Spinderella

Er du kommet ud i din butik, Gregers? Og er du blevet taget godt imod på dit nye arbejde? 

Håber du stadig er ved godt mod. 

Ja ok, sidste uge blev virkelig tam - men har også fået læsset alt for meget på programmet, så begynder at være lidt presset igen. 

I weekenden blev sociale aftaler dog afviklet delvist som nogle gode gåture, så selv om pulsen ikke for alvor har været oppe, er der i det mindste kommet lidt skridt og frisk luft på kontoen. 

Denne uge ser heller ikke alt for optimistisk ud. Så nu er jeg der, hvor jeg har accepteret at jeg hulter mig igennem hvad det nu kan blive til her i slutningen af året - og så må jeg lægge planer igen i januar. 

På 7.12.2025 at 11:33 , BLACKICE skrev:

Yep. Sådan et par var vi også lige ved at sælge vores sidste hus til. De blev ved og ved og ved. Så modtog vi en lang liste med inventar (ja vores møbler, lamper osv), de ville have med. Så ville de have jeg skulle åbne op for regnvandsbrønden, og lave en video hvor jeg viste hvordan regnvand fra taget blev udledt, og hvor til. Inden de nåede at få sat blæk på papir, kom et par fra Aalborg, så huset en gang, og afleverede et bud samme dag, som kun var 30K under udbudsprisen.

Ironisk nok, så har dem der har købt huset her, hvor der nu er sagsanlæg på, været relativt grundige og flinke inden handlen. De havde professionelle køber rådgivere (Bomae) med. De havde bygge sagkyndig ude, og de stillede også en lang række spørgsmål, som alle blev besvaret i det omfang vi kunne. De accepterede, og var super glade for handlen............Lige indtil de ikke var. 

Men ja, jeg vil gerne vedkende at det er en relativt stor stress faktor. Jeg vil sige at jeg i hverdagen er blevet rimelig god til at "glemme" det. Men når der så kommer nye skrivelser , så går kroppen lidt i alarmberedskab igen. Det er svært ikke at føle det som et personligt angreb. Det er svært at acceptere at det her ikke pågår som en logisk og faktuel samtale, men forgår på et bizart semi juridisk plan. 

Et meget funky eksempel på det er, at i stuen, er der lavet et meget stort vinduesparti, fra gulv til lov. Det er så stort at der er special lavet en stål stolpe til at afstive taget. Tilstandsrapporten siger intet om vinduespartiet, ej heller deres rådgivet. Da de overtager huset, klager de nogle uger (jeg kan ikke huske hvor længe der går, men lad os sige 4 uger plus) over at der er to punkterede vinduer. Jeg skal ikke kunne afvise at det er rigtigt, men jeg kan jo erfare at hverken tilstandsrapporten eller deres rådgiver har påpeget det, og huset har været ubeboet i perioden fra de så det til de købte det. De ville så have at jeg skulle betale for udskiftning af ruder, hvilket jeg afviser. I deres sagsanlæg fremgår det nu, at fordi tidligere ejer har monteret solfilm på vinduespartiet (korrekt), så er producent garantien bortfaldet. Så de har krav om at hele vinduespartiet skal skiftes, til en værdi af 330.000kr, så de har et vinduesparti med producentgaranti. To ting der er spænende her. 1: Der har aldrig været producent garanti på vinduespartiet, qua at det er bestilt på specialmål. Ligeledes har vi ALDRIG solgt et hus med garanti. Ej heller har vi overdraget fakturaer, eller andet der kunne indikere at de køber et hus med garanti på en masse ting. Tiltrods for det, mener de jo så , at de har "ret til" udskiftning af hele partiet. 

 

 

Det lyder godt nok opslidende. 

Muligt du har nævnt det tidligere, men er der ikke ejerskifteforsikring på? Ikke at jeg nødvendigvis tænker at dette vil falde under, men det burde være forsikringen de har kampen med og ikke jer. 

