Kermit

Du kan se den her, og læse lidt af hvad jeg skrev sidste år - her
Finnerup har jeg faktisk siddet med de 2 gange det er gået godt i år. Med den baggrund er han nok heller ikke den værste at holde sig til.

Lige et par ekstra billeder. Nogle gode ansigter jeg laver når jeg er presset

Ja jeg har en aftale med tøjmanden og så er den problemstilling ovre og hvis det går i vasken så stiller jeg bare op i mit århus tøj og tager den advarsel der så kommer (i´m a rebel!)
Formen føler jeg også er ved at være klar til at køre løb så nu er det bare ud over stepperne! Bliver fedt

Vildt nok. Så vidt jeg kan se kørte han Junior sidste år, så det forklarer også hvorfor han er så god som han er. Men nej, læggene har han lidt op til endnu Så i øvrigt at du står på listen i Køge??

HFCK - Hedehusene

Som man kan se på billedet gik det ikke helt skidt i går i HFCK's løb i Hedehusene. En placering som nummer 5 efter at have ramt det rigtige udbrud kunne godt have været bedre, men som tingene spillede sig ud i går nok er meget godt. Jeg er i hvert fald tilfreds.

Da jeg vågnede mærkede jeg ikke så meget til det virusværk der havde været igennem min krop i dagene op til. Det eneste jeg var lidt bekymret for var det faktum at jeg ikke havde haft så meget appetit om lørdagen, så jeg havde ikke fået spist helt som jeg gerne ville. Starten var kl. 11.30, så jeg timede morgenmaden, og kørte fra Lyngby kl. 10.00.

Efter indskrivning fandt jeg mine 2 holdkammerater og vi kørte ud og varmede lidt op. Under et par af mine intervaller følte jeg mig ikke helt flyvende, men slog det lidt hen. Jeg havde fra starten lavet en målsætning om at køre i top 5. Umiddelbart ville det være en rute der passede mig godt, da den var pandekageflad og ville ende i en spurt på en eller anden måde. Ulempen var selvfølgelig at løbet med sine 48 km ikke var så lang, og dermed ville der være en del der ville være friske. Planen var at forsøge at køre med i så meget som muligt, og også prøve at køre flere gange i træk. Jeg har nogle gange en tendens til at lave et angreb og så vente meget lang tid på at køre igen da jeg er bange for at blive drænet. Det skulle derfor afprøves om jeg kunne holde til flere angreb/reaktioner end jeg umiddelbart ville regne med.

Starten gik egentlig fint, og jeg forsøgte mig så godt som muligt at holde mig oppe foran, men var også nede og vende et par gange. Der kom et par angreb, der ikke resulterede i det store, og jeg havde et enkelt forsøg på at køre en gruppe op. På den ene langside kørte jeg efter dem, og lå med et par og 50 og jagede dem ind igen, og hentede dem heldigvis lige inden et sving, men feltet kom umiddelbart efter.

Efter lidt tid kom der et udbrud afsted hvor en af mine holdkammerater kom med i. Så hvis jeg skulle op til ham, skulle jeg vente på at der var nogle andre der ville køre op til dem. Det var der en del der forsøgte, og op til flere gange lå jeg lige i deres hjul, og jeg kunne sætte mig op hver gang de slog ud med armen for at få mig frem. Jeg var jo i min gode ret til ikke at køre dem ind. På en af omgangene havde jeg på kort tid kørt med i 2 angreb(de afløste hinanden), og så kom det 3. fra en Roskilde mand. Han kørte som en motorcykel. Jeg var lidt stegt i stængerne, og kunne knap nok sidde på hjul i medvinden. Jeg bed det dog i mig, og så slog han også lidt ud.

Desværre holdt udbruddet ikke hele vejen. Der var sket den klassiske med at en ikke ville tage føringer, så var der nogle der var blevet sure, og nogle flere der ikke ville tage føringer, og så gik den i stå.

Umiddelbart efter kørte der en gruppe afsted. De fik et hul, og på langsiden i medvind gik jeg efter dem og måtte endnu engang ligge og køre forbandet hurtigt, men hentede dem igen lige inden svinget. Jeg sad på hjul i 30-40 sekunder og så kom der en gruppe på 4 op til os så vi var 9 i alt, og rulleskiftet gik igang. Der blev råbt lidt og motiveret lidt, og da der kun manglede 6 omgange var der god villighed til at køre med. Der var et par gode motorer i gruppen, bl.a. et par Roskilde folk og Patrick S fra Hvidovre så tempoet blev holdt højt. Vi havde fået skabt hullet, og det gode samarbejde holdt faktisk helt til sidste omgang. Det var først her folk begynde at springe føringer over for alvor, og der kom et par halvhjertede angreb.

Inden det sidste sving havde de 2 Roskilde folk placeret sig i front og fik sat et pænt tempo. Jeg lå i 6. position da vi gik ud på opløbsstrækningen. Virkelig kort tid efter åbnede de op, og jeg fik lige passeret ham der lå foran mig så jeg kom op i 5. position. Spurten var virkelig lang, og jeg kunne bare ikke komme forbi ham der lå foran mig, så jeg endte på 5. pladsen.
I alt 48 km med 41,8 km/t i snit, og 68,2 km/t i spurten!


Jeg kunne have gjort nogle ting anderledes i spurten. Jeg kunne have åbnet min egen spurt op samtidig med de andre, og håbet på at benene havde holdt til det. Jeg kunne også have læst lidt på hvilke ryttere der havde markeret sig i sidste weekend, for det var faktisk dem jeg sad med. Men alt i alt er jeg nu ganske tilfreds med 5. pladsen. Den giver 3 point, så jeg nu er oppe på 7 point. Jeg har endnu ikke været på podiet endnu, men jeg har i det mindste været i præmierækken 2 gange

Vinderen blev i øvrigt 2'er i Slagelse og vandt i Ringsted. Dyrk hans stænger! Han er vidst rykket op i B nu - heldigt for os andre

HFCK - Hedehusene

Som man kan se på billedet gik det ikke helt skidt i går i HFCK's løb i Hedehusene. En placering som nummer 5 efter at have ramt det rigtige udbrud kunne godt have været bedre, men som tingene spillede sig ud i går nok er meget godt. Jeg er i hvert fald tilfreds.

Da jeg vågnede mærkede jeg ikke så meget til det virusværk der havde været igennem min krop i dagene op til. Det eneste jeg var lidt bekymret for var det faktum at jeg ikke havde haft så meget appetit om lørdagen, så jeg havde ikke fået spist helt som jeg gerne ville. Starten var kl. 11.30, så jeg timede morgenmaden, og kørte fra Lyngby kl. 10.00.

Efter indskrivning fandt jeg mine 2 holdkammerater og vi kørte ud og varmede lidt op. Under et par af mine intervaller følte jeg mig ikke helt flyvende, men slog det lidt hen. Jeg havde fra starten lavet en målsætning om at køre i top 5. Umiddelbart ville det være en rute der passede mig godt, da den var pandekageflad og ville ende i en spurt på en eller anden måde. Ulempen var selvfølgelig at løbet med sine 48 km ikke var så lang, og dermed ville der være en del der ville være friske. Planen var at forsøge at køre med i så meget som muligt, og også prøve at køre flere gange i træk. Jeg har nogle gange en tendens til at lave et angreb og så vente meget lang tid på at køre igen da jeg er bange for at blive drænet. Det skulle derfor afprøves om jeg kunne holde til flere angreb/reaktioner end jeg umiddelbart ville regne med.

Starten gik egentlig fint, og jeg forsøgte mig så godt som muligt at holde mig oppe foran, men var også nede og vende et par gange. Der kom et par angreb, der ikke resulterede i det store, og jeg havde et enkelt forsøg på at køre en gruppe op. På den ene langside kørte jeg efter dem, og lå med et par og 50 og jagede dem ind igen, og hentede dem heldigvis lige inden et sving, men feltet kom umiddelbart efter.

Efter lidt tid kom der et udbrud afsted hvor en af mine holdkammerater kom med i. Så hvis jeg skulle op til ham, skulle jeg vente på at der var nogle andre der ville køre op til dem. Det var der en del der forsøgte, og op til flere gange lå jeg lige i deres hjul, og jeg kunne sætte mig op hver gang de slog ud med armen for at få mig frem. Jeg var jo i min gode ret til ikke at køre dem ind. På en af omgangene havde jeg på kort tid kørt med i 2 angreb(de afløste hinanden), og så kom det 3. fra en Roskilde mand. Han kørte som en motorcykel. Jeg var lidt stegt i stængerne, og kunne knap nok sidde på hjul i medvinden. Jeg bed det dog i mig, og så slog han også lidt ud.

