Mallorca 312 Vågnede allerede omkring 4.45, hvilket var et kvarter før planen. Men jeg var frisk, og trillede let ud af sengen og gik igang med at få noget morgenmad ned. Jeg havde helt glemt lyden af toiletter der bliver trukket ud på skift om morgenen på race day. En rolig morgen i virkeligheden hvor jeg allerede følte mig frisk. Havregryn og en banan, og så hvad jeg lige kunne klemme ned af en Monster for at få lidt koffein i kroppen.  Inden jeg var ude af døren havde jeg været på toilettet 3 gange, og så var det til starten. En kølig morgen, men helt tørt, begrænset med vind, og en solopgang der var godt på vej. Jeg fik kørt til min startgruppe, og nåede at tisse 4 gange på 25 minutter - var der nogen der sagde fight or flight?  Fordelen ved at starte i rød viste sig ikke at være så voldsom, da det primært var hvid og gul der blev sendt afsted for sig selv, og da vi blev sendt afsted lukkede de også op for den sorte gruppe.  Med svag belysning og et gigantisk felt der rullede ud af Platja de Muro, valgte jeg at køre meget konservativt. Det havde givet god mening at buldre afsted, og udnytte starten til at komme længere frem i feltet, men med rundkørsler, helleanlæg og en masse ryttere med forskellig erfaring, så tog jeg det relativt stille.  Det gjorde sig egentlig gældende hele vejen frem til første stigning hvor vi holdt et fint snit på lige over 34 km/t. Jeg hoppede af cyklen lige inden starten af stigningen fordi jeg skulle tisse igen, og så var det ellers igang med at klatre. Det var relativt kaotisk med så mange ryttere på én gang, men det gik uden de store problemer. Samtidig kom solen stille og roligt op, og det var faktisk en virkelig smuk tur op. Lidt oppe af stigningen kom der en gut forbi der på engelsk med spansk accent sagde "30 kms down - only 280 to go". Havde han jo ret i. Kom også forbi en rytter hvor hans bremseskive gik på for hver rotation og gav en pivende lyd. Det må have været en ekstrem lang tur.  Toppen blev nået med en ny PB fra min side af - 30 minutter og 22 sekunder. Kort nedkørsel og så videre på ruten op af nogle stigninger som på ingen måde er kategoriseret på ruten, men som samtidig trækker lidt tænder ud.  På nedkørslen kort inden Puig Major stigningen, oplevede jeg så dagens første, men ikke sidste styrt. Med en fart omkring 50 km/t, er der nogle ryttere foran mig der kommer i ubalance. Den ene af dem, ender med at tabe styringen over sin cykel, og frem for at køre ligeud, er det som om hans cykel styrer 90 grader på tværs af vejen, får ekstra acceleration og han brager direkte ind i en lodret klippevæg med ansigtet først. Det så ret voldsomt ud, og det gjorde også at jeg lige trak lidt ekstra i bremsen på nedkørslerne. Jeg er egentlig ret glad for at køre nedad, og synes egentlig også at jeg er okay til det, men jeg kunne i går mærke at jeg ikke bryder mig om andre på nedkørsler. Der er simpelthen for mange typer der tror de er gode til det, og overvurderer egne evner. Jeg gjorde op med mig selv at det ville være begrænset hvad jeg kunne tabe på nedkørslerne, så jeg prioriterede at komme godt og sikkert ned, frem for hurtigt.  Jeg erfarede også hurtigt at dem der kørte fra mig på nedkørslerne, hentede jeg ofte igen kort tid efter når det var blevet fladt eller let stigende igen.  Puig Major stigningen gik også ganske fint, lidt lavere watt, men her var det også begyndt at blive lidt lunere, og vindvesten var åbnet godt op. De 5 km blev klaret på lige omkring de 20 minutter. Så var det nedkørslen fra Puig ned til Soller. Igen tog jeg det ret stille og roligt, lod cyklen rulle hvor det gav mening, og lod hurtigere ryttere passere. I øvrigt stor ros til arrangøren for virkelig at skilte godt med de farlige sving. Der var både personale med fløjter inden skarpe sving, og når man så kom derned havde de sat bander op og et display der viste at det var et skarpt sving.  