Som jeg luftede i loggen i sidste uge, så har tingene ikke rigtigt fungeret for mig på jobbet den seneste periode. Det har påvirket mit humør og tynget mig, og tanker omkring fremtiden har der derfor været rigelige af. Jeg har det svært med at få ting trukket ned over hovedet på mig, og generelt set så hader jeg manglende frihed til at handle. Det er bare ikke altid lige nemt, for et job er trods alt et job, og penge på kontoen er i en eller anden udstrækning en nødvendighed. I hvert fald i det lange løb. Men hvad blev der af det der med at tage chancer? Stikke af fra det der tynger en og opsøge de muligheder der pludseligt kan opstå, når man ikke selv lader noget stå i vejen og blokere for dem. Tja, langt hen ad vejen har jeg klart haft tendens til de sikre valg. De valg forældrene råder en til - de valg som et eller andet sted aldrig revolutionerer noget som helst! Det er slut nu, det gider jeg ikke længere. Jeg har sagt op! Drastisk? Ja! Velovervejet? Ja, det synes jeg faktisk! Er dog ret sikker på at min far synes det stik modsatte, men ham om det;-) Den rette løsning? JA! Jeg er så lettet over at have truffet beslutningen at det halve kunne være løgn. Det føles som om jeg pludselig er 10 kilo lettere, så det alene gør det det hele værd:-) Om løsningen så også er den rette på den lange bane, det kan kun tiden vise. Jeg tager chancen, går all in på at ændre det der ikke fungerer og glæder mig helt tosset til at se hvad fremtiden bringer for Jannie:-)