Desværre holdt udbruddet ikke hele vejen. Der var sket den klassiske med at en ikke ville tage føringer, så var der nogle der var blevet sure, og nogle flere der ikke ville tage føringer, og så gik den i stå.

Umiddelbart efter kørte der en gruppe afsted. De fik et hul, og på langsiden i medvind gik jeg efter dem og måtte endnu engang ligge og køre forbandet hurtigt, men hentede dem igen lige inden svinget. Jeg sad på hjul i 30-40 sekunder og så kom der en gruppe på 4 op til os så vi var 9 i alt, og rulleskiftet gik igang. Der blev råbt lidt og motiveret lidt, og da der kun manglede 6 omgange var der god villighed til at køre med. Der var et par gode motorer i gruppen, bl.a. et par Roskilde folk og Patrick S fra Hvidovre så tempoet blev holdt højt. Vi havde fået skabt hullet, og det gode samarbejde holdt faktisk helt til sidste omgang. Det var først her folk begynde at springe føringer over for alvor, og der kom et par halvhjertede angreb.

Inden det sidste sving havde de 2 Roskilde folk placeret sig i front og fik sat et pænt tempo. Jeg lå i 6. position da vi gik ud på opløbsstrækningen. Virkelig kort tid efter åbnede de op, og jeg fik lige passeret ham der lå foran mig så jeg kom op i 5. position. Spurten var virkelig lang, og jeg kunne bare ikke komme forbi ham der lå foran mig, så jeg endte på 5. pladsen.
I alt 48 km med 41,8 km/t i snit, og 68,2 km/t i spurten!


Jeg kunne have gjort nogle ting anderledes i spurten. Jeg kunne have åbnet min egen spurt op samtidig med de andre, og håbet på at benene havde holdt til det. Jeg kunne også have læst lidt på hvilke ryttere der havde markeret sig i sidste weekend, for det var faktisk dem jeg sad med. Men alt i alt er jeg nu ganske tilfreds med 5. pladsen. Den giver 3 point, så jeg nu er oppe på 7 point. Jeg har endnu ikke været på podiet endnu, men jeg har i det mindste været i præmierækken 2 gange

Vinderen blev i øvrigt 2'er i Slagelse og vandt i Ringsted. Dyrk hans stænger! Han er vidst rykket op i B nu - heldigt for os andre

Man kan da ikke sige det så dårligt ud i dag, tillykke med 5 pladsen og præmien :)

Ja I know, men man skal også lige kunne hænge med så man ikke bliver hægtet af efter 5 km
Anyhow, nu har jeg skrevet til vores tøjmand så må vi se om jeg når at få udstyret i orden til søndag!

På cykelfronten har både Jannies, Mottas og JohnJohnsons ligget lidt stille. De to første er nok grundet arbejde og andre interesser, og JJ har en lille en i stalden der også skal have lidt opmærksomhed

Korrekt. Og jeg har endda dobbelt så mange point som jeg kørte ind i sidste sæson i C klassen. En 4. plads blev det til, vinder af feltets spurt, og 4 point på kontoen. Det var hårdt, rigtig rigtig hårdt, og det hjalp ikke på det at starten endte med at blive udskudt 2 timer pga. tæt tåge. Mere følger senere

Ringsted løbet

Søndag stod den så på endnu en tur syd på, da der var løb i Ringsted. Allerede fra om morgenen følte jeg mig ikke helt oplagt til at køre, men under alle omstændigheder ville det være god træning. Under opvarmningen ville benene ikke rigtig, og der stod bare en stiv pelikan ind fra vest.

Starten gik, jeg fik placeret mig tilbage i feltet, og sad egentlig ok på i sidevinden på Holbækvej. Men da vi drejede til højre ind på en mindre vej, og fik vinden i ryggen, og lidt fra højre, så begyndte jeg at mærke straffen for at sidde for langt tilbage. Feltet knak, og der var flere der ikke kunne. Så jeg trådte igennem og kørte op til frontgruppen igen. Det kostede nogle kræfter, men sådan var det. Efter en 6-7 km, sad jeg igen for langt tilbage, og det var selvfølgelig der at feltet knak for alvor. Jeg sad på hjul af en anden, som havde en tredje foran sig. Den tredje mand åbnede pludselig et hul til bagenden af frontgruppen, og gik bare helt i stå. Ikke af taktiske årsager - han havde bare ikke flere kræfter. Ham foran mig gjorde ikke rigtig noget ved det, og jeg var låst lidt inde på ruten. Så hullet var åbnet, og da jeg kom fri prøvede jeg at køre op, uden held. Hullet var allerede for stort. Der var dog nogle i den ende jeg sad i der begyndte at køre rulleskift, og vi tog nogle ordentlige føringer undervejs. Desværre kunne vi bare se 2 grupper foran os, og de kom ikke nærmere. På et tidspunkt lå vi i sidevinden, og der var en af pigerne(vi havde samkørsel med Dame A feltet), der lå helt ude i rabatten i højre side for at skærme af i vinden. Samtidig var der en svensker der lå bag ved hende, og de andre lige så, og han gjorde ikke anløb til at gå op og afløse hende i fronten. Der endte jeg så med at råbe af mine lungers fulde kraft hvad fanden han havde gang i, at han skulle køre op på siden af hende og tage over, og det for helvede ikke kunne være så svært at køre i sidevind. Min kæreste har i øvrigt utrolig svært ved at forestille sig at jeg råber meget under cykelløb

Da vi næsten har kørt en omgang, og det er som om der bare ikke sker noget, og der er et par stykker der sidder føringerne over, vælger jeg at slå ud. Jeg gad faktisk ikke mere, og overvejede meget bare at cykle ned til bilen og køre hjem. Rent mentalt var jeg slet ikke opsat på at skulle sidde og lide i en ond vind, og jeg var træt! Jeg fandt mit eget tempo og kørte lidt for mig selv. Da jeg kørte ud på anden omgang blev jeg hentet af H40 feltet som jeg så kørte med. Hold nu kæft de kører altså som idioter alle sammen. Jeg sad på smækken, for jeg ville ikke blande mig i deres løb. De var ved at køre ind i de der refleksstolper der er i vejsiderne, kørte næsten hinanden i grøften, og bremsede på underlige tidspunkter.

Igennem et skovstykke måtte jeg dog slippe dem, da det egentlig var for hårdt bare at sidde som bagerste mand, og ikke rigtig få læ på noget tidspunkt. Det passede så med at de havde hentet en anden gruppe fra C feltet, hvor ham DCR manden fra dagen før også sad. Der var i øvrigt også en CCH rytter som havde siddet med i den gruppe jeg havde siddet med oprindeligt, samt en juniorrytter og 2 dame A ryttere. Jeg gik med i deres gruppe, og blev enig med mig selv om bare at køre løbet som træning, og sætte point ind på mandsmod kontoen.
Uden at prale, var jeg uden tvivl den stærkeste i den gruppe, og fik taget nogle gode lange føringer, og fik æren af at køre de fleste af modvindsstykkerne i front. De 2 dame ryttere kørte faktisk også ganske fint til, om end de engang imellem lige sprang en føring eller 2 over. Til gengæld var ham DCR rytteren vidst ristet, for han røg fra i tide og utide, og kæmpede sig så tilbage igen. Når han så kom tilbage sad han på hjul i lang tid, og kom så frem og førte over 2-3 km, for så at blive sat igen. Den taktik forstod jeg aldrig. Heller ikke da han på slutningen af spurgte de 2 piger om vi ikke bare skulle holde sammen den sidste omgang så vi alle kom med. Han røg af gruppen 2 km senere i sidevinden.

Ude på sidste omgang var jeg ristet. I mod/sidevinden kæmpede jeg som en idiot for bare at have lidt skub i cyklen, og fik æren af at holde den position det meste af vejen på det stykke. På et tidspunkt kom jeg dog ned på hjul, og troede ikke jeg havde andre bag mig. Jeg lavede derfor en ordentlig snotter i højre side, bare for at finde ud af at den ene damerytter sad lige der. Jeg må have ramt perfekt, for hun begyndte at hoste lidt.......Så har man da også prøvet det.