På 1.10.2025 at 21:59 , Spinderella skrev:

Status september måned

Vægt:

76,3 -> 75,3

Skal stadig have fokus på ikke at falde i dårlige vaner, men synes det har været relativt fornuftigt det meste af måneden.

Træning: 

10 timer i alt, siger Strava. Hvilket passer med min egen oplevelse af at have trænet væsentligt mindre end i august.

Løb: 21,7 km

Cykling: 85,3 km 

Svømning: 2100m 

Jeg ved ikke helt hvad det er der sker, men i forhold til yoga har det været nøjagtig det samme som i august: Kom egentlig fint i gang i starten af måneden, og efter de første 10-ish dage er det feset helt ud i sandet. Tror umiddelbart ikke at oktober bliver bedre.  I forhold til løb har det i høj grad været manglende overskud, der har været barrieren - og for første gang længe har jeg haft en uge, hvor jeg slet ikke har løbet. Dem skal der ikke komme mange af, før det bliver svært at komme ud hver eneste gang. Hvad cykling angår, så er jeg begyndt at tage nogle længere ture, hvilket er dejligt. Det giver bedre muligheder for variation, og det gør også noget godt for mit hoved, at jeg tager nogle små rutebeslutninger undervejs, frem for at køre på rutinen og lade hovedet fortsætte med arbejde. Der har været enkelte dage, hvor cyklen er blevet hjemme grundet logistik - men jeg kan godt mærke at jeg begynder at blive udfordret på min intention om at cykle uanset hvordan vejret er. Når det blæser og regner er det godt nok svært at holde fast. 

Efter planen er jeg oppe på fuld tid om 2-3 uger, og jeg synes altså det begynder at bide lidt. Jeg kan godt mærke at mit overblik langsomt begynder at vende tilbage, og at jeg kan håndtere flere ting og have flere bolde i luften på samme tid. Men jeg føler lidt at kravene (herunder i høj grad også mine egne!) til hvad jeg skal kunne, stiger langt hurtigere end min egentlige kapacitet. Det svinger fra dag til dag hvor godt eller dårligt det går, men jeg har mange dage, hvor jeg går hjem med hamrende hovedpine, og jeg har også haft enkelte episoder, hvor jeg er blevet udfordret på mit temperament. 

Målsætningen for oktober bliver at holde fast i at løbe bare en enkelt gang om ugen, også selv om det bare bliver en lille tur; fortsætte med at cykle så mange dage som muligt; og så mit aktivitetsminut-mål. Nå ja, og så et fortsat langsomt vægttab. Jeg ville gerne sætte nogle lidt mere ambitiøse motionsmål, men tror bare jeg må indse at jeg skal give mig selv plads til at finde ind i en fuldtidshverdag igen. 

Status november måned

Vægt: 

75,4 -> 75,6

Har været rigtig udfordret på mine kostvaner denne måned, og er det egentlig stadigvæk. Men julen byder også på mange lækkerier og tunge vinterretter, så tror egentlig bare at ambition for december skal være nogen lunde at bevare status quo, og så må jeg på den igen i januar. 

Træning:

Kun 8 timer ifølge Strava, hvilket især kan tilskrives væsentlig mindre cykling. 

Løb: 32,3 km (op fra 24,2 i oktober og 21,8 i september)

Cykling: 23 km (langt under halvdelen af hvad det var i oktober)

Svømning: 700 sølle meter (må erkende at jeg ikke kan motivere mig selv, når jeg ikke har Bjergfidusens skønne selskab at se frem til ). 

Er ret fint tilfreds med at være kommet ud at løbe hver uge, selv om det langt fra er hver uge jeg har været af sted mere end en gang. Har haft et par enkelte sessioner med morgenyoga mens jeg holdt ferie. Jeg er ikke i tvivl om at det vil være godt mere mere af det og at jeg også ville have stor gavn af at komme i gang med styrketræning. Men tror fortsat det er mest realistisk at lykkes med meget simple målsætninger. 

