Vi er mange, der gerne vil hjælpe dig, Gregers! Husk det!  Men kan sgu godt forstå at du bliver lidt bekymret med al den besvimelse du præsterer for tiden. Godt at du har et sted at tage hen, hvor du forhåbentligt kan komme lidt mere til hægterne igen. 

Nå, må hellere få opdateret lidt for den forgangne uge. Markant mindre træning end de forgange uger, og er stadig noget præget af at jeg er gået over grænsen for hvad jeg egentlig kan holde til.  Mandag og tirsdag var jeg til seminar. Havde debatteret meget med mig selv om jeg skulle melde afbud, men af flere grunde valgte jeg at tage med alligevel. Og jeg synes også det gik godt - både i forhold til det indholdsmæssige og til at kunne være i det. Først i slutningen af tirsdagen var jeg nødt til at trække mig fordi det blev for meget. Men i bakspejlet er det klart at jeg ikke mærkede min grænse tidligt nok. Planen var så at jeg ville holde fri onsdag for at komme til hægterne, men der kom et (virtuelt) møde ind, som jeg var nødt til at deltage i. Og så endte jeg selvfølgelig med at arbejde hele formiddagen, og var så fuldstændig drænet resten af dagen. Fridag torsdag - så her havde jeg planer om løb og/eller yoga, når jeg ikke havde lavet noget som helst hele ugen. Men endte med at tilbringe stort set hele dagen på sofaen i langt værre forfatning end jeg egentlig havde forventet ud fra hvordan jeg havde det onsdag. Men det blev jo så heller ikke bedre af at en begyndende infektion kom krybende i halsen/næsen/lungerne. Fredag d. 29. august 7,7 km mentalcykling 1000 m svøm - uden musik for at skåne hovedet, men gik bedre end forventet. Og i dejligt Bjergfidusselskab.  Lørdag d. 30. august 3,8 km løb @ 7:21/km  Havde fokus på at holde pulsen lav, og lykkedes med det uden at skulle ned at gå. Senere 14,3 km transportcykling. Havde nogle ærinder inde i byen, og kunne ikke rigtig overskue trafik og parkering i Festugen. Var dejligt at cykle, men ville klart have været bedre for mig at bruge de par timer (inkl. ærinder) på sofaen eller i haven i stedet for. Hyggelig familiebegivenhed om aftenen - men mange mennesker og deraf højt støjniveau har klart ikke været godt for mig. Så dagen i dag har igen været lidt af en mavepuster. Hovedet summer, og jeg har været grådlabil - uden at kunne forklare hvorfor, men nok mest i afmagt over at jeg stadig skal holde så meget igen for ikke at brænde tør for energi. Eftermiddagens dukkert i store bølger gjorde godt - men slutter stadig ugen bagud på energi. Vil være meget svært at trække stikket fra arbejde i morgen, men tænker at jeg holder en fridag tirsdag, så jeg kan samle mig selv lidt mere op. Ligesom jeg afstår fra den planlagte stigning i timeantal. 

Hvis du skal flytte, så kommer Kermit og jeg og hjælper dig ;)   Vi har både biler, og noget der kan udgøre det som en form for muskler. Et problem af gangen!    

Den gode ting først: Super samtale med butikschefen om jobbet. Det er 37 timer og KUN lukkevagter - 4 dage om ugen. Hun har indtil nu delt det op, så hvis der bliver brug for at “lukkemedarbejderen” tager en morgenvagt, så bliver det kun som hjælper, sammen med een som er vant til at åbne. Det er en lille butik med få medarbejdere i butikken samtidigt. Dobbelt omsætning om sommeren pga. turister. Mange tyskere og hollændere. Hun anbefalede at jeg lærte lidt tyske brokker, uden at kræve det. Stillingen slås først op i morgen og så skal jeg søge den på normal vis, bortset fra at vi allerede har afholdt jobsamtale. Hvis jeg får det, begynder jeg 1/12. Den dårlige ting: På vej gennem Fisketorvet (navnet på storcenteret hvor vi talte sammen) besvimer jeg igen. Den skal lige skylles ned. Godt nok havde jeg drukket alt for lidt, for ikke at provokere min “chaufførblære”, og så kan jeg se på mit BB, at siden jeg slog øjnene op, har mine stress-tal ligget på mellen 75 og 100. Det skal man på ingen måde besvime af, man NÅR man nu har tendens til flimmer, så var det de helt forkerte knapper jeg trykkede på. Problemet er jo så, hvordan de næste nye knapper ser ud Mit BB har ligget i bund siden jeg kom hjem fra Jylland. Lavt BB har udløst flimmer på cyklen, som jeg ikke har haft i frisk tilstand, så det spiller også lidt ind. Det lå ret højt derovre. Så om en time, sidder jeg i toget, og er på vej over for at få ro på kroppen og BB op igen. Forhåbentligt sker der så ikke noget når jeg kommer hjem, som sender det i kælderen Pletvis har jeg det underligt men pulsen virker normalt. Jeg knaldede baghovedet i cementgulvet da jeg slukkede og har fået en gigantisk bule, så formoder at det er slaget. Og så kan jeg mærke at jeg stresser max over det med arbejdet og der stadig skal søges, tales med HR osv.Jeg er ikke kæk med sådan noget, og ville under alle omstændigheder bliver fysisk påvirket. Og så stress over helbred og timingen i det, oven i hatten. Og at kringle en flytning uden bil. Det er ond spiral at være i.  

Vildt! Jeg havde glemt alt om loggen her... så tak for reminderen. Det er nok passende med en opfølgning hvert 8. år :D Det går planmæssigt - jeg er i al fald fortsat i live. Hvad præstationerne angår, så er alle vægtene faldet - lige fra squat, bænk og død til kropsvægten. Men der bliver fortsat trænet 3-4 gange i ugen - eller som tiden nu byder når arbejdet går hen og tager om sig. Men jeg finder stadig en fantastisk ro på øverste etage når jeg træner. Gåturene er dog blevet begrænset ganske gevaldigt, da hunden ikke længere er hos os. Af en eller anden grund er det bare ikke det samme at gå uden ham.