En lille uge gik der, og så var døgnrytmen tilbage. Kan også de på mine øvrige tal at jeg stille og roligt er ved at finde tilbage til mit gamle niveau. Det er ret sjovt at følge med i hvordan en enkelt time, virkelig kan skubbe til systemet, specielt hos en som mig der er meget opmærksom på følelsen i kroppen og hovedet.  Jeg er egentlig også ret glad for at være tilbage til en normal hverdag, efter påskens lidt mere løsslupne rammer. 

Tidligt op i morges og klare dagens styrketræning. Føltes som en evighed siden at jeg sidst har styrketrænet, selvom det vidst kun er 14 dage. Men da kroppen fik lov til at vågne lidt, gik det faktisk rigtig fint.  En ting jeg missede at fortælle i sidste indlæg var at jeg ENDELIG har vundet en Veloropa kop. Jeg har hørt Veloropa podcast siden den startede, også inden Claus Elming og Stefan Djurhuus kom til, og har derfor også støttet via deres 10er kampagne.  Det var dog en ret funky oplevelse at vinde, for havde det kørende på Youtube da det skete. Når de når til den del i deres podcast håber jeg altid de siger mig, men denne gang kiggede jeg på skærmen og tænkte "De siger Kenneth Stolten" nu, og ganske rigtigt, så var det mit navn. Det sjoveste skete dog da man så reaktionen fra Claus Elming, der lige må have navnet gentaget igen, for Claus og jeg har noget historie sammen.  Tilbage i min gymnasietid så jeg meget NFL, og dengang var det Bøjgaard og Elming der var på skærmen. De udloddede på et tidspunkt nogle billetter til Mermaid Bowl, som var det danske Superbowl, og en kammerat og jeg valgte så at oprette nflming.dk - den uofficielle Claus Elming fanklub. Vi lavede hjemmesiden, som primært bestod af de mange gyldne citater de havde, og vandt billetterne. Og siden da har jeg mødt Claus et par gange, og været connected med ham forskellige steder.  Elming fortalte lige historien i podcasten, så det var sgu et ret fedt segment. Nu venter jeg på at min kop lander 

En frygteligt irriterende krillerhoste og en hals, der snørede sig helt sammen, gjorde mandagen og natten til en blandet fornøjelse. Det faldt selvfølgelig sammen med, at vi var løbet tør for både hostesaft, panodiler og strepsiler på samme tid. Great! Nu går det dog allerede fremad, og jeg har været på apoteket for at få fyldt lageret op igen. Så jeg overlever formodentlig i denne omgang.  Sjovt, som man kan have et svagt punkt, der hurtigt bliver medtaget. Mit punkt er  halsen, og jeg går af samme grund med halstørklæde fra tidligt om efteråret til langt ind i foråret. Har dog fået et mere mildt syn på symptomerne efter at have læst 'Organisch'. For det, man tror er sygdommen, er jo i virkeligheden kroppen, der arbejder benhårdt for at komme af med sygdommen.

Du er godt på vej til at blive årets medarbejder 2026 

Tak  Og OT: Inde på arbejde var medicinen fikset. Ham i kassen havde set mig, og han var syg, og fik mig lokket til at komme igen, når jeg havde været hjemme med mine varer. Det gjorde jeg. Da jeg havde hængt min jakke i skabet og var på vej gennem døren til lageret, hører jeg døren til butikken og et sjask. Det var så ham der brækkede sig ud over gulvet. Nå men det fik jeg styr på. Og toilettet, som han også have ørlet ud over. Derefter gik jeg i kassen indtil 20:20, hvor den lukkeansvarlige gerne ville i kassen - så kunne jeg ordne spotbordene og madspildsposerne. Der var to borde mere end normalt og når man begynder klokken 20, er man max presset. Ved fælles hjælp til sidst, gik det alligevel. Da jeg skal tælle min kasse op, går computeren på kontoret ned. Butikschefen, som jeg ringer og vækker, havde aldrig hørt om det. IT heller ikke. Så vi måtte jo bare gå fra det, og så det den heldige lukkeansvarlige i morgen, der må improvisere. Og det er jo så mig Tysk orden: https://www.instagram.com/reel/DWs9PP0k8jf/?igsh=eDNzd2I1enpraXh6 Tyske turister - nu med banjo: https://www.instagram.com/reel/DWohSnmCOZf/?igsh=d2k1aGk4b2NtNHhp