Tjek kilderne   Der er nogle af de regnestykker jeg ikke kan gennemskue, men synes det virker som mindst et underligt studie der er inkluderet, og det danner tilsyneladende basis for at det skulle handle om en "faktor fem". https://academic.oup.com/europace/article/11/9/1156/465401?login=false er studiet de har hentet data fra... Dette studie tillægges 35% vægt, men AF er fundet på skadestuen, ikke ved en randomiseret kontrol. https://academic.oup.com/europace/article/10/1/15/403767 Methods and results A series of 107 consecutive patients younger than 65, seen in the emergency room for an episode of LAF of <48 h duration were included in the study. A group of 107 healthy volunteers matched for age and sex were recruited as controls.   

Det blev sent men det blev gjort. Selvom om turen på cyklen ikke var lang, så sugede den al energi ud af mig. Der blev supersættet en del men ikke konsekvent: Kropshævninger: 4 sæt - 2 med hvert sit greb Stående læg, 1 ben: 4/3 sæt, bw + 9 kg Dips: 4 sæt Bicep curl: 2 sæt Fransk pres: 2 sæt Fransk pres m låst albue for det lange hoved: 2 sæt Mave på dråbepude: 3 sæt Tiden før AI https://www.instagram.com/reel/DO6KzT7jInw/?igsh=cXhqNzRuMWY4MHd0

Vægten 100 gram under i går. Tre kvarter på Skrumlet. Har sat min FTP til 220. Ved længere intervaller, kommer jeg givetvis til at sænke den yderligere. Men det var stadigvæk god underholdning og det er jo det vigtigste. I morges havde jeg håbet, bagefter at tage ind på Hovedbanen for at styrketræne, men det bliver ikke til noget.  Nu satser jeg på at få trænet overkrop, så jeg i morgen kun skal træne ben og skulder (I hvert fald nu jeg har skrevet det).

Long time no see og tid til lille update. Meget, meget travle uger og absolut for lidt træning men samlet set god fornemmelse af "næsen i sporet" = fokus og at jeg får gjort mange andre små ting for mig selv i løbet af de lange dage. Ja som gør, at det føles bedre end i "gamle dage" med pres på. Mad kører fx ret automatisk. Jeg får i store træk ryddet en del op og jeg kan fx have en lille glæde ud af at tage noget pænt undertøj og en fin kjole på fra morgenstunden. Også selvom, at det kun er for mig selv og for togturen. Og når noget ikke lige fungerer, så prøver jeg virkelig at forstå og lære af det - "Win or learn" som skønne miss Spinderella altid siger. Særligt så kan jeg godt nogle dage få det til at fungere med lidt hygge streaming til kl 20.15 og derefter wind down. Men ja ligesom med kaffe, så tager det pludseligt overhånd. En dag var kl allerede 20.30 inden jeg gik i gang med at se lidt fjernsyn og så overholder jeg jo slet ikke aftalen med mig selv. Ja ja vil nogle sige, hvad er problemet. Men det er jo, at jeg så måske falder i søvn i sofaen og først kommer rigtigt i seng over midnat og så samtidigt skal op kl 4. Der er heller ingen tvivl om, at serier efterhånden er designet med lyd, billeder og cliffhangers som gør det nemt at blive hooked. Ikke at det skal lyde som en dårlig undskyldning men for en hjerne som min, så er det bare highly addictive med den her reklame, musikvideo æstetik og så "will they, won't they" drama trukket ud i det uendelige. Ovenpå "My Life with the Walter Boys", så følte jeg mig jo absolut kaldet til at se "The Summer I turned pretty", som alle kaldte kvalitetsforlægget mens "My life.." bare var discount udgaven. Well og ja det er faktisk også en rigtig fin serie med referencer helt tilbage til Steinbecks "East of Eden" og dermed også "Kain og Abel" universelle eksistentielle temaer om valg versus skæbne, det gode versus det onde, uselvisk kærlighed, jalousi og hvad det gør ved os når vi grundlæggende ikke føler os værdige til kærlighed. Den mandlige hovedkarakter Conrad har faktisk også flere lighedspunkter med James Dean (hovedrollen i "East of Eden" filmatisering 1955). Og der er både for ham og den kvindelige hovedrolle Isabel (Belly) nogle rigtig fine udviklingsforløb. Og også fine dialoger, hvor jeg egentlig tænker, at de viser styrken i, hvad en dyb relation kan være. Som kontrast er Bellys forhold til Conrads bror Jeremiah, som i langt højere grad er overfladisk. Og hvor jeg egentlig tænker, at serien rigtig fint formår at vise, hvordan de kaster sig ud i "voksenlivet" med bryllup, lejlighed, jobs og en masse "ydre" aktiviteter men egentlig ikke har meget at tale med hinanden om og samtidigt mest har brug for hinanden for ikke at føle sig alene. På den måde, så bliver de 3 sæsoner (og 3 bøger) fine eksempler på faser i livet, som er lette at identificere os med. Den første spirende følelse af forelskelse som også fint blev beskrevet i "Bonjour tristesse" af Francoise Sagan. Etableringen som "rigtig voksen", som jeg selv følte mig kaldet til i midt tyverne men aldrig rigtig fandt mig til rette i, hvilket jeg nu med min viden om min ADHD diagnose forstår meget bedre. Og fasen, hvor vi måske får en anden og dybere forståelse af, at relationer er mange ting og at nogle mennesker forløser os på et dybere plan end andre. I serien er der nogle ekstremt fine scener, hvor Belly og Conrad fx er på biltur med bryllups shopping (til hendes bryllup med Jeremiah) og så fortæller hinanden om deres liv og udfordringerne i det + tør at tale om nogle af de rigtig svære ting. De er på mange måder adskilt i tid og rum og alligevel forbundne. Og i og med, at de undervejs får en større accept og forståelse af sig selv, så kan de bedre rumme sig selv og hinanden. Det er rørende, tankevækkende og eminent underholdning og ja jeg kunne egentlig bare have lyst til at starte forfra på serien. Men det jeg (også) gerne ville skrive mig frem til og som jeg også har skrevet med coach P om. Ja det er jo, at jeg i en periode vil behandle fjernsyn / streaming som kaffe og alkohol. Jeg må erkende, at jeg ikke kan forvalte det og tage konsekvensen af det. Det er skørt ikke at nå at træne i 4 dage men i stedet sidde og se fjernsyn i flere timer. Manglen på træning og søvn gør mig jo faktisk også bare endnu mindre i stand til at vælge de gode vaner. Og det er jo især om aftenen, at jeg bliver ramt af det her og også typisk et eksempel på, at min medicin slipper op og hvor jeg ikke kan tage mere, hvis jeg skal kunne sove.  Nå inden at jeg hopper til lille træningsopdatering, så for evt interesserede lille sammenklip fra serie med god musik og så også, hvad jeg opfatter som klar inspiration = klip fra Baz Luhrmann. Og der er faktisk scener i "The summer I turned pretty", hvor Conrad ligner den unge Leonardo de Caprio og hvor lys + setting synes tyvstjålet fra "Romeo og Julie". Jeg beklager evt spoilers for evt læsere, som skulle have fået lyst til at se serien.  https://www.google.com/search?client=safari&rls=en&q=belly+and+conrad+I+miss+you%2C+I'm+sorry&ie=UTF-8&oe=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:158670b6,vid:7xmAYmh3Cb8,st:0 Fra Romeo og Julie  https://www.youtube.com/watch?v=RTLoTD1AnBE   Træning d 10.10 Yoga Bikram dejlige 90 minutter men tydeligt, at jeg havde været væk fra det i mange dage Styrke Ben  Løb 30 minutter roligt med indlejret HIIT 8 x 20 sekunders sprint med 20 sekunders pause  Træning d 6.10 Yoga Bikram 90 minutter Træning d 5 .10 Yoga Bikram 90 minutter Træning d 4.10 Yoga Bikram 90 minutter Styrke Overkrop  I uge 40 nåede jeg i hvert fald morgen løb d 30.9 og d 2.10 Benstyrke + aften Bikram men helt generelt har det haft knebet og i den kommende travle, travle uge tror jeg, at jeg vil teste om ikke, at jeg måske kunne få testet lidt hjemme styrke på de dage, hvor jeg er for træt til at nå andet. Anyhow stats Alkohol dag 48, kaffe dag 30, slik dag 4, chokolade dag, streaming dag 1. Positivt at jeg faktisk torsdag morgen var virkelig fristet af kaffe ovenpå virkelig, virkelig shitty nat og ekstremt arbejdspres men jeg modstod trangen og det gav mig faktisk en del håb om, at jeg faktisk kan mere end jeg tror. Senere i dag yoga, styrke og så covid + influenza vaccination på Skejby + en hulens masse arbejde, som jeg må se at få puttet ind.  Dejlig løvfaldssommerdag til boardet    

