-
Posts
3,574 -
Joined
-
Last visited
-
Days Won
79
Reputation Activity
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Tak sødeste du og tak for både at inspirere og udfordre + få mig til at tænke over det. Og ja hvis livet bare altid var så skønt og afslappet med masser af træning, varme + sollys og godt selskab ikke mindst. Ja så ville det nok godt kunne fungere med lidt vin og kaffe mv. Men kan godt se, at det er noget andet herhjemme i Ninja virkeligheden, hvor det (arbejds) liv jeg har valgt kræver noget andet af mig og hvor jeg også har meget mere tid aLone. Tid som jeg har brug for når jeg er overstimuleret. Men nogle gange har jeg nok alligevel mere brug for og glæde af at hygge mig med andre. Well kan så også mærke, at der kommer mere overskud til at connecte med folk, efterhånden som jeg får mere energi og styr på flere og flere ting. Og er også blevet bevidst om, at jeg nok i høj grad er nødt til at finde lidt min egen vej i alt det her ADHD halløj. Og ikke sygelig/offergøre mig selv, eller købe ind på alt, hvad der bliver sagt fx hos neuropsykolog. I går læste jeg også på ADHD foreningens tilbud og nogle af de redskaber der er. Ja og skal arbejde med vaner (som jeg allerede gør) og nogle specifikke ting som fx oprydning og økonomi + struktur og planlægning. Og fx også begynde at bruge AI (ligesom Gregers) Men ja der er også mange ting, som fungerer for mig og som jeg skal huske. Jeg tror aldrig, at jeg har misset en deadline. Jeg har flere videregående uddannelser og masser af spændende jobudfordringer + gode samtaler og samarbejder. Er der ting jeg kan gøre bedre? Ja det er der da men det skyldes nok også i høj grad jobbets natur og forholdene i vores branche, hvor jeg jo også kan høre, at mange af mine hårdtarbejdende kolleger er pressede. En af mine største udfordringer er nok nogle gange, at jeg vender ting ind ad og påtager mig hele ansvaret for ting som ikke fungerer.
Men igen, har bare et andet overskud nu og er ikke konsekvent punkteret badebold kl 17. I går var der fuldstændigt tog kaos og det tog mange timer at komme hjem + undervejs var vi ind og ud af tog på Skanderborg station. Tog det dog helt ovenfra og ned og lykkedes med at være ret aktiv da jeg kom hjem. Nåede lige at scrolle lidt i sofaen efter aftensmad men derefter hørte jeg podcast og fik ryddet meget op samtidigt. På Herning station kom jeg i kupe med et yngre par som godt kunne være neurodivergente på en eller anden måde. Ikke for at lyde fordomsfuld men det var bare min intuitive fornemmelse. Nok ikke ligefrem hjemløse og virkede heller ikke ramte af misbrug men i hvert fald noget udsatte og ja selvom at det ikke er pænt at skrive, så var der en lugt omkring dem af mangel på vask og rent tøj. De rejste med en masse blandede tasker og det var tydeligvist overvældende for dem med alt det ind og ud af tog og særligt den unge kvinde virkede presset og hendes kæreste var hele tiden sød til at spørge hende om hun var ok. Da vi næsten var i Århus stod jeg ret tæt med hende i midtergangen og så mødtes vi bare i sådan et varmt smil. Jeg kan mærke, at jeg i min egen proces har fået en anden forståelse for andre og tidligere ville jeg helt sikkert bare have stået og været grumpy og overvældet af dårlige lugtindtryk. Nå håber ikke at det lyder helt forkert eller krænkende. Jeg bliver også bare bevidst om, at jeg er priviligeret og føler mig forpligtet til at prøve at gøre alt hvad jeg kan for at udfylde min egen rolle i livet bedst muligt med det jeg kan bidrage med.
Anyhow stats
Alkohol dag 8, kaffe dag 6, chokolade dag 2, slik dag 2, streaming dag 3, vægt 54.5 - følelsen af lidt vand og måske infektion i kroppen men er ok.
Håber, håber virkelig at i dag kunne være bedre mht at nå hjem og til styrke + gus, hvor jeg er booket til kl 19 men vi får se.
Alt godt til boardet
-
Spinderella got a reaction from Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Synes det er så imponerende at følge din proces, smukke.
Det er tydeligt at det fungerer rigtig godt for dig med dine tællere - samtidig synes jeg også det er dejligt, at du fik nogle oplevelser under vores ferie med at det godt kan lade sig gøre at nyde vin, slik og kaffe i små mængder, uden at det er fyldt med en masse skyld/skam og uden at det spinner ud af kontrol. Er også helt sikker på at vi havde haft en lige så god tur uden de ting. Der er masser af måder at finde små stunder med hygge og glæde, uden at det behøver være centreret om noget vi indtager.
-
Spinderella got a reaction from Bjergtrold in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning
Mandag d. 30. juni:
Formiddagsløb med god veninde. Rolige 2,3 km afbrudt af pause, hvor hun lige fik et havdyp. Jeg kunne ikke selv lige overskue at løbe hjem med vådt undertøj, så stod over.
Tirsdag d. 1. juli:
Dejlig svøm - 1000 m, hvor det lykkedes at få lidt mere crawl ind. Derefter gus, som jeg ellers ikke har prøvet længe. Den startede ikke så varm, så hoppede undervejs op på øverste hylde - men endte med at måtte forlade gus før tid, fordi det alligevel blev for varmt. Havde jeg vidst at den var næsten slut, så var jeg nok blevet siddende. Men god øvelse i at holde fast i hvad der føles rigtigt, frem for hvad jeg "burde". Havde i øvrigt 2 andre gæster i slipstrømmen, så påmindelse om at det er nemmere at bryde med "burde" når man ikke er alene.