Halvvejs ude begyndte min mave af knurre, hvilket aldrig er et godt tegn. Jeg var med andre ord ved at være færdig. CCH og DCR rytterne var faldet fra, så vi var kun 4 i gruppen, og jeg vil skyde på at jeg stod for 50% af føringerne. Det var en fornøjelse hver gang vi kom i medvind, og et helvede hver gang vinden enten kom forfra eller fra siden. Mentalt ventede jeg bare på at runde de 100 km, for så ville der kun være ca. 13 km hjem. Ude på Roskildevej gik det fint, og vi fik hentet endnu en juniorrytter der var faldet fra, men han var rigtig stegt og fik krampe da han tog sin føring.

Da vi drejede ind på Benløse Møllevej skete der så noget. A feltet kom bagfra, og kom forbi. Vejen var ret smal, så jeg måtte ligge i højre side, og vinden kom fra venstre. Så dem bag mig fik ikke så meget læ. Til gengæld kom følgebilerne også, og da den sidste var kørt forbi, kørte jeg op i bagsmækken af den, og lå i læ. Her lå jeg 1 km eller sådan noget, og kunne køre lidt hurtigere. Da jeg kom op på toppen af stykket fik bilerne dog mulighed for at køre til, og så kunne jeg ikke sidde med. Jeg kiggede mig over skulderen og kunne se min gruppe ligge 150-200 meter bag mig. Nedkørslen blev kørt med ok tryk i pedalerne, og de sidste par km ind mod mål kæmpede jeg bare for at holde gang i pedalerne, og kunne køre over stregen.

Her mødte jeg så de andre, og erkendte at jeg bare havde været en idiot og ikke siddet rigtigt. Der kan man også bare se hvor meget det betyder når det gælder placering i feltet, og ikke mindst om man mentalt er klar til at køre løb, eller om man er uoplagt.

Her er lidt stats på løbet

Jeg var dog sindssygt stolt af at jeg gennemførte. Træningen var genial, og jeg tror at det betyder meget mentalt at jeg ikke gav op. Jeg endte med at blive 19'er, ud af 20 gennemførende - 18 minutter efter vinderen. MEN, ud af 42 startende. Så der var med andre ord 22 der valgte at udgå, hvor jeg holdt i. Bagefter kan jeg så bare se at havde jeg siddet rigtigt, så var det endt med point, for jeg endte alligevel med at bruge mange kræfter i den gruppe jeg sad i. Men sådan er det.

Weekenden bød på 269 km, så det er ikke underligt at jeg i dag er træt i stængerne. Heldigvis har jeg hvileuge i denne uge, og fra næste uge og 3 uger frem er der hvor jeg har planlagt mit første peak i år. Derfor håber jeg at denne hvileuge gør at min krop kommer sig, restituerer ordentligt, og gør at formen lige tager et ordentligt nyk opad!

I Trainingpeaks er der en funktion hvor man kan se sin Training Stress Balance, lidt et andet ord for hvor frisk man egentlig er. Det er den akkumulerede træthed holdt op mod den akutte træthed, der viser lidt om hvor meget man har stresset kroppen på det seneste kontra hvad man egentlig kan klare. Ligger man på 0 er man i balance, har man en negativ værdi er man træt, og en positiv burde man være i overskud. Da jeg gik ind til løbet i går var min TSB på -40, og i dag ligger den på ca. -55. Holder jeg komplet fri fra nu af til fredag, så ryger den op på lige over 0, men det gør så bare samtidig at jeg mister lidt fornemmelse i benene. Så derfor skal der bare trilleture i denne uge, fordi de ikke stresser kroppen så meget, og sikrer at min TSB kommer op, og kroppen bliver frisk. Så er jeg forhåbentlig klar til gadeløb i Hedehusene på søndag, men endnu vigtigere løbene i Sorø, Køge og Sengeløse.

Georg Berg Løbet - Slagelse


Nå, drenge og piger. Sæt jer godt tilrette, for nu kommer der røverhistorier fra den virkelige verden. Jeg garanterer ikke for at alt hvad jeg siger er rigtigt, men om ikke andet er det inspireret af virkelige hændelser
Lørdag morgen stod den på cykelløb i Slagelse. Sæsonens første rigtige licensløb på Sjælland. C klassen havde start kl. 8.15, så jeg var oppe 5.50, smed morgenmaden ind, et tur på toilettet, og så ellers afsted i bilen. Da jeg kørte fra Lyngby var vejret lækkert - solskin og ingen skyer. Da jeg ramte Herlev kunne jeg dog godt se noget af den tåge de havde snakket om, og ved Køge var det endnu tydeligere.

Jeg kom til Slagelse, fandt en parkeringsplads, pakkede cyklen ud, og kørte op for at skrive ind. Jeg begyndte derefter at varme op, og med 45 minutter til starten havde jeg god tid til rigtig at få åbnet benene op. Da klokken nærmede sig 8.00 hvor A feltet skulle starte, undrede jeg mig dog over at der ikke stod en eneste A-rytter klar ved starten. Tågen var i øvrigt ret tyk på dette tidspunkt, og jeg fandt Simon der kunne fortælle at de havde udskudt starten 15 minutter for at komme af med tågen. En lang historie kort - tågen forsvandt ikke på 15 minutter. I alt endte det med at starten blev udskudt 2 timer, og i det første stykke tid var det med 15 minutter ad gangen. Det betød at man ikke bare kunne sætte sig ned i bilen og vente, men hele tiden skulle holde sig varm fordi de kun udskød med 15 minutter ad gangen. I øvrigt var det den eneste rigtige beslutning at udskyde starten, for på et tidspunkt var sigtbarheden ikke meget mere end 25-40 meter, og da ruten var kuperet kunne den være endnu tættere i bunden af bakker o.lign.

Mit morgenmadsindtag var dog udregnet mod en start 2 timer efter indtagelse, så jeg havde ikke spist så forfærdeligt meget, for jeg ville være sikker på at jeg kunne fordøje det. Derfor måtte jeg et smut op i et telt og købe mig en muesli bar for bare at have lidt ekstra i maven når starten gik.

20 minutter inden den nye start(10.15) kørte jeg ud igen, og fik varmet en anelse op igen, selvom det slet ikke var optimalt. Ned til starten hvor jeg kunne se ryttere der stod i korte rør, og ingen skoovertræk. Selv havde jeg lange bukser på, og nogle vandafvisende skoovertræk samt et par lange handsker. Sådan er vi alle jo forskellige.

Starten gik, og der var som altid drøn på fra starten af. Jeg kom endda med i et af de første udbrud og troede i noget tid at det ville være udbruddet der holdt hjem. Vi havde et pænt hul, og var en 6-7 stykker der arbejdede godt sammen - men alligevel blev vi hentet. En FBL rytter var stærk og forsøgte hele tiden at komme væk. Jeg snakkede med ham efterfølgende og han træder lige omkring 5 W/kg! Han vejer så også kun 54 kg, men hvis jeg skulle træde de samme W/kg skulle jeg træde 390!

På et tidspunkt kører der en gruppe væk på en 7-8 mand og de får et pænt hul. Umiddelbart derefter skete der noget jeg ALDRIG rigtig har oplevet i et cykelløb før. Vi kørte kollektivt rulleskift! Vi gjorde det i 1,5 omgang eller sådan noget, og fik hentet gruppen igen. Næsten alle gav et nap med, og det var faktisk en fornøjelse at se og opleve. Der stak så et par stykker derefter, som fik hullet. FBL rytteren kørte noget tid efter og endte faktisk med at køre sig hele vejen op til de 2 i front. En DCR-rytter kørte derefter afsted og fik Cecilie Uttrup Ludwigsen med. Normalt irriterer det mig lidt at vi har damerne med i feltet nogle gange, men jeg må indrømme at hun kørte bedre end en del af fyrene i lørdags, og deltog faktisk i arbejdet. De to fik et pænt hul, men igen kom der en omgang rulleskift igang i feltet, og halvvejs ude på sidste omgang var de hentet igen. I øvrigt sammen med FBL rytteren, som ikke havde flere kræfter efter at have kørt sig op til frontgruppen, havde fået krampe, og derefter bare faldt direkte igennem feltet.

Efter vi havde hentet dem stak der en svensker afsted helt solo, han fik hullet og holdt faktisk hjem til 3. pladsen.

