Og lidt til loggen: Torsdag d. 9. oktober: 9,6 km mentalcykling efter en presset dag. Fredag d. 10. oktober: 2,9 km rolig løb @7:11/km i snit og uden gåpauser  I weekenden lidt forskellige havearbejde - men nok ikke hverken intensitet eller omfang der kvalificerer til at kalde det træning. Men skønt at være ude i det milde efterårsvejr, og meget tilfredsstillende at lave noget, der kan ses i verden.  Mandag d. 13. oktober: 10,3 km mentalcykling - med pitstop hos fys på vejen  

Tak! Det er virkelig en lang ørkenvandring! Så øvelsen går vist mest på at øve teflon og til at sænke ambitionerne til kun at påvirke i det helt nære.  Jeg er ikke sikker på hvad du præcis mener med det, Okse. Vi knokler virkelig! Men jeg vil så også sige, at noget af det, der dræber min arbejdsglæde er, at jeg bruger uforholdsmæssigt meget tid og energi på rammer frem for bare at løse opgaven. Jeg er ret meget i tænkeboks over at skifte til det private, men dels er jeg meget i tvivl om hvad mine muligheder ville være der, og dels er jeg ikke sikker på at det er bedre alle steder der. Men måske sker der noget, når en organisation bliver stor - så ja, det er måske det jeg skal kigge efter. En lille eller mellemstor virksomhed... 

Ja, win or learn.  Når det så er sagt, så når du jo mere på en dårlig dag end jeg (og mange uden for MOL-hulen) gør på en god.  Det er virkelig sejt som du tweaker de forskellige elementer, så du kan være i det, selv om situationen og presset på dig er ekstraordinært.  Men fire dage uden træning er meget for dig - i hvert fald, hvis du ikke ligger underdrejet med feber! Får du stadig taget dine skridt? Ellers er en gåtur jo en god måde at få bare en my bevægelse og frisk luft, uden at det kræver noget af hovedet. 

Det er rigtigt. Det lyder ikke som mange. Mener dog at huske, at der henvises til en del undersøgelser i bogen (Haywire ...), hvor materialet er mere omfattende. For mig er det nok, at undersøgelserne - uanset omfang - lader til at pege i samme retning. Jeg tror, der er noget om snakken.

Det er længe siden at jeg har været skarp på undersøgelsesdesign, men uden at have læst studierne, så er der da flere forskellige ting man godt kan problematisere ved det valgte design: 1) hvor stor er forskellen i forekomsten af AF og skadestuesøgning? Hvis mange oplever AF og enten søger behandling andre steder end det målte, eller slet ikke søger behandling, så udvander det resultaterne - og skævvrider dem, hvis der er en systematisk selektion i hvem der gør hvad. Det kunne fx være hvis atleter lytter mere til egen krop, og faktisk gør noget ved det og/eller de oplever et større behov for akuthjælp, frem for at vente til egen læge har tid. Det er ikke sikkert det er et problem, men det er et opmærksomhedspunkt.  2) Hvad er der præcis taget højde for i matchingen? Der kan godt være små fælder, der gør at man uforvarende kommer til at udvælge på noget, der giver en skævhed (uden at jeg dog på stående fod kan finde på et eksempel).  3) hvis fysisk aktivitet er baseret på hvad folk kan huske, så kan det være et meget usikkert mål - særligt hvis det indebærer at folk skal huske langt tilbage i tiden.  Men jeg tror alligevel mit primære forbehold går på, at det er et ret lille sample - 107 personer er ikke ret meget at lave beregninger på. Det er også tydeligt at spredningen på de forskellige variable er ret stor.  Når det så er sagt, så bliver det selvfølgelig langt mere robust, når man kværner en masse forskellige studier ind i en metaanalyse - også selvom der er lidt designudfordringer hist og her.