Onsdag d. 2. juli:
Så småt ved at begynde at gøre klar til at pakke til næste tur, så det blev for varmt før jeg begyndte at tænke på at løbe. I stedet lod jeg mig motivere af is - så fik en cykeltur ind til Ø, hvor jeg forsøgte at holde puls og fart lidt højere end alm. transportcykling på tilbagevejen.
-
Spinderella reacted to Henrik S. in Got legs?
Det er sagen i en nøddeskal. Jeg kan blive helt svimmel over at tænke på, hvad jeg nåede i døgnets 24 timer i alderen 30-45. Man var godt nok effektiv, mens alting buldrede om ørerne på en. Man har dårligt tid til at nyde det, og så vidt jeg ved, viser undersøgelser også, at det er en periode, hvor man generelt er ret utilfreds med livet og tilværelsen. Det er vigtigt at stoppe op og klappe sig selv på skuldrene en gang imellem i stedet for at vente på 50'erne og 60'erne, hvor selvsamme undersøgelser viser en stor stigning i tilfredsheden.
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Well udendørs bassin så af en eller anden grund lukket men til gengæld fik vi lov til at komme til gratis gus = rigtig dejligt men selvfølgelig lidt anderledes end jeg kender det. Bagefter hygge i solen og dejlig sushi.
Vi kom også ind på det med vaner / stats som evt læsere vil videre, at jeg arbejder med og ja ofte skifter strategi mht hvad jeg gør. Hvad giver mening og hvad giver ikke mening. Hvad er formålet? Er "alt eller intet", eller en mere loose tilgang det rette? Jeg skal ikke stille op i en fitness konkurrence, bestige et sindssygt bjerg eller prøve at gennemføre en Ironman. Og lige nu er jeg jo også i en proces mht at finde ud af, hvordan min hjerne fungerer og hvordan jeg får det hele til at hænge sammen. Det er en proces en rejse. Når jeg ikke bruger slik, kaffe, alkohol eller andet til at tanke dopamin, så har jeg jo godt kunnet styre det. Og når jeg fx er afslappet som på ferien, så smager et glas vin himmelsk og gør ingen skade og slet ikke hvis jeg indtager det så tilpas sent på dagen, at min centralstimulerende medicin for praktiske formål er ude af kroppen.
Allievel så kan jeg mærke, at ligepræcis det med min hjerne og mine vaner faktisk er årsagen til, at jeg fortsat vil arbejde på at være restriktiv med de stimulerende ting. Virkningen af medicinen aftager efterhånden som kroppen vænner sig til den og flere steder beskrives det, at det er i de første 12 uger, at der med sikkerhed er en effekt. Jeg er allerede steget i dosis igen og alligevel (eller pga) kan jeg en dag som i går føle mig super lydsensitiv, rodet i hovedet, irritabel og i går aftes super træt. Faldt i søvn i sofaen (dog uden streaming), sov for lidt, body battery ekstremt lavt både meget af i går og også nu. Så meget som jeg burde have forberedt i går men ikke nåede og som gjorde morgenen kaotisk. Havde det dog godt både efter at have indtaget medicin (og nu) Hvadenten at det er kaffe, chokolade, slik eller alkohol, så påvirker det mit blodsukker, mine tarmbakterier og dermed min hjerne og ADHD symptomer. Selvom det ofte kortvarigt vil føles godt, så går der sjældent lang tid førend, at det er en pedal jeg får lige direkte i nakken igen. Når streaming gør, at jeg ikke får ryddet op og styr på mine ting om aftenen, så bliver det bare en ond cirkel med kaotiske morgener osv. Ja så time for a change af flere gode grunde. Ikke fordi, at der ikke må være hygge og glæder. Omkostningerne for mig med min hjerne når jeg samtidigt vil passe mit nuværende job + træning og noget socialt. Ja de bliver bare for store.
Således stats:
Alkohol dag 7, kaffe dag 5, chokolade dag 1, slik dag 1 (spiste nogle Salmiakkier i går aftes), streaming dag 2 (Hurra)
Træningsmæssigt så elskede jeg i øvrigt at svømme i går. Har jo vidst så længe og set uendeligt mange videoer med at huske at vinkle armen med "høj albue" inden catch = det tidspunkt hvor underarmen skubber vand bagud og på den måde skaber fremdrift. Selvfølgelig i kombination med god høj beliggenhed i vandet, god rotation inde fra core mv mv. Alligevel så var det i går, som om at jeg pludselig forstod det med kroppen og gjorde det. Al åbenvandssvømningen i Grækenland har helt sikkert også været mega god mht at ligge roligt i vandet og trække vejret roligt også. Sammenlignet med "åbent hav" (ok det var en lun og fin havbliks lagune), så er en svømmehal med chlor vand og fin sigt og ingen infernalske bidende piranjaer, jo alt andet lige lettere at være i. Any how meget lyst til mere svøm. Og håber også at få kylet lidt styrke og løb ind på kontoen i aften.
