Kermit

Hmmm, jeg kunne selvfølgelig også bare slå to fluer med ét smæk og begynde at løbe i cykelsko 

Ja OK, Hove et så langt mod nord at Veksø, Ganløse tæller med, så du har ret.
Jeg savner bare f. eks. Folehavevej, der buler godt på vejen ind i landet. Alle de mellemlange bakker på Kongevejen Fredenborg-Hørsholm og fra Hørsholm ud mod Birkerød. Ud af Helsingør. Åsebakken, Søllerød Slotsbakke, Thors Bakke, Benbrækkeren, Geels, Holtebakken, Svinebakken, Øre-et-eller-andet i Helsingør, Vasevej......
Jeg er bare mavesur over at Vestegnen er flad som en pandekage
 
 

Det er lige før, de gutter her topper den kadence, når først de får fart på 
 
 

Fart på

I går var jeg ude med Ordrup og træne, og da der ikke var nogen der tog ansvar, så stod jeg for træningen. Vi var 7 der kørte afsted, og startede første interval fra kiosken ved Hareskoven og så ind til Farum. Rulleskift i små grupper som progressivt steg i intensitet frem mod Farum.

Vi samlede op ved Bregnerød hvor vi kørte 2 omgange med 3x3 minutters VO2max med 3 minutters hvile imellem. Jeg havde ikke de store problemer med det, men kunne se at der var flere der slækkede lidt på poweren når det gik nedad, for derimod at køre ekstra til når det gik opad.

Vi kørte videre mod Høvelte hvor vi igennem militærområdet kørte et fixed gear interval i 39/16 hvor det så ellers bare gælder om at holde kadencen oppe. Jeg maxede min ud på 153 RPM, men så ligner man altså også en idiot.

Opsamling og hen til starten af Stumpedyssevej i retning af Hørsholm. Her delte vi os igen op i 2 grupper, og kørte 2x 5 minutters AT intervaller. I stedet for at køre dem som rulleskift kørte vi dem i stedet som 20-30 sekunders føringer. Intensiteten skulle godt nok være AT, men jeg endte på henholdsvis 340 og 341 watt i gennemsnit for de to intervaller, så der har været ok smæk på.

Endnu engang opsamling og så kørte vi til Karlebo. Her kørte vi to løbs intervaller - først et ind mod Avderød, og derefter et ind mod Gunderød. Det første sad jeg i anden position mens vores gæste A-rytter trak hele vejen ind. Han åbnede halvhjertet, og så sprintede jeg forbi og holdt de andre bag mig uden problemer. Det andet interval blev fucked lidt op ved at der var nogle der ikke lige vidste hvilken by der var Gunderød, så de startede tidligt, og sluttede tilsvarende tidligt. Så da vi andre drejede til højre var de på vej lige ud i stedet for. Det betød at vi var 4 der kom afsted i en lille gruppe. Lige inden bakken var der en der angreb, og der var ingen der gik med. Mine ben var lidt ristede, så jeg gik heller ikke med i det næste ryk, og tog til takke med en 3. plads i den spurt.

Herfra kørte vi mod Rungsted, og slog et smut ind forbi Forskerparken til endnu et løbsinterval. Vi kørte først en omgang så alle fik mulighed for at se ruten, og derefter kørte vi 2 omgange som løb. Der blev rykket allerede i første sving, men jeg tog det ret stille og roligt og gik ikke med i accelerationen. Det betød at der kom et lille hul, men dem jeg sad sammen med gjorde hullet langsomt blev lukket i takt med at frontgruppen løb lidt tør for damp. Da første omgang næsten var omme var det hele samlet igen. Den næste acceleration der kom gik jeg med i, men der var ingen der kom væk. Ved den lille nedkørsel inden højresvinget som er drilsk, satte jeg lidt fart på fordi jeg havde på fornemmelsen at der ville komme et angreb fra gæste A rytteren, og ganske rigtigt. Min fart var timet perfekt til at han kom med et angreb, og jeg kunne let komme med. Han fik et lille hul i svinget, men jeg fik det lukket igen ved det sidste sving, hvor han samtidig åbnede en anelse, men døde fuldstændig da jeg kom hamrende forbi og kunne tage endnu en spurtsejr.

Opsamling, og igennem Folehaven ud til Strandvejen. Ved Skodsborg begyndte sidste løbsinterval, og der blev kørt stærkt op ad den første bakke. Det hele var dog samlet på toppen, og på næste bakke gik det også nogenlunde stille for sig, indtil der kom et angreb fra A rytteren. Det gik jeg med på, men vidste også at hvis jeg skulle vinde Klampenborgspurten, så skulle jeg køre afventende. Den blev derfor samlet igen, og der blev kørt lidt preskørsel ind mod Klampenborg. Da vi nåede byen kom der et angreb igen og to kom væk. Jeg håbede på at den gruppe jeg sad i ville lukke hullet, men det skete aldrig, så jeg åbnede selv op med en 300 meter til skiltet, men kunne slet ikke nå dem.

Igennem Skovshoved, Charlottenlund og så hjem. I alt nåede jeg op på små 105 km og masser af intensitet.

Teoriprøve i ER-tog bestået og dermed slut på teoretisk skolegang de næste ca. 3 måneder. De næste to dage skal vi på koblerkursus og lære at til- og afkoble (både i stilstand og mens toget kører) samt at lave gennemgang og genetablere togender igen. Det skulle helst være gjort rigtigt, når passagererne kan gå rundt med 180 i timen. Der er bestilt boller fra kantinen. Givetvis besøg hos mor på lørdag men SÅ skal der tælles kalorier igen. Fra 17ende februar, da jeg stoppede kalorietælling og til nu, er vægten gået fra ca. 83-84kg til 91,6kg som den har ligget på i de sidste 4 dage.
I dag stod den på motionstræning. 33 mand og 80km.
Første interval var ret langt og i rulleskift men ikke opdelt styrkemæssigt. Spild af tid! Megatræls da vi ellers kørte tre runder i Greve Main.
Det næste interval kørt som holdkørsel med 5 mand. Det skulle have være ca. 10km men vi missede en sidevej og endte nok på lidt over 15. Fornuftige folk på holdet så kunne gå ret dybt og blive ristet godt af. Kiloene dog gode i modvind og sidevinden hvor jeg kørte markant hurtigere end de andre.
4 runder med godt lange spurter på en let stigning. Mit hold kom desværre for sent pga omvejen, så vi fik kun en enkelt spurt.
Opdeligt i to hold på vej hjem. Det hurtige med ca. 5 km cykelløb på vejen. Jeg lå i front de sidste ca 2 og fik ikke røven med i spurten, da jeg blev passeret "med tilløb" - intet instinktivt der trak og var også pænt flad. Var alligevel sur over jeg ikke åbnede selv men var for magelig anlagt i øjeblikket. Idiot!
Hjemturen gik ad små stier :-( og flere u-vendinger da vi kørte forkert. Jeg forstår ikke hvorfor vi ikke tog de store veje og holdt stram kæde.
Håber på cykling fredag og søndag og så kommer 4 lorteuger, da min kørerlærer typisk møder før frokost og har fri efter spisetid. Det passer mig dårligt cykelmæssigt men håber... Eller må jeg styrketræne i stedet - også tiltrængt.

