Enig i Blackices betragtninger. Jeg er dog ikke sikker på at det er rigtigt det med det integrerede stykke guld i kassen - er ret sikker på at det er lænken der er integreret, så hvis man piller den af, så har du en almindelig urkasse.   

I øvrigt er det et ur jeg helt sikkert ville købe brugt. Tudor holder ikke priserne super godt. Så du får et fint BB for mellem 20 og 25.000

Det er der næppe et endegyldigt svar på. Tudor er i min optik IKKe et skridt ned i forhold til et SeaMaster. De fleste Seamasters er desværre ikke et "collecters" item. Speedmaster derimod, er (i nogle tilfælde) lidt mere et collecters item. Men i princippet er man nødt til at se på den specifikke ref for at vurdere det.  Personligt kan jeg godt lide Black Bay i gold og stål, men det er en mindre populær kombination, da den virker lidt oldschool, og "tung". Jeg ville aldrig selv bære den med længe, da det bliver for dominerende. Men med en flot håndlavet rem, vil det være fedt. Men den har det problem at du integreret i kassen har et stykke med guld mellem hornene, som kan se mærkeligt ud, når du skifter til læder.

Altså, bevares, jeg har da fået løbet de planlagte seks bakkeintervaller midt på dagen, men det er - pardon my French - eddersparkeme røvkoldt. Jeg er seriøst ved at være træt af den her kulde, der går helt ind i knoglerne. Og det var kropumuligt at presse pulsen op før de sidste 2-3 intervaller, for kroppen var nærmest dybfrossen i starten. 

Der er forskellige måder at anskue det hele på.  Omega er Swatch gruppens svar på Rolex, og er sat til at konkurrere direkte mod Rolex. Dog er der flere der er begyndt at påpege at Tudor har hævet deres niveau, så de ikke længere konkurrerer mod Longines, men derimod Omega. Sandheden skal nok findes et sted midt imellem. Tudor er ikke endnu på Omega niveau, men har trods alt løftet sig en anelse i pris og kvalitet.  Omega er en del af Swatch, og ligesom i andre sammenhænge, når man er en del af en gruppe, så vil der være en del ting der bliver brugt i forskellige mærker. Et af kritikpunkterne er at Omega bruger samme dele, eller som er udviklet samme sted, som også bliver brugt i Longines, Tissot etc. Tudor er en del af Rolex familien, som har markant færre brands. Derfor er delene ikke på samme måde brugt på tværs af brands.  Det er to vidt forskellige vibes man får fra Omega og Tudor. Omega er et mere klassisk og konservativt mærke, med en stolt tradition og som er blandt de største urmærker i verden. Tudor er, trods 100 år på bagen, det friske mærke der blev sat i verden for at teste ting af man ikke kunne hos Rolex. Nogle vil også mene at den tid er forbi for Tudor, som selv begynder at komme med mindre udfordrende modeller og mere sikre valg.  Så alt i alt vil et skifte fra Omega til Tudor være et skridt ned. Er det så nødvendigvis en dårlig ting? Næ. Det er et spørgsmål om hvorvidt DU mærker en ændring, og i det prisspænd, så er det de færreste personer der kan mærke merværdien i et Omega kontra et Tudor. Vi er i en prisklasse hvor kurven over value for money er knækket for længst. Det stærkeste value for money spænd er fra ca. 15.000 til 30.000 kroner. Begge urmærker er en anelse, eller noget, over det punkt.  Tudor har været et hypet mærke de seneste 5 år hvilket har presset priserne noget op, men mit bud vil også være at Tudor holder sin værdi dårligere (hvis vi taler udsalgspriser) end et Omega.  Men nogle gange skal man også lægge al logik på hylden og prøve noget andet, hvis det er det man føler for. Et GMT ur kan noget andet end et Seamaster, så er det spørgsmålet om du har behov for GMT funktionen.  Du går bestemt ikke galt i byen med et Tudor Black Bay GMT ur. Jeg synes Tudor laver fremragende ure. Og det gode er at man altid kan gå tilbage hvis det viste sig ikke at være uret for dig. Så jeg ville nok forhøre mig hvad en realistisk pris for dit Seamaster vil være, og se hvad et BB GMT kan handles til, og så vurdere om jeg stadig synes Tudor uret ville være det skifte værd. Kan du finde en god pris på et BB GMT, og du efter et halvt år ikke føler det giver dig noget, så vil du nok kunne sælge det igen med minimalt tab, måske endda med et lille plus, og så købe et Seamaster igen.  Vi lever kun én gang, og jeg tror det er sundt at ryste posen lidt.