planer om at gå ret langt. Social eftermiddag i byen et par timer i selskab med bl.a. yngstesøster og svoger.   Søndag d. 14. december 2025  Chinups: 2x10xbw  - Fordelt på morgen og aften. Ikke prangende, men planen er langsomt at prøve at træne op igen, hvis/når kroppen tillader det... Vægten er vist ca 59 kg morgenvægt   Coreøv. mave/ryg/ sideliggende benrotationer + benløft i selskab med yngstesønnen, der holdt ud ca 20 min. Knæ-øvelser: alle øvelser 3x15-20 reps pånær step down (3x8-10) Synes at ane fortsat bedring. Der er stadig noget der klikker "fri" ind i mellem og et smertevoldende punkt, der "rammes" uspecifikt.   Cykling en bette frisklufttur gennem Vigerslevparken -retning Damhussøen med pakkestop på hjemturen. + transportcykling 2x4 km aften, da yngstesønnen havde ønsket sushi til sin fødselsdagsmiddag... og moderen er fan af lidt frisk luft før/efter maden, især i tørvejr  ;-) 

I disse uger går jeg i øvrigt kontra på min tidligere udmelding om vægten. Den har nu igennem længere tid ligget lige lovlig stabilt omkring stolte 79,5 kg, og det er jeg nu alligevel blevet lidt træt af. Så som optakt til juledagene napper jeg lige et par uger uden kager,, slik og sukkersodavand. Det plejer at gøre gøre tricket, så jeg kan rykke tilbage til mellem 77 og 78 kg. Vi må se, om magien stadig virker.

Det har været en glimrende uge med løb hver dag - så ingen nuldage. Turene har været fra 3,5-10,5 km, så det er jo ikke et volumen, der flår nogen af hesten, men jeg kan mærke, at det begynder at flytte sig lidt. Det kan jeg mærke ved, at jeg er begyndt at blive øm i benene. Det går væk, når jeg kommer i gang med løbeturen, men kan fx mærkes om morgenen, når jeg skal op. Så de seneste to måneders større vedholdenhed gør da et eller andet. De korte ture har typisk været morgenturene. På de længere ture prøver jeg hver gang at flette nogle små intervaller eller temposkift ind, så det ikke bliver ensformigt. Har jogget hen og styrketrænet i Puregym to gange i løbet af ugen. Hver gang har jeg taget et lille, progressivt kvarter på løbebåndet bagefter. Min flimmerteori holder i øvrigt stik indtil videre. Løberiet holder åbenbart det værste fra døren. I denne uge har der fx slet ikke været noget. Apropos ømhed i benene, så kan det give et flashback til de år, hvor jeg løb allermest. Da var jeg jo kronisk øm i benene og kunne nærmest ikke komme op at stå, når jeg skulle ud af sengen om morgenen. Men når så stængerne kom i gang på dagens træning, var der virkelig noget at give af. Husker ikke ømhed på helt samme niveau i de år, hvor jeg dyrkede cykelsport. Måske er det bare den anderledes type af belastning, der gør forskellen.