I går var jeg inde og hilse på lokoførerne, da jeg skulle i nabobygningen med hittegods. En gut på godt 60, der kørte cykelløb i sine unge dage og har passet træningen siden, har fået, ja selvfølgelig, hjerteflimmer. Han kan holde det nede med betablokkere, men der er een mere til samlingen. En ivrig løber på ca 50 har ikke flimmer, men hjertet er begyndt at slå ekstraslag. Så hun går med overvågning, og har en kamp for at beholde helbredsgodkendelsen til at køre tog. Min egen uge gik ikke som håbet men hey… der er jo også en grund til at jeg gerne igen vil møde efter 12. Torsdag forsvandt også, da ex-kollegaens famile fik ny bil, og jeg blev hentet og var med ude på debut-turen og ude og spise. Og så er jeg bare ikke pisse frisk, når jeg har fri. Jeg skal nok acceptere det, og gå efter den “sikre” styrketræning, i stedet for at tage hjem for at cykle, uden det bliver til noget. Og så håbe at jeg (snart) finder en bolig I Steges omegn, så jeg kan køre før mødetid fra december. Ham med flimmeret fortalte, at han næsten går i stå på bakkerne, fordi han ikke kan få pulsen op pga. betablokkerne. Det passer fint med egne erfaringer. Før, ramte jeg forpustelse og zone 2 omkring puls 117-123, alt efter. De sidste to gange på Skrumlet  har det været ved puls 90. Jeg kørte lidt korte “intervaller” på 15-20 sekunder i dag, og kom “helt” op på 110. Jeg var lige så forpustet som ved puls 150 for to måneder siden. Må indrømme, at jeg ikke er tryg ved ved at holde presset, når pulsen er så skæv af vejrtrækning i forhold til tidligere. Men i korte perioder går det jo nok an. Jeg fik også trænet 4/3 sæt lægge, og ville lege lidt i ringene. Men et beslag brækkede, så dem kan jeg godt kyle ud.  Lørdag er en god dag https://www.instagram.com/reel/DNarnDHM747/?igsh=cDNzYzNiOXVpZXoz