I bunden var det ind mod Soller, og så var det tid til den næste stigning. Den var mega fed! Lige omkring de 5% tror jeg, og jeg blev et par gange overrasket over at jeg lå bag nogle og kørte langsommere end jeg kunne, og derfor måtte køre forbi dem med relativ høj fart og overskud. Det var den stigning der hed Col de Bleda - super flot. Da jeg nåede toppen røg vindvest og løse ærmer af. Det var efterhånden blevet omkring de 18 grader, og solen bankede ned. Kom opad stigningen på lige under 16 minutter.  Næste stigning kom kort tid efter - Sa Pedrissa. Igen fint med overskud hele vejen til toppen og den blev klaret på 23 minutter og 33 sekunder.  Det var også her omkring jeg egentlig havde planlagt et vandstop. De tidligere år havde der været et stop kun med vand omkring 86 km, som jeg havde planlagt at køre efter. Det kom bare aldrig. Næste stop var således efter 101 km, så supplerede med lidt gels og strak mine to flasker lidt ekstra hvilket også fungerede rigtig fint.  Coll Ferrandell var næstsidste stigning op mod depotet, og det viste sig at depotet var på toppen af en stigning jeg kørte da jeg var hernede sidste år - bare fra modsatte side. Det gjorde trods alt at jeg følte mig en anelse på hjemmebane. Da jeg ankom til depotet stod der en gut og sagde at selvom der var haner i starten af depotet, så nåede vandet ikke derned. Jeg fik mixet min drink mix op i dunkene, og fandt en hane der kom vand ud af. Det var dog også sådan at hvis der var en af hanerne før min der blev åbnet, så kom der ikke noget vand ud af min. Det gik dog fint og jeg fik fyldt op. På cyklen igen og så igang med nedkørslen.  Efter Coll Ferrandell var der en nedkørsel, og det var også her dem der skulle køre 167 ruten blev ledt fra.  Nu kom vi så til den smukkeste del af ruten hvor vi kørte på MA10 langs vandet. Perfekte veje, dejligt brede sving og det hele. Virkelig en fornøjelse. Ikke så mange lange stigninger, men korte bakker. Det var så her jeg så dagens andet styrt. Jeg kom til et sving, hvor jeg kunne se 6-8 ryttere der alle lå langs kanten af svinget og alle var røget ned. Der var endda et par stykker der styrtede da jeg kom igennem svinget, og da jeg kom rundt kunne jeg se at der også lå et par stykker i modsatte side. Et klassisk eksempel på at man nogle gange kan overvurdere sine evner.  De næste to stigninger var meget ens, hvor især Gramola trak lidt tænder ud for mig. Kom dog op på lige under 13 minutter.  Galilea stigningen var dagens næstsidste, og jeg var ved at være der. Kom op på lige over 17 minutter, men kunne efterhånden godt mærke at jeg var ved at være lidt træt af at klatre.  Es Grau var sidste stigning, og den var elendig at køre op ad. Dårlig asfalt, intet der rullede, og så en række hårnålesving hvor den steg meget kraftigt. Kom op på 16 minutter og 7 sekunder (føltes som langt mere) og 11,2 km/t i snit! Herefter var der en nedkørsel inden vi ramte et depot igen. Her var det ind, tisse, fylde dunke op, og så videre hurtigst muligt. En helt igennem forfærdelig nedkørsel med utrolig dårlig vejbelægning, huller, revner og sådan. Meget modsat det vi lige var kommet fra. Det var også her at vi blev koblet sammen med dem der havde kørt 167 km ruten.  Det var mit fikspunkt. Herfra skulle det være mere eller mindre nedad bakke hele vejen til mål, med et par enkelte bakker undervejs. Da nedkørslen var overstået og vi kom ud på lidt bedre veje, fik jeg lukket et hul op til en gruppe, og gik direkte i front. Endelig var vi nået til mit terræn. Godt nok er jeg ikke en tempomaskine, men jeg formåede da at sætte lidt fart i gruppen og tage en lang føring.  Jeg havde i mit hoved tænkt at vi skulle køre ad hovedveje hele vejen til Platja de Muro - det skulle vi ikke. Jeg nåede at finde en gruppe hvor vi var nogle stykker der valgte at køre rulleskift, lige indtil vi skulle til venstre indad en cami, og hvor vejen blev smal, ujævn, og en masse ryttere der skulle overhales lidt hasarderet. Jeg bakkede af og kom igen fornuftigt igennem stykket, og så videre til det næste.  På et tidspunkt kom der pludselig et skilt med en stigning - Tofla. Lille led bakke på lige over 2 km som jeg husker det. Jeg var ikke klar til flere stigninger på dette tidspunkt.  