Søndag blev det til årets første tur i vinterbaderklubben - egentlig lidt skørt at jeg ikke har prioriteret det mere, for det gør mig virkelig godt. 

Mandag d. 1. december

6,8 km mentalcykling

Lykkedes kun fordi det ikke var gået op for mig hvor meget det blæste i dag. Har frosset hele dagen - håber ikke det er udtryk for optræk til sygdom. 

Så gik der pludselig 10 dage igen uden jeg har passet min log. 

På plussiden, så går det støt fremad. En eller anden dag i sidste uge havde jeg pludselig en følelse af at være mig selv igen. Det lyder måske lidt åndssvagt, og er også svært at forklare, men kan måske bedst beskrives som en følelse af igen at have en fast kerne, og ikke bare en masse blæver inden i. 

På minussiden så missede jeg min streak i sidste uge. Jeg var ellers lykkedes med at opnå mit aktivitetsmål 24 uger i træk. Men denne uge er jeg på den igen, og må se om jeg kan få en længere streak denne gang, selv om det er sværere på denne tid af året - dels fordi det kræver lidt mere overvindelse at komme ud når vejret er dårligt, og dels fordi sandsynligheden for at blive sygdomsramt erfaringsvist også er højere på denne tid af året. Siden sidst:

Lørdag d. 22. november

5,6 km løb @7:32/km i snit. 

Rolig tur, men hvor jeg måtte ned at gå nogle gange mod slutningen af turen. Valgte derfor et par improviserede intervaller. 

Mandag d. 24. november

27 min morgenyoga

Tirsdag d. 25. november

18 min morgenyoga + langsom gåtur i sneklædte bakker på jagt efter en trold

Onsdag d. 26. november

2,8 km løb @6:31/km i snit

Kortere tur med mere fokus på tempo - men fik lagt hårdt nok ud til at jeg alligevel måtte ned at gå nogle gange. Havde dog overskud til at spurte det sidste stykke hjem. Engang var det lidt et fast ritual, når jeg løb - det sker ikke ret tit længere. 

Fredag d. 28. november

5,8 km løb @7:22/km i snit

Planen var at forsøge at løbe hele turen uden pauser, og videre at løbe helt uden at se på uret under vejs. Sidstnævnte overholdt jeg - men førstnævnte lykkedes ikke. Efter ca. 4 km var der ikke mere saft i stængerne, så selv om jeg havde holdt et tempo hvor jeg ikke følte mig presset, følte jeg bare ikke jeg havde mere energi, og måtte ned at gå. Resten af turen var også med flere gåpauser og så til gengæld lidt mere tempo på løb (uden det dog kan betegnes som intervaller). 

Det lyder som en virkelig god start, Gregers! 

Den der lille smule overskud i hverdagen, hvor folk hilser, småsnakker og viser hensyn er bare guld værd. 

Endnu en meget udfordrende uge. Jeg synes egentlig det bliver ved med at gå frem ad og jeg er mere eller mindre på fuld tid nu, og synes også det fortsætter med at gå fremad med min kognitive kapacitet, selv om jeg stadig kan have problemer med ikke at kunne huske ord, jeg skal bruge, og jeg kan have færre bolde i luften end tidligere - ja, og i det hele taget arbejder langsommere og nemmere mister fokus. Men som sagt, meget bedre end det har været. Til gengæld nogle ret voldsomme organisatoriske ting, som presser mig meget. Derfor heller ikke det store overskud til at træne i denne uge. Men det blev til:

Mandag d. 10. november

11,8 km mentalcykling

Lørdag d. 15. november

4,6 km løb @7:10/km i snit

Dejlig tur på en kold og klar dag. Startede efter planen med 2 km opvarmning og derefter 4 progressivt hurtigere og kortere intervaller. Planen var derefter roligt løb resten af turen hjem - men som så mange gange før, så har jeg svært ved at holde pulsen nede efter intervaller, så endte med at måtte ned at gå en del gange på turen hjem. Men godt tilfreds med at have presset mig selv på pulsen (175 som max i dag). De sidste mange ture har jeg ikke været ret meget over 160 før jeg blev presset.  