På den sidste omgang sad jeg med ok overskud i en relativt lille gruppe. Jeg frygtede dog at der ville blive rykket på det sidste stykke ind mod mål. De ca. 3 sidste km gik det opad af 2 omgange, med god vind, for derefter at flade ud de sidste 1,5 km. Så jeg skulle bare sidde med op over bakkerne, så ville jeg føle mig godt tilpas i spurten. Der blev rykket 2-3 gange på bakkerne, men ingen havde vidst kræfterne til at slå hullet, og hver gang kunne jeg sidde med uden problemer. På det flade stykke var der igen et par der prøvede at komme væk, men de blev hentet ind igen. Da vi drejede skarpt til venstre ind på opløbsstrækningen lå jeg i venstre side, og havde en 6-7 ryttere foran mig spredt ud på vejen - perfekt!

Jeg må som den eneste have læst spurten rigtig, for det gik en anelse opad, hvilket gjorde at man ikke kunne køre den langt ude fra. Jeg var derfor tålmodighed, og ville vente til de første åbnede op. Det skete omkring 400 meter mærket, og jeg kom let med på hjul uden at køre mig selv ud. Ved 200 meter skiltet begyndte de at visne, og så trådte jeg igennem med det jeg havde tilbage i stængerne - hvilket ikke var særlig meget. Halvvejs måtte jeg lige ned og sidde, og så op igen. Med et firkantet tråd fik jeg kæmpet mig fremad, havde ingen på siderne, og måtte stoppe med at træde ca. 5-10 meter fra stregen fordi jeg ikke havde mere. Jeg kunne dog kigge mig bagud og se at jeg havde et hul på 10 meter ned til de næste. 4. pladsen var i hus! Herefter var der selvfølgelig præmieoverrækkelse hvor jeg fik den famøse kuvert med 75,- i, og 4 point på licenskontoen. Jeg brugte også lige en 10 minutter på at rulle af. Her mødte jeg så bl.a. Sebastian Lander der var ude og trille i sit BMC udstyr.

Her er lidt stats fra løbet


I alt endte jeg på lige under 150 km på den dag inkl. opvarmning! Og lidt billeder:

Ringsted løbet

Søndag stod den så på endnu en tur syd på, da der var løb i Ringsted. Allerede fra om morgenen følte jeg mig ikke helt oplagt til at køre, men under alle omstændigheder ville det være god træning. Under opvarmningen ville benene ikke rigtig, og der stod bare en stiv pelikan ind fra vest.

Starten gik, jeg fik placeret mig tilbage i feltet, og sad egentlig ok på i sidevinden på Holbækvej. Men da vi drejede til højre ind på en mindre vej, og fik vinden i ryggen, og lidt fra højre, så begyndte jeg at mærke straffen for at sidde for langt tilbage. Feltet knak, og der var flere der ikke kunne. Så jeg trådte igennem og kørte op til frontgruppen igen. Det kostede nogle kræfter, men sådan var det. Efter en 6-7 km, sad jeg igen for langt tilbage, og det var selvfølgelig der at feltet knak for alvor. Jeg sad på hjul af en anden, som havde en tredje foran sig. Den tredje mand åbnede pludselig et hul til bagenden af frontgruppen, og gik bare helt i stå. Ikke af taktiske årsager - han havde bare ikke flere kræfter. Ham foran mig gjorde ikke rigtig noget ved det, og jeg var låst lidt inde på ruten. Så hullet var åbnet, og da jeg kom fri prøvede jeg at køre op, uden held. Hullet var allerede for stort. Der var dog nogle i den ende jeg sad i der begyndte at køre rulleskift, og vi tog nogle ordentlige føringer undervejs. Desværre kunne vi bare se 2 grupper foran os, og de kom ikke nærmere. På et tidspunkt lå vi i sidevinden, og der var en af pigerne(vi havde samkørsel med Dame A feltet), der lå helt ude i rabatten i højre side for at skærme af i vinden. Samtidig var der en svensker der lå bag ved hende, og de andre lige så, og han gjorde ikke anløb til at gå op og afløse hende i fronten. Der endte jeg så med at råbe af mine lungers fulde kraft hvad fanden han havde gang i, at han skulle køre op på siden af hende og tage over, og det for helvede ikke kunne være så svært at køre i sidevind. Min kæreste har i øvrigt utrolig svært ved at forestille sig at jeg råber meget under cykelløb

Da vi næsten har kørt en omgang, og det er som om der bare ikke sker noget, og der er et par stykker der sidder føringerne over, vælger jeg at slå ud. Jeg gad faktisk ikke mere, og overvejede meget bare at cykle ned til bilen og køre hjem. Rent mentalt var jeg slet ikke opsat på at skulle sidde og lide i en ond vind, og jeg var træt! Jeg fandt mit eget tempo og kørte lidt for mig selv. Da jeg kørte ud på anden omgang blev jeg hentet af H40 feltet som jeg så kørte med. Hold nu kæft de kører altså som idioter alle sammen. Jeg sad på smækken, for jeg ville ikke blande mig i deres løb. De var ved at køre ind i de der refleksstolper der er i vejsiderne, kørte næsten hinanden i grøften, og bremsede på underlige tidspunkter.

Igennem et skovstykke måtte jeg dog slippe dem, da det egentlig var for hårdt bare at sidde som bagerste mand, og ikke rigtig få læ på noget tidspunkt. Det passede så med at de havde hentet en anden gruppe fra C feltet, hvor ham DCR manden fra dagen før også sad. Der var i øvrigt også en CCH rytter som havde siddet med i den gruppe jeg havde siddet med oprindeligt, samt en juniorrytter og 2 dame A ryttere. Jeg gik med i deres gruppe, og blev enig med mig selv om bare at køre løbet som træning, og sætte point ind på mandsmod kontoen.
Uden at prale, var jeg uden tvivl den stærkeste i den gruppe, og fik taget nogle gode lange føringer, og fik æren af at køre de fleste af modvindsstykkerne i front. De 2 dame ryttere kørte faktisk også ganske fint til, om end de engang imellem lige sprang en føring eller 2 over. Til gengæld var ham DCR rytteren vidst ristet, for han røg fra i tide og utide, og kæmpede sig så tilbage igen. Når han så kom tilbage sad han på hjul i lang tid, og kom så frem og førte over 2-3 km, for så at blive sat igen. Den taktik forstod jeg aldrig. Heller ikke da han på slutningen af spurgte de 2 piger om vi ikke bare skulle holde sammen den sidste omgang så vi alle kom med. Han røg af gruppen 2 km senere i sidevinden.

Ude på sidste omgang var jeg ristet. I mod/sidevinden kæmpede jeg som en idiot for bare at have lidt skub i cyklen, og fik æren af at holde den position det meste af vejen på det stykke. På et tidspunkt kom jeg dog ned på hjul, og troede ikke jeg havde andre bag mig. Jeg lavede derfor en ordentlig snotter i højre side, bare for at finde ud af at den ene damerytter sad lige der. Jeg må have ramt perfekt, for hun begyndte at hoste lidt.......Så har man da også prøvet det.

Halvvejs ude begyndte min mave af knurre, hvilket aldrig er et godt tegn. Jeg var med andre ord ved at være færdig. CCH og DCR rytterne var faldet fra, så vi var kun 4 i gruppen, og jeg vil skyde på at jeg stod for 50% af føringerne. Det var en fornøjelse hver gang vi kom i medvind, og et helvede hver gang vinden enten kom forfra eller fra siden. Mentalt ventede jeg bare på at runde de 100 km, for så ville der kun være ca. 13 km hjem. Ude på Roskildevej gik det fint, og vi fik hentet endnu en juniorrytter der var faldet fra, men han var rigtig stegt og fik krampe da han tog sin føring.

Da vi drejede ind på Benløse Møllevej skete der så noget. A feltet kom bagfra, og kom forbi. Vejen var ret smal, så jeg måtte ligge i højre side, og vinden kom fra venstre. Så dem bag mig fik ikke så meget læ. Til gengæld kom følgebilerne også, og da den sidste var kørt forbi, kørte jeg op i bagsmækken af den, og lå i læ. Her lå jeg 1 km eller sådan noget, og kunne køre lidt hurtigere. Da jeg kom op på toppen af stykket fik bilerne dog mulighed for at køre til, og så kunne jeg ikke sidde med. Jeg kiggede mig over skulderen og kunne se min gruppe ligge 150-200 meter bag mig. Nedkørslen blev kørt med ok tryk i pedalerne, og de sidste par km ind mod mål kæmpede jeg bare for at holde gang i pedalerne, og kunne køre over stregen.

Her mødte jeg så de andre, og erkendte at jeg bare havde været en idiot og ikke siddet rigtigt. Der kan man også bare se hvor meget det betyder når det gælder placering i feltet, og ikke mindst om man mentalt er klar til at køre løb, eller om man er uoplagt.