Der kommer lige en "Hurra" opdatering.

I denne uge har jeg for første gang i lang tid følt at jeg er ved at genfinde mit gamle niveau på cyklen. I går var jeg således ude med Ordrup, og der var sgu hul igennem til benene. Vi startede med at køre ud mod Ganløse, hvor vi så også kørte et opvarmningsinterval. Ved Ganløse skulle vi køre 4 gange og op ned af den bakke der skal danne opløb for vores åbne løb i næste weekend. Til dem der kender området så er det på vejen mod Søsum,og bliver også kaldt Kamelbakken da den egentlig består af to korte ramper med en lille nedkørsel undervejs.

Vi havde en til at stå i svinget så vi kunne få en indikation om der kom modkørende, og så gik det ellers med at køre op og ned af den 4 gange. Det var sjovt at høre kommentarerne bagefter om hvordan man skulle angribe bakken. Der var nogle der mente at man skulle køre på den første, nogle der mente at man skulle køre på den korte nedkørsel mellem de to, og så var der mig der mente at hvis man var puncheur, så skulle man bare hænge på til man ramte den sidste bakke, fordi den er så stejl at man nemt kan slå et hul der.

Herfra kørte vi videre ud på ruten hvor vi skulle køre 3 gange max på bakkerne. Jeg ved ikke om det var fordi folk ikke havde hørt efter, eller om instrukserne ikke var præcise nok, men der var i hvert fald en del der ikke helt kørte dem som de skulle. Vi samlede op i Ganløse og så skulle vi køre rulleskift i små grupper fra foden af Tyren og så til hovedvejen efter Krogenlund. Intensitet skulle være omkring AT, min gruppe fik dog relativt hurtigt hentet gruppen foran os, og det skete på et lidt skidt tidspunkt hvor vi ikke rigtig kunne komme forbi, men fin træning under alle omstændigheder.

Vi fortsatte igennem Lynge og videre op til Strø, hvor der lige blev tanket vand i Gørløse, inden vi kørte ud på en rundstrækning hvor vi skulle køre løbsintervaller. Der skulle være mål på en bakke, og derudover skulle vi op over endnu en bakke på rundstrækningen. Der blev sendt to i forvejen, men de fik alt for stort et hul til der var nogen der gjorde sig forhåbninger om at hente dem igen. Da vi nærmede os målbakken, sad jeg perfekt, og efter en havde taget en god føring tæt på stregen, var der ingen til at tage over. Jeg buldrede afsted i en sprint og kunne høre jeg havde en med på hjul. Den fik alt hvad den kunne æde, ogjeg kom først over stregen. Jeg kiggede mig tilbage og så at de andre stadig buldrede derudad. Det viste sig åbenbart at vi skulle køre to omgange, så hurtigt ind på hjul igen og så ellers bare holde på den sidste omgang også. Det gik uden de store problemer, om end der ikke var power til en sprint til sidst.

Tilbage til Gørløse, og så skulle vi køre et løb indtil vi ramte den særprægede gård med de underlige flisesøjler - dem der har prøvet at køre fra Gørløse mod Nr. Herlev ved lige præcis hvilken går der er tale om. Jeg sad godt med da de begyndte at køre, og på bakken inden skydebanen, kørte en af vores stærkeste ryttere. Han fik åbnet et godt hul, og der var umiddelbart ingen der fulgte med. Det blev kørt noget tempo for at få halet ham ind, men slet ikke nok til for alvor at lukke hullet. På bakken ved skydebanen sad jeg i anden position da ham foran vinkede med armen, og så røg jeg ellers afsted i et angreb. Jeg fik cyklen op i god fart, og fik hentet ham foran, og fortsatte forbi da jeg kunne se indkørslen til gården hvilket gjorde at jeg lige kunne holde kæden lidt ekstra stram og snuppede den.

Igennem Nr. Herlev, og så skulle vi køre endnu et løbsinterval ind mod Kollerød. Rulleskift til at starte med, og da vi så kom igennem byen blev den givet fri. Der var to der kørte afsted, og jeg kørte med. Vi fik overraskende slået et hul, men jeg var den eneste der lå og trak. Så da vi nærmede os slutningen blev vi hentet igen af gruppen, og med en modkørende motorcykel og en flok cykelryttere der ikke kunne sprinte omkring mig, valgte jeg at sidde den over. Ingen grund til at tage unødvendige chancer i det selskab.

Det sidste interval kørte vi ind mod Farum. Fra start af var der en der kørte afsted, og han holdt selvfølgelig hele vejen hjem. Feltet var lang tid om at komme igang, og det var først da vi drejede til højre ind mod Farum at der kom lidt angreb. Jeg sad med i feltet, og lukkede et enkelt hul undervejs. Der var fuld fart på da vi var inden for 2-300 meter til skiltet. Vores pt. hurtigste rytter åbner op, og jeg skulle lige et smut til venstre for at komme fri, men fik stille lukket forspringet i fuld fart og kom op på siden af ham i fuld finale, jeg manglede dog lige det sidste for at komme forbi og blev lige præcis slået med en 15-20 cm. Men fedt at opleve at køre mere eller mindre lige op med den hurtigste rytter pt. i klubben.

Herfra var det bare hjem til klubben. Alle var fuldstændigt smadrede og alle tanker var vidst bare på en kold cola. Jeg endte på 114 km.

Knæet tog det egentlig pænt, så i morges var jeg på cyklen igen med klubben. Der var meldt 3 timer ud med stram kæde, og jeg gav en melding om at jeg måske ville falde fra hvis knæet lavede bøvl. Det gjorde det heldigvis ikke synderligt meget. Vi kørte via AB's baner op til Farum, og principielt rundt på 9.30 holdet fra AB's baners rute op til Fredensborg. Her kørte vi dog ind og snuppede slotsbakken op, og så langs Esrum sø til TIkøb. Her skulle vi køre rulleskift hele vejen ned af bakken, op igen, ned langs søen, og så ind mod Tikøb. Der var i den grad fuld smæk på, specielt da der var en der lige tog en ordentligt dinger op ad bakken. Jeg var egentlig ristet, men fik holdt på hele vejen og sprang ingen føringer over heldigvis.