Dejlig dag til boardet
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Lille update og mest for min egen skyld
Mega mega god oplevelse af at være tilbage på job i går. Følte, at det var både hyggeligt og meningsfuldt og lykkedes med strategi om at arbejde videre i toget da jeg forlod Gødstrup lidt i 3. Det kan på sigt være en kæmpe fordel, hvis det kan fungere = mere ok at være hjemme i Århus kl 17 frem for kl 18 eller 19. Tog så lidt forsinket så missede første gus men havde to dejlige sessioner med gusmester N og så sad vi faktisk og snakkede så hyggeligt og jeg var så tilpas vågen, at jeg endte med at snuppe yderligere 2 sessioner med ny gusmester E kl 19 og 19.30. I det perspektiv bør jeg også kunne træne efter job og det udvider virkelig sandsynligheden for at komme godt igennem sommeren. Var dog ret sulten og busted da jeg nåede hjem men havde fx energi til at tale i tlf med papa D = tidligere ret uhørt på en fremmøde dag.
På hjemtur i tog og senere på aftenen begyndte jeg igen at have antydning af, hvad jeg lige nu vil kalde ryste hovedpine = dårlig kombo af løs brillestang, transport og så mine flydende overgange i brilleglas. Har bestilt tid hos optikeren på lørdag for enten at få flyttet gamle glas til nyt stel, eller hvis mit syn har ændret sig meget, nogle nye briller.
Ovenpå den gode lange dag syntes jeg virkelig, at jeg havde fortjent lidt Netflix hygge til maden og ja måske det må være den lille udskejelse. Skal dog holde op med at falde i søvn mens det foregår = lidt for rumlet søvn da jeg endelig tumlede rigtig i seng og bodybattery kun på 63 da jeg vågnede tidligt. Fik også lidt chokolade og ja nu må vi se. Vil prøve at holde kaffe, alkohol og slik non negotiable og så begrænse streaming og chokolade.
Stats:
Alkohol dag 6, kaffe dag 4, slik dag 4, chokolade dag 0, streaming dag 0, vægt?
Senere i dag dejlig svøm med miss Spinderella og mit bud vil være inkl sol ved udendørsbassinet og måske endda et dyp.
Stay strong derude og nyd al den dejlige sol
-
Spinderella reacted to Henrik S. in Motion i balance™
Ja, de fleste er formodentlig inde i en eller anden form for behandlingsforløb og har en dialog med en læge, når de får prøvesvar, så det er nok som regel uproblematisk. Men jeg tænker nogle gange over problemstillingen, når jeg hører om nogen, der som en fast rutine får en årlig 'physical', hvor de får tal på alt muligt mellem himmel og jord. På den ene side kan det tage noget i opløbet. På den anden side kan det give bekymring over noget, der måske er uden betydning.
-
Spinderella got a reaction from Henrik S. in Motion i balance™
Det kan i hvert fald hurtigt blive en kilde til stress, hvis man er en af dem, der ryger ned i et google rabbit hole for at tolke rå data uden hjælp af lægen. Omvendt tænker jeg også at mange er gode til selv at holde igen, hvis man ved at man risikerer at køre sig selv op over noget, der kan vise sig at være ingenting.
-
Spinderella reacted to Henrik S. in Motion i balance™
Få timer efter foreligger alle prøvesvarene på Min Sundhedsplatform, og samtlige tal ligger lige midt i det grønne område. Alt er, som det skal være. Så jeg er stadig imponeret over hastigheden og tilgængeligheden.
Men det er jo heller ikke uproblematisk. For hvad nu, hvis man som borger/patient får prøvesvar på blodprøver, hvor nogle af tallene har store udsving og ligger i 'kritiske' zoner. Så får man tallene ufiltreret i appen uden at få lægens kommentarer og vurderinger, og det kan sikkert give anledning til bekymringer.
Nå, blot en tanke. Åbenhed og hurtighed er godt, men for nogle er det måske bedst at få resultaterne serveret ledsaget af en lægefaglig vurdering. Jeg får jo fx en syndflod af tal ifm. årskontrol af blodtrykket, og for nogle år siden lå et enkelt af tallene uden for 'det normale'. Da jeg spurgte lægen, sagde han, at det tal var fuldstændig ligegyldigt, og se, det var jo rart at vide.
Det er vist en standende debat, om man altid skal vide alt om alting, når det gælder egen sundhed. For viden om potentielle risici kan måske også give bekymringer, forringet livskvalitet og ja, måske endda større risiko for at blive syg. Det er ikke et helt nemt dilemma.
-
Spinderella got a reaction from Bjergtrold in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning
Tak for hep - det er værdsat!
Fredag d. 27. juni:
Kort løbetur ned til vandet og retur i nye løbesko. Senere gåtur rundt om Engsøen med god kollega.
Lørdag d. 28. juni:
Hele dagen sat af til Datedag med TT, som havde arrangeret det hele, og fandt stor glæde i at holde det hemmeligt mens jeg gættede på livet løs. Dagen indeholdt frokost og gåtur på Samsø, så ikke helt 0-dag, som jeg ellers havde forventet. Men også cocktails og vinmenu senere, så lidt vingeskudt søndag.
Søndag d. 29. juni:
Slentretur til Marinaen og tømmermændssnaskemad inden turen gik hjem igen.
Foruden nye løbesko fik jeg i denne uge også nye vandresko. For begge sko jeg jeg været meget glade for de gamle, og siden jeg er lidt udfordret på ting der kræver valg og beslutninger for tiden tog jeg den nemme løsning, og fandt samme model af begge sko (dog begge i ny farve). Det har helt sikkert været den rigtige måde for mig at gribe tingene an lige nu.
Status uge 26:
Løb: 2x - i alt ca. 5 km
Cykling: 1x - i alt ca. 14 km
Længere gåture: 4x - i alt ca. 22 km
Yoga: 1x uden program (glemt at logge tirsdag)
Vægt: -1,3 kg, dvs. stadig et stykke ned til status inden ferie.