Stakkels lille Manuel. 

Ok, der er gang i den hos jer! 

Hvornår har du sidste arbejdsdag?

Hov, læser lige at jeg har skrevet asfalt som det værste - der skulle naturligvis stå beton/fortov. 

Bortset fra det.... Længe siden der har været aktivitet her i loggen. Heldigvis er det ikke udtryk for at jeg er gået totalt i vinterhi. Jeg arbejder stadig med nogle ret begrænsede målsætninger, men dem er jeg så også lykkedes med indtil videre. 

Mandag d. 27. oktober

9,4 km mentalcykling efter en stresset dag.

Torsdag d. 30. oktober

9,3 km mentalcykling - endnu en stresset dag

Søndag d. 2. november

5,4 km løb @7:42/km i snit

Helt rolig tur, men endte alligevel med at være nede og gå mange gange mod slutningen

Onsdag d. 5. november

2,8 km løb @6:47/km i snit

Skulle møde senere på arbejde, og lykkedes med at overtale mig selv til en lille morgentur. Tror det er ved at være mange år siden jeg har snøret løbeskoene lidt over 7 om morgenen. Så lidt stolt af mig selv. 

Torsdag d. 6. november

700 m svøm med Bjergfidusen  efter en lidt for lang pause.

Det var på kortbane, da de har problemer med bommen igen, men det generede mig mindre end jeg havde regnet med, men okay, motivationen til rent faktisk at svømme (og ikke bare sidde i en sauna og knævre ) var heller ikke på sit højeste. 

Fredag d. 7. november

11,1 km transportcykling 

Ville nok have fortsat videre efter middag ude, hvis ikke det var for J-dag. Men det magtede jeg alligevel ikke. Var knapt kommet udenfor restauranten, før en bølge af råbe-sang blæste den sidste tvivl helt af banen. 

Var for en gangs skyld kommet nogen lunde igennem en hektisk og begivenhedsrig uge på noget der ligner fuld tid - men trængte så også gevaldigt til bare at stene i sofaen hele lørdag. 

Søndag d. 9. november

5,4 km løb @7:22/km

Igen en rolig tur i fugtigt men nærmest vindstille vejr. Måtte igen ned at gå et par gange til sidst - men mere kontrolleret end sidste uge. 

Mandag d. 10. november

11,8 km mentalcykling 

Dejlig tur med en snert af solskin.

Nu er vi langt nok inde i november til at jeg ikke rigtig synes det giver mening at lave en status for oktober. Og da slet ikke nu, hvor jeg har skruet ambitionerne så langt ned. Men bare lige for at tage vægten op her, så er det begyndt at gå lidt den forkerte vej igen, så pt. roder jeg rundt i den høje ende af 75,x. 

Ej, det lyder sgu lidt træls, Vestjyden. 

Og ikke så nemt, når der kommer modstridende meldinger fra fys og kiropraktor. Hvis du skal have undersøgt hele kroppen for skævheder og svagheder, så lyder osteopat som et udmærket bud. Jeg har tidligere gået hos en Rolfer - det var altså også rigtig godt. De arbejder med en serie på 10 behandlinger, hvor man kommer hele kroppen igennem, men det er sikkert også muligt at gøre noget mere målrettet. 

Hvis du kan tåle et vist niveau af hokus-pokus, og hvis det er din opfattelse at der er tale om en dyb infiltration, så kunne du overveje at prøve cupping. Her har jeg erfaring med at få løsnet en infiltration, som sad dybt i min skulder, og som havde plaget mig i flere år. Teorien er, at undertrykket stimulerer blodgennemstrømning i problemområdet, og dermed giver kroppen mulighed for at hele sig selv. 

