Fortsætter i øvrigt min Store Sundhedsuge med en morgenkonsultation hos tandlægen fredag. Wish me luck. Jeg er naturligvis allerede ved at dø lidt indvendig  Til gengæld er mit sats med at flytte firmaet ud af huset to dage om ugen ved at give pote. Der er kommet lidt ekstra opgaver i hus, så jeg skal ikke på pension lige nu.

Det lyder som en virkelig god start, Gregers!  Den der lille smule overskud i hverdagen, hvor folk hilser, småsnakker og viser hensyn er bare guld værd. 

Ja, for pokker. Jeg tror egentlig også bare, at lægen holdt sig på den sikre banehalvdel i stedet for at vove sig ud i nogle vidtløftige konklusioner. Det er sådan set fair nok. Jeg kan tage det 

Lyder godt nok også som lidt af en udfordring du har været igennem, og til dels ærgerligt at du ikke blev mødt med en der kunne se bort fra kartoffeldanskeren og så motionisten.  Men er trods alt glad for at du føler du er et bedre sted.

Interessant besøg hos hjertelægen på Frederiksberg her til morgen. Sådan en samtale er jo altid en god lejlighed til at 'gøre status' og få samling på en beskrivelse af forløbet og egne observationer etc. Desværre blev det min opfattelse, at hun sad lidt fast i sit eget 'spor' og ikke havde det store gehør for mine vidtløftige teorier  Efterhånden som jeg har gravet mig ned i det, synes jeg, det virker, som om der er ganske god evidens for sammenhængen mellem mange års intens træning og en øget risiko for atrieflimmer. Hele den teori gav hun ikke meget for og fandt evidensen tynd. Det har hun sikkert gode og faglige grunde til at gøre, men derfra og frem blev det af samme grund lidt op ad bakke. Jeg ville jo rigtig gerne have hendes faglige mening om den side af risikobilledet, men hun viftede det meste af med alle mulige alternative forklaringer som fx at man som ivrig 'supermotionist' igennem mange år er mere opmærksom på kroppens signaler og derfor reagerer hurtigere/anderledes and andre. Det samme med min observation af, at der lige siden forår og sommer - synes jeg - har været en direkte sammenhæng mellem aktivitetsniveau og anfald af atrieflimren. Lavt niveau = meget flimmer. Højt niveau = minimal flimmer. Her bød hun igen ind med sit syn på, at man kan have kolde og varme perioder, og at de øgede anfald efter brokoperationen nok bare var kroppens stress som reaktion på indgrebet.  Så vi hoppede hele tiden over i 'normaldanskerens' spor med generelle forklaringer på, at jow, jow, det kan skyldes så meget. Og så gentog hun hun hele den indstuderede remse fra mit sidste besøg (hvor det var den samme læge) om, at jeg bare skulle fortsætte med at leve mit liv, at det ikke er noget, man dør af, men med, og at jeg endelig ikke skulle gå rundt og være bange for det. Hmmmm, det har jeg på intet tidspunkt givet udtryk for. Efter min bedste overbevisning gik hele min indledende forklaring og udlægning i dag ud på det stik modsatte: at jeg tackler udfordringerne head on og har gjort nogle brugbare observationer. Nå, fred være med det. Jeg fortsætter i mit eget spor  Det gode ved dagens besøg var, at vi blev enige om at 'afslutte mig' på Frederiksberg, så jeg nu er 100 procent er tilbage hos min praktiserende læge. Det passer mig svært godt. Lægens vurdering af, at der lige nu og her ikke er behov for yderligere behandling, er jeg helt enig i. Jeg har - via den praktiserende - en indgang til at få yderligere stød, hvis det bliver nødvendigt, og der er heller ikke lang ventetid på en ablation, hvis jeg vælger at gå den vej. Så jeg har stadig det ene ben inde i 'systemet', hvis symptomerne virkelig begynder at drille igen. Så selv om jeg ikke fik nye indsigter, men nærmere noget snak fra rutinekataloget, så endte det egentlig et godt sted. På vejen tilbage var jeg egentlig mere lettet over, at forløbet er afsluttet, end jeg troede, jeg ville være.