-
Spinderella reacted to vestjyden in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning
Bare et lille hep herfra, håber det hele blæser din vej
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Det lyder da helt vidunderligt Okse og ja jeg kan vel kun skrive "just do it". Det lyder jo som om, at du både har midlerne og tiden til det + gode rejsekammerater i familien.
Tak for at dele kære Gregers og ja som tidligere nævnt, så tror jeg absolut nogle gange, at vores hjerner krøller lidt på samme måde
Helt enig kære Henrik Både skræmmende og alligevel super hjælpsomt.
Foreløbigt har jeg ingen træning at opdatere men skriver alligevel lidt da det passer mig godt her i formiddag og jeg bilder mig ind, at jeg kan profitere af at prøve at samle nogle tanker her. Hyggeligt arrangement hos mine nevøer og alligevel overvældende mange mennesker, larm og støj. Synes heldigvis på ADHD medicin, at jeg er blevet bedre til at få samlet mig om samtaler og forleden både med mine forældre, niecer og deres kærester. Tænk, at de er blevet så voksne og ja måske følelsen også er accentueret af, at jeg nok stadig føler, at jeg tumler rundt uden nogensinde at blive helt rigtig voksen.
Hovedpine var aldrig helt væk og på vej hjem i toget syntes jeg bare, at det blev værre og værre. Da jeg landede hjemme i Århus så slemt, at jeg hev espresso kanden ned fra højt skab og prøvede at dulme lidt den vej. Tror i virkeligheden, at problemet har haft ophav i både løs og bøjet brillestang og så samtidigt meget bus, fly og tog = ikke lettere for hjerne at kompensere for rystet syn ud igennem flydende overgange. Fik brillebutik til at kigge på det i går og bilder mig ind, at det har hjulpet lidt. De var selvfølgelig lynhurtige til at prøve at anbefale synstest og nye briller og jeg har jo også gerne længe villet have nogle kontaktlinser til sport. Nå må kigge på det.
Ellers var det jo i går tid for ovenstående. Jeg er nok stadig i en forarbejdningsproces og havde heldigvis skøn og livsklog sofahyggesparring med miss Spinderella i går eftermiddags. Ja for det er er squ hårdt på en eller anden måde. Neuropsykolog dog sød til at sige, at jeg i høj grad var testet mhp at identificere udfordringer i min hjernes funktion og herunder ADHD og ikke med vægt på ressourcer. Dem kunne både hun og psykiater dog alligevel fint få øje på og jeg havde også en fornemmelse af, at hun i løbet vores samtaler har fået en lidt anden forståelse af, hvem jeg er og hvordan jeg fungerer. Helt overordnet så falder min intelligens indenfor normalområdet på en lang række punkter og også dem hvor jeg nogle gange har haft følt mig dum og udfordret. Men forskellen til de områder af min intelligens, hvor jeg til gengæld er rigtig godt kørende (sprogligt og analytisk) er så stor, at de mener, at der reelt er tale om en udviklingsforstyrrelse og de kan også se min ADHD i form af decideret eksekutiv funktionsnedsættelse, hvor det især er mht strategi og planlægning, at jeg nogle gange nok har svært ved at lægge mig fast på noget og måske også simpelthen er for hurtig til at skifte mellem forskellige måder at angribe et problem på. Det var især i testen noget med at finde på dyr, hvor nogle er gode til at vælge forskellige grupper og hvor jeg tiltede mere rundt og jeg var måske heller ikke lige i det øjeblik topmotiveret/tændt af opgaven, hvilket normalt også har stor betydning for, hvordan jeg performer. Og ja rumligt og visuelt, så er jeg ikke en som husker i billeder, eller lige indretter et hus med lukkede øjne. Igen er det jo et ret isoleret test rum og som tidligere nævnt kan jeg jo nogle gange godt komme til at tænke, at jeg jo faktisk har haft taget ret store initiativer og kørt pioner projekter med samarbejde med en masse forskellige mennesker. Ja og stadig også positivt, at neuropsykolog igen gentog og også havde sagt til psykiater, at hun ikke ser oplagte tegn til autisme. Min hjerne og jeg er bare neurodivergent, anderledes og ja det kommer jo ikke bag på mig men måske den seneste måneds processer i højere grad har bragt forståelse og også muligheden for hjælp, inklusiv medicinsk til mig. Jeg har jo stadig fornemmelsen af at være markant bedre kørende på min medicin og alene den viden jeg nu har fået. Ja den håber jeg jo også at kunne omsætte til noget fornuftigt når arbejds virkeligheden rammer i næste uge.
Som nævnt var eftermiddagens plan egentlig svømmepas men heldigvis plads til at konvertere. Jeg følte mig egentlig rimeligt "calm & composed", som neuropsykolog kalder det, da jeg listede over på svømmestadion men så nok alligevel mærkelig ud i hovedet (har ikke noget pokerfjæs) og ja så fik vi heldigvis drukket the og hygget i stedet.