Herfra kørte vi af en noget alternativ rute til Hornbæk, videre ind til Helsingør, og så Strandvejshelvede hele vejen sydpå. Alle var godt kvæstede, så jeg var bare glad ved at vi nåede Skodsborg uden de store accelerationer og føringer. Jeg blev endnu gladere da jeg så at vi kørte meget behersket op ad den første bakke. Ingen angreb eller noget. Da der heller ikke kom angreb på den næste bakke blev jeg meget glad, for så var den nærmest serveret på et sølvfad set ud fra deltagerne i dag. Det hele blev også holdt samlet indtil de sidste ca. 800 meter. Her kom der lidt ekstra tempo på, og jeg holdt mig i en af de bagerste positioner. De lå alle strakt godt ud på en lang række, og jeg kom af mystiske årsager med lidt ekstra fart på cyklen, tror måske jeg havde ligget på hjul af en der lige lukkede et lille hul op til gruppen, så da jeg kunne se at vi var tæt på selve spurten, valgte jeg bare at udnytte den ekstra fart jeg havde i cyklen til at sprinte forbi dem alle, holde den igang i en 15-20 sekunder, og snuppe en af de nemmeste Klampenborgspurter i lang tid. Tror jeg havde et hul på en 20 meter ned til de andre da jeg kørte forbi skiltet.

Herfra igennem Charlottenlund og hjem. Jeg endte på i alt 114 km.

Og hvorfor så hurra? Jo, for det er meget lang tid siden at jeg har trænet så hårdt to dage i streg uden nærmest at være fuldstændig smadret i mit knæ. Jeg håber ikke at der kommer nogle gener i løbet af dagen, men umiddelbart virker det ok. Denne uge har generelt været fantastisk, og jeg har fået 14 timers træning på kontoen og over 440 km. Det er meget lang tid siden at jeg sidst har kørt så meget. Jeg skal stadig sørge for at få strukket ordentligt ud efter træning, men det er i hvert fald et virkelig godt tegn på at det går i den rigtige retning!

Der kommer lige en "Hurra" opdatering.

I denne uge har jeg for første gang i lang tid følt at jeg er ved at genfinde mit gamle niveau på cyklen. I går var jeg således ude med Ordrup, og der var sgu hul igennem til benene. Vi startede med at køre ud mod Ganløse, hvor vi så også kørte et opvarmningsinterval. Ved Ganløse skulle vi køre 4 gange og op ned af den bakke der skal danne opløb for vores åbne løb i næste weekend. Til dem der kender området så er det på vejen mod Søsum,og bliver også kaldt Kamelbakken da den egentlig består af to korte ramper med en lille nedkørsel undervejs.

Vi havde en til at stå i svinget så vi kunne få en indikation om der kom modkørende, og så gik det ellers med at køre op og ned af den 4 gange. Det var sjovt at høre kommentarerne bagefter om hvordan man skulle angribe bakken. Der var nogle der mente at man skulle køre på den første, nogle der mente at man skulle køre på den korte nedkørsel mellem de to, og så var der mig der mente at hvis man var puncheur, så skulle man bare hænge på til man ramte den sidste bakke, fordi den er så stejl at man nemt kan slå et hul der.

Herfra kørte vi videre ud på ruten hvor vi skulle køre 3 gange max på bakkerne. Jeg ved ikke om det var fordi folk ikke havde hørt efter, eller om instrukserne ikke var præcise nok, men der var i hvert fald en del der ikke helt kørte dem som de skulle. Vi samlede op i Ganløse og så skulle vi køre rulleskift i små grupper fra foden af Tyren og så til hovedvejen efter Krogenlund. Intensitet skulle være omkring AT, min gruppe fik dog relativt hurtigt hentet gruppen foran os, og det skete på et lidt skidt tidspunkt hvor vi ikke rigtig kunne komme forbi, men fin træning under alle omstændigheder.

Vi fortsatte igennem Lynge og videre op til Strø, hvor der lige blev tanket vand i Gørløse, inden vi kørte ud på en rundstrækning hvor vi skulle køre løbsintervaller. Der skulle være mål på en bakke, og derudover skulle vi op over endnu en bakke på rundstrækningen. Der blev sendt to i forvejen, men de fik alt for stort et hul til der var nogen der gjorde sig forhåbninger om at hente dem igen. Da vi nærmede os målbakken, sad jeg perfekt, og efter en havde taget en god føring tæt på stregen, var der ingen til at tage over. Jeg buldrede afsted i en sprint og kunne høre jeg havde en med på hjul. Den fik alt hvad den kunne æde, ogjeg kom først over stregen. Jeg kiggede mig tilbage og så at de andre stadig buldrede derudad. Det viste sig åbenbart at vi skulle køre to omgange, så hurtigt ind på hjul igen og så ellers bare holde på den sidste omgang også. Det gik uden de store problemer, om end der ikke var power til en sprint til sidst.

Tilbage til Gørløse, og så skulle vi køre et løb indtil vi ramte den særprægede gård med de underlige flisesøjler - dem der har prøvet at køre fra Gørløse mod Nr. Herlev ved lige præcis hvilken går der er tale om. Jeg sad godt med da de begyndte at køre, og på bakken inden skydebanen, kørte en af vores stærkeste ryttere. Han fik åbnet et godt hul, og der var umiddelbart ingen der fulgte med. Det blev kørt noget tempo for at få halet ham ind, men slet ikke nok til for alvor at lukke hullet. På bakken ved skydebanen sad jeg i anden position da ham foran vinkede med armen, og så røg jeg ellers afsted i et angreb. Jeg fik cyklen op i god fart, og fik hentet ham foran, og fortsatte forbi da jeg kunne se indkørslen til gården hvilket gjorde at jeg lige kunne holde kæden lidt ekstra stram og snuppede den.

Igennem Nr. Herlev, og så skulle vi køre endnu et løbsinterval ind mod Kollerød. Rulleskift til at starte med, og da vi så kom igennem byen blev den givet fri. Der var to der kørte afsted, og jeg kørte med. Vi fik overraskende slået et hul, men jeg var den eneste der lå og trak. Så da vi nærmede os slutningen blev vi hentet igen af gruppen, og med en modkørende motorcykel og en flok cykelryttere der ikke kunne sprinte omkring mig, valgte jeg at sidde den over. Ingen grund til at tage unødvendige chancer i det selskab.

Det sidste interval kørte vi ind mod Farum. Fra start af var der en der kørte afsted, og han holdt selvfølgelig hele vejen hjem. Feltet var lang tid om at komme igang, og det var først da vi drejede til højre ind mod Farum at der kom lidt angreb. Jeg sad med i feltet, og lukkede et enkelt hul undervejs. Der var fuld fart på da vi var inden for 2-300 meter til skiltet. Vores pt. hurtigste rytter åbner op, og jeg skulle lige et smut til venstre for at komme fri, men fik stille lukket forspringet i fuld fart og kom op på siden af ham i fuld finale, jeg manglede dog lige det sidste for at komme forbi og blev lige præcis slået med en 15-20 cm. Men fedt at opleve at køre mere eller mindre lige op med den hurtigste rytter pt. i klubben.

Herfra var det bare hjem til klubben. Alle var fuldstændigt smadrede og alle tanker var vidst bare på en kold cola. Jeg endte på 114 km.