Fandt en ny gruppe, og så blev der sat kul på igen. Jeg kom til fronten og fik taget nogle gode føringer undervejs, og kunne sidde på smækken når det passede. Så ramte vi endnu en cami hvor vejen var så ustyrligt ujævn. Det var næsten som at køre på brosten, så meget rystede cyklen og styret. Overraskende for mig havde jeg ret ondt i hænder og håndled på dette tidspunkt af løbet, så det var virkelig ikke en særlig fed oplevelse at køre på det stykke.  Og så ramte vi stedet med 9,6 km til mål hvor 312 og 226 skiltes. På det tidspunkt sad jeg kun med en anden gut. Han røg på smækken, og jeg endte med at holde fronten hele vejen ind til ca. 2 km. Vi fik hentet en række ryttere, nogle kom med, andre blev sat. Jeg fik bl.a. overhalet et par stykker som tidligere var kørt fra mig på de kringlede passager som nu var gået helt kolde. Der var modvind det sidste stykke ind, og jeg havde ondt i hele kroppen, men kunne også fornemme at der ikke var nogen der ville afløse mig, så det blev næsten til et princip at jeg bare kørte fra spids. Igennem naturparken og ind mod Muro kørte jeg et segment på 4,84 km med 244 watt i snit. Det var vidst det sidste der var tilbage.  Med 2 km til mål kom der pludselig en rytter forbi mig i et angreb. Han havde siddet på smækken, og tænkte at han lige skulle køre den hjem derfra. Det skulle han så ikke. Fik hentet ham igen og kørt fra ham, og kunne komme ind på opløbsstrækningen alene, da jeg samtidig havde fået sat de andre på den sidste kilometers penge.  Krydsede stregen, og var lykkelig.  Den officielle tid hedder vidst 8:39. Min Garmin siger 8.18, så det passer nok meget godt med et par stop undervejs. 193 watt i snit og 229 i normalized power. 226 km. 27,2 km/t i snit. Maksfart på 71 km/t. 3.560 højdemetre. 480 TSS. 5.600 kcal. Jeg har undervejs indtaget 7x45 gram gels, 4x90 gram energidrik og en enkelt saltpille. Fik ikke drukket al energidrikken til sidst, da jeg var lidt træt af sødmen. Ingen kramper eller noget der lignede.  Placeringsmæssigt er jeg blevet 231 ud af 1750 gennemførende på 226 ruten, hvilket placerer mig i noget ala top 15%. Det er jeg faktisk hamrende stolt af, og jeg var faktisk i chok da det gik op for mig, at jeg faktisk havde kørt så godt som jeg havde. For selvom jeg havde fået den perfekte optakt til løbet, og havde den perfekte morgen, så er jeg bare ikke bygget til at køre den slags stigninger. Men jeg formår åbenbart at æde mig selv alligevel, og har åbenbart et fornuftigt hoved til den slags ting.  Age group mæssigt bliver jeg 74.  Jeg skal nok vende retur med hvad der skete efter løbet, og mine betragtninger omkring løbet generelt. Men overordnet set var det en succes. Alt spillede, inklusiv vejret. Jeg er helt smadret i dag, især mit venstre ben er medtaget, men det var også forventet, for det er generelt det jeg bøvler med. Og med 226 km på rammen, så ville det fandme også være underligt ikke at kunne mærke det dagen efter. 

Stivheden sætter typisk først ind dag 2 og 3 for mig. Jeg sad ned 8-10 timer igår, og det mærkede jeg ikke meget til. Men bænkpres sættet igår aftes, der var jeg godt stiv i lænden. I dag kan jeg tydeligt mærke det. Det skal gerne være gået over til i morgen, hvor den står på squat

20-04-2026 Styrke:   Opvarmning: Crosstrainer 10 min. Hyber ext.: 2 x 15 x Bw. Sidebøjninger i Hyber ext. bænk.: 2 x (15+15) x Bw.   Squat:   1 x 5 x 50kg.  1 x 5 x 60kg.  5 x 5 x 70kg. Bryst pres maskine:  1 x 10 x 35kg.  3 x 10 x 45kg. PullL down, plate loaded.:  1 x 10 x 40kg.  3 x 10 x 60kg.  Arnold pres:  3 x 10 x 12kg. Læg, stående, 1 ben:  3 x (15+15) x Bw. Twist maskine:  1 x (15+15) x 50  1 x (15+15) x 65   Stræk af It-bånd og balle.   21-04-2026 Spinning: 3/4 time.   23-04-2026 Spinning: 1 time.   25-04-2026 Styrke:   Opvarmning: Crosstrainer 10 min. Hyber ext.: 2 x 15 x Bw. Sidebøjninger i Hyber ext. bænk.: 2 x (15+15) x Bw.   Squat:   1 x 10 x 50kg.  1 x 10 x 60kg.  1 x 10 x 70kg.   Så ringede telefonen. Der var lige lidt der skulle laves m. m. Sådan er det jo af og til. Men det hele gå jo nok.   

Ja også hep hep herfra

Håber du får en god og sjov oplevelse med løbet i dag!