Her er lidt stats på løbet

Jeg var dog sindssygt stolt af at jeg gennemførte. Træningen var genial, og jeg tror at det betyder meget mentalt at jeg ikke gav op. Jeg endte med at blive 19'er, ud af 20 gennemførende - 18 minutter efter vinderen. MEN, ud af 42 startende. Så der var med andre ord 22 der valgte at udgå, hvor jeg holdt i. Bagefter kan jeg så bare se at havde jeg siddet rigtigt, så var det endt med point, for jeg endte alligevel med at bruge mange kræfter i den gruppe jeg sad i. Men sådan er det.

Weekenden bød på 269 km, så det er ikke underligt at jeg i dag er træt i stængerne. Heldigvis har jeg hvileuge i denne uge, og fra næste uge og 3 uger frem er der hvor jeg har planlagt mit første peak i år. Derfor håber jeg at denne hvileuge gør at min krop kommer sig, restituerer ordentligt, og gør at formen lige tager et ordentligt nyk opad!

I Trainingpeaks er der en funktion hvor man kan se sin Training Stress Balance, lidt et andet ord for hvor frisk man egentlig er. Det er den akkumulerede træthed holdt op mod den akutte træthed, der viser lidt om hvor meget man har stresset kroppen på det seneste kontra hvad man egentlig kan klare. Ligger man på 0 er man i balance, har man en negativ værdi er man træt, og en positiv burde man være i overskud. Da jeg gik ind til løbet i går var min TSB på -40, og i dag ligger den på ca. -55. Holder jeg komplet fri fra nu af til fredag, så ryger den op på lige over 0, men det gør så bare samtidig at jeg mister lidt fornemmelse i benene. Så derfor skal der bare trilleture i denne uge, fordi de ikke stresser kroppen så meget, og sikrer at min TSB kommer op, og kroppen bliver frisk. Så er jeg forhåbentlig klar til gadeløb i Hedehusene på søndag, men endnu vigtigere løbene i Sorø, Køge og Sengeløse.

Korrekt. Og jeg har endda dobbelt så mange point som jeg kørte ind i sidste sæson i C klassen. En 4. plads blev det til, vinder af feltets spurt, og 4 point på kontoen. Det var hårdt, rigtig rigtig hårdt, og det hjalp ikke på det at starten endte med at blive udskudt 2 timer pga. tæt tåge. Mere følger senere

Georg Berg Løbet - Slagelse


Nå, drenge og piger. Sæt jer godt tilrette, for nu kommer der røverhistorier fra den virkelige verden. Jeg garanterer ikke for at alt hvad jeg siger er rigtigt, men om ikke andet er det inspireret af virkelige hændelser
Lørdag morgen stod den på cykelløb i Slagelse. Sæsonens første rigtige licensløb på Sjælland. C klassen havde start kl. 8.15, så jeg var oppe 5.50, smed morgenmaden ind, et tur på toilettet, og så ellers afsted i bilen. Da jeg kørte fra Lyngby var vejret lækkert - solskin og ingen skyer. Da jeg ramte Herlev kunne jeg dog godt se noget af den tåge de havde snakket om, og ved Køge var det endnu tydeligere.

Jeg kom til Slagelse, fandt en parkeringsplads, pakkede cyklen ud, og kørte op for at skrive ind. Jeg begyndte derefter at varme op, og med 45 minutter til starten havde jeg god tid til rigtig at få åbnet benene op. Da klokken nærmede sig 8.00 hvor A feltet skulle starte, undrede jeg mig dog over at der ikke stod en eneste A-rytter klar ved starten. Tågen var i øvrigt ret tyk på dette tidspunkt, og jeg fandt Simon der kunne fortælle at de havde udskudt starten 15 minutter for at komme af med tågen. En lang historie kort - tågen forsvandt ikke på 15 minutter. I alt endte det med at starten blev udskudt 2 timer, og i det første stykke tid var det med 15 minutter ad gangen. Det betød at man ikke bare kunne sætte sig ned i bilen og vente, men hele tiden skulle holde sig varm fordi de kun udskød med 15 minutter ad gangen. I øvrigt var det den eneste rigtige beslutning at udskyde starten, for på et tidspunkt var sigtbarheden ikke meget mere end 25-40 meter, og da ruten var kuperet kunne den være endnu tættere i bunden af bakker o.lign.

Mit morgenmadsindtag var dog udregnet mod en start 2 timer efter indtagelse, så jeg havde ikke spist så forfærdeligt meget, for jeg ville være sikker på at jeg kunne fordøje det. Derfor måtte jeg et smut op i et telt og købe mig en muesli bar for bare at have lidt ekstra i maven når starten gik.

20 minutter inden den nye start(10.15) kørte jeg ud igen, og fik varmet en anelse op igen, selvom det slet ikke var optimalt. Ned til starten hvor jeg kunne se ryttere der stod i korte rør, og ingen skoovertræk. Selv havde jeg lange bukser på, og nogle vandafvisende skoovertræk samt et par lange handsker. Sådan er vi alle jo forskellige.

Starten gik, og der var som altid drøn på fra starten af. Jeg kom endda med i et af de første udbrud og troede i noget tid at det ville være udbruddet der holdt hjem. Vi havde et pænt hul, og var en 6-7 stykker der arbejdede godt sammen - men alligevel blev vi hentet. En FBL rytter var stærk og forsøgte hele tiden at komme væk. Jeg snakkede med ham efterfølgende og han træder lige omkring 5 W/kg! Han vejer så også kun 54 kg, men hvis jeg skulle træde de samme W/kg skulle jeg træde 390!

På et tidspunkt kører der en gruppe væk på en 7-8 mand og de får et pænt hul. Umiddelbart derefter skete der noget jeg ALDRIG rigtig har oplevet i et cykelløb før. Vi kørte kollektivt rulleskift! Vi gjorde det i 1,5 omgang eller sådan noget, og fik hentet gruppen igen. Næsten alle gav et nap med, og det var faktisk en fornøjelse at se og opleve. Der stak så et par stykker derefter, som fik hullet. FBL rytteren kørte noget tid efter og endte faktisk med at køre sig hele vejen op til de 2 i front. En DCR-rytter kørte derefter afsted og fik Cecilie Uttrup Ludwigsen med. Normalt irriterer det mig lidt at vi har damerne med i feltet nogle gange, men jeg må indrømme at hun kørte bedre end en del af fyrene i lørdags, og deltog faktisk i arbejdet. De to fik et pænt hul, men igen kom der en omgang rulleskift igang i feltet, og halvvejs ude på sidste omgang var de hentet igen. I øvrigt sammen med FBL rytteren, som ikke havde flere kræfter efter at have kørt sig op til frontgruppen, havde fået krampe, og derefter bare faldt direkte igennem feltet.

Efter vi havde hentet dem stak der en svensker afsted helt solo, han fik hullet og holdt faktisk hjem til 3. pladsen.

På den sidste omgang sad jeg med ok overskud i en relativt lille gruppe. Jeg frygtede dog at der ville blive rykket på det sidste stykke ind mod mål. De ca. 3 sidste km gik det opad af 2 omgange, med god vind, for derefter at flade ud de sidste 1,5 km. Så jeg skulle bare sidde med op over bakkerne, så ville jeg føle mig godt tilpas i spurten. Der blev rykket 2-3 gange på bakkerne, men ingen havde vidst kræfterne til at slå hullet, og hver gang kunne jeg sidde med uden problemer. På det flade stykke var der igen et par der prøvede at komme væk, men de blev hentet ind igen. Da vi drejede skarpt til venstre ind på opløbsstrækningen lå jeg i venstre side, og havde en 6-7 ryttere foran mig spredt ud på vejen - perfekt!

Jeg må som den eneste have læst spurten rigtig, for det gik en anelse opad, hvilket gjorde at man ikke kunne køre den langt ude fra. Jeg var derfor tålmodighed, og ville vente til de første åbnede op. Det skete omkring 400 meter mærket, og jeg kom let med på hjul uden at køre mig selv ud. Ved 200 meter skiltet begyndte de at visne, og så trådte jeg igennem med det jeg havde tilbage i stængerne - hvilket ikke var særlig meget. Halvvejs måtte jeg lige ned og sidde, og så op igen. Med et firkantet tråd fik jeg kæmpet mig fremad, havde ingen på siderne, og måtte stoppe med at træde ca. 5-10 meter fra stregen fordi jeg ikke havde mere. Jeg kunne dog kigge mig bagud og se at jeg havde et hul på 10 meter ned til de næste. 4. pladsen var i hus! Herefter var der selvfølgelig præmieoverrækkelse hvor jeg fik den famøse kuvert med 75,- i, og 4 point på licenskontoen. Jeg brugte også lige en 10 minutter på at rulle af. Her mødte jeg så bl.a. Sebastian Lander der var ude og trille i sit BMC udstyr.