3 timer siden, Henrik S. skrev:

Noget kunne i øvrigt tyde på, at jeg samtidig med overgangen til normaltid også er overgået til en mere konstant høj vintervægt med et større lag spæk. Er gledet fra omkring 77 kg til knap 79 kg og har egentlig ikke tænkt mig at gøre så meget ved det. Trives fint lige her, så der bliver ingen (bevidst) kur ud over forhåbentlig en lidt øget træningsmængde.

Tak for forklaringen. Jeg har også oplevet en vægtøgning de sidste par uger, men jeg var ikke klar over at det er noget der hører med når vi forlader sommertid. 

34 minutter siden, vestjyden skrev:

Det kender jeg godt fra vinterperioden. Jeg prøver at slå hovedet fra, og bare løbe, nærmest meditativt.

 

Det kunne godt være noget jeg skulle øve mig i, nu hvor vi går den mørke årstid i møde. Det der med ikke at have noget dejligt at kigge på (åen, havet, træerne) er den ene del af det, men det handler også om at jeg synes det uendeligt bedre at løbe på stier end på veje (eller allerværst asfalt). 

Jeg sov virkelig dårligt natten til lørdag, så endte med at tage en meget rolig dag med nogle enkelte sysler og ellers en masse sofatid. Havde et halvhjertet forsøg på at få pulsen lidt op, men ikke nok til at jeg havde mine minutter i mål.

I dag til gengæld sovet dybt og længe. Har tilbragt hele dagen med svigermekanikken, heraf på en restaurant med dårlig akustik og virkelig meget larm. Så hovedet var helt fyldt da vi kom hjem her til aften. Så lidt ekstra motivation til lige at komme ud på en kort tur:

Søndag d. 26. oktober

1,9 km løb @7:27/km i snit

Helt okay luntetur og godt kontrol over pulsen. Men lidt kedelig fordi jeg skulle holde mig til steder med gadebelysning. 

12 timer siden, Bjergtrold skrev:

Tirsdag røg jeg direkte fra toget til sushi med en af mine gus venner J, som jeg for nogle uger siden havde en virkelig spændende samtale med. Well det udviklede sig lidt og det føles somehow dejligt at have turdet at opleve at komme lidt tættere på et andet menneske og det uden at disintegrere fuldstændigt. Egentlig bare kunne give udtryk for mine tanker og følelser på en afstemt måde og det uden at gå fuldstændigt i selvsving. Mange af os med ADHD lider jo af RSD = Rejection Sensitivity Dysphoria, som i sidste ende er den dårlige følelsesregulering i sin mest destruktive form. Men det værste er jo så også, at vi så ofte har rigtig mange dårlige erfaringer med brudte forhold, relationer som gled ud og generelt følelsen af, at folk ikke gider os. Paranoide mennesker kan rent faktisk også blive forfulgt, hvis det giver mening. Anyhow dejligt at opleve, at det kan være anderledes. Den her virkelig begavede og skønne mand er så på vej på længere ophold i USA og jeg har oprigtigt en tiltro til og vi har talt åbent om, at hvis det ikke var sådan, så ville vores forhold fortsætte. Men det er somehow bare for svært at køre langdistance forhold ud fra få dage i hinandens verden. Også selvom, at jeg egentlig føler, at vi er kommet tættere på hinanden ovenpå tirsdag, onsdag og gode samtaler i går i telefonen - ja tættere end vi måske kommer på mange andre over længere tid. Det betyder meget når der er en eller anden form for fælles grund. Men også positivt at jeg egentlig føler, at jeg "falder tilbage" i min egen dejlige verden af træning, hygge, gode vaner som jeg arbejder med + at glæde for mig nu også er fx at komme hjem til en opryddet lejlighed, have styr på min kalender, nå min træning. Til andre tider ville sådan en oplevelse have sendt mig direkte i en slags selvdestruktivt helvede, hvor jeg ville have været optaget af, at jeg heller ikke var sød, dejlig eller elskværdig nok. Nu ved jeg, at det er tankespind og også, at medicinen hjælper mig med at regulere den slags negative tanker. Men uden, at jeg følelsesmæssig er blevet "numb" eller ude af stand til at connecte tæt med en anden  

Det lyder som et meget dejligt og meningsfuldt møde. Og skønt at læse at du er i stand til at værdsætte den forbindelse for hvad den er, uden at spinde det op på alle mulige fremtidsscenarier og tilskrivning af intentioner (som du ved, er det  en disciplin jeg også har ekseleret i ). 