Knæet tog det egentlig pænt, så i morges var jeg på cyklen igen med klubben. Der var meldt 3 timer ud med stram kæde, og jeg gav en melding om at jeg måske ville falde fra hvis knæet lavede bøvl. Det gjorde det heldigvis ikke synderligt meget. Vi kørte via AB's baner op til Farum, og principielt rundt på 9.30 holdet fra AB's baners rute op til Fredensborg. Her kørte vi dog ind og snuppede slotsbakken op, og så langs Esrum sø til TIkøb. Her skulle vi køre rulleskift hele vejen ned af bakken, op igen, ned langs søen, og så ind mod Tikøb. Der var i den grad fuld smæk på, specielt da der var en der lige tog en ordentligt dinger op ad bakken. Jeg var egentlig ristet, men fik holdt på hele vejen og sprang ingen føringer over heldigvis.

Herfra kørte vi af en noget alternativ rute til Hornbæk, videre ind til Helsingør, og så Strandvejshelvede hele vejen sydpå. Alle var godt kvæstede, så jeg var bare glad ved at vi nåede Skodsborg uden de store accelerationer og føringer. Jeg blev endnu gladere da jeg så at vi kørte meget behersket op ad den første bakke. Ingen angreb eller noget. Da der heller ikke kom angreb på den næste bakke blev jeg meget glad, for så var den nærmest serveret på et sølvfad set ud fra deltagerne i dag. Det hele blev også holdt samlet indtil de sidste ca. 800 meter. Her kom der lidt ekstra tempo på, og jeg holdt mig i en af de bagerste positioner. De lå alle strakt godt ud på en lang række, og jeg kom af mystiske årsager med lidt ekstra fart på cyklen, tror måske jeg havde ligget på hjul af en der lige lukkede et lille hul op til gruppen, så da jeg kunne se at vi var tæt på selve spurten, valgte jeg bare at udnytte den ekstra fart jeg havde i cyklen til at sprinte forbi dem alle, holde den igang i en 15-20 sekunder, og snuppe en af de nemmeste Klampenborgspurter i lang tid. Tror jeg havde et hul på en 20 meter ned til de andre da jeg kørte forbi skiltet.

Herfra igennem Charlottenlund og hjem. Jeg endte på i alt 114 km.

Og hvorfor så hurra? Jo, for det er meget lang tid siden at jeg har trænet så hårdt to dage i streg uden nærmest at være fuldstændig smadret i mit knæ. Jeg håber ikke at der kommer nogle gener i løbet af dagen, men umiddelbart virker det ok. Denne uge har generelt været fantastisk, og jeg har fået 14 timers træning på kontoen og over 440 km. Det er meget lang tid siden at jeg sidst har kørt så meget. Jeg skal stadig sørge for at få strukket ordentligt ud efter træning, men det er i hvert fald et virkelig godt tegn på at det går i den rigtige retning!

Der kommer lige en "Hurra" opdatering.

I denne uge har jeg for første gang i lang tid følt at jeg er ved at genfinde mit gamle niveau på cyklen. I går var jeg således ude med Ordrup, og der var sgu hul igennem til benene. Vi startede med at køre ud mod Ganløse, hvor vi så også kørte et opvarmningsinterval. Ved Ganløse skulle vi køre 4 gange og op ned af den bakke der skal danne opløb for vores åbne løb i næste weekend. Til dem der kender området så er det på vejen mod Søsum,og bliver også kaldt Kamelbakken da den egentlig består af to korte ramper med en lille nedkørsel undervejs.

Vi havde en til at stå i svinget så vi kunne få en indikation om der kom modkørende, og så gik det ellers med at køre op og ned af den 4 gange. Det var sjovt at høre kommentarerne bagefter om hvordan man skulle angribe bakken. Der var nogle der mente at man skulle køre på den første, nogle der mente at man skulle køre på den korte nedkørsel mellem de to, og så var der mig der mente at hvis man var puncheur, så skulle man bare hænge på til man ramte den sidste bakke, fordi den er så stejl at man nemt kan slå et hul der.

Herfra kørte vi videre ud på ruten hvor vi skulle køre 3 gange max på bakkerne. Jeg ved ikke om det var fordi folk ikke havde hørt efter, eller om instrukserne ikke var præcise nok, men der var i hvert fald en del der ikke helt kørte dem som de skulle. Vi samlede op i Ganløse og så skulle vi køre rulleskift i små grupper fra foden af Tyren og så til hovedvejen efter Krogenlund. Intensitet skulle være omkring AT, min gruppe fik dog relativt hurtigt hentet gruppen foran os, og det skete på et lidt skidt tidspunkt hvor vi ikke rigtig kunne komme forbi, men fin træning under alle omstændigheder.

Vi fortsatte igennem Lynge og videre op til Strø, hvor der lige blev tanket vand i Gørløse, inden vi kørte ud på en rundstrækning hvor vi skulle køre løbsintervaller. Der skulle være mål på en bakke, og derudover skulle vi op over endnu en bakke på rundstrækningen. Der blev sendt to i forvejen, men de fik alt for stort et hul til der var nogen der gjorde sig forhåbninger om at hente dem igen. Da vi nærmede os målbakken, sad jeg perfekt, og efter en havde taget en god føring tæt på stregen, var der ingen til at tage over. Jeg buldrede afsted i en sprint og kunne høre jeg havde en med på hjul. Den fik alt hvad den kunne æde, ogjeg kom først over stregen. Jeg kiggede mig tilbage og så at de andre stadig buldrede derudad. Det viste sig åbenbart at vi skulle køre to omgange, så hurtigt ind på hjul igen og så ellers bare holde på den sidste omgang også. Det gik uden de store problemer, om end der ikke var power til en sprint til sidst.

Tilbage til Gørløse, og så skulle vi køre et løb indtil vi ramte den særprægede gård med de underlige flisesøjler - dem der har prøvet at køre fra Gørløse mod Nr. Herlev ved lige præcis hvilken går der er tale om. Jeg sad godt med da de begyndte at køre, og på bakken inden skydebanen, kørte en af vores stærkeste ryttere. Han fik åbnet et godt hul, og der var umiddelbart ingen der fulgte med. Det blev kørt noget tempo for at få halet ham ind, men slet ikke nok til for alvor at lukke hullet. På bakken ved skydebanen sad jeg i anden position da ham foran vinkede med armen, og så røg jeg ellers afsted i et angreb. Jeg fik cyklen op i god fart, og fik hentet ham foran, og fortsatte forbi da jeg kunne se indkørslen til gården hvilket gjorde at jeg lige kunne holde kæden lidt ekstra stram og snuppede den.

Igennem Nr. Herlev, og så skulle vi køre endnu et løbsinterval ind mod Kollerød. Rulleskift til at starte med, og da vi så kom igennem byen blev den givet fri. Der var to der kørte afsted, og jeg kørte med. Vi fik overraskende slået et hul, men jeg var den eneste der lå og trak. Så da vi nærmede os slutningen blev vi hentet igen af gruppen, og med en modkørende motorcykel og en flok cykelryttere der ikke kunne sprinte omkring mig, valgte jeg at sidde den over. Ingen grund til at tage unødvendige chancer i det selskab.

