Det er i hvert fald dejligt, at jeg har bidraget til at hun er kommet fri af den bås, hun har været sat i. Før arbejde: Stående læg på et ben: 5/3 sæt +20,4 kg  Jeg gad ikke ikke møde før tid og det havde også været spild af tid, for omsider var der styr på hele. Håber det gentager i morgen, hvor jeg lukker med butikschefen - og hvis hun gør som det plejer, så hygger hun sig i kassen, men jeg sørger for alt det andet. Jeg gad ikke motionscenteret, men lidt hjemmetræning efter fyraften Kropshævninger: 4 sæt - to med hvert sig greb Dips: 4 sæt Hvis det ikke er AI er det pænt vanvittigt https://www.instagram.com/reel/DVfiqpSiI24/?igsh=MWI3MDBmY2F0ZGQwOA==

Yes, har hørt det, og det er præcis det samme. Han har så åbenbart også opgivet mere intense konkurrencer og er mest med i lokale arrangementer, for så kan man bare tage hjem, hvis flimmeren begynder at skabe sig. Kan jeg fint følge. Også hans beskrivelse af at 'go into A-Fib', for det er sådan, det føles. Hjertet hopper ligesom over i et andet spor, og så svarer det til en bil, hvis motor går i 'skåneprogram'. Interessant. Tak for link.

Ta, det skal da høres 

Det minder mig om en podcast jeg hørte, hvor en af værterne nævner, at hans atrieflimren bliver trigget af den høje intensitet, eller skiftet fra høj intensitet til lav intensitet igen hvor nervesystemet skifter fra sympatisk til parasympatisk. Han siger hans atrieflimren er i katogorien paroksystisk atrieflimren (paroxysmal afib). Som jeg husker det er det kun et par minutter de lige snakker om det: Fast Talk #378 11m18s inde (https://open.spotify.com/episode/03cIa924nOBhwU0kxE2Ole)

Har spurgt lidt forskellige AI-tjenester om det med forskellen på løb og cykling i relation til A-Fib. De kommer med temmelig enslydende og egentlig ganske afbalancerede svar. DISCLAIMER: Nej, jeg bruger dem ikke som 'læge', men som samtalepartner til at kaste ideer op i luften. Her den ene af dem: ---------------------------------------------------- Det er et rigtig godt spørgsmål, og det giver god mening, at du undrer dig over forskellen på de to træningsformer. Det korte svar er: Ja, det er højst sandsynligt din atrieflimren (A-flimren), der driller dig i opstarten af løbeturen. Her er en gennemgang af, hvad der sker i kroppen, og hvorfor din cykel reagerer anderledes end dine løbesko. Hvorfor løber pulsen løbsk? Når man har atrieflimren, fungerer hjertets naturlige "elektriske dirigent" ikke optimalt. Ved fysisk anstrengelse skal hjertet hurtigt skifte gear. Den elektriske "støj": Ved overgangen fra hvile til aktivitet sender kroppen masser af adrenalin og nervesignaler afsted for at få pulsen op. Hos en person med A-flimren kan dette "kickstart" trigge de elektriske impulser i forkamrene til at løbe løbsk. Manglende fyldning: Når pulsen bliver ekstremt høj (f.eks. over 160-180 slag i minuttet uden varsel), når hjertet ikke at blive fyldt ordentligt med blod mellem slagene. Det er derfor, du bliver stakåndet – dit hjerte pumper hurtigt, men ineffektivt. Stabilisering: At det ofte går over efter lidt tid, skyldes ofte, at kroppens kredsløb "finder rytmen" og tilpasser sig belastningen, hvorefter medicin eller kroppens egne systemer får dæmpet de løbske impulser. Løb vs. Cykling: Hvad er forskellen? Det er meget klassisk, at løb provokerer hjertearytmi mere end cykling. Der er to hovedårsager: Vægtbæring og intensitetskurve: Løb er en "vægtbærende" sport, hvor du aktiverer hele kroppen med det samme. Pulsen stiger ofte meget stejlere ved løb end ved cykling, hvor du kan starte med at rulle roligt ud. Det hurtige ryk i pulsen er ofte det, der trigger flimmeren. Stød og vibrationer: Hvert skridt du tager under løb, sender et mekanisk stød op gennem kroppen. For nogle kan disse fysiske rystelser faktisk være med til at mekanisk "irritere" hjertet og udløse de hurtige impulser. På en cykel er bevægelsen glidende og cirkulær, hvilket er langt mere skånsomt for hjertets elektriske system. Hvad kan du gøre? Det er fantastisk, at du prioriterer motion, for det er faktisk med til at holde din A-flimren nede på lang sigt. Men du kan prøve disse justeringer: Ekstra lang opvarmning: Prøv at gå i 10 minutter, før du overhovedet begynder at lunte. En meget gradvis stigning i pulsen kan ofte "snyde" hjertet til at blive i rytmen. Interval-tilgang: Hvis pulsen stikker af, så stop med det samme, gå indtil den er faldet til ro, og start så forfra. Ofte bliver hjertet i rytmen i andet forsøg. Tjek din medicin: Tal med din læge om fænomenet. Nogle har glæde af en lille justering i deres betablokkere eller anden rytmeregulerende medicin, specifikt rettet mod træning. Vigtig note: Selvom det er normalt for A-flimren-patienter, bør du altid nævne disse episoder for din kardiolog eller læge, især hvis du oplever svimmelhed, brystsmerter eller hvis pulsen ikke falder til ro igen efter turen. Vil du have, at jeg hjælper dig med at formulere et par specifikke spørgsmål, du kan tage med til din næste kontrol hos lægen?