-
-
Who's Online 3 Members, 0 Anonymous, 49 Guests (See full list)
-
Nyeste Emner
-
-
Nyeste indlæg
-
Tidligt op i morges og klare dagens styrketræning. Føltes som en evighed siden at jeg sidst har styrketrænet, selvom det vidst kun er 14 dage. Men da kroppen fik lov til at vågne lidt, gik det faktisk rigtig fint. En ting jeg missede at fortælle i sidste indlæg var at jeg ENDELIG har vundet en Veloropa kop. Jeg har hørt Veloropa podcast siden den startede, også inden Claus Elming og Stefan Djurhuus kom til, og har derfor også støttet via deres 10er kampagne. Det var dog en ret funky oplevelse at vinde, for havde det kørende på Youtube da det skete. Når de når til den del i deres podcast håber jeg altid de siger mig, men denne gang kiggede jeg på skærmen og tænkte "De siger Kenneth Stolten" nu, og ganske rigtigt, så var det mit navn. Det sjoveste skete dog da man så reaktionen fra Claus Elming, der lige må have navnet gentaget igen, for Claus og jeg har noget historie sammen. Tilbage i min gymnasietid så jeg meget NFL, og dengang var det Bøjgaard og Elming der var på skærmen. De udloddede på et tidspunkt nogle billetter til Mermaid Bowl, som var det danske Superbowl, og en kammerat og jeg valgte så at oprette nflming.dk - den uofficielle Claus Elming fanklub. Vi lavede hjemmesiden, som primært bestod af de mange gyldne citater de havde, og vandt billetterne. Og siden da har jeg mødt Claus et par gange, og været connected med ham forskellige steder. Elming fortalte lige historien i podcasten, så det var sgu et ret fedt segment. Nu venter jeg på at min kop lander
-
En frygteligt irriterende krillerhoste og en hals, der snørede sig helt sammen, gjorde mandagen og natten til en blandet fornøjelse. Det faldt selvfølgelig sammen med, at vi var løbet tør for både hostesaft, panodiler og strepsiler på samme tid. Great! Nu går det dog allerede fremad, og jeg har været på apoteket for at få fyldt lageret op igen. Så jeg overlever formodentlig i denne omgang. Sjovt, som man kan have et svagt punkt, der hurtigt bliver medtaget. Mit punkt er halsen, og jeg går af samme grund med halstørklæde fra tidligt om efteråret til langt ind i foråret. Har dog fået et mere mildt syn på symptomerne efter at have læst 'Organisch'. For det, man tror er sygdommen, er jo i virkeligheden kroppen, der arbejder benhårdt for at komme af med sygdommen.
-
By Gregers TF · Posted
Tak Og OT: Inde på arbejde var medicinen fikset. Ham i kassen havde set mig, og han var syg, og fik mig lokket til at komme igen, når jeg havde været hjemme med mine varer. Det gjorde jeg. Da jeg havde hængt min jakke i skabet og var på vej gennem døren til lageret, hører jeg døren til butikken og et sjask. Det var så ham der brækkede sig ud over gulvet. Nå men det fik jeg styr på. Og toilettet, som han også have ørlet ud over. Derefter gik jeg i kassen indtil 20:20, hvor den lukkeansvarlige gerne ville i kassen - så kunne jeg ordne spotbordene og madspildsposerne. Der var to borde mere end normalt og når man begynder klokken 20, er man max presset. Ved fælles hjælp til sidst, gik det alligevel. Da jeg skal tælle min kasse op, går computeren på kontoret ned. Butikschefen, som jeg ringer og vækker, havde aldrig hørt om det. IT heller ikke. Så vi måtte jo bare gå fra det, og så det den heldige lukkeansvarlige i morgen, der må improvisere. Og det er jo så mig Tysk orden: https://www.instagram.com/reel/DWs9PP0k8jf/?igsh=eDNzd2I1enpraXh6 Tyske turister - nu med banjo: https://www.instagram.com/reel/DWohSnmCOZf/?igsh=d2k1aGk4b2NtNHhp -