På 19.10.2025 at 19:52 , Gregers TF skrev:

Skal der være noget godt ved de forandringer der venter, så har jeg nu haft min sidste weekeend sammen med Stationsservice. Og med efterårsferien og de kære unges gåen i byen, så blev der sluttet af med maner. Også i dag også 7 x bræk og ca 6-7 gange pis og en tyndskid (blandet med toiletpapir, så næppe en hundehømhøm). 

Godt timet at du slipper for både J-dag og alle julefrokosterne! 

På 20.10.2025 at 19:32 , Gregers TF skrev:

Udlejer virker flink, og udefra er det et dejligt sted ude på Lars Tyndskids. Inde i fordelingsgangen mellem lejlighederne virkede det sært. Men dejlig bolig. Stue, OK værelse og et lille soveværelse der vender ud til markerne. Gardiner og flue”skodder” for vinduerne følger med. Det samme gør en del lamper og en hulens masse skabe. Min lejlighed er klart den bedst indrettede, fortalte hun. Jeg får også eget relativt stort skur med strøm, og der er carport til bilen. 
Der er desværre en førstesal og to mænd der bor deroppe. Men hun kaldte stedet for “lidt et olle-kolle”, så forhåbentlig er de ikke meget støjende. Samme håb gælder for de to ferieboliger, der også ligger på grunden - jo, det er vist lidt en pengemaskine, som hun og manden ejer.
Går alt galt, kan jeg jo flytte igen. I første omgang glæder jeg bare til at rykke ind og kunne adskille “bolig”, motionsrum og soveværelse og at komme væk fra storstaden.

Hun påstår at området byder på en del live-musik på øens caféer. Nabobyen har fællesspisning en gang om ugen. Om jeg så har fri til lige det, ved jeg ikke. Men tror jeg skal prøve at være lidt deltagende i hvad der kan lade sig gøre. Mentalt har jeg passet OK ind, når jeg har haft cyklen med til Jylland, så det skal bestemt testes af…. Hvis jeg tør, når det kommer til stykket

Hold kæft hvor bliver det bare spændende for dig med en helt ny start! 

Du får lige et skulderklap herfra, Kermit. Det er ikke en sjov situation du står i.

Jeg håber at der snart dukker en god mulighed op for dig, og at du kan holde humøret oppe i mellemtiden. 

Nå, så gik der lige pludselig et par uger uden opdatering. Det er nok et meget godt udtryk for at overskuddet ikke har været det helt store. 

Tirsdag d. 14. oktober

5,3 km løb @7:11/km i snit

En virkelig smuk sensommerdag, hvor jeg syntes det var på tide at få lidt mere volumen på end de ca. 3 km, som de sidste mange ture har været. Jeg kunne tydeligt mærke at det var omkring der min comfort zone slutter. De første 2,5 km gik jævnt med ca. 6:45/km, og måtte så kortvarigt ned at gå. Derefter var der mindre en 1 km til næste gåpause, og så var det ellers en form for kaosintervaller for resten. 

Onsdag d. 15. oktober

6,9 km mentalcykling

Husker ikke lige hvordan det gik.

Fredag d. 17. blev brugt på at fælde nogle træer sammen med naboen i det skønneste vejr. Jeg var noget mørbanket bagefter, men det føltes godt for kroppen at bevæge sig så meget, for hovedet at lave noget, hvor man virkelig kan se at man flytter noget i verden, og for egoet at have styr på motorsaven. 

Lørdag d. 18. legede jeg flyttehjælp. Brugte et par timer på at slæbe ud i traileren og måske en mere på at få det hele af igen. Derefter social resten af dagen, og sent hjemme. Søndag velfortjent hviledag og ondt i alle mulige muskler, som jeg havde glemt jeg havde. 

