Når jeg nu skulle op 5:15 i går, endte det OK. Jeg satte kød på plads mellem kl 6-7, hvorefter jeg røg i kassen. Der var ikke mange morgenkunder, så havde tid til nussearbejde med at sætte alarmmærker på Marabou mm. Derefter til Ejner Hessel og skrive slutseddel - jeg har for en gangs skyld har jeg ikke lyttet til MOLopolets råd. Skal jeg være HELT sikker på at få glæde af dytten før Putin og Nato ryger i totterne på hinanden, så skal der ikke ventes. Og bliver det ikke helt så slemt, så kan jeg som nævnt trække 220V fra den og ind gennem køkkenvinduet. I dag var jeg i motionscenteret for første gang længe. Det blev en gang ben-træning. Benpres: opvsæt: 14x330 (er vist rep-PR), 9x330, 7x330 - alle til fail Legextension, et bens: 3/2 sæt m 35 - plejer at være 25 el 30 Hip trust: opv: 2 x 15 x 100 - god iltgæld men mange RIR Siddende lårcurl: 15x ?, 12x ? Inderlårsmaskine: 20x ?, 10x? Læggene er stadig ret ømme fra sidst, så dem sprang jeg over. Selvom benene ser slatne ud, så er der OK skub i dem i forhold til tidligere. Det kan man jo ikke være utilfreds med. Det skrevet, så har de sidste 4 ugers indsats uden tvivl gjort også noget visuelt. De føles heller ikke så blævrede.

Sjovt at du bruger udtrykket "belastet begavet", for det er faktisk det der giver hele historien sin samhørighed.  I 2009 startede jeg mit andet rigtige job - før det havde jeg været marketingassistent i en IT virksomhed, hvor jeg også havde skrevet hovedopgave/været i praktik. Så praktik blev til ansættelse. Anyhow, andet rigtige job i 2009 var som Eventkoordinator i Lyngby Storcenter.  Da vi nærmede os efteråret, kunne jeg mærke at jeg havde det dårligt. Jeg var stresset. Stresset over vores store juleudstilling hvor meget lå i "sådan gør vi altid", men intet der rigtig var nedfældet. Hele det år havde generet været sådan at jeg skulle opfinde min stilling, lave principper etc. ud fra et spinkelt grundlag. Jeg var 24 år gammel. Jeg fik det skidt, og endte med at opsøge en psykolog. I samtalerne fik jeg fortalt at jeg så langt flere steder hvor alting kunne gå galt, og det stressede mig helt vildt. Hver gang en dør lukkede med en ting der kunne gå galt, åbnedes 3 nye.  Og der for snart 17 år siden kiggede psykologen på mig og spurgte om jeg nogensinde var blevet undersøgt for at være et begavet barn. Jeg fattede hat. Hun forklarede lidt om hvad det gik ud på og spurgte ind til nogle specifikke ting fra min barndom/opvækst som jeg kunne svare på. Hun spurgte også om jeg nogensinde havde taget en IQ test, hvilket jeg havde, men at jeg altid var blevet utålmodig til sidst og skyndte mig igennem den. Dog havde jeg, i mit korte stint som værnepligtig, fået at vide at jeg havde scoret virkelig højt på netop IQ testen.  Hun bad mig gå hjem, afsætte den fulde tid, og tage en IQ test. Long story short, jeg gjorde som hun sagde, og scorede virkelig højt.  Efter nogle år besluttede jeg mig for ikke længere at have med events at gøre, jeg havde lavet dem i 4 år i alt, og var gået kold i det. Nu her er events stille og roligt ved at æde mig op.  Så din betragtning er spot on. Jeg er ambivert - jeg kan være ekstrovert, men bruger meget energi på det med mindre det er sammen med udvalgte få.

Uhhh og det lykkedes både med svøm og skøn madhygge i Jægergårdsgade tirsdag. Svømmestadion og vores bane var virkelig busy og ja jeg længtes faktisk helt til roen ude i Herning svømmehal. Ikke at jeg har været der meget men forhåbenligt begynder der snart at falde mere ro over tingene.  Søndag inden afgang styrke + technogym + yoga = en formel som fungerer mega godt for mig når jeg har tid. Mandag lidt halvhjertet yoga på hotelværelset for var mega træt. Onsdag og torsdag ingenting Fredag styrke + 30 minutters technogym inden skøn saunagus Lørdag vagt med stuegang i afdelingen og så fortsatte arbejdsdagen indtil kl næsten 20 med at forberede kvalitetskontrol af mit ansvarsområde i afdelingen. Arbejde hele søndagen med og heldigvis også sidst på dagen tid til  kombo af styrke, technogym og de dejlige 20 minutters restorative yoga med Bodhicore. Jeg kan virkelig mærke, at både Stamina program og også Fedttabs ditto har hjulpet til at løfte min kondition og jeg kan nu løbe i et betydeligt højere tempo uden at være helt smadret. Grundlæggende tror jeg ikke længere på cardio som fedttab, så navnet er misvisende. Mentalt er det bare nogle fede programmer fordi det føles evigt afvekslende, overkommeligt og med gode skift i intensitet mellem tempo og hældning. Det bliver aldrig kedeligt eller helt ulideligt og alligevel ender pulsen med over længere tid at ligge i et højere område.  Det er sindssygt godt for min hjerne. Det er dejligt at svede og ja hvis jeg skal vandre mere, eller fx stå på ski som fx i uge 10 næste år. Ja så er det godt for mig.  I går aftes en masse arbejde og prioriterede også at få sund og god aftensmad forholdsvist tidligt. Nu håber jeg lige at kunne nå lidt mere arbejde her på afspadseringsdag  og så er ellers tid til gensyn med bodybalance og lidt mere træning inden sauna gus og "hot meditation"   Stay strong derude  

Tænker at det er mega sejt, at du skriver det her Kermit og rigtig god bedring   Personligt tænker jeg, at det er et enormt spændende område det her med, hvornår vi nogle gange udvikler os menneskeligt ved at komme ud at komfortzonen. Ja og så til andre tider mere har brug for at lære os selv at kende og simpelthen forstå vores egne præferencer, tankemønstre og til tider krøllede hjerner. Nu kender jeg på mange måder ikke dig, men som vi tidligere har skrevet om, inkl i forbindelse med din søn. Ja så har jeg en fornemmelse af, at du godt kunne være "belastende begavet", dvs med en hurtig hjerne, som giver rigtig mange fordele men også indimellem spænder ben, som fx med overtænkning = en slags bivirkning til det med lynhurtigt at kunne regne 27 forskellige inkl skrækscenarier ud. Og med din evne til hyperfokus, ekstrem detaljeorientering inden for fx biler, cykler, ure og sikkert flere andre interesser (var det også pizza bagning?). Ja så fornemmer jeg også nogle gange, at du trives godt i dit eget selskab og måske med en præference for at hente energi der = introversion. Ikke at du ikke kan være social med familie, din veninde etc men de her store events, som nu pludselig er dit job. Ja det lyder mere som noget som dræner.  Nå var bare nogle strøtanker og håber ikke, at det lyder løsningsorienteret. Er nok snarere tænkt modsat som at skrive, at vi på nogle punkter kan udvikle os og på andre har mere brug for at forstå os selv.  Stay strong herfra  

Japansk ingeniørkunst har altid været noget for sig