Hold op for en påske, og hold op jeg er mast. Torsdag var jeg lige ud på rammen og køre en times tid, inden resten af dagen stod på fødselsdag for den yngste. Jeg var vågnet med en rød recovery, den første i utrolig lang tid, og jeg havde det også virkelig underligt på selve dagen. En tur i biografen og se Mario i 4DX hjalp ikke det store på det, og så minigolf bagefter, inden den stod på pandekagebagning til aftensmad. Jeg var færdig. Fredag kørte jeg ud mod Flyvestationen for at køre en FTP igen, men hverken ben, vejr eller hoved var indstillet på det. Vinden var allerede begyndt at tage til, så den ene langside var bare konstant modvind. De første 5 minutter var fine, men da jeg kom over i modvinden var der bare intet til at holde wattene oppe. Efter 7,5 minut valgte jeg at stoppe og køre hjemad. Bare lige for at understrege hvor meget det blæste, så endte jeg med 25 km/t i snit med 210 watt. Derhjemme kastede jeg mig over hjemmetræneren for at køre varmetræning, og fik klokket 1,5 times træning. I alt 3 timer om fredagen. Lørdag endnu engang på hjemmetræneren, hvor de sidste 1,5 time også stod på varmetræning. I alt 3 timer og 5 minutter. Søndag skulle vi holde fødselsdag for hele familien, men jeg tænkte jeg lige kunne klemme 1,5 times træning ind. Dog havde jeg en irriterende følelse i højre fod jeg ikke kunne lokalisere. Efter 25 minutter valgte jeg at stoppe, og brugte så resten af tiden på at finde ud af hvad det var der var galt. Jeg kører med Speedplay pedaler, og på højre fod kunne jeg ligesom rykke min klampe frem og tilbage, nok mindre end en mm, men det var mærkbart. Jeg prøvede i første omgang at smøre klamperne, det virkede ikke. Så tog jeg klampen af, rengjorde den fuldstændig, smurte den op, og monterede igen. Stadig samme problem. Så bemærkede jeg at pedalen kunne rokkes en smule fra side til side - så prøvede at smide en anden pedal på - samme problem. Her var der efterhånden gået så lang tid, at jeg valgte at lægge det fra mig, og koncentrere mig om fødselsdagen i stedet for. I dag, mandag, var det tidligt op, og så ned i kælderen og fejlsøge. Strammede kranksættet en anelse, og skiftede klampen. Det hjalp. Så blev jeg i tvivl om hvad det var der havde hjulpet, så på med den gamle klampe igen, og så var problemet der igen. Prøve at finde ud af om jeg kunne se hvad fejlen ved den ene klampe var, for de er ikke særlig gamle, men det havde jeg ikke held med. Efter fejlsøgningen var det gang i cyklen. Startede med en paceparter i en times tid eller sådan noget, og så valgte jeg at kaste mig over et løb. Valgte et på lidt over 17 km med en bakke efter nogle km, så hørte man på et højdedrag, en nedkørsel, og så en kort stigning kort inden mål. På oversigten så den første bakke ikke så lang ud, så jeg tænkte at jeg ville give den et skud for at se om jeg kunne lave en udskilning. Det var så kun mig, så jeg lod mig falde tilbage og køre med gruppen op. Tror gruppen var på lige over 20 ryttere. Kæden blev holdt stram på toppen, og jeg fandt en god placering i gruppen. Da vi nærmede os sidste stigning, fik jeg kørt mig i front og trykkede den af. Fik relativt hurtigt åbnet et hul på 5-6 sekunder, og kan efterfølgende se at jeg kørte stigningen med 451 watt over 1 minut og 19 sekunder. På nedkørslen stabiliserede jeg afstanden, og så holdt jeg ellers bare på på det flade stykke ind mod mål. Med 300 meter til mål havde jeg stadig 7-8 sekunder, så valgte at slå op og trille stille og roligt over stregen som 1'er. 253 watt i snit (NP på 300), 27 minutter. Efterfølgende var det på med tøjet og så lige køre en varmetræning det sidste af tiden. I alt nåede jeg op på 2 timer og 41 minutter. Jeg havde på en måde håbet på mere træning i påsken, men kroppen har været lidt ramt af andre faktorer der ikke har givet det store overskud. Derudover har vejret jo bare ikke været til at køre udenfor, og det har også taget lidt på motivationen. I morgen er der 14 dage til afrejse - fuck hvor jeg glæder mig!
-
-
-
Recent Status Updates
-
14. november: Løb på løbebånd i SATS Parken. Ingen stats.· 0 replies
19. november: 7 km inkl. warm-up på løbebånd i SATS Parken i 41:57
22. november: 6,2 km på løbebånd i SATS Parken, heraf 6 km inkl. warm-up i 35:20.
25. november: 6 km på løbebånd i SATS Glostrup. Ingen stats
27. november: 7,2 km løb på løbebånd i SATS Parken. Heraf 7 km inkl. warm-up i 39:58. Maxpuls 175. Vægt bagefter 80,3 kg.
-
