Jeg er helt enig i betragtningen.  Der er bare forskel på teori og praksis. Hvis det var så nemt at ændre mindset, så havde vi ikke brug for psykologer og selvhjælpsbøger. Så var det bare at en person sagde til en "Jo, men det du frygter, er ikke farligt, så det er bare at lave om på det" - hvad end det så handlede om depression, overspisning, overtænkning, højdeskræk eller klaustrofobi. Et helt konkret eksempel - jeg ved godt at jeg tænker for meget over ting jeg ikke kan gøre noget ved. Jeg ved også godt at jeg ikke skal gøre det. Jeg har bare ikke fundet den metode, endnu, hvor jeg rent faktisk kan udføre det i praksis. Jeg bliver ved med at øve mig på det, og finde nye metoder, komme tættere på målet.  Så enig i at vi skal blive ved med at afsøge vores grænser, og også i visse grader overstige dem for at rykke os videre som mennesker. Men de færreste dødløfter 200 kg fra start af. 

Men det er en af de fede ting ved at være menneske og ikke en hund eller en elefant.   Vi ligger planer for egen læring og udvikling. Vi overdrager viden og erfaring fra generation til generation. (Vi kan ihverfald….)   Nogle gange er det ski hop princippet der skal i spil. Hvis du skal gennemføre hoppet skal du læne dig frem i udfordringen. Gør du det modsatte, fejler du. Måske er det ofte de ting vi frygter, vi skal gøre når lejligheden byder sig (hvis det ikke er farligt, eller skader andre). Det rykker komfortzone og dermed den menneskelige kapacitet    og det er i øvrigt når man viser det overskud andre ikke kan finde, at mulighederne for alvor åbner sig 

Det har du ret i. Man kan ændre på langt det meste, men det er ikke det samme som at det er nemt at gøre. Jeg kan sagtens se det rationelle argument, men sindet er sjældent rationelt. Eller sagt på en anden måde - der er ikke noget farligt i at stå på toppen af en skyskraber, alligevel er der mange der aldrig kommer derop.  Personlig udvikling noget der sker gradvist, og som du også selv siger, så kommer vi alle med forskellige styrker og svagheder. Ser jeg tilbage kan jeg også se at jeg agerer markant anderledes nu end jeg havde gjort for bare få år siden.

Well…. Det er fair nok. Men det er jo en beslutning. Ikke dit DNA.   Hvordan “man ser” på tingene, er et produkt af arv, miljø, tidligere erfaringer osv. Men man bestemmer man selv om man vil lave om på. Det er ikke hugget i granit (heldigvis) :)

Mit forsøg på at indhente Blackice på sygekontoen lader til at gå godt her i weekenden.  Lørdag aften, som ud af det blå, begyndte jeg at fryse. Da jeg lagde mig til at sove kunne jeg slet ikke få varmen, og endte med at hoppe ud i bad for at få varmen. Der gik det samtidig op for mig at min hud var overfølsom og at jeg egentlig havde det ret skidt.  Poppe et par piller og under dynen igen. I dag har jeg ingen energi, og har det stadig skidt. Jeg har en god idé om hvad det hele går ud på, og målet lige nu er at komme mig og få noget ro på.