Min rygrad i forhold til cykling blev vasket væk af dårligt vejr i denne uge. Det lykkedes at tage turen frem og tilbage (uden omvej) mandag, men synes ikke det tæller for noget. 

Tirsdag d. 21. oktober

2,8 km løb @7:19/km i snit

Lykkedes med at få mig selv ud af døren, selv om det regnede og jeg var blevet vaccineret en time tidligere. Sidstnævnte mistænker jeg for at være skylden til at turen føltes som at jeg havde kørt tanken tom. Jeg var nede at gå mange gange, selv om jeg ikke var forpustet eller at benene var syret til - der var bare ingen energi. 

Fredag d. 24. oktober

Kom relativt tidligt fra arbejde, og til en gang massage, og troede jeg bare ville falde om i sofaen, når jeg kom hjem, men lykkedes alligevel at overtale mig selv til

4,5 km løb @7:17/km i snit

Var ude omkring Marinaen og fik stiv modvind på hjemturen, så drejede ind allerede ved Åkrogen. Det tog ikke det hele af modvinden, så hjemtur væsentligt langsommere end udtur - men denne gang kunne jeg nøjes med at komme ned at gå to gange. Både i dag og i tirsdags er en stor del af min motivation kommet fra at jeg ikke vil miste min streak på "aktivitetsminutter". Jeg mangler nogle få minutter for at være i mål for denne uge, og vil i givet fald have nået det 21 uger i træk. 

I forhold til arbejdssituation går det en lille smule bedre. Jeg nåede at blive presset nok til at min chef begyndte at sige at jeg skulle huske at passe på mig selv. Det brugte jeg som afsæt til at sige, at jeg ikke synes det er en god ide at gå på fuld tid endnu. Så nu er planen at jeg bliver på 32 timer indtil at jeg har styr på mine stress symptomer igen. Det har lettet noget - men jeg kan godt mærke at der er noget at arbejde med. Herunder også i forhold til at jeg lærer at stoppe mig selv fra at fortsætte ud over det planlagte, og fortsætte til det begynder at bide. 

Bortvist leder, alligevel? Det må have affødt en del snakken i krogene! 

Og lidt til loggen:

Torsdag d. 9. oktober:

9,6 km mentalcykling efter en presset dag.

Fredag d. 10. oktober:

2,9 km rolig løb @7:11/km i snit og uden gåpauser 

I weekenden lidt forskellige havearbejde - men nok ikke hverken intensitet eller omfang der kvalificerer til at kalde det træning. Men skønt at være ude i det milde efterårsvejr, og meget tilfredsstillende at lave noget, der kan ses i verden. 

Mandag d. 13. oktober:

10,3 km mentalcykling - med pitstop hos fys på vejen

På 11.10.2025 at 12:03 , NielsS skrev:

Ja dårlige processer og dårlige samarbejdsrelationer kan virkelig stresse og dræbe enhver arbejdsglæde. Håber for dig det bedrer sig.

Tak! Det er virkelig en lang ørkenvandring! Så øvelsen går vist mest på at øve teflon og til at sænke ambitionerne til kun at påvirke i det helt nære. 

På 11.10.2025 at 14:22 , Oksen fra Århus N skrev:

Ja, jeg håber også, at det bliver bedre for dig. Selv er jeg FÆRDIG med den offentlige sektor. Jeg vil sgu være der, hvor man arbejder, når man er på arbejde. 

Jeg er ikke sikker på hvad du præcis mener med det, Okse. Vi knokler virkelig! Men jeg vil så også sige, at noget af det, der dræber min arbejdsglæde er, at jeg bruger uforholdsmæssigt meget tid og energi på rammer frem for bare at løse opgaven. Jeg er ret meget i tænkeboks over at skifte til det private, men dels er jeg meget i tvivl om hvad mine muligheder ville være der, og dels er jeg ikke sikker på at det er bedre alle steder der. Men måske sker der noget, når en organisation bliver stor - så ja, det er måske det jeg skal kigge efter. En lille eller mellemstor virksomhed... 