Det sidste interval kørte vi ind mod Farum. Fra start af var der en der kørte afsted, og han holdt selvfølgelig hele vejen hjem. Feltet var lang tid om at komme igang, og det var først da vi drejede til højre ind mod Farum at der kom lidt angreb. Jeg sad med i feltet, og lukkede et enkelt hul undervejs. Der var fuld fart på da vi var inden for 2-300 meter til skiltet. Vores pt. hurtigste rytter åbner op, og jeg skulle lige et smut til venstre for at komme fri, men fik stille lukket forspringet i fuld fart og kom op på siden af ham i fuld finale, jeg manglede dog lige det sidste for at komme forbi og blev lige præcis slået med en 15-20 cm. Men fedt at opleve at køre mere eller mindre lige op med den hurtigste rytter pt. i klubben.

Herfra var det bare hjem til klubben. Alle var fuldstændigt smadrede og alle tanker var vidst bare på en kold cola. Jeg endte på 114 km.

Knæet tog det egentlig pænt, så i morges var jeg på cyklen igen med klubben. Der var meldt 3 timer ud med stram kæde, og jeg gav en melding om at jeg måske ville falde fra hvis knæet lavede bøvl. Det gjorde det heldigvis ikke synderligt meget. Vi kørte via AB's baner op til Farum, og principielt rundt på 9.30 holdet fra AB's baners rute op til Fredensborg. Her kørte vi dog ind og snuppede slotsbakken op, og så langs Esrum sø til TIkøb. Her skulle vi køre rulleskift hele vejen ned af bakken, op igen, ned langs søen, og så ind mod Tikøb. Der var i den grad fuld smæk på, specielt da der var en der lige tog en ordentligt dinger op ad bakken. Jeg var egentlig ristet, men fik holdt på hele vejen og sprang ingen føringer over heldigvis.

Herfra kørte vi af en noget alternativ rute til Hornbæk, videre ind til Helsingør, og så Strandvejshelvede hele vejen sydpå. Alle var godt kvæstede, så jeg var bare glad ved at vi nåede Skodsborg uden de store accelerationer og føringer. Jeg blev endnu gladere da jeg så at vi kørte meget behersket op ad den første bakke. Ingen angreb eller noget. Da der heller ikke kom angreb på den næste bakke blev jeg meget glad, for så var den nærmest serveret på et sølvfad set ud fra deltagerne i dag. Det hele blev også holdt samlet indtil de sidste ca. 800 meter. Her kom der lidt ekstra tempo på, og jeg holdt mig i en af de bagerste positioner. De lå alle strakt godt ud på en lang række, og jeg kom af mystiske årsager med lidt ekstra fart på cyklen, tror måske jeg havde ligget på hjul af en der lige lukkede et lille hul op til gruppen, så da jeg kunne se at vi var tæt på selve spurten, valgte jeg bare at udnytte den ekstra fart jeg havde i cyklen til at sprinte forbi dem alle, holde den igang i en 15-20 sekunder, og snuppe en af de nemmeste Klampenborgspurter i lang tid. Tror jeg havde et hul på en 20 meter ned til de andre da jeg kørte forbi skiltet.

Herfra igennem Charlottenlund og hjem. Jeg endte på i alt 114 km.

Og hvorfor så hurra? Jo, for det er meget lang tid siden at jeg har trænet så hårdt to dage i streg uden nærmest at være fuldstændig smadret i mit knæ. Jeg håber ikke at der kommer nogle gener i løbet af dagen, men umiddelbart virker det ok. Denne uge har generelt været fantastisk, og jeg har fået 14 timers træning på kontoen og over 440 km. Det er meget lang tid siden at jeg sidst har kørt så meget. Jeg skal stadig sørge for at få strukket ordentligt ud efter træning, men det er i hvert fald et virkelig godt tegn på at det går i den rigtige retning!

Der kommer lige en "Hurra" opdatering.

I denne uge har jeg for første gang i lang tid følt at jeg er ved at genfinde mit gamle niveau på cyklen. I går var jeg således ude med Ordrup, og der var sgu hul igennem til benene. Vi startede med at køre ud mod Ganløse, hvor vi så også kørte et opvarmningsinterval. Ved Ganløse skulle vi køre 4 gange og op ned af den bakke der skal danne opløb for vores åbne løb i næste weekend. Til dem der kender området så er det på vejen mod Søsum,og bliver også kaldt Kamelbakken da den egentlig består af to korte ramper med en lille nedkørsel undervejs.

Vi havde en til at stå i svinget så vi kunne få en indikation om der kom modkørende, og så gik det ellers med at køre op og ned af den 4 gange. Det var sjovt at høre kommentarerne bagefter om hvordan man skulle angribe bakken. Der var nogle der mente at man skulle køre på den første, nogle der mente at man skulle køre på den korte nedkørsel mellem de to, og så var der mig der mente at hvis man var puncheur, så skulle man bare hænge på til man ramte den sidste bakke, fordi den er så stejl at man nemt kan slå et hul der.

Herfra kørte vi videre ud på ruten hvor vi skulle køre 3 gange max på bakkerne. Jeg ved ikke om det var fordi folk ikke havde hørt efter, eller om instrukserne ikke var præcise nok, men der var i hvert fald en del der ikke helt kørte dem som de skulle. Vi samlede op i Ganløse og så skulle vi køre rulleskift i små grupper fra foden af Tyren og så til hovedvejen efter Krogenlund. Intensitet skulle være omkring AT, min gruppe fik dog relativt hurtigt hentet gruppen foran os, og det skete på et lidt skidt tidspunkt hvor vi ikke rigtig kunne komme forbi, men fin træning under alle omstændigheder.

Vi fortsatte igennem Lynge og videre op til Strø, hvor der lige blev tanket vand i Gørløse, inden vi kørte ud på en rundstrækning hvor vi skulle køre løbsintervaller. Der skulle være mål på en bakke, og derudover skulle vi op over endnu en bakke på rundstrækningen. Der blev sendt to i forvejen, men de fik alt for stort et hul til der var nogen der gjorde sig forhåbninger om at hente dem igen. Da vi nærmede os målbakken, sad jeg perfekt, og efter en havde taget en god føring tæt på stregen, var der ingen til at tage over. Jeg buldrede afsted i en sprint og kunne høre jeg havde en med på hjul. Den fik alt hvad den kunne æde, ogjeg kom først over stregen. Jeg kiggede mig tilbage og så at de andre stadig buldrede derudad. Det viste sig åbenbart at vi skulle køre to omgange, så hurtigt ind på hjul igen og så ellers bare holde på den sidste omgang også. Det gik uden de store problemer, om end der ikke var power til en sprint til sidst.

Tilbage til Gørløse, og så skulle vi køre et løb indtil vi ramte den særprægede gård med de underlige flisesøjler - dem der har prøvet at køre fra Gørløse mod Nr. Herlev ved lige præcis hvilken går der er tale om. Jeg sad godt med da de begyndte at køre, og på bakken inden skydebanen, kørte en af vores stærkeste ryttere. Han fik åbnet et godt hul, og der var umiddelbart ingen der fulgte med. Det blev kørt noget tempo for at få halet ham ind, men slet ikke nok til for alvor at lukke hullet. På bakken ved skydebanen sad jeg i anden position da ham foran vinkede med armen, og så røg jeg ellers afsted i et angreb. Jeg fik cyklen op i god fart, og fik hentet ham foran, og fortsatte forbi da jeg kunne se indkørslen til gården hvilket gjorde at jeg lige kunne holde kæden lidt ekstra stram og snuppede den.

