Ja, ekkokammeret er en risiko for os alle. Jeg vil dog sige at der er den centrale forskel fra det og til reel konspirationsteoretikere, at sidstnævnte har en argumentationsform, hvor det er umuligt at overbevise dem om noget andet. Man vil stort set altid opleve, at de ikke leverer modargumenter til det man siger, men i stedet henviser til lange artikler, youtubes eller andet materiale, der gentager deres egen pointe. I øvrigt er alle konspirationsteorier bygget op omkring enkelte fakta, som ikke kan afvises, og som de bruger som afsæt til at "bevise" at resten også er rigtigt.  Der er i øvrigt en masse spændende litteratur om kognitive bias - altså bias i vores tænkning, som vi ikke er opmærksomme på, som er relevant i denne sammenhæng. Det du beskriver ovenfor går under navnet confirmation bias (bekræftelsesbias), hvor vi ikke kun leder efter ting, der bekræfter vores verdensbillede, men reelt også bedre kan huske de ting der gør.  Hvis man begynder at overveje om man selv er ved at falde i fælden, så er det en god øvelse at sige: Hvilke beviser skulle der til, for at overbevise mig om det modsatte? Hvis man kommer frem til, at man vil holde fast i sin overbevisning, uanset hvilke beviser man blev præsenteret for - ja så siger man jo også indirekte at der er tale om tro. 

Desværre mener jeg også at det lader til at være en strategi. Feks under Covid, tog man altid de mest  rabiate skeptikere ind i studiet. Dem der mente at Bill Gates ville sprøjte Microchips ind i årene på os. På den måde kan vi som i Kejserens nye klæder, pege og grine, og glemme det igen. Havde man i stedet invitere profiler som Christine Stabell Benn, som er en relativt relevant autoritet for sit felt, der kunne tale om alle argumenterne imod, at fokus pludselig skulle rettes imod de børn, som man ellers hele tiden havde sagt, var uden risiko, og absolut ikke var i fokus.    Eller da den tossede debat om Onkel Reje kørte. Der vælger man at trække dem frem, der råbte at Onkel Reje var en del af en satanistisk kult. Så kan vi igen pege og grine. På den måde behøver vi ikke have en lødig debat om hvor vidt der MÅSKE kunne være noget der hedder god og dårlig børne underholdning.    Jeg tilskriver det tildels at man gerne vil samle "clicks/views". Det får man ved at trække ekstremerne frem, så alle ryger til tasterne. Der er ikke clicks i at have en lødig, fakta baseret debat, hvor man har relevante fageksperter samlet, som repræsenterer forskellige holdninger

Det er også min oplevelse. Men det drukner alt for ofte.

Desværre er det nok et produkt af de overbevisninger vi har som mennesker, har tendens til at blive selvforstærkende. Hvad enten det drejer sig om klima, fødevarer, sport, politiske overbevisninger, religiøse overbevisninger osv, så leder vi efter svar eller opbakning til det verdensbillede vi har. Vi har ikke samme nidkærhed i vores iver, når det kommer til at modbevise os selv.   Rumi: “What you seek is seeking you

Pudsigt nok ender den type meget ofte ved at være meget binære. Jeg skal blankt indrømme at jeg er stor kritiker af mange af de ting der skete under Covid, og i den grad er skeptisk over for den tilgang der blev lagt for dagen (både operationelt og kommunikativt) omkring vaccinationer. I den forbindelse kom jeg til at snakke med en del mennesker om emnet. Og jeg må jo desværre sige, at det virkede som trækplaster for folk der er gået 100% ballistic på alt fra 9-11, måne landingen, Mainstream media, Big Tech, Big Pharma, måne landingen osv. Det paradoksale er, at ind i mellem alt vrøvlet, er der ting der er valide pointer. Og naturligvis er der korruption og problemer forbundet med "big pharma". Men de pointer der rent faktisk er valide, drunker i at det lukkes ud sammen med alt muligt nonsens.