Ja, win or learn. 

Når det så er sagt, så når du jo mere på en dårlig dag end jeg (og mange uden for MOL-hulen) gør på en god. 

Det er virkelig sejt som du tweaker de forskellige elementer, så du kan være i det, selv om situationen og presset på dig er ekstraordinært. 

Men fire dage uden træning er meget for dig - i hvert fald, hvis du ikke ligger underdrejet med feber! Får du stadig taget dine skridt? Ellers er en gåtur jo en god måde at få bare en my bevægelse og frisk luft, uden at det kræver noget af hovedet. 

14 timer siden, kahlua-kalv skrev:

Tjek kilderne

Der er nogle af de regnestykker jeg ikke kan gennemskue, men synes det virker som mindst et underligt studie der er inkluderet, og det danner tilsyneladende basis for at det skulle handle om en "faktor fem".

https://academic.oup.com/europace/article/11/9/1156/465401?login=false er studiet de har hentet data fra...

Dette studie tillægges 35% vægt, men AF er fundet på skadestuen, ikke ved en randomiseret kontrol.

https://academic.oup.com/europace/article/10/1/15/403767

Methods and results

A series of 107 consecutive patients younger than 65, seen in the emergency room for an episode of LAF of <48 h duration were included in the study. A group of 107 healthy volunteers matched for age and sex were recruited as controls. 

 

8 timer siden, Henrik S. skrev:

Jeg har ikke det sorte bælte i den slags undersøgelser, men er det ikke sådan et 'omvendt studie', hvor de tager en gruppe fra skadestuen, som vitterligt har AF og spørger dem om deres motionsvaner og aktivitetsniveau, hvorefter de sammenligner med en lignende gruppe (alders- og kønsmæssigt) uden AF og spørger om det samme? På den baggrund finder de ud af, at 'den ramte gruppe' har større motions- og aktivitetsniveau end den raske gruppe.

Det er længe siden at jeg har været skarp på undersøgelsesdesign, men uden at have læst studierne, så er der da flere forskellige ting man godt kan problematisere ved det valgte design:

1) hvor stor er forskellen i forekomsten af AF og skadestuesøgning? Hvis mange oplever AF og enten søger behandling andre steder end det målte, eller slet ikke søger behandling, så udvander det resultaterne - og skævvrider dem, hvis der er en systematisk selektion i hvem der gør hvad. Det kunne fx være hvis atleter lytter mere til egen krop, og faktisk gør noget ved det og/eller de oplever et større behov for akuthjælp, frem for at vente til egen læge har tid. Det er ikke sikkert det er et problem, men det er et opmærksomhedspunkt. 

2) Hvad er der præcis taget højde for i matchingen? Der kan godt være små fælder, der gør at man uforvarende kommer til at udvælge på noget, der giver en skævhed (uden at jeg dog på stående fod kan finde på et eksempel). 

3) hvis fysisk aktivitet er baseret på hvad folk kan huske, så kan det være et meget usikkert mål - særligt hvis det indebærer at folk skal huske langt tilbage i tiden. 

Men jeg tror alligevel mit primære forbehold går på, at det er et ret lille sample - 107 personer er ikke ret meget at lave beregninger på. Det er også tydeligt at spredningen på de forskellige variable er ret stor. 

Når det så er sagt, så bliver det selvfølgelig langt mere robust, når man kværner en masse forskellige studier ind i en metaanalyse - også selvom der er lidt designudfordringer hist og her. 

4 timer siden, BLACKICE skrev:

Jeg overvejer førtids pension. Jeg trænger til et år hvor jeg primært skal drikke kaffe, og fodre dyr. Jeg mangler bare en løsning på hvor pengene skal komme fra. Når jeg har knækket koden bliver det godt! 

Jeg tænker også at man burde have lov til at tage et fjumreår her midt i livet.