Chillede bare i går aftes og gik i gang med at gense "Mad Men" = nok en af mine alltime yndlingsserier på højde med "The Sopranos" og "The Wire". Havde ellers planlagt at stoppe Netflix abonnement og et godt eksempel på, at mine strategier skifter lidt som vinden blæser. Well men der må også gerne være lidt hygge og underholdning. Sprogligt er "Mad Men" desuden fyldt med masser af guldkorn, som helt klart gør mig og min hjerne glad. Bla ordskiftet mellem Rachel og Don Draper, hvor de taler om betydningen af ordet "Utopia" - Rachel says “The Greeks had two meaning for it: 'eu-topos', meaning the good place, and 'u-topos' meaning the place that cannot be.” Selvom at jeg har set serien 2 gange tidligere, så syntes jeg allerede i går i seriens første afsnit, at jeg lagde mærke til detaljer, som jeg ikke husker fra tidligere. Ja så tror, at det skal være min lille "go to" glæde i en periode. Et andet godt eksempel på skift i strategi er jo kaffe gate, hvor jeg de sidste dage har haft nydt lidt nybrygget espresso fra morgenstunden. Bliver det tid til pause igen inden længe?Ja det gør det nok. Men måske jeg bare kunne hoppe en dag over en gang i mellem? Alt andet lige så gør det jo en kæmpe forskel, at det kun er ganske lidt jeg indtager. Og jeg har ikke problemer med at sove. Drak også lidt vin blandet op med vand onsdag men igen jeg har ikke noget behov for, at det skal gentages lige foreløbigt. Således stats:
Slik dag 2, alkohol dag 2, kaffe dag 0, chokolade dag 0, vægt (igår) 53.6
Planen nu at gå til The Gym og få gennemført ben pas og måske lille jogge pas. Vil gerne købe nogle elektrolytter på vejen. I morgen formiddag mødes med god veninde til the.
Og dagens musik indslag lidt anderledes men er faldet ret meget for denne gruppe, som er en forunderlig blanding af mange ting.
https://www.youtube.com/watch?v=O_1WiBDRgzs
-
Spinderella got a reaction from vestjyden in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning
Hej MOL
Jeg har længe gået og puslet med tanken om at genoplive min gamle log - med håbet om derigennem at få lidt hjælp til motivationen. Mine udfordringer er egentlig de samme som altid: Jeg kæmper med at holde vægten nede og træningsmængden oppe, med regelmæssige benspænd i form af perioder med luftvejsinfektioner og/eller diverse skavanker.
Siden sidste logindlæg har jeg været under et meget stort arbejdsmæssigt pres, som her i foråret kulminerede med at jeg blev nødt til at sygemelde mig med en belastningsreaktion/stress. Det er i den kontekst at jeg lige så stille forsøger at komme i gang med mere regelmæssig træning og et mere målrettet vægttab. På den ene side har det åbnet op for meget mere tid, men samtidigt har jeg også været ekstremt belastet, og det har været vigtigt at jeg ikke pressede mig selv for meget, herunder at jeg har skullet slukke helt for "burde", og fokusere mere på hvad jeg havde lyst til.
Omkring midten af maj startede jeg i det helt små med at begynde at løbe igen + lidt hjemmeyoga.
Log for de sidste par uger:
Mandag d. 9. maj: Løb - 2,4 km langsomt
Onsdag d. 11. maj: Løb - 2,8 km + ca. 5 km transportcykling. Begyndende kriller i halsen
Torsdag d. 12. maj: Svøm - 1000 m på langbane
I weekenden reelt forkølet samt meget påvirket på lunger. Søndag opstart på antibiotika.
SIVOTA-uge med Bjergfidusen
Mandag: Rejsedag
Tirsdag: Morgenyoga, 400 m OW (ikke afslappet, meget påvirket af saltfølelse i mund og næse), ½ time SUP
Onsdag: Kort terasseyoga, 1 time SUP samt ca. 400 m. svøm med hovedet over vand
Torsdag: Morgenyoga, 550 m. OW samt 1 time SUP
Fredag: Terasseyoga, SUP og rolig svømmetur
Lørdag: Morgenyoga, SUP og 900 m OW rundt i lagunen. Flere pauser undervejs, men god følelse af flow
Søndag: Kort terasseyoga og SUP
Derudover trapper, trapper og trapper samt masser af afslapning og god mad. Sidstnævnte har fristet lidt for meget, så vægt steget omkring 3 kg efter hjemkomst. Jeg satser meget på at det normaliserer sig lidt de næste par dage, men det er også et wakeupcall om at jeg bliver nødt til at være lidt mere agtpågivende om hvad jeg indtager.
Nu hjemme igen i regn og rusk. I dag formiddagsløb, som var meget præget af at det er næsten 2 uger siden sidste tur samt at jeg faktisk havde glemt hvordan det føles at løbe i modvind. Derfor nødt til at komme ned at gå flere gange i løbet af de 2,7 km. Til gengæld tog kroppen fint imod at jeg satte mere tempo på frem mod slutningen.
-
Spinderella reacted to Henrik S. in Motion i balance™
Ja, det er altså ikke, fordi jeg er gået helt i stå, der er bare intet nyt under solen. Har efterhånden kørt mange uger som tidligere beskrevet, og det bliver jeg ved med indtil videre. Lidt løb, cykling og styrke til vedligeholdelse af det gamle kadaver. Hverken cykling eller løb (og da slet ikke styrke) er på noget højt niveau, men jeg skal jo heller ikke nå noget. Det er lidt underligt, men jeg er ved at vænne mig til det. Og løbeuret og cykelcomputeren bliver efterhånden aldrig luftet. Jeg ved jo nogenlunde, hvor lange de forskellige ruter er, og om cykelturen bliver 5, 10, 15 km kortere eller længere er ligegyldigt.
