Apropos løb  Da jeg nu alligevel skulle tage den lidt med ro i weekenden, så jeg med stor fornøjelse VM-løbene fra de københavnske gader. Det var god underholdning, og lektien må være, at en opløbsstrækning på knap 600 meter er meget, meget lang, ja, turen fra Trianglen og hen til Parken op ad Øster Allé må jo nærmest have varet en evighed for nogle af deltagerne. Til kvindernes mileløb lørdag opdagede Annemarie Nissen, at hun kunne følge med de forreste ned ad det lange opløb og kom i mål som nummer fire i 4:26. Det var ganske enkelt et gedigent gennembrud for hende, og hendes glæde over resultatet var smittende. Fantastisk flot løbet. Løb selv en mile på 4:25 back in the day, og det kræver altså, at man flytter fødderne. Hende kommer vi til at høre mere til. På herrernes 5 km lørdag så vi Jakob Ingebrigtsen med sin velkendte taktik med at lurepasse midt i førerfeltet. Han kæmper stadig med at genvinde det sidste 'kick' efter en lang skadespause, så det virkede fornuftigt at lade andre sætte tempoet. Da det strammer til, ligger han sammen med Dawit Seare fra Eritrea hen over Trianglen, rykker forbi ned ad Øster Allé, og så var dén hjemme. Men den var den bare ikke. For 600 meter er langt, når mælkesyren står ud af ørerne, og Seare finder reserverne frem og rykker forbi til allersidst. Møgspændende. Kronen på værket var herrernes halvmaraton søndag, som svenske Andreas Almgren skulle bruge som en slags generalprøve forud for sin maratondebut i november i NY. Til EM løb han som bekendt solo på 10.000 meter og nåede at overhale en pæn bid af feltet med en omgang. Søndag valgte han anden taktik og lå nede i feltet, pakket godt ind af afrikanske topløbere. Til sidst var det et showdown mellem Almgren og Kenyas Nicholas Kipkorir. Kenyaneren bliver mere og mere desperat over den blågule skygge, han har lige i hælene, og på det lange opløb ser vi det sjældne syn, at en kenyansk topløber kigger sig nervøst over skulderen. Til sidst rykker Almgren relativt mageligt forbi og beviser, at løbet ikke er forbi, før man når målstregen efter de uendeligt lange 600 meter.  

Selvom årsagen er skidt, så er det rart at opleve at både medmenneskelighed og sundhedsvæsen fungerer. Happy healing, eller hvordan det nu er - god bedring passer heldigvis ikke rigtigt godt ind.

Lysten til at træne bænk igår var stor, men jeg holdt mig i skindet. I går var rest day, og det lykkedes at holde fast i det. Fik skåret en del ekstra brænde op, til vinteren (just i case), og gjort soklen til varmepumpen færdig. 

Lidt mere 'pyt' er også en løsning ;)

Godt det ikke var være end som så! Speedy recovery fingers crossed