Igennem Nr. Herlev, og så skulle vi køre endnu et løbsinterval ind mod Kollerød. Rulleskift til at starte med, og da vi så kom igennem byen blev den givet fri. Der var to der kørte afsted, og jeg kørte med. Vi fik overraskende slået et hul, men jeg var den eneste der lå og trak. Så da vi nærmede os slutningen blev vi hentet igen af gruppen, og med en modkørende motorcykel og en flok cykelryttere der ikke kunne sprinte omkring mig, valgte jeg at sidde den over. Ingen grund til at tage unødvendige chancer i det selskab.

Det sidste interval kørte vi ind mod Farum. Fra start af var der en der kørte afsted, og han holdt selvfølgelig hele vejen hjem. Feltet var lang tid om at komme igang, og det var først da vi drejede til højre ind mod Farum at der kom lidt angreb. Jeg sad med i feltet, og lukkede et enkelt hul undervejs. Der var fuld fart på da vi var inden for 2-300 meter til skiltet. Vores pt. hurtigste rytter åbner op, og jeg skulle lige et smut til venstre for at komme fri, men fik stille lukket forspringet i fuld fart og kom op på siden af ham i fuld finale, jeg manglede dog lige det sidste for at komme forbi og blev lige præcis slået med en 15-20 cm. Men fedt at opleve at køre mere eller mindre lige op med den hurtigste rytter pt. i klubben.

Herfra var det bare hjem til klubben. Alle var fuldstændigt smadrede og alle tanker var vidst bare på en kold cola. Jeg endte på 114 km.

Knæet tog det egentlig pænt, så i morges var jeg på cyklen igen med klubben. Der var meldt 3 timer ud med stram kæde, og jeg gav en melding om at jeg måske ville falde fra hvis knæet lavede bøvl. Det gjorde det heldigvis ikke synderligt meget. Vi kørte via AB's baner op til Farum, og principielt rundt på 9.30 holdet fra AB's baners rute op til Fredensborg. Her kørte vi dog ind og snuppede slotsbakken op, og så langs Esrum sø til TIkøb. Her skulle vi køre rulleskift hele vejen ned af bakken, op igen, ned langs søen, og så ind mod Tikøb. Der var i den grad fuld smæk på, specielt da der var en der lige tog en ordentligt dinger op ad bakken. Jeg var egentlig ristet, men fik holdt på hele vejen og sprang ingen føringer over heldigvis.

Herfra kørte vi af en noget alternativ rute til Hornbæk, videre ind til Helsingør, og så Strandvejshelvede hele vejen sydpå. Alle var godt kvæstede, så jeg var bare glad ved at vi nåede Skodsborg uden de store accelerationer og føringer. Jeg blev endnu gladere da jeg så at vi kørte meget behersket op ad den første bakke. Ingen angreb eller noget. Da der heller ikke kom angreb på den næste bakke blev jeg meget glad, for så var den nærmest serveret på et sølvfad set ud fra deltagerne i dag. Det hele blev også holdt samlet indtil de sidste ca. 800 meter. Her kom der lidt ekstra tempo på, og jeg holdt mig i en af de bagerste positioner. De lå alle strakt godt ud på en lang række, og jeg kom af mystiske årsager med lidt ekstra fart på cyklen, tror måske jeg havde ligget på hjul af en der lige lukkede et lille hul op til gruppen, så da jeg kunne se at vi var tæt på selve spurten, valgte jeg bare at udnytte den ekstra fart jeg havde i cyklen til at sprinte forbi dem alle, holde den igang i en 15-20 sekunder, og snuppe en af de nemmeste Klampenborgspurter i lang tid. Tror jeg havde et hul på en 20 meter ned til de andre da jeg kørte forbi skiltet.

Herfra igennem Charlottenlund og hjem. Jeg endte på i alt 114 km.

Og hvorfor så hurra? Jo, for det er meget lang tid siden at jeg har trænet så hårdt to dage i streg uden nærmest at være fuldstændig smadret i mit knæ. Jeg håber ikke at der kommer nogle gener i løbet af dagen, men umiddelbart virker det ok. Denne uge har generelt været fantastisk, og jeg har fået 14 timers træning på kontoen og over 440 km. Det er meget lang tid siden at jeg sidst har kørt så meget. Jeg skal stadig sørge for at få strukket ordentligt ud efter træning, men det er i hvert fald et virkelig godt tegn på at det går i den rigtige retning!

Specialized S-Works New Tarmac Custom


Som lovet kommer der lige en kortere anmeldelse af min nuværende sommercykel. Udgangspunktet har været Specializeds' S-Works New Tarmac ramme i str. 54, som jeg har fået lakeret i Italien, og designet i USA af en gut der også har lavet Sagans, Contadors, Nibalis og mange andres speciallavede cykler.

Lad os starte med opbygningen:
Specialized S-Works New Tarmac str. 54 ramme
Zipp SL80 40 cm styr
Lizardskins styrbånd
Zipp Sprint SL 120 mm frempind
Barfly Garmin mount
Extralite top cap
Specialized S-Works sadelpind
Specialized Romin Evo pro 143 mm sadel
Rotor 3D+ compact kranksæt med Power2Max wattmåler, 172,5 mm arme
Stronglight 52/36 klinger - også et sæt 53/39 liggende
Speedplay Zero Stainless Steel pedaler
SRAM Red 22 skiftegreb
SRAM Red Aerolink bremser
SRAM Red YAW forskifter
SRAM Red 22 bagskifter
SRAM Force 22 1170 kassette - 11-26. Har også en Red 1190 11-26 kassette til løb.
SRAM Red PC 22 kæde
Hjulsæt med Tune Mig70/Mag170 nav, Sapim eger og Criterium fælg - 1300 gram. Derudover et sæt Reynolds Aero 58.
Tuning Pedals flaskeholdere

Mange af delene er flyttet direkte over fra min tidligere Orbea Orca ramme, men et par af dem er nye. Cyklen kører mildest talt fantastisk. Den er stiv og komfortabel på samme tid, og kraftoverførslen er meget direkte. Man føler virkelig at der ikke går et eneste watt til spilde når man presser power ud i pedalerne. Især omkring cockpittet er det ekstremt stift, og der vil sikkert være nogle der synes det er for stift. Det bidrager det smalle styr, og den kraftige Zipp frempind i den grad til. På ujævnt underlag får man dog også en del buzz op i hænderne, men det generer mig egentlig ikke. Til gengæld er det virkelig en fornøjelse at tage kraftigt fat om styret, og lave kraftige accelerationer, for man føler sig tryg ved at cyklen er så stabil. Jeg ville egentlig gerne prøve et styr med traditional bend, men bukningen på dette styr passer mig simpelthen så godt, at det vandt frem for lireværdien. Som man kan se på billedet har jeg en lille spacer under styret, og det er normalt ikke noget jeg bryder mig om. Dog var det på anbefaling af Velofit at jeg har den på, om end jeg håber på i løbet af sommeren måske at kunne fjerne den, og komme helt i bund foran.



