Tak, der giver mening. Fælgen bliver jo ikke meget smallere end på sådan et gammelt sæt Dura-Ace-hjul, så 25 mm bliver nok det bredeste, jeg kan gøre mig håb om. Nå, den tid, den glæde. Har stadig svært ved at vænne mig til de der ballondæk. Sådan en lukket ring til konkurrence back in the day var jo helt vild smal i forhold til normen i dag. Dengang kunne det ikke blive smalt nok (og det sagde sgu BANG! ved punkteringer på løbsdagen, når ringen var pumpet stenhård).

Continental laver 4Season dæk - tror muligvis også Pirelli har noget der minder om det i navn, men ellers er det Continental der har været store på det marked.  Dækket bliver højere jo bredere det bliver. Men et 25 mm dæk på en smal fælg kan have samme højde som et 30 mm dæk på en bred fælg, fordi det bliver strukket ud. Men på samme fælg vil et 25 mm dæk være lavere end et 30 mm dæk. 

... og et tillægsspørgsmål: Er 25 og 28 også højere end 23? Altså ikke kun bredere, men også højere?

Kan du mærke bedre komfort på grund af kvalitetsforskellen eller bredden? Eller måske begge dele? Hvem laver 4Seasons? Jeg skal nok have lidt bredere dæk på min vintagecykel på et tidspunkt, men det bliver nok 25 mm. Jeg tror sgu ikke, der er plads til 28.

Tusind tak for at kigge med kære Henrik og tak for billede og lyder helt fantastisk med interrail. Ja jeg bliver absolut nødt til at komme tilbage til Siena og Toscana i det hele taget. Hold op hvor var der mange skønne steder og også steder, hvor jeg kunne have haft lyst til at vandredagene havde været lidt kortere, så der havde været mere tid til at nyde stilheden og omgivelserne. Eller nogle overliggerdage med rum til i højere grad at udforske historiske og kulturelle steder. Helt specielt for Toscana er jo ikke kun middelalderens borge og mure men også levn efter etruskerne = oldtidsfolk, som var tilstede før romerne og ja besad tidlige evner mht både bro og akvadukt bygning + var dygtige håndværkere og handelsfolk. Og også fascinerende at deres, nu uddøde, sprog er præ indo europæisk og usikkert i sin oprindelse.  Well vigtigt ved denne tur også, at jeg både fandt tilliden til, at jeg sagtens kan rejse og hygge mig aLone + tydeligt kunne mærke, at jeg slet ikke er færdig med at rejse / vandre. Lige efter min ADHD diagnose følte jeg mig meget præget af mere autistiske træk, hvor det næsten ikke kunne blive trygt og forudsigeligt nok. På denne rejse var det super dejligt for mig at mærke, at jeg nød kontrasterne mellem at være ude på stierne med træthed, beskeden frokost i vejkanten og så det at ankomme til overraskende luksuriøse steder med et varmt bad, rent tøj og aftenhygge. Og synes egentlig også, at jeg har været ret god til at få mig organiseret frem mod næste dag. Sørge for optankning af vand og mad. Og også god til et stykke henad vejen at holde fast i gode hjemlige måltider med skyr, bær, frokost grøntsager mv mv. Da det så blev mere sparsomt med butikker og indkøbsmuligheder, fx ved middelalderbyen Monteriggioni. Ja der syntes jeg så egentlig, at jeg var god til at improvisere og klare mig med det der var. Dejlig suppe/linsestuvning på torvet, efterfulgt af skøn krydret kylling og Tiramisu til dessert. Næste morgen lidt brød, banan og nutella   Og så endeligt latte på torvet i solen inden (halvsen) afgang. I det hele taget, så nød jeg på denne tur virkelig meget, at jeg selv kunne sætte noget dagsorden. Hvis jeg havde rejst med andre, så tror jeg nu stadig, at jeg havde nydt det mere end tidligere. Jeg har bare et andet overskud og bliver ikke revet rundt af følelser, som inden jeg kom i behandling for ADHD. Selv super stressende ting som tidlig morgen, lufthavnskaos, eller eftermiddagstræthed. Ja alt sammen føltes det meget lettere. Fra min undersøgelse hos neuropsykologen sidste år, så ved jeg jo faktisk også nu, at min hjernes evne mht rum / retningssans er ret begrænset og jeg har altid haft virkelig dårlig stedsans. At følge et GPS track, er selvfølgelig ikke total spejdertop skill, men synes faktisk hele tiden, at jeg blev bedre og bedre til at orientere mig, genkende selv små diskrete ruteafmærkninger, huske hvornår at jeg skulle dreje til højre versus venstre mv mv. Og var også hele tiden bedre end tidligere til at heppe på mig selv, tale kærligt til mig selv og sige f.. dig til internaliseret forældre stemme om, at jeg ikke kan finde ud af noget, roder og er uduelig.  Jeg er indadvendt og bare ikke den person som falder helt vildt meget i snak med alle mulige men mødte gentagne gange et par gutter fra Spanien og ja efterhånden føltes det bare hyggeligt lige at sige hej. Min chauffør fra i går morges var emigreret fra Rumænien og på den to timer lange tur mellem Siena og Pisa, ja der nåede vi at have en utrolig spændende samtale om styresystemer, sundhedssystem, personlig integritet og fremtiden for hans to døtre i Italien kontra Østeuropa. Meget inspirerende og for mig måske vigtigere end en masse overfladisk snak med alle mulige. Undervejs har jeg, som tidligere nævnt, hørt rigtig meget lydbog. Ikke for at distrahere mig selv men snarere for ikke at have tanker, som konstant flaksede i alle (og ingen) retninger. Følte mig faktisk mere koncentreret fx i forhold til navigation. Ja og når det indimellem ud på eftermiddagen strammede til mht træthed mv mv. Ja så bar historierne mig igennem. Det at gå i varmen var anderledes end hvad jeg kender. Trods to stofs sok system, så fik jeg enkelte vabler og støvler skulle både snøres ind og ud.  Nå mht træning, så lykkedes det mig, udover vandreturene  tirsdag at gøre ballet + yoga træning i Altopascio, onsdag yoga i San Miniato og derefter var jeg simpelthen for udslukt alene af vandringen. I går her på hotel i København benstyrke + de 40 minutter på Technogym løbebånd og så de 20 minutters restorative yoga. Jeg havde egentlig forberedt træning her til morgen men trængte bare mere til at sove og sidde lidt i sengen og meditere. Mht stats så er jeg helt i 0 med stort set alt. Har virkelig haft nydt kaffe og håber måske, at jeg bedre ville kunne klare det, nu hvor jeg ikke længere lever det vilde pendlerliv. Mere sandsynligt er jeg snart på rehab igen. Jeg drak også bobler her på hotellet i går og der lander jeg nok også mere sandsynligt et sted med total rehab. Tror også, at jeg spiser slik på vej hjem i toget og har nærmest spist chokolade til morgenmad. Selvom at det lyder mærkeligt, så føler jeg mig bare på så mange andre måder uendeligt meget bedre tilpas, så tror ikke, at det er helt galt. Senere i dag samtale hos Freeage og ja mon ikke, at det forløb, i hvert fald i en periode, kommer til at sende mig på ret asketisk kurs.  Nå stay strong og dejlig uge til boardet