Som nævnt tidligere, så er vedholdenheden og stabiliteten i træningen en vigtig faktor. Det kan glippe en sjælden gang, men normalt får jeg slæbt min fede mås af sted til det valgte træningspensum, og ja, man fortryder det jo aldrig bagefter
Hvad så på lidt længere sigt?
Hvad angår mine skavanker, så er jeg ved at mande mig op til at gøre noget ved dem. Jeg er ved at være moden til at få opereret lyskebrokken, som stadig driller fra tid til anden. Så er der min atrieflimren, der kommer og går, som vinden blæser. Den 20. juni er jeg blevet indkaldt til en snak med en hjertesygeplejerske, og så må vi høre, hvad hun foreslår. Der er forskellige veje frem, og også på det punkt er jeg ved at være klar til at skride til handling.
Så det er spændende alt sammen. Der er så kommet en ekstra joker ind i billedet på jobfronten, for som freelancer er man underlagt markedets luner og sit gode netværk. Som tiden går, tynder det ud i netværket af naturlige grunde, så jeg vil ikke udelukke at hoppe over på dagpenge, hvis det bliver svært/umuligt at hive opgaver hjem til at holde en fornuftig omsætning.
Det vil jeg sådan set have det fint med, da jeg har indbetalt til A-kassen igennem 32 år og sagtens kan få tiden til at gå. Principielt vil jeg naturligvis helst tjene mine egne penge, men det går op og ned i showbiz for tiden, og det er et fælles vilkår, som også gælder mine freelancekolleger. Vi får se, hvor den lander. Indtil videre tager jeg det fra måned til måned.
Grunden til, at jeg nævner det, er, at det hænger lidt sammen med behandlingen af alle mine skavanker. Går jeg på dagpenge i en periode, ville det være en fin anledning til at lægge en behandlingsplan og få gjort noget ved alle dårligdommene fra en ende af. Så det hele er på en eller anden måde bundet sammen i en stor pakke med sløjfe omkring. Good times
-
Spinderella reacted to MOL-Admin in Motion i balance™
TL;DR - Det hele virker forhåbentlig nogenlunde nu og er blevet fremtidssikret
---
Der er heldigvis ikke tale om russiske hackere. Men forummet synger rigtignok på sidste vers rent teknisk.
Der er nogle (sikkert meget gamle) fejl i teknikken der kommer frem i takt med at php- og forumsoftwaren bliver løbende opgraderet. Måske kan de rettes, men det kommer til at tage lang tid.
Og da forummet, selv med reklamer, i bedste fald går i 0, kan jeg ikke hive dage ud af kalenderen for at (måske) ordne det.
Jeg brugte dagen i går på at flytte fra motion-online.dk/fora til fora.motion-online.dk og en ny server (det kunne ikke længere blive liggende på /fora da selve motion-online skifter system.
Det var helt enormt besværligt, og det var tæt på at jeg blev nødt til at lukke forummet og kun beholde det som "arkiv" - for jeg kunne hverken opgradere, bruge den outdatede version eller få noget til at virke. Men jeg ved det betyder noget for folk herinde, så hvis jeg kan vil jeg gerne holde det kørende.
Og, efter mange frustrationer lykkedes det til sidst, og forhåbentlig kan forummet nu hoste sig videre de næste mange år.
Der er stadig nogle ting der driller, med SSL og de gamle fejl. F.eks. prøvede jeg at lave en meddelelse om at der var skiftet url, men den cuttede af halvvejs og bagefter kunne den ikke rettes. Det var det Gregers nævnte.
Henrik, grunden til at du ikke kan rette i dit indlæg er at det var skrevet på den gamle version, efter at databasen var kopieret over. Så jeg kopierede bare indlægget direkte i databasen så det ikke gik helt tabt, men der var åbenbart flere steder det skulle kopieres. Sig til hvis jeg skal slette det og du vil skrive et nyt i stedet :-)
I øvrigt - jeg kan se at der nogle gange er nogle der skriver spam-indlæg med links.
Hvis nogle af jer "gamle brugere" vil være administrator så I selv kan fjerne den slags så sig til :-)
Og ligeledes - hvis der er noget der er nemt for mig at ændre, som vil gøre det bedre herinde så gør jeg gerne det (men er nok lidt begrænset i hvad jeg kan og ikke kan). Men hvis der er noget så sig det og så kigger vi på det :-)
-
Spinderella reacted to Henrik S. in Motion i balance™
Ja, det er vist ikke helt skævt. Mine 'batterier' har det klart bedst i perioder, hvor jeg får min søvn om natten og får trænet regelmæssigt om dagen.
Altså, i virkeligheden ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til, for det kunne man jo sige sig selv. Men Garmin er gode til at stille det pædagogisk op ud fra de data, uret samler ind, og det kan være meget sundt at se det illustreret på den måde.
Og så kan jeg godt lide selve begrebet Body Battery. Jeg mener jo ikke, man skal se på kroppen som en maskine eller et stykke mekanik, men ligesom batterier har det bedst med regelmæssig op- og afladning, så har kroppen det på samme måde, og - vigtigt - det gælder i høj grad også mentalt. Sindet har godt af, at kroppen bliver brugt.
Så jeg kan bruge billedet, der bliver stillet op gennem deres grafik.
-
Spinderella reacted to Henrik S. in Motion i balance™
Nå, jamen, så har man da prøvet dét med. Nappede dagens 30 km-tur på Brutus, men overså en bushelle på Hold-An-Vej I Ballerup med det resultat, at jeg kom op at ride på kantstenen og knaldede lige i asfalten. Ud over et fladt fordæk skete der faktisk ikke rigtig noget, og jo, den er god nok: Man registrerer det hele i slowmotion og når lige at tænke: "Arj, for helvede din nar!"