Jeg har egentlig sværget til Selle Italia Flite sadlen siden 2010, men den har også løbende fået opdateret sit design, og den seneste udgave var ikke lige spot on ift. mig. Derfor røg der en Specialized Romin Evo Pro på, som jeg faktisk synes er ret behagelig. Den korte længde gør det nemt at komme ud på spidsen og træde igennem, og den virker ikke så voldsom som andre sadler. Eneste ulempe ved denne er selvfølgelig at den ikke er lavet i en S-Works udgave, hvor vægten er blevet kørt helt ned, men med en vægt under 200 gram er det skam også godkendt. Sadelpinden er Specializeds egen, og selvom jeg helst vil have lidt eksotiske dele på min cykel, og generelt komme væk associationen med de øvrige S-Works ejere der bare har købt cyklen som den er med S-Works dele hele vejen rundt. Men dels synes jeg at Zipps sadelpind er lidt pebret i det, og dels er det svært at finde en sadelpind der har samme enkle indstilling og lave vægt.


De seneste 5 år har jeg kørt med Power2Max og Rotor 3D+ kranksæt. Det spiller, og foretrækker stadig spiderbaserede wattmålere fremfor pedalbaserede. Jeg synes udseende ser lækkert ud med den massive spider, og det er et kranksæt der er let og stift - også til 1400+ watt sprinter.


Den S-Works er klart den bedste cykel jeg nogensinde har haft. Min Orca var en fremragende køremaskine, og havde alt hvad jeg egentlig havde behov for. Denne ramme er bare lige en anelse stivere, ikke mindst takket være delene der sidder på. I letteste setup vejer cyklen lige omkring de 6,82 kg, hvilket i den grad er godkendt. Og det endda uden brug af eksotiske dele, og med en helvedes tung frempind.

Jo tak, det var også et hårdt løb med sidevind hele tiden og utrolig irriterende Team Soigneur, der blev ved med at presse den igennem hele løbet. Men ja, jeg rykker op, hvis jeg har point nok. Men jeg har ikke travlt med at rykke op. Hvis jeg ikke når det i foråret bliver det bare i løbet af efteråret, det er helt fint. 

Godt kørt, og flot arrangement af ACR. Ved Nicolai havde lidt beef med den ene af juniorrytterne sidste år efter Tour de Charlottenlund.

Col de Vence  + god vind fremad med knæ og følger efter infektion.

En lille update herfra. Jeg tog som tidligere nævnt en lille tur til Nice sammen med svigerfamilien i en uges tid. Cyklen fik en kærlig omgang hos 29er Bikeshop, og det betød bl.a. en ny expanderplug til headsettet da gevindet i det medfølgende var sløjt, og at gaflen blev skåret lidt ekstra til. Jeg har stadig en spacer over frempinden, men kan nu nøjes med en på et par mm. Det gjorde også lige at cyklen røg ned på 6810 gram.

Cyklen blev pakket sammen med en god portion cykeltøj og så drog jeg ellers til de sydfranske bjerge. Jeg fik kun 2 ture dernede, hvoraf den længste var på lige over en time. Jeg døjede stadig med en del efterveer fra min influenza, som især påvirkede vejrtrækningen, og samtidig var jeg noget nervøs for knæet som ikke var blevet belastet i 3 ugers tid. Det gik dog fint alligevel, og jeg fik 2 fantastiske ture på min nye cykel. Jeg skal nok komme nærmere ind på hvordan den er at køre, men i grove træk kører den fantastisk godt og er både stiv og let. Den første tur var relativt flad, og den anden var opad Col de Vence som er en 9 km lang stigning med ca. 6% i snit. Sidstnævnte tur var en tung fornøjelse med et besværet åndedræt og en generel sløj form, men op det kom jeg.


Jeg fik også mulighed for at se lidt cykelløb dernede, da min kæreste og jeg tog et smut til den afsluttende stigning på 6. etape af Paris Nice og ventede på feltet. Normalt har det ikke sagt mig noget at stå og vente på et cykelfelt, men fordi det er Contadors nok sidste sæson, og fordi han kørte Paris Nice, var det oplagt lige at udnytte chancen når nu det kun var 55 km fra vores hus. Vi så dem igen dagen efter på promenaden i Nice.

Hjemme igen har jeg haft 2 ture på cyklen i weekenden. Igen ikke noget at råbe hurra for, men bare lækkert at komme ud og nyde vejret, og få lidt gang i stængerne igen. Lørdag tog jeg en tur på 51 km der endte med lige under 31 i snit. Det kan jeg kun være tilfreds over.

Samtidig har vi fået vores nye klubtøj, og jeg ved ikke om jeg er blevet meget større end i januar da jeg prøvede tøjet, men trøjen sidder sgu noget stramt. Bibs er fine nok, men trøjerne er virkelig stramme. Kan være det bare lige er lidt tilvænning der skal til. Derudover var jeg forbi et lagersalg hos DZ Distribution som bl.a. har Oakley i stalden. Jeg fik købt en anelse tøj, og så et par røde Radarlock briller med polariserede glas til tonerne af 400,-.

De har i hvert fald meget korte shorts på.

Alt afhængig af hvad Hr. Jensen vejer, så er et sted mellem 150-200 watt ikke utænkeligt.

Jeg var ikke nået at blive helt frisk i stængerne. Det er dog intet i forhold til nu. Aldrig har jeg forsøgt at dræbe mine ben som i dag. Træner-Søren, som jeg fulgte hjem for få rullet benene af, erkendte også, at mindre kunne gøre det.
Første omgang på Holmen var opvarmning med lidt korte antrit.
Derefter ned på den gode langside og køre nogle blide vo2max-intervaller. 2, 3, og 4 minutter med ét minuts pause imellem.
1 omgang AT i rulleskift.
Og så kom det: 4 omgange hvor vi sendte en hare ca 20 sekunder ud og så skulle hullet lukkes med en spurt. Man når mange på 4 omgange: 24 antrit. Det et jo tæt på vanvittigt og færre kunne nok have gjort det. Men ok, kører man gadeløb er det også mange gange der skal knaldes watt af. Men jeg tror vi nøjes med 3 omgange fremover. Det er sådan set også voldsomt.
Og så altså en omvej hjem. 67 km i alt.
Jeg har allerede fået ondt i lårene. Og læggene. Og ballerne. Og halsen  De første spurter kørte jeg dem som alle andre. Herefter gik jeg i styrketræningmode og gryntede/stønnede mig i gang. Med SÅ mange antrit, bliver det bare lettere at gå all-in når man lægger det ekstra lag på.
Dammit, jeg er smadret!!!!!!!