Her er lidt stats fra løbet


I alt endte jeg på lige under 150 km på den dag inkl. opvarmning! Og lidt billeder:

Korrekt. Og jeg har endda dobbelt så mange point som jeg kørte ind i sidste sæson i C klassen. En 4. plads blev det til, vinder af feltets spurt, og 4 point på kontoen. Det var hårdt, rigtig rigtig hårdt, og det hjalp ikke på det at starten endte med at blive udskudt 2 timer pga. tæt tåge. Mere følger senere

Korrekt. Og jeg har endda dobbelt så mange point som jeg kørte ind i sidste sæson i C klassen. En 4. plads blev det til, vinder af feltets spurt, og 4 point på kontoen. Det var hårdt, rigtig rigtig hårdt, og det hjalp ikke på det at starten endte med at blive udskudt 2 timer pga. tæt tåge. Mere følger senere

Korrekt. Og jeg har endda dobbelt så mange point som jeg kørte ind i sidste sæson i C klassen. En 4. plads blev det til, vinder af feltets spurt, og 4 point på kontoen. Det var hårdt, rigtig rigtig hårdt, og det hjalp ikke på det at starten endte med at blive udskudt 2 timer pga. tæt tåge. Mere følger senere

Umiddelbart ret tungt af et full carbon hjul. Prisen er ret høj. Så hellere et sæt brugte Zipp 808 e.lign.
Hvis du gerne vil have i den højde kunne du også overveje Lite eller måske Reynolds Strike.

De der pizza du poster, dem ser jeg altid når jeg ligger i min seng. SHIT de ser gode ud!!!!!!!
Nåja, træningen ser også fornuftig ud

Årets første løb blev kørt i går. ABC's åbningsløb skulle være på 99 km, en rundstrækning i Værløse på 6,6 km der skulle køres 15 gange. Umiddelbart en overkommelig opgave, hvis ikke lige det var fordi feltet bestod af A, B, C og Junior klasserne. Med andre ord et felt af en masse hurtige folk, og mig der var tung i røven. Det gode ved sådan et løb var at jeg valgte at køre det som træning. Kunne jeg gennemføre var det en succes, og kunne jeg hænge på feltet ville jeg være positivt overrasket.

Vi havde heldigvis en dejlig start kl. 11.30, så der var god mulighed for at spise morgenmad uden stress, og gå og nusse cyklen lidt så den var klar. Da jeg så det hele som træning valgte jeg bare at køre med mine normale træningshjul som er lavprofil og med dækindlæg i. Da jeg trillede ind på opløbsstrækningen kunne jeg dog se at der var en del der mente det her alvorligt. Højprofil, lukkede ringe, endda en der stod og gav dunke til en enkelt rytter undervejs - han kiksede i øvrigt skiftet så han fik ikke så meget ud af det.

Efter en ok opvarmning kørte jeg hen til starten, og et par minutter senere kørte vi afsted. Jeg valgte at holde mig fra fronten af flere årsager. For det første var jeg lidt usikker på min form og ville ikke være til gene for dem der ville køre om det. Derudover ville jeg gerne have så meget træning ud af det som muligt, og man bliver ikke stresset mere end ved at ligge nede bagerst og hænge på elastikken.
Starten var hæsblæsende! De første 3-4 omgange blev der virkelig gået til stålet, og jeg tror jeg så at vi lå med omkring 43,7 km/t efter de første 18-20 km! Min puls lå helt oppe omkring 90% af max, og der var flere gange hvor jeg tænkte at jeg aldrig ville overleve. Jeg kunne samtidig se ryttere der blev smidt for hver omgang, mens de andre bare blæste igennem. Jeg forsøgte at køre klogt, og køre mig lidt frem i feltet på de nemme tidspunkter. Det er meget normalt at når man har jagtet feltet ud af et sving pga. elastikken, og man så får samling igen, så bliver de bagerste liggende i deres position i stedet for lige at bruge 5 sekunders ekstra kræfter på at køre sig en anelse op i feltet og hente et par placeringer. Det er en sindssyg nem måde at hente en 20 placeringer på. På én af strækningerne havde vi medvind og lå og cruisede med omkring 62-63 km/t. Det er altså vildt nok at prøve.

Efter vi nåede igennem halvdelen af løbet var det som om der faldt lidt ro på igen. Der blev stadig kørt hurtigt, men angrebene var stilnet lidt af. Om det bare var fordi jeg selv har en god udholdenhed, eller de andre der erkente at de ikke kunne komme væk, skal jeg ikke kunne sige, men det blev i hvert fald lettere at køre med. Pulsen fik også lov til at falde lidt ned igen. På et tidspunkt valgte jeg at tage en gel, og lige i det jeg huggede den i mig, valgte de at køre i fronten. Så jeg måtte lige bide tænderne sammen og hænge på inden jeg kunne få skyllet efter med lidt vand. Sådan en gel er godt nok tyk!

Som vi nærmede os slutningen blev tempoet skruet op igen, og på de 3 sidste omgange var der fuld blæs på på udvalgte strækninger. Igen holdt jeg mig bare helt i ro, og på da vi ramte opløbsstrækningen på sidste omgang kørte jeg mig lidt op i feltet, og gjorde mig egentlig klar til at sprinte en smule. Ikke så meget for at have en sandsynlighed for at vinde, for der lå vidst en 15-20 ryttere foran os i udbrud, men mere bare lige for at få lidt fornemmelse for det. Jeg fandt faktisk et ganske fint spot, men da der blev åbnet op og jeg trådte en anelse igennem, og hurtigt kom forbi en del ryttere i feltet, kunne jeg også se en mand længere fremme med et flag der signalerede at vi skulle køre over i højre side af vejen. Så jeg valgte at droppe det lidt, og kunne bare nyde at have hængt på hovedfeltet undervejs uden at have de store kriser. Endnu engang fik jeg cementeret mit mantra om at man aldrig må give op!

Efter løbet snakkede jeg med en fra klubben der også kørte med i feltet, og som havde markeret sig oppe foran og kørt med i et par udbrud. Så kørte jeg hjem, og tog en slapper.

I alt fik jeg vidst kørt omkring de 120 km i går, men de 95,5 km som løbet var får i her. 42,7 km/t i snit og 231 watt i snit.



Normalized Power for løbet var på 281 watt.

Jeg er rigtig glad for at jeg gennemførte løbet, og faktisk hang på hele vejen på trods af at jeg havde givet mig selv en af de hårdeste positioner i feltet. Som man kan se på pulsgrafen falder den efter de første ca. 30 km. Det var sindssyg god træning, og jeg håber det er med til at give god ben til weekenden hvor der er løb i Slagelse og Ringsted. Så må vi se på vejret om det bliver debut til Reynolds hjulene, eller om jeg bare tager dækindlæggene ud af de hjemmestrikkede.

Efter løbet var jeg lige hjemme og hvile lidt, og så gik turen ellers til svigerforældrene hvor familien var samlet, og der blev tændt op i stenovnen, og så kunne jeg ellers få lov til at lege pizzaiolo. Jeg kan ikke få større komplimenter end dem jeg får fra min svigerfamilie når det gælder pizzaer, for de har trods alt et ret professionelt forhold til det. Der kom bl.a. denne ud af ovnen

Træning i går med OCC og Aimhigh. Det var Rune der stod for træningen, men inden vi kørte afsted fik vi udleveret numre til sæsonen. Det er sjovt at man kan glæde sig over at få 2 lapper med et nummer trykt på.

Vi kørte ud mod Værløse hvor vi kørte på en rundstrækning med 3 sving. Alle 3 var 90 graders sving, og det ene af dem havde en del grus i. Vi skulle her køre 3 omgange hvor der var forskellige der fik opgaver. I første session skulle Rasmus og jeg køre udbrud. Det gjorde vi så, men på 2. omgang blev vi hentet igen, og så galt det ellers om at sidde med. Specielt svinget med grus havde jeg det svært ved, da jeg ikke ville ryge ned, så jeg fik hele tiden skabt et hul der. Da vi ramte opløbet på 3. og sidste omgang blev der sprintet og jeg tror jeg kom ind som nummer 2 eller 3. Der var et par andre der troede de havde en omgang endnu.