Jeg rullede fint rundt, så jeg tog ikke fra med hænderne eller noget. Til gengæld tog siden af venstre lår hele stødet, så det må give verdens største blå mærke i aften eller i morgen. Er godt nok også øm, så der bliver vist lige et par dages løbepause. I øvrigt fik jeg skiftet slange og kunne bare trille hjem, så der er ingen vitale dele, der er gået i stykker - hverken på mig eller på cyklen
-
Spinderella got a reaction from Bjergtrold in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning
Enig - det blæser virkelig meget for tiden. Jeg kan heller ikke huske at det var så meget i barndommen. Men hvem ved hvad der er klimaforandringer og hvad der er erindringsforskydninger...
Onsdag d. 25. juni:
Fik luftet havelågen og endte med en næsten dobbelt så lang tur som hvad jeg løseligt havde planlagt i hovedet. Troede jeg ville ramme et T-kryds ved Tålforvej, men opdagede en cykelsti ud til Skæring Skole. Kørte af den ud til Skæring Hedevej, og herfra ned mod vandet og hjem. Plan var hele tiden at køre ned på stierne ved vandet, men kom ned for tidligt, så frem for brede solide grusstier, kørte jeg det første stykke på smalle overgroede eller sandede stier. Lige sådan et sted jeg elsker at gå eller løbe - men på cyklen foretrækker jeg bedre fremkommelighed. Men havde overordnet optur over turen - passede fint til formen, og hovedet kunne fint rumme usikkerhed og ja, tror ligefrem jeg nød at skulle bruge lidt hjerneceller på at finde vej og forsøge at regne ud hvor jeg var, frem for bare at køre af kendte veje.
Torsdag d. 26. juni:
Skulle have luft til hovedet efter en lidt udfordrende formiddag, så gik ud omkring Båken - ud langs åen, hjem langs stranden. Dejlig solskin, og ikke alt for meget blæst. Tog en del af min hovedpine, men meget træt, da jeg ramte matriklen igen. Havde kun tid til frokost og et kort hvil inden kursen blev sat mod svømmestadion. Og først her blev det tydeligt at jeg havde presset mig selv for meget - så måtte minde mig selv om formaninger fra både læge og psykolog, om at "burde" skal lægges på hylden til jeg har det bedre igen. I stedet blev det til dejlig snak og lakridste på Bjergfidusens sofa.
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning
Så dejligt at have dig tilbage på boardet igen søde og seje du og ja også her tak for en skøn uge
-
Spinderella reacted to Gregers TF in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning
Dejligt at have dig tilbage. Surt med stress og arbejde. Motion er helt sikkert godt men jo også en balancegang. Håber du finder et godt niveau at være i.
Og MOL er jo et fint sted at blive holdt i ørene og få hep.
Jeg ved ikke hvad der sker for vinden i øjeblikket. Jeg synes godt nok at det blæser lige lovligt vildt og voldsomt for årstiden. Eller også romantiserer jeg tidlige somre…
-
Spinderella reacted to Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Så meget tak i lige måde søde du for vores på alle måder super vellykkede tur. Gode grin, samtaler og masser af hygge + afslapning + din fantastiske energi med at få lokket mig både til SUP og masser af Open Water. Lille landkrabbe mig havde sikkert stadig ligget oppe i solsengen, hvis du ikke havde insisteret på, at vi skulle ud og udforske lagunen. Så godt. Glæder mig til plaske gensyn i morgen
Ikke alverdens træning at opdatere. Hjemtur mandag gik super godt men hold op, hvor var jeg færdig da jeg endelig landede i min lejlighed. Ville gerne have været til gus men tumlede bare omkuld i sofaen med "The Nightmanager" gensyn. Ganske underholdende men hæftede mig ved, at undertekster så ud til at være AI genererede og fx så blev "Right" i betydningen ok konsekvent oversat til "højre" = faktisk ikke særlig intelligent og der var flere andre svipsere. Selvfølgelig ofte nemt at gennemskue men forstyrrer min hjerne.
Tirsdag morgen / formiddag også virkelig slow og selvom, at jeg fik vasket en masse tøj, ryddet op og fik styr på en masse, så havde jeg alligevel oplevelsen af, at dagen skred lidt for mig. ADHD medicin fixer (selvfølgelig) ikke alt. Omsider kom jeg dog afsted til ærinder og så hurtig bentræning inden 2 x skøn saunagus med masser af hygge og delfin videoer fra gustrold Runes sejltur.
I morges tidligt oppe og joggede så ned til overkrops styrke inden mere hyggelig gus x 3 med masser af gode samtaler også. Gik hjem og nussede så med nogle vigtige budget ting inden afgang til mine nevøers studenter reception i KBH. Pludseligt opdagede jeg så, at de kort jeg havde købt i går eftermiddags somehow var fuldstændigt forduftet. Har mest sandsynligt glemt dem i supermarkedet i går aftes, hvor jeg også var meget træt og sulten. Anyhow nødt til at købe nye kort + klistermærker til min dagbog = meget vigtigt og alt blev lidt hektisk inden togafgang.