Welcome to Team Mavic

For snart 3 uger siden så jeg et opslag på Haute Route´s hjemmeside, hvor man kunne ansøge om at blive en del af Team Mavic til årets Haute Route events. Det lød super spændende, så jeg brugte 5 min på at strikke en ansøgning sammen og fik den smidt afsted med det samme. Siden da har jeg ikke givet det mange tanker, men så pludselig igår blev jeg ringet op af en meget venlig dame fra Haute Route organisationen, som kunne meddele mig at Mavic havde valgt mig som en af rytterne til deres team WTF, tænkte jeg, og kunne i første omgang slet ikke forstå hvad der var sket. Efter nogle minutter fortog "chokket" sig og blev afløst af total begejstring, for hold nu k*** hvor er det fedt!
Og hvad består pakken så af? Ja, jeg ved det faktisk ikke helt ned i detaljen endnu, men det jeg fik at vide igår var følgende:
- 1 uges træningslejr med Mavic i foråret (datoer følger)
- Coaching og guidance fra Mavic ambassadører
- Mavic beklædning fra top til tå (sko, tøj, hjelm etc)
- Startnummer til Haute Route Pyrenees edition
- Fuld forplejning inkl. soigneurs, mekaniker og hvad der ellers måtte være brug for under løbet
- Transfer ml. etapperne inkl. ophold på 4 stjernet hotel
- Race briefing forud for hver etape
- Alt kost inkl. energiprodukter og lign. 
Alt i alt må det siges at være en rigtig fin pakke
Det betyder så også at jeg skal køre 2 Haute Route løb i år, da jeg allerede er tilmeldt Alpe udgaven sammen med Michael. Det giver en udfordring fordelt over 15 dage bestående af ca. 1600 km og ca. 43.000 højdemeter...... Om det giver mig myllerbæ at tænke på? Ja det kan I lige bande på! Jeg aner jo slet ikke om jeg kan stå distancen og om jeg overhovedet er i stand til at gabe over sådan en massiv udfordring. Men der er kun én måde hvorpå jeg kan finde ud af det

Der er vidst ikke noget korrekt svar til det spørgsmål, andet end at det er i grænseområdet mellem Tempo og Threshold. Jeg plejer at regne mellem 88-93% for Sweet Spot. Tempo slutter omkring 90,9% af FTP, og Threshold starter ved 91% af FTP ca. Der er nogle der siger 85-95%, nogle der siger 83-97%, nogle der sider 88% rent, nogle der siger 90-93% og meget andet.

Jeg synes at kunne huske at Coggan/Hunter plejer at sige 88-93% når det gælder Sweet Spot, men begge har også efterfølgende været ude og sige at det ikke som sådan er et fast defineret område, men at grænserne er lidt flydende.

Ømheden har forladt mine ben og der var endelig hul igennem igen igår. Er du gal hvor var det skønt at være i stand til at få benene rundt med fornuftige watt:-)
Jeg kunne mærke det allerede da jeg gik tur med hunden kort inden min træning. Mine ben føltes lette og jeg var derfor 100% klar til lidt intervaller på hometraineren;-)
45 min opvarmning
3 x 10 min sub AT
Resten i zone 2
I alt 3 timer @ 156 watt
Det er en skøn fornemmelse at kunne køre sig tilbage i kampen selvom det var min 3. hårde træningsdag på stribe. Jeg fornemmer, at min base er ved at være pænt solid, og det er altså en rigtig god fornemmelse at vide at jeg for første gang nogensinde går super systematisk til værks med min træning. 2016 bliver et godt år:-)

Virkelig fedt input fra Hunter Allen ang. indendørs og udendørs watt.
 

Jeg så dig godt derinde lige da du var logget på, men der var du tydeligvis i gang med opvarmningen mens jeg var ved at sætte gang i intervallerne.
Da jeg så dig igen senere var jeg FLAD med FLAD på, så der var ikke noget at komme efter.
Men hvis du er klar på en gang relativ let træning, så er jeg derinde i dag ved 16:30 tiden til en 2 timers tur. 

For første gang i mands minde legede jeg med vægte i mandags. Jeg var virkelig forsigtig med ikke at gøre det for tungt, men det til trods satte det sig lynhurtigt i musklerne og der sidder det så stadigt...... 
Det betød at tirsdagens cykeltræning blev et spørgsmål om ren og skær overlevelse. Intervallerne hurtigt i bogen, og så ellers rulle den hjem i så sikker stil som det nu var muligt. Da Kenneth dukker op bag fra, med ca. 10 min tilbage af min træning, var der derfor absolut heller intet at skyde med. Som i intet overhovedet! Mine ben var i en krampe lignende tilstand, så et hvert forsøg på løjer ville have givet mig dødsstødet
30 min opvarmning
3 x 3 min @ AT (toppen af zonen) med 60 rpm -> 3 min pause ml. sættene
30 min zone 2
5 min AT (igen toppen af min zone) -> direkte over i 7 min medium
Resten på gefühl
I alt 3 timer @ 151 watt (NP 157)

Ro på sømand, ingen grund til at blive spydig.

Men nu vi åbner for låget omkring træning i fastet tilstand, så plejer man nu at sige at man gør det med lav intensitet zone 1 eller 2 i en eller to timer. At Bradley måske kan gøre det er sikkert rigtigt nok, men jeg tror også han har et hold af ernærings- og træningseksperter omkring sig der sørger for alt. Derudover så tror jeg at han har haft lidt hjælp fra medicinalindustrien

Men som sagt, fyr den af, gør som du vil, det var nu bare et indspark

Kører du de 3 timer uden nogen form for energiindtag undervejs?
Det virker godt nok som et seriøst kalorieunderskud du kører med, og også en del mere end hvad jeg vil vurdere er hensigtsmæssigt. Rundt regnet forbrænder du omkring 2600 kcal på eb 3 timers tur med den nævnte intensitet, så det er godt nok mange kalorier der skal indtages efterfølgende for at undgå at kroppen er helt udpint. Kroppen kan vænne sig til meget, deriblandt også fysisk aktivitet på tomme depoter. Men det der sker er at kroppen lukker ned i en form for forsvarsmekanisme, da den fornemmer at der er noget helt galt. Den er jo ligesom vant til at have noget at arbejde med. Det påvirker din forbrænding i en helt skæv retning, hvilket på ingen måder er hensigtsmæssigt, og i worst case kan det mere eller mindre stoppe din forbrænding.
Når jeg har nogle kilo jeg gerne vil smide, så har jeg selv en tendens til at tage det til ekstremerne for at få det overstået hurtigst muligt. Først og fremmest fordi jeg er utålmodig, men også fordi jeg bare gerne vil have det overstået, så jeg kan returnere til normalen asap. Det der sker når jeg forcerer det er typisk at jeg opnår et hurtigt resultat på en ubarmhjertig måde, men også at det hele lynhurtigt spildes på gulvet igen da det ikke er den rette måde at gribe et varigt vægttab an på!