2. session var samme koncept. Jeg havde lavet en alliance med Jesper om at han skulle køre leadout for mig, men han kørte så hurtigt igennem svingene at jeg havde svært ved at følge med, og brugte unødvendigt mange kræfter på at køre ham ind igen. På 2. omgang måtte jeg igen slippe ham i svinget, og da det afgørende udbrud kørte kunne jeg kun se passivt på at de kørte afsted.

3. session prøvede jeg at lave et angreb da vi gik ud på 2. omgang da feltet var gået i stå, desværre blev jeg hentet umiddelbart efter. I spurten lå jeg lidt skidt(blev fanget bag en lidt forsigtig rytter), så da jeg åbnede op var jeg lidt for langt tilbage, men nåede alligevel op i top 3. God træning var det i hvert fald.

Herfra kørte vi så ud mod Toppevad hvor vi skulle køre et sub-AT interval ind mod Søsum. Jeg blev sat i den håbløse gruppe, og da vi havde kørt 3 minutter og vi i snit havde holdt 370 watt, svarende til ca. 121% af min FTP, valgte jeg at lade de andre køre.

Opsamling mens vi kørte igennem Søsum og mod Slagslunde. På Gl. Københavnsvej skulle vi køre et interval igen i samme grupper, og denne gang måtte det gerne være AT. Vi skulle overhale en masse grupper, så jeg lå lidt længe ude i vinden, og ham der egentlig skulle bakke lidt af, gjorde det bare aldrig. Så jeg kørte mig selv lidt halvt ihjel, men holdt hele vejen. Min AT er det samme som min FTP så det svarer til ca. 306 watt. På de 3,5 minut intervallet varede kørte vi jeg med 401 watt i snit. Det er så 131% af min FTP.

Vi kørte ind mod Farum og fik generelt bare rullet af. Da vi var kommet til Farum kørte vi på en bred industrivej, og asfalten var god. Så jeg valgte at køre en sprint hvor jeg samtidig lige fik øvet mig i at skifte gear undervejs. Det betød en ny watt max for i år med 1308 watt. I øvrigt en meget pæn spurt jeg kørte watt mæssigt:
Peak. 1308
2 second avg: 1281 watt
5 second avg: 1252 watt
10 second avg: 1218 watt
12 second avg: 1192 watt
20 second avg: 1074 watt

Herfra var det sådan set bare at køre ind mod Lyngby og hjem.

I alt en tur på godt og vel 92 km med 30,4 km/t i snit, og 179 watt



Normalized Power for turen var i øvrigt 258 watt. En pæn hård omgang. Jeg føler dog at jeg bliver stærkere og stærkere for hver gang, men jeg kan se på min performance management chart at jeg har en del træthed i kroppen. Jeg har heller ikke holdt hvileuge siden uge 8, så jeg trænger efterhånden til at få ladet batterierne en anelse op igen. Det sker med stor sandsynlighed i næste uge, hvor jeg skal have noget massage om mandagen, i Tivoli om tirsdagen, køre nogle korte intervaller onsdag, trille torsdag, og lidt hurtige intervaller fredag inden et hidsigt løbsprogram i weekenden. Det burde gerne give lidt mere friskhed end jeg har nu.

Jeg har også valgt at lade være med at fokusere så meget på kosten i den kommende tid. Jeg svinger mellem 77 og 78 kg for tiden, og nu skal jeg altså bare sørge for at have kulhydrater nok i kroppen til at kunne køre rigtig godt til træning og presse mig mere.

Indtag i går: 3050 kcal
Motion i går: 1100 kcal
Søvn: 8 timer
Vægt: 90,8 (-0,4)
Fedt%: 13,9 (samme)
Lidt deloadtræning i FW:
Romaskine: 5 min
Frontsquat: 5x20, 5x60, 3x80, 3x80
Backsquat: 8x60, 8x80, 8x80, ikke Mambo-dybe men gjorde et hæderligt forsøg
Bulgarsk splitsquat: 8, 8, 8
ss
Bænkpres: 20x20, 8x60, 8x80
Lårcurl: 15x30, 8x60, 8x60
Lægstativ: 8x100, 8x140, 8x140, 8x140, alt for tungt men fik lov at supersætte og gad ikke rive skiver af
Chinups, neutral greb 8, 8
Arnold pres: 8x16, 8x16
ss
Bicepcurl: 8x16, 8x16
Lændemaskine: 10x50, 10x50
Mavemaskine: 10x75, 10x75
Sidebøj i Hypersstativ: 10, 10
Damn, det var sært at gå rundt uden hverken kuglepen eller stopur
Hviledag igen i morgen
Nu til bestyrelsesmøde oppe i Hørsholm Cykel Motion. Jeg er ellers trådt ud af bestyrelse og har afsat hjemmesiden men de vil stadigvæk gerne have jeg dukker op.
Det er også OK, det er ganske hyggeligt og 75% af snakken kunne have været almindeligt socialt samvær.

Det har været en hård weekend rent træningsmæssigt. Lørdag var jeg ude med OCC på den klassiske licenstræning. Jeg havde allerede fra starten planlagt at jeg ville køre 5 timer alt i alt, så jeg rigtig ville blive kørt i bund. Vi kørte ud mod Toppevad/Søsum hvor vi skulle køre 4x 2 minutter max. Jeg blev sat sammen med Simon, og allerede i første interval kunne jeg mærke at jeg var overmatchet. 2. interval gik lidt bedre, men jeg kunne ikke holde mig oppe på siden af ham. 3. interval faldt jeg HELT igennem, og måtte slippe ham på en bakke, mens jeg blev overhalet af nogen der kom bagfra. Sidste interval sad jeg med, og havde en anelse mere overskud, men ikke rigtig mulighed for at komme af med det. Hvorfor jeg faldt igennem vender jeg lige tilbage til senere.

Herfra skulle vi så køre et sub-AT rulleskift interval fra Søsum og op til Uvelse hvor vi skulle køre på en rundstrækning. Øvelsen gik bl.a. ud på at vi skulle holde sammen hele vejen, og lade være med at bruge for mange kræfter da vi skulle bruge dem til det næste interval. Jeg blev sat i en god gruppe, men allerede efter en km's penge trak Simon ud med en siver. Vi holdt dog et fornuftigt tempo lige indtil vi ramte bakken efter Søsum mod Slagslunde. Vi har en person som ALTID fucker rulleskift op. Han er en stærk type, men han forstår ikke at man skal bakke lidt af når man rammer en bakke og holde sine watt, han hæver tempoet hver gang han skal føre, og slår sjældent ud. Jeg tror der findes et par stykker af dem i alle klubber. På bakken valgte han bare at presse lidt ekstra igennem, i steet for at køre den lidt ned så alle kunne følge med. Jeg skulle tage over efter ham, men lod ham køre, og de andre forstod hurtigt bare at fortsætte vores eget rulleskift. Vi halede ham så ind efter kort tid, og så kørte han med igen. Altså lige indtil vi ramte den næste bakke og han lavede nøjagtig samme trick. En af rytterne i gruppen kørte op på siden af ham og bad ham slappe lidt af, og forklarede ham at øvelsen jo gik ud på at få alle med. Det lod dog ikke til at bide på ham, og ham og en anden fortsatte. Jeg lod mig falde tilbage for at finde de 2 andre, men synes ikke jeg kunne finde dem. Så jeg valgte at køre lidt solo indtil gruppen bagved ville hente mig. Jeg fik hentet de 2 forreste som var holdt op med at køre(så fatter jeg slet ingenting?!), kørte forbi dem, for at de så kunne køre forbi mig 2 sekunder senere. Jeg lod mig falde tilbage til den næste gruppe, hvor vi så fik kørt helt fornuftigt hele vejen op til Uvelse.

Heroppe skulle vi så køre 2 omgange på en rundstrækning hvor der var en i gruppen der skulle angribe, og vi andre hente personen ind igen. Vi var 5 i vores gruppe, og da den første stak gav vi ham måske lidt for lang snor før vi begyndte at køre ham ind. Jeg kom i hvert fald pænt op i det røde felt flere gange, og vi mistede også en mand undervejs der ikke kunne følge tempoet. Efter en del minutter fik vi dog hentet den første. Den næste der kørte fik vi hentet i nogenlunde fornuftig tid, og så var det Simons tur til at stikke. De to andre i gruppen kan sammenlignes lidt med Cancellara. To stærke motorer der bare kan blive ved. Så da de begyndte at køre kunne jeg godt mærke at jeg selv var mærket. Er du gal det var hårdt bare at sidde på hjul!