Nu afsted og med god tid til at læse og slappe af i toget. Skal retur i aften så mange timer i tog. I morgen formiddag endelig tilbagemelding hos neuropsykolog hos Mølholm og håber også, at hun kan guide mig lidt mit videre kurs i den her proces. Lige nu har jeg dog mest lyst til at vælge et taknemmeligt "jeg har meget at være glad for og klarer mig squ egentligt ok" mindset. Men kunne sagtens være, at det ville være godt at få noget støtte og opbakning til i højere grad at kunne sige nej til opgaver, så jeg ikke helt så nemt drukner i arbejde". Og kan også læse mange steder, at fx planlagte pauser og ro kan (skal) være en meget vigtig del af hverdagen, for ikke i så høj grad at blive totalt overstimuleret / brænde ud.
Tilsidst en lille sang, som vi i søndags hørte til stretch & relax. Virkelig skønt at chille på min måtte med kig til havet gennem træerne.
https://www.youtube.com/watch?v=rtOvBOTyX00
Fortsat dejlig uge til boardet
Hov var lige ved at glemme stats
Alkohol dag 3, slik dag 3, chokolade dag 0, kaffe dag 0, vægt (i går) 54.4 kg
Muligt at jeg snart skal pause kaffe lidt igen og de sidste dage har jeg bare drukket lidt Nescafe, som ikke engang rigtigt smager godt.
-
Spinderella reacted to Henrik S. in Langt pokker i MOL
Du kender godt dem her, ikke?
https://youtube.com/shorts/kD6QH-ZS978?si=v6u29mG0GS2ERCzx
-
Spinderella got a reaction from Bjergtrold in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning
Hej MOL
Jeg har længe gået og puslet med tanken om at genoplive min gamle log - med håbet om derigennem at få lidt hjælp til motivationen. Mine udfordringer er egentlig de samme som altid: Jeg kæmper med at holde vægten nede og træningsmængden oppe, med regelmæssige benspænd i form af perioder med luftvejsinfektioner og/eller diverse skavanker.
Siden sidste logindlæg har jeg været under et meget stort arbejdsmæssigt pres, som her i foråret kulminerede med at jeg blev nødt til at sygemelde mig med en belastningsreaktion/stress. Det er i den kontekst at jeg lige så stille forsøger at komme i gang med mere regelmæssig træning og et mere målrettet vægttab. På den ene side har det åbnet op for meget mere tid, men samtidigt har jeg også været ekstremt belastet, og det har været vigtigt at jeg ikke pressede mig selv for meget, herunder at jeg har skullet slukke helt for "burde", og fokusere mere på hvad jeg havde lyst til.
Omkring midten af maj startede jeg i det helt små med at begynde at løbe igen + lidt hjemmeyoga.
Log for de sidste par uger:
Mandag d. 9. maj: Løb - 2,4 km langsomt
Onsdag d. 11. maj: Løb - 2,8 km + ca. 5 km transportcykling. Begyndende kriller i halsen
Torsdag d. 12. maj: Svøm - 1000 m på langbane
I weekenden reelt forkølet samt meget påvirket på lunger. Søndag opstart på antibiotika.
SIVOTA-uge med Bjergfidusen
Mandag: Rejsedag
Tirsdag: Morgenyoga, 400 m OW (ikke afslappet, meget påvirket af saltfølelse i mund og næse), ½ time SUP
Onsdag: Kort terasseyoga, 1 time SUP samt ca. 400 m. svøm med hovedet over vand
Torsdag: Morgenyoga, 550 m. OW samt 1 time SUP
Fredag: Terasseyoga, SUP og rolig svømmetur
Lørdag: Morgenyoga, SUP og 900 m OW rundt i lagunen. Flere pauser undervejs, men god følelse af flow
Søndag: Kort terasseyoga og SUP
Derudover trapper, trapper og trapper samt masser af afslapning og god mad. Sidstnævnte har fristet lidt for meget, så vægt steget omkring 3 kg efter hjemkomst. Jeg satser meget på at det normaliserer sig lidt de næste par dage, men det er også et wakeupcall om at jeg bliver nødt til at være lidt mere agtpågivende om hvad jeg indtager.
Nu hjemme igen i regn og rusk. I dag formiddagsløb, som var meget præget af at det er næsten 2 uger siden sidste tur samt at jeg faktisk havde glemt hvordan det føles at løbe i modvind. Derfor nødt til at komme ned at gå flere gange i løbet af de 2,7 km. Til gengæld tog kroppen fint imod at jeg satte mere tempo på frem mod slutningen.
-
Spinderella got a reaction from Bjergtrold in Fit & strong - søvn, styrke og sund mad
Også lige på dette medie et tusind tak for en skøn tur, smukke.
-
Spinderella reacted to polykrom in Langt pokker i MOL
Kære Gregers
En forholdsvis stor del af dine indlæg handler om selvmord. Det synes jeg er meget ubehageligt at være vidne til.
Du tager helt fejl i det, du skriver. Der er masser af ting i dit liv, der kan give dig indhold, hvis du bare kan se dem. At tro at indholdet i dit liv forsvinder, fordi du med stor sandsynlighed mister dit arbejde, er helt forkert.
Men jeg har på fornemmelsen, at det ikke hjælper din tøddel, at jeg skriver det. Jeg tror ærligt talt, du skal tale med nogle professionelle om det.
Jeg har undersøgt, at man kan kontakte livslinjen. Det virker til, at de er dygtige til at hjælpe mennesker præcis som dig, der står i en livskrise. Du kan finde dem her: www.livslinien.dk
Jeg vil også anbefale dig at tale med din læge om dine mørke tanker. Jeg har tætte venner, som har haft det som dig, og her har en periode med medicinsk hjælp gjort underværker. Det kan din læge vurdere og hjælpe dig med.
Kh. og et kæmpe, velfortjent og konstruktivt, spark bagi.