Ja og i forlængelse af ovenstående tanker, så har jeg mentalt nusset mig videre til, at dans og den måde at træne og være i verden på - Ja at det i meget høj grad repræsenterer, hvordan at jeg gerne vil leve mit liv. Hidtil har jeg så følt mig begrænset af, at jeg både er meget uflexibel + har supersvært ved at koordinere arme og ben.Ja og både som 3 årig til dans og senest til ballet timerne hos Yo, der var jeg tydeligvist en komplet tumling og helt ude af stand til at følge med og det fx når vi  skulle hoppe på tværs af lokalet på en koordineret måde. Alene elementet med musikken, det kunstneriske aspekt, det at fortælle følelser med kroppen og at bevæge sig igennem det svære med lethed. Elementet med egentlig at flirte med og date mig selv, elske mig selv som jeg bevæger mig igennem livet. Det føles helt rigtigt. Og vil evt læsere spørge. Skal jeg så til at gå til dans... og nej det skal jeg ikke.. ikke flere ydmygende oplevelser, hvor jeg bliver puttet ned bagerst eller skal stå og se mig selv mislykkes i et spejl. Mentalt vil jeg bare prøve at indrette mit liv og min træning på de elementer, som dansen for mig i høj grad handler om; styrke, flexibilitet, det at udtrykke mig selv igennem bevægelse og med musik, det feminine og sensuelle, som jeg kan have i min egen verden og også selvom, at jeg lever aLone. Jeg forbinder også rigtig meget dans med en høj grad af dedikation, disciplin og prioritering af søvn og sunde vaner = al mulig grund til at fortsætte med de ting og også måske lige tage det et notch op, som jeg jo egentlig er i gang med lige nu.  Torsdag og fredag blev alligevel nul dage og med for lidt søvn og torsdag aften fx alligevel god oplevelse af, at jeg fik ryddet op og gjort rent og det samtidigt med, at jeg egentlig fik styr på en del arbejde.  Fredag fik jeg fin feedback fra supercoach Peter og jeg mærkede tydeligt, hvor kaffe addicted jeg egentlig er. Peter havde fx en indskudt bemærkning, hvor han ligesom sagde, at kaffe måske ikke var så slemt alligevel. Ja og straks lyste jeg op, som et helt juletræ inde i hovedet ved tanken om at droppe al rehab, som jeg ellers lige havde bestemt mig for. Well det var signal nok om, at det altså er alvor. Selvom at jeg ikke har drukket kaffe længe og på sin vis føler, at jeg kan styre det. Ja så er det netop der, at det går galt for mig. Jeg er virkelig hooked og bliver nødt til at undgå at falde i. De sidste dage forskellige grader af hovedpine men har fulgt med med noget smertestillende + migrænemedicin.  Således i dag alkohol dag 111, kaffe dag 3, slik dag 2, chokolade dag 4 Lidt træning er det også blevet til  I går lørdag  Bikram Yoga + Underkrops ben styrke  I dag søndag Skøn Bikram fra morgenstunden Og nu mere styrke = overkrop  Naturligvis ville jeg også gerne nå lidt Bodhicore men vi får se. Joggede også herned med rygsæk, så kender jeg mig selv ret, så bliver jeg også træt på et tidspunkt. Stay strong derude      

Det er ret øv, hvis man ikke kan slappe af når man er hjemme. At jeg tænker over om jeg selv larmer, er vist bare en del af at være mig. Det er ikke noget der generer mig.  Til gengæld er jeg ikke helt tilvænnet ikke bare at tusse rundt i bar overkrop, som jeg ofte gjorde hjemme i Avedøre. Men i stueplan og med vinduer ud til carporten, hvor de andre går lige forbi, er det måske ikke så fedt. For de andre altså, for jeg er egentlig ret ligeglad.  I morges viste vægten 89,1 kg Klokken var dog 9:55 før jeg stod op. De uger jeg har weekendfri har jeg mødetid klokken 12, så det skal ikke blive til en vane. I første omgang dropper jeg de sociale medier når jeg kommer hjem. MOL, nyheder og HayDay vil jeg nødigt undvære, og så må jeg se hvordan med tiden. Helbred en en smule bedre end i går, så jeg tør tro at jeg er ovre det værste. Men var på apoteket for at fylde medicinhylden op. Og ikke den store aktivitet. På vejen skulle jeg smide en affaldspose ud, og indgangen til mit skur ligger lige op til. Jeg forestiller mig ikke, at der er noget kriminelt i at lave kropshævninger i bjælkerne til taget. Bare eet sæt. Vel hjemme en enkelt wall sit på 3 minutter - så turde jeg ikke presse mere aht. dikkeværket. Men efter et par minutter også lige to stykker på eet ben - igen uden at gå til ekstremer for ikke at synke igennem. Men VMOerne kan da fornemmes nu. Arbejdet gik vist nogenlunde. Ham i kassen fik smidt en masse ud, som jeg skulle have pakket i madspildsposer og solgt. Og så er det ret øv, at fyraften generelt er temmelig forjaget, men sådan har det været alle dagene. Der ville det være mere mit temperament at sikre et overblik og en kontroltur både i butik og med alt papirnusseriet. Men jeg må ikke sende den anden hjem og forlade butikken alene, så det må jeg leve med. I morgen giver udlejer æbleskiver og jeg kan lige akkurat nå ind og hilse på, før jeg skal på arbejde.