Jeg var den sidste der skulle køre og endte vidst med at få en 2 minutter ude i vinden helt for mig selv inden jeg blev hentet. Da vi stadig manglede en halv omgang gik der lidt anarki i det, og jeg valgte at rykke på et tidspunkt, og blev hentet ind igen. Så rykkede jeg igen, og blev hentet. Så rykkede Simon kontra og blev hentet, og så kørte jeg endnu engang kontra og formåede at holde den ind til byen hvor vi skulle lave opsamling.
Herfra kørte vi faktisk bare hjemad. De andre kørte ned i klubben til sæsonskiftefrokost, og jeg fortsatte ud på Strandvejen. Her kørte jeg 15 minutter med lidt tempo kørsel og så nogle 10 sekunders sprinter hvert 3. minut. Jeg fortsatte op til Rungsted, kørte Folehaven, og så bare hjemad.
Da jeg nærmede mig Klampenborg var jeg ved at gå kold. Jeg overvejede længe at køre ind forbi Statoil og lige få et eller andet ned, men valgte bare at køre hjem. Det betød så bare at jeg plyndrede skabene da jeg kom op i lejligheden for at få noget at spise.

I alt blev det til en træningsdag med 156,5 km, lige over 5 timer og små 31 km/t i snit.


I dag var det endnu en tur med OCC på søndagsturen. Selvom det i essensen er en restitutionstur kom vi ret hurtigt rundt. Vi lavede et par afstikkere undervejs ift. vores normale rute, og det var egentlig ret lækkert lige at se nogle af de gamle jagtmarker.
Der skete ikke det helt store på turen, men der var da 2 højdepunkter. Da vi nærmede os spurten ved Fredensborg lå jeg i front, og valgte at skrue tempoet op for at give de andre et godt afsæt til spurten. Alligevel formåede jeg at komme først forbi skiltet. De andre havde vidst ikke helt fattet det, men grinede i stedet over at jeg havde sat ham som fra træningen dagen før havde kørt med hovedet under armen. Vi havde også ret tidligt på turen diskuteret det da han havde sagt at vi havde kørt godt i hans gruppe dagen før, hvorefter de andre sagde at hans gruppe ikke havde haft samme indtryk. Så forklarede jeg ham hvad det var han havde gjort galt, fordi han ikke selv havde forstået det, men han prøvede vidst bare at benægte hvilket fik de andre til at flække af grin, fordi han er berømt og berygtet for at køre på den måde som jeg beskrev. Så jeg tror egentlig de synes det var meget fair at han røg af ind mod Fredensborg.

Næste højdepunkt var Klampenborgspurten, hvor de endelig har fået sat et Klampenborg skilt op igen. Den startede lige efter Vedbæk hvor Simon kom med det første ryk på bakken, uden at kunne komme rigtig fri. Jeg havde fra starten valgt at køre den meget konservativt fordi jeg havde på fornemmelsen at de motorer vi havde med i dag ville kunne køre det meste ind. Han forsøgte igen på bakken lige efter krydset i Skodsborg, men igen uden held. Jeg forsøgte at køre kontra på den, men også her var der ikke så meget at hente. Resultatet var egentlig at vi kom samlet ind mod Klampenborg, og jeg havde trukket nitten ved at ligge i 2. position, med Simon i mit hjul. Ham der satte tempoet foran kørte meget konservativt, og kiggede sig hele tiden omkring. Da jeg åbnede op som den første fik jeg et fint antrit, og gav den lige et ekstra gear undervejs. Jeg kunne nok godt have givet den endnu en, for min kadance røg ret højt op(omkring de 115 RPM). Simon, der havde ligget i mit hjul, trak ud på siden af mig, fik en hjullængde og jeg kunne bare ikke hente det ind igen og måtte tage til takke med 2. pladsen.

Herfra var det bare op ad Klampenborgvej og hjem og vaske cyklen.

Lige over 85 km med 32,2 km/t i snit


Nå, men hvorfor faldt jeg igennem på maxintervallene om lørdagen? Der er flere muligheder. Jeg kan simpelthen bare have haft en offday af de store, eller måske været lidt for mærket at min FTP test om torsdagen som jeg ikke havde fået løsnet nok op for om fredagen. Jeg tror dog mest selv på at det er fordi jeg ikke har haft fokus på den type intervaller indtil videre. Jeg ved at de andre de sidste 2 ugers tid har haft en del af dem på programmet, og lige præcis det system er noget der hurtigt bliver trænet op. Jeg vælger dog at holde hovedet koldt og stole på at jeg først skal peake i slutningen af april, og derfor først nu begynder at indføre de kortere intervaller. Så jeg skal have noget 40/20, 30/30, 1-2 minuts intervaller på banen og også nogle 3-5 minutter VO2max intervaller. Så står jeg forhåbentlig snart meget skarp!

Udgangspunktet for sæsonen skulle i går findes ved at køre en FTP test ude på Flyvestationen. Dagen blev derfor brugt med at få fyldt godt med benzin i kroppen, men syntes generelt at jeg var lidt uoplagt da jeg kørte fra arbejde. Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg havde nok tøj på, da det var noget koldere end jeg havde forestillet mig, men det gik alligevel. Hjem forbi lejligheden og smide tasken af, og så ellers ud mod Flyvestationen. På vej derud fik jeg kørt 3x 1 minut med høj kadance.

Ude på landingsbanerne fik jeg kørt et 5 minutters interval hvor jeg stilede på at holde de ca. 315 watt jeg regnede med at skulle køre i selve testen. Det gik overraskende godt, og benene føltes egentlig ok åbne. 5 minutters trilleri, og så satte jeg ellers igang igen i medvinden. Det var et ret bevidst valg at starte i medvinden, for det ville forhåbentlig tvinge mig til at starte med en lidt lavere belastning end ellers, så jeg ikke ville syre til med det samme. Alligevel måtte jeg pace mig selv lidt ned for ikke at ligge med 350 watt i længere tid af gangen.

Første omgang var hård, og blev kun lidt værre på anden omgang. Specielt medvindsstykket gjorde ondt da jeg skulle presse mig selv lidt ekstra for at træde de rigtige watt. Modvindsstykket fik den én på kadancen og jeg lå så vidt jeg husker under 90 RPM, og pressede bare wattene ud, til jeg nærmest ikke kunne mere. Da jeg ramte medvindsstykket for sidste gang var der ca. 3 minutter tilbage af testen, og jeg var ved at være flad. Jeg var havde samtidig fået en god omgang sidestik der gjorde det ret besværligt at trække vejret. Specielt det sidste 1,5 minut hvor jeg kørte med alt hvad jeg havde gjorde det decideret ondt, og min højre læg lavede også et par småkramper.

Jeg kom dog igennem og kunne klokke en 20 minutters værdi på 322 watt.


Det giver en FTP på omkring 306 watt, hvilket jeg egentlig er ganske godt tilfreds med. Selvfølgelig måtte den gerne være højere, men det er 2 watt mere end da jeg peakede sidste år, så mit udgangspunkt for sæsonen er vidst rigtig godt. Det er ligeledes 14 watt højere end en tilsvarende test sidste år. Når jeg så tænker på at jeg stadig har 4-5 uger før jeg begynder at peake, så er det rigtig positivt. Jeg kunne måske have presset lidt ekstra ud hvis jeg ikke havde fået sidestik det sidste stykke.

Så blev der brugt noget tid på at sunde mig, få pusten igen, og så ellers cykle hjemad. På turen hjem kørte jeg lige et enkelt interval igennem Hareskoven for at brænde det sidste ud af stængerne.

Lidt tonseri ind mod Lyngby, og fra Bagsværd af kørte jeg lidt mere restitutionsagtigt.

I alt en tur på 63,3 km med 29,3 km/t og et wattsnit på 213 watt.


Havde jeg været 1,5 kg lettere havde min FTP været til en fordeling på 4 w/kg, men det må så vente lidt endnu. Alternativt skulle jeg have kørt 7-8 watt mere i testen.

Men nu er udgangspunktet sat for den kommende træning. I weekenden står den på træning med OCC. Jeg regner med at køre en 5 timers tur i morgen hvis stængerne vil